|
 |
 |
 |
Foråret er her, og vi har i den seneste tid været velsignet med dejligt vejr. Det pibler frem med spæde forårsblomster, og bøgen er sprunget ud. Snart kan vi plante, så og nyde altaner og haver. Foråret er min favorittid, og jeg nyder at forberede mine højbede og tilplante mine krukker. Så selvom vi har Coronatilstande, skal holde afstand og ikke kan mødes mange ad gangen, så er der alligevel meget, meget at glædes over.
Foråret er traditionelt tiden for rengøring og klargøring, indvendigt som udvendigt. Denne gang er det huden, der står for tur, og du kan finde enkle og sunde råd til en forårsklar hud herunder. Du kan også læse om Stig Åvall Severinsen, det er ham, der har verdensrekord i fridykning. Han har trænet sig op til at kunne holde vejret i 22 minutter, og han har udviklet et træningsprogram til dig, der ønsker at styrke din lungekapacitet. Han tilbyder det GRATIS, ligesom hans fænomonale bog om emnet også tilbydes som gratis e-bog. Det er top flot, jeg er allerede igang og er begejstret.
Du kan i dette nyhedsbrev læse historien om lægen Mikkel Hindhede, der hele sit liv kæmpede for sundere kostråd til os danskere. Han var en ihærdig mand, der havde den grundlæggende opfattelse, at enkel og nærende mad sammen med daglig bevægelse ville kunne holde mange sygdomme borte. Der er netop udkommet en rigtig spændende bog om Hindhede, og du kan læse min omtale af den herunder. Du kan også hente inspiration til sunde forårsretter og læse om den nye rapport, der viser, at fastfood og megen forarbejdet mad kan påvirke børn og unges intelligens negativt. I brevkassen besvarer jeg spørgsmål om fedtstoffer til stegning, og så kan du nyde de forårsskønne opskrifter med rabarber, asparges og meget mere.
Velkommen til Madforlivet ugebrev, alt godt til dig og dine og rigtig god læselyst
Anette
|
 |
|
|
|
 |
Snart kan spirekartoflerne lægges i jorden, og vi kan så og plante de måske forspirede afgrøder. Jeg har i år valgt at etablere et drivhus i min have, der ud over afgrøderne i mine højbede, kan forsyne mig med endnu flere varianter af skønne, økologiske grønsager. Jeg har en særlig interesse for de gamle sorter og afgrøder, dyrker dem i en særlig næringsrig, økologisk jord, og jeg glæder mig til sommeren her på matriklen, hvor jeg kan blandt andet kan nyde de spæde salater, nye kartofler, squash, bønner, radiser, gulerødder, krydderurter og bær, suppleret af et væld af nye sorter tomater, chili og andet godt fra drivhuset. Du kan følge min proces og læse om mine valg og overvejelser i de kommende ugebreve.
Indtil da kan du glæde dig selv og familien med denne skønne symfoni af forårsgrønt, du finder opskriften lige her Salat med forårsgrønsager
|
|
 |
Rabarber er super sunde, og lige nu pibler de første spæde rabarber frem i landets haver, og det er netop nu, at de er allerbedst. Rabarber er en virkelig sund og fiberrig råvare. De fleste af os forbinder måske rabarber med mormors søde frugtgrød og kompot, men rabarber er faktisk ikke en frugt, men derimod en grønsag. Nye, sprøde og tynde rabarber er delikate, indeholder ikke ret mange kalorier, men de er fiberrige, fyldt med plantenæringsstoffer og C vitaminer. Rabarber er lidt syrlige i smagen, da de indeholder en del oxalsyre. Ofte skal oxalsyrens skarpe smag modsvares af store mængder sukker, men her får du tre opskrifter med rabarber, hvor sukkerindholdet er lavt, men den smagsmæssige oplevelse i top.
(Rabarberkage og rabarbermuffins er glutenfri, men kan også bages med speltmel eller hvedemel, hvis ikke du lever glutenfrit)
|
|
|
|
 |
Det er altid en god ide med en grundig forårsrengøring, og også huden trænger til at få scrubbet gamle hudceller af, så den fine nye hud kan brunes skånsomt og jævnt af solens stråler. Det er virkelig enkelt at gøre huden forårsklar, for du laver bare en hjemmelavet body scrub. Det er let, billigt og lækkert. Efter scrubben kan du smøre huden ind i en god, nærende og økologisk body lotion eller olie, eksempelvis Zinobels body lotion eller olie, som jeg personligt anvender. Begge gør huden helt fantastisk blød. Gi' dig selv en gave i form af en velgørende body scrub, et dejligt varmt bad og en nærende, økologisk creme. Det kan anbefales, og det højner følelsen af velvære og lækkerhed. Her finder du opskriften på hjemmelavet body scrub
|
|
 |
Jeg overraskes gang på gang over indholdet af kemiske stoffer og nanoplast, der tilsættes konventionelle cremer, shampooer og kosmetik. Og ja, de optages ganske rigtigt i blodet. De absorberes igennem huden, og dermed kan du få parabener, nanoplast og andre potentielt skadelige kemiske stoffer ind i din krop. Listen af hormonforstyrrende kemi i cremer og makeup er lang. Rigtig lang. Derfor kan jeg varmt anbefale dig at læse mere om emnet her og være yderst kvalitetsbevidst i dine valg af cremer, shampooer og makeup. Gå efter de bedste og reneste økologiske mærker. Det behøver ikke at være så dyrt. Herunder kan du læse om de cremer, den shampoo og de makeup produkter, som jeg har valgt at anvende:
|
|
|
|
 |
 |
I sidste uges nyhedsbrev fortalte jeg om lægen Semmelweiss, der hele sit liv kæmpede for at overbevise datidens læger om vigtigheden af at vaske hænder. I denne uge handler det om en anden ildsjæl, nemlig lægen Mikkel Hindhede, der brugte sit liv på at oplyse lægestanden, myndighederne og os danskere om betydningen af enkle, lette og grove råvarer. Hindhede levede fra 1862 til 1945, lige i den periode, hvor det var fint og tegn på rigdom at kunne spise hvidt, raffineret brød og masser af kød og kødpålæg hver dag. Han arbejdede utrætteligt på at oplyse om risikoen ved den tunge kost for istedet at inspirere til mindre kød og mere fuldkorn og grønt. Sammen med daglig bevægelse, ville en sådan livsstil kunne holde mange dårligdomme fra livet. Han vandt aldrig anerkendelse blandt datidens kolleger, der ikke prioriterede kosten som sundhedsparameter. Hindhede var ikke tilhænger af den mere og mere udbredte medicinske behandling og mente, at lægerne, med deres høje grad af medicinudskrivning, forvekslede helbredelse med symptombehandling. Han var derfor stolt over, at han som ledende sygehuslæge i Skanderborg, fik indført en sund og nærende kost og samtidig nedbragt medicinforbruget til en fjerdedel af andre sygehuses. Han udtalte bl.a.: "Det er den kraftige kost, der er hovedårsag til de fleste kroniske sygdomme". Man kunne forsigtigt ønske, at vi havde en nutidens Hindhede, der idag kunne formå at indføre sund, nærende og økologisk mad på landets mange hospitaler til gavn og inspiration for landets syge. Bogen om Hindhede er susende GOD. Læs min omtale af bogen HER
|
|
 |
Styrk din vejrtrækning...
|
Stig Åvall Severinsen er forfatter, fridykker, verdensmester og instruktør i åndedrætsteknik. Han har skrevet bogen "Træk vejret - mere energi - mindre stress", som jeg har læst flere gange og ivrigt anvendt. Den er god. Stig driver desuden virksomheden Breathology og har netop udviklet et gratis kursus til optræning af åndedræt og lungefunktion. Han tilbyder kurset gratis til alle danskere, der har et ønske om at styrke åndedrættet. Kurset er opdelt i 3 lektioner og omfatter også et gratis eksemplar af Stigs bog i e-bogsformat:
- Mental balance & klarhed
- Udstrækning & smidighed
- Styrke & udholdenhed
Hver lektion indeholder flere øvelser, der hjælper dig med at blive stærkere og mere modstandsdygtig generelt – særligt i forhold til styrket lungefunktion og øget immunforsvar. Breatheology påstår på ingen måde at dette program kan helbrede, diagnosticere eller forebygge sygdom, men henviser til, at du ved symptomer eller sygdom henvender dig til din egen læge.
Måske kan nogle af jer huske, at Stig var med i min bog Syv sunde skridt? Hans øvelser har hjulpet mig meget, særligt ifbm genoptræning af mit lungevæv efter operation, og jeg er derfor glad for at blive mindet om øvelserne og at kunne viderebringe dette gratis tilbud. Læs mere og tilmeld dig HER
|
|
|
|
 |
Fastfood påvirker intelligens
|
Familiens valg af mad kan påvirke børns intelligens og adfærd i højere grad, end vi måske forestiller os. En gennemgang af den foreliggende forskning på området viser, at børns hjerner kan påvirkes negativt, hvis de spiser primært forarbejdet mad, fast food og andre former for næringsdrænet mad med et lavt indhold af sunde fedtstoffer, vitaminer og mineraler. Det startede med Dr. Alexander Schauss, der helt tilbage i 80’erne påviste, at mangel på livsvigtige vitaminer og mineraler blandt børn kunne påvirke deres intelligens og adfærd negativt. Nu har Dr. Simones gennemgang af en lang række forskningsprojekter bekræftet dette, og den viser, at mange børn i hele verden påvirkes negativt af fast food og mangel på vitaminer og mineraler. Her kan du læse og dele hele artiklen Fastfood kan påvirke børns intelligens
|
|
 |
Høj inflammationsgrad indgår i udviklingen af en lang række sygdomme, og derfor kan det svare sig at dæmpe inflammation i kroppens væv via bevidste valg af mad og levevis. Antiinflammatorisk te kan hjælpe med at dæmpe inflammation i kroppens væv. Antiinflammatorisk te smager godt og er let at lave. Drik en til to kopper hver dag, hvis du oplever inflammation, du vil hurtigt opleve teens gavnlige effekt. Høje inflammationsniveauer indgår i udviklingen af stort set alle velfærdssygdomme. Det kan derfor være en god ide at indtage fødevarer, der dæmper inflammation, og undgå fødevarer, der fremmer.
|
|
|
|
 |
|
 |
Brevkasse: olie til stegning?
|
BREVKASSESVAR:
Birgit spørger: Jeg undrer mig over, at der i mange opskrifter bruges olivenolie og ikke kokosolie. Jeg har forstået det sådan, at olivenolie udvikler transfedtsyrer ved opvarmning til over 150 grader. Måske dette kun er ifht opvarmning på pande eller i gryde?
Anette svarer: Olivenolie og stegning har ganske rigtigt igennem de seneste år været omgærdet af en hel del uvished. Det skyldes primært, at tidligere studier påviste, at langvarig stegning i olivenolie, fremkaldte en række potentielt sundhedsskadelige biprodukter. Samtidig har andre kilder, primært producenter, påstået, at olivenolie fint tålte stegning. Derfor har jeg været tøvende med at anbefale olivenolie til langvarig stegning ved høje temperaturer, men derimod anbefalet den til kortvarig svitsning af grønsager. Helt ny australsk forskning viser imidlertid, at det er kvaliteten, der er afgørende. Vælger du således en rigtig god ekstra jomfruolivenolie, så kan den faktisk tåle længerevarende opvarmning og stegning. Olier transer først ved rigtig høje temperaturer eller gentagen opvarmning fx friture. Forskerne i Australien har analyseret en lang række madolier... her kan du læse hele artiklen om Olivenolie og stegning
|
|
 |
Kartoffelsalat med asparges
|
Lige nu er det tid til asparges, ramsløg, rabarber og snart nye kartofler. Jeg kan varmt anbefale dig at prøve denne delikate rabarber saute' med spidskål og nye kartofler. Du kan også prøve aspargestærten eller denne skønne kartoffelsalat med asparges, som du eventuelt kan servere med lammefrikadeller eller grønne frikadeller. Du finder opskrifterne ved at klikke på links herunder.
Rigtig god fornøjelse og alt godt Anette
P.S. Har du et spørgsmål, så er du velkommen til at stille det HER
|
|
|
|
 |
|