|
 |
 |
 |
Det er som om, at vi i takt med foråret og sommerens komme, nu kan se lyset forude. Vi har i Danmark coronaen under kontrol, og det betyder, at vi kan udvide vores sociale repertoire, begynde at se andre mennesker, komme "rigtigt" på arbejde og spise et måltid eller drikke en kop kaffe eller et glas vin på en restaurant. Forretningerne er også åbne nu, og lige om lidt er det solskin og Kristi Himmelfartsdag. Vi har meget at glæde os over.
I denne uges udgave af Madforlivet nyhedsbrev kan du læse overlæge Henrik Hey's spændende artikel om D vitamins immunstyrkende og beskyttende evner. Henrik Hey er en af de forskere i Danmark, der ved mest om D vitamin. Han har skrevet artiklen, for som han siger, vi har endnu ikke nogen kur mod corona, så hvorfor ikke tilbyde danskerne en række helt naturlige og immunstyrkende redskaber, der endda er videnskabeligt velunderbyggede. Det gør han i denne artikel, der også opfordrer til, at vi slikker lidt solskin hver dag uden for meget tøj og creme med faktor. Gerne en halv time hver dag, og selvfølgelig er der tale om intelligent solbadning, under hensyntagen til hudtype og konstitution. Men det er vigtigt, for solen er den bedste kilde til D vitamin, vi kender til, og den er ovenikøbet helt gratis.
Mens du nyder solen, kan du eventuelt prøve det helt suveræne surdejsbrød, som du finder opskriften på i denne udgave af Madforlivet nyhedsbrev. Det har den sejeste krumme og sprødeste skorpe, så glæd dig selv og familien med det henover weekenden. Du kan også finde den superlækre opskrift på grønne spinatpandekager med hummus og forårsgrønt. En lækker ret, der bare smager.
I denne udgave kan du også læse artiklen om børns immunforsvar, er de bedre beskyttede end vi voksne og i givet fald, hvorfor? Ligesom jeg svarer på et brevkassespørgsmål om håndvask, for har kvaliteten af sæben og vandtemperaturen betydning for såvel renhedsgrad som for, om huden på hænderne tåler så hyppig håndvask, som det er anbefales.
Rigtig god læselyst og rigtig god Kristi Himmelfatsdag og weekend
Anette
|
 |
|
|
|
 |
Er børn bedre beskyttede?
|
I takt med, at vi i Danmark er blevet klogere på Covid-19, og hvordan sygdommen optræder i kroppen, så tegner der sig et tydeligt billede af, at børn er mindre udsatte for sygdommen, hvorimod voksne, der i forvejen lider af sygdom eller overvægt samt danskere af anden etnisk herkomst, oftere bliver smittet.
Børn smittes ikke i samme grad som voksne af Covid-19. Indtil nu er der heller ikke herhjemme konstateret nogen dødsfald på grund af smitte med Covid-19 blandt børn under ti år. Hvorfor mon, for børn er faktisk generelt mere udsatte for smitte fra fx virus, end voksne.
Undersøgelser på mus har vist, at mens voksne og ældre mus blev hårdt medtaget af virus, fordi deres immunforsvaret reagerede overaktivt, så slap børnene langt mildere. Nogle forskere hælder til teorien om, at immunforsvaret hos os ældre er mere slidt, end hos børn. Et slidt immunforsvar kan lettere afføde såkaldt autoimmune reaktioner eller cytokinstorme, fordi immunforsvaret forvirres, bliver overaktivt og går til angreb på kroppens egne celler og væv. Det kan være en forklaringsmodel, men lige nu forskes der i detaljeret at afdække årsagen.
Et velafbalanceret og stærkt immunforsvar kan hjælpe os. Et af de mest immunmodulerende mikronæringsstoffer, vi danner i kroppen, er D vitamin. Det kan du læse meget mere om i overlæge Henrik Hey’s næste artikel, og måske kan netop vores viden om D vitamin også løfte sløret for, hvorfor særlige grupper som svage, overvægtige og af anden etnisk herkomst, rammes hyppigere og hårdere. Læs den spændende artikel og blive klogere på din egen sundhed.
|
|
 |
 |
Overlæge Henrik Hey er nok en af de forskere i Danmark, der ved mest om D vitamin. Han har netop skrevet en interessant artikel til Madforlivet's læsere, hvor han, netop fordi der endnu ikke er fundet en behandling for Covid-19, sætter fokus på, hvad vi hver især selv kan gøre for at beskytte os mod virus og for at forbedre prognosen ved eventuel sygdom.
Fra tidligere undersøgelser ved vi, at D vitamin påvirker en række cellulære processer, som er nødvendige for blandt andet et effektivt immunforsvar. T-cellerne, som er en type hvide blodlegemer, er eksempelvis helt afgørende i kampen mod vira i kroppen. For at T-cellerne skal kunne fungere optimalt, er der behov for tilstrækkeligt høje D vitamin niveauer. Niveauerne af D vitamin i blodet ser faktisk ud til, at spille en helt central rolle for immunforsvarets evne til at beskytte os samt for succesraten i såvel forebyggelse som bekæmpelse af virusinfektioner.
Henrik Hey fokuserer derfor i denne artikel på betydningen af tilstrækkeligt høje D3 vitaminniveauer, ganske enkelt fordi mangel på D vitamin potentielt kan øge risikoen for infektion i organismen. At danne tilstrækkeligt med D vitamin fra solens stråler i denne tid er både nemt og billigt - og altså også virkelig effektivt og styrkende.
Læs hele overlæge Henrik Heys artikel Ny forskning i relation til D vitamin og Corona
Læs hele artiklen af Claus Hancke her Kan Covid-19 forebygges?
Læs hele artiklen NY forskning på vej om D vitamin
Du kan læse artiklen om betydningen af D vit. her D vitamin kontrollerer dit immunforsvar
Læs mere her om Ny dansk forskning - D vitamin tilskud er vigtigt
|
|
|
|
 |
Disse super lækre, grønne madpandekager er lette at lave, og de smager godt med alt slags tilbehør. De er gluten- og mælkefri, og vækker lykke hos såvel børn som voksne. Jeg kan varmt anbefale dig at prøve dem. Her er de serveret med en hjemmelavet hummus og en masse forårsgrønt, men du kan også servere dem med økologisk laks eller kylling sammen med det grønne, ligesom du kan rulle dem og tage dem med på skovtur.
Klik her for opskriften på
|
|
 |
Bag et lækkert surdejsbrød
|
Det er hyggeligt at bage, og et friskbagt surdejsbrød med sprød skorpe vækker altid lykke. Bager du brødet af de bedste økologiske og stenkværnede melsorter, så sikrer du dig samtidig et brød af meget høj kvalitet og næringsværdi. Kvalitet betaler sig, og i særlig grad i forhold til mel og brød, er det en god ide at vælge de allerbedste, økologiske, stenkværnede typer. Glæd dig selv og familien her i Kristi Himmelfarsferien med et af disse suveræne surdejsbrød, der er lette at bage, og som bare smager.
|
|
|
|
 |
 |
BREVKASSESVAR:
Flere af jer spørger ind og kommenterer sidste uges artikel om håndvask. Birgit og Lars spørger, om ikke huden på hænderne tørrer ud af for megen håndvask, og Birte skrev, at hendes far som tandlæge altid havde vasket hænder i koldt vand, netop for at beskytte hænderne. Anette svarer: I har ret, jeg kunne godt have været mere konkret i mine anbefalinger. For det første, så er håndvask ligeså effektivt i koldt som i varmt vand, medmindre vandet er 60 grader varmt. Koldt vand er mere skånsomt mod huden, så resultatet afhænger mere af sæbens kvalitet. Gammeldags håndsæbe er det bedst at undgå, idet det faktisk kan udvikle sig til en sand bakteriebombe (fæces bakterier kan eksempelvis leve på et stykke håndsæbe i flere dage). Kvaliteten af sæben har stor betydning, både for hudens Ph værdi, men også for miljøets. Jeg har derfor, med god og kyndig hjælp fra skønhedsekspert Tine Juul Andersen, sat mig ind i de forskellige sæber, der kan købes, og der var ingen tvivl i hverken mit eller Tines sind om, at Sonett flydende håndsæbe er det bedste valg. Produktet er suverænt, effektivt og nænsomt produceret af biodynamiske planter under nøje hensyntagen til påvirkning af såvel hud som miljø. Firmaet er familieejet, og produktionen sker efter biodynamiske principper. Du kan finde mange forskellige varianter af sæben, eksempelvis lavendel, citrus, morgenfrue og flere andre. Jeg har vist morgenfruen her, fordi mange lider af tørre hænder for øjeblikket, og her er morgenfrue godt. Du kan købe sæberne i mindre portioner med dispenser og i større portioner som refill. Sæberne forhandles i de fleste helsekostforretninger. Læs mere HER
P.S. Har du spørgsmål, så er du velkommen til at stille det HER
|
|
 |
Har du fået læst min seneste bog om 'Søvnhormonet' Melatonin? Her sætter jeg fokus på betydningen af melatonin som et naturligt signalstof med stor indflydelse på din søvnkvalitet, men også med bemærkelsesværdig indvirkning på din vægt, dit immunforsvar, dit syn, din aldringsproces og din generelle livskvalitet. Gi' dig selv en suveræn gave og forbedr' din søvn, vægt og livskvalitet.
Herunder kan du se den lille video, hvor jeg fortæller mere og tilbereder en Go' nat smoothie. Opskriften på den og mange andre søvnbefordrende opskrifter, kan du finde i bogen 'Søvnhormonet' Melatonin. Læs mere og køb bogen lige her
Ønsker dig en dejlig uge
Kærligst Anette
|
|
|
|
 |
|
 |
|