Så er der taget hul på den næste bog. Emnet er besluttet og jeg er lige så stille og roligt gået igang med skriverierne. Det foregår som regel tidligt om morgenen i mit nye drivhus, hvor solen beriger mig med de allerførste stråler. Jeg nyder det. Som du også kan læse herunder, så har jeg fået plantet og sået, og jeg begejstres hver eneste dag i denne tid, når jeg betragter livskraften og afgrøderne, der hastigt er på vej frem og op i lyset. Det er en dejlig tid på året, og selvom mange familier og enlige er berørt af Corona, så er der lys forude og spirende grønt i haver, parker og på altaner og terrasser. Lad os nyde det og livet - lige nu. 
 
Du kan også i denne uge få gode og velunderbyggede råd til, hvordan du selv - helt naturligt og enkelt - kan styrke dit immunforsvar og modstandskraft. Denne uges indlæg er skrevet af læge Pia Norup, der blandt andet er kendt fra de populære udsendelser på TV2 "Kan man spise sig rask?". Her demonstrerede Pia uge efter uge sammen med Oscar Umahro Cadogan, hvor stor og afgørende betydning mad og livsstil har for vores indre balance, velbefindende og risiko for udvikling af sygdom. Det er en øjenåbnende artikel, Pia har skrevet, og jeg kan varmt anbefale dig at læse den.
 
I denne udgave af Madforlivet nyhedsbrev kan du også læse om en ny lov, der per 1. juli forbyder hormonforstyrrende fluorstoffer i mademballage, om hvorfor det er vigtigt at drikke tilstrækkeligt rent vand hver dag, og så kan du læse mit svar i brevkassen på et læserspørgsmål om calciumtilskud. Det kan jeg faktisk også virkelig anbefale dig at læse, ligesom det er en god ide nøje at studere bagsiden af eventuelle kosttilskudemballager, om du så skal bruge lup. Et nyligt publiceret review slår nemlig fast, at visse former for calciumtilskud potentielt kan øge risikoen for udvikling af hjertesygdom og demens. Så vær opmærksom, hvis du tager calciumtilskud, du kan læse hele artiklen via linket under indlægget.  
 
Måske har du også i weekenden lyst til at prøve opskriften på grønne frikadeller med tomatsalat, pesto og glaskålsfritter, eller får du gæster, studenterbesøg eller har du bare lyst til en god sommermiddag på terrassen, så finder du også opskriften på de super delikate sorte sliders - små burgers, der vækker begejstring hver gang, de serveres. Der er også forkælelse i form af lækre, karamelagtige muffins med abrikoser eller nektariner. Rigtig god uge og rigtig god læselyst 
Anette   
 
 
 
 
Drivhus

Nyt fra drivhuset

I fødselsdagsgave modtog jeg skønne tomatplanter af alskens sorter, størrelser og farver, og nu er de plantet ud og hængt op, og de ser ud til at stortrives i det nye drivhus, hvor jeg også er så heldig at have chili, peberfrugter og agurker.

Tomater er super sunde, rige på livgivende vitaminer, men det er i særlig grad stoffet lycopen, der adskiller tomater fra mange andre sunde afgrøder. Lycopen er det stof, der giver tomaterne deres røde farve, og tomater er den rigeste kilde til det gavnlige og beskyttende lycopen. Lycopen kan du også få, når du spiser vandmeloner, papaya og røde grapefrugter, og det kan have både sundhedsgavnlige og forebyggende egenskaber. 

Kombineres nænsomt opvarmede tomater med en god ekstra jomfruolivenolie, så opnåes der et optimalt resultat. Det skyldes, at tomaterne skal varmes op for at aktivere lycopenet, og så skal det helst kombineres med en god olie, det øger frigivelsen og optagelsen af lycopen. Ekstra jomfruolivenolie er et godt eksempel på en god olie. 

Der forskes dog stadig i lycopenets mange anvendelsesmuligheder, men den nævnte kombination af nænsomt opvarmede tomater, svitsede, bagte eller soltørrede kan sammen med en ekstra jomfruolivenolie af høj kvalitet beskytte kroppens fedtstoffer mod oxidering og harskning. Derfor er eksempelvis hjemmelavet tomatsuppe, hjemmelavet ketchup og tomatsalat med nænsomt bagte tomater det mest ideelle, såfremt målet er et højt indtag af lycopen.

Find den tomatsort, som du bedst kan lide, spis dem i sæsonen, kombiner friske og bagte i eksempelvis salater, supper eller i en lækker tomattærte. Altid gerne i kombination med ekstra jomfruolivenolie og friske krydderurter. Husk at tomater ikke skal køleskabet, så smager de ikke nær så godt og modnes heller ikke fuldt og helt. Kort og godt, spis dig sund i tomater. Du kan finde en række opskrifter i indlægget herunder. 

 
 
 
 
 
 

Læge Pia Norup - gi' selen større opmærksomhed

Læge Pia Norup sætter i denne artikel fokus på spormineralet selen. I en tid, hvor vi diskuterer, hvordan vi bedst styrker vores immunforsvar med kost og livsstil – og eventuelt tilskud – må vi derfor ikke overse spormineralet selen. Selen styrker nemlig immunsystemet, det er helt afgørende for et sundt stofskifte, fungerer som en antioxidant og beskytter mod inflammationstilstande. Det er også med til at beskytte mod hjertekarsygdomme og mindsker dødeligheden af disse sygdomme og har herudover også indflydelse på især mænds kønshormoner og fertilitet.

I forhold til immunforsvaret ved vi, at mennesker med tilstrækkeligt høje selen niveauer i blodet er mere modstandsdygtige overfor sygdom og infektioner. Studier har desuden vist, at raske voksne med let mangeltilstand af selen får væsentligt forbedret immunrespons ved tilskud af selen. Man har således kunnet måle både kortere varighed af virusinfektion og bedre immunrespons, når der gives selentilskud. 

Margaret Rayman, en af verdens førende forskere i selen, har netop publiceret et indlæg i American Journal for Clinical Nutrition, der viser en signifikant højere helbredelsesprocent hos COVID-19 patienter med et gennemsnitligt højere selenniveau i kroppen.  

Det svenske Kisel-10-studie, som undersøgte, hvad tilskud med selen og Coenzym Q10 kunne gøre for ældres hjertesundhed, fandt blandt andet ud af, at selenkoncentrationen i blodet hos de ældre deltagere lå på gennemsnitligt 67.1 μg/L. Man mener, at vores celler behøver cirka det dobbelte om dagen, for at fungere optimalt. Ved at give 200 mcg. selen som tilskud (Pharma Nord seleno Precise) dagligt i fire år nåede forsøgspersonerne op på 210.3 μg/L selen i blodet i gennemsnit. Studiet konkluderede at kombinationen af de to tilskud halverede dødeligheden af hjertekarsygdom.

Du kan her læse hele Pias spændende artikel om selens betydning, forslag til dosering og meget mere 
Gi' selen større opmærksomhed

 

 
 
Tomatsalat
 

Tomatsalat

Har du også lyst til en susende lækker tomatsalat med grønne frikadeller og fritter af glaskål, så finder du opskrifterne herunder, hvor du også finder opskriften på en suveræn tomatsuppe og en superlækker tomattærte. Rigtig god fornøjelse, og husk, at du altid er velkommen på Madforlivet.com, hvor du kan søge i mere end 1500 opskrifter og artikler. Hver måned lægges der nye, lækre opskrifter op, som du kan lade dig inspirere af, ligesom siden er et opslagsværk, hvadenten du vil vide mere om enkelte råvarer eller andre væsentlige emner. Du søger blot i søgefeltet. Klik på linksene herunder, så finder du de spændende opskrifter: 
 
 
Forbud mod fluorstoffer i mademballage
 

Forbud mod fluorstoffer

Mademballage, muffinforme, bagepapir, pizzabakker med mere har i en lang årrække udgjort et sundhedsmæssigt problem. De perfluorede stoffer, som mademballager er behandlet med, kan virke hormonforstyrrende og skade din og dine kæres sundhed. Nu har sundhedsminister Mogens Jensen forbudt brugen af de skadelige fluorerede stoffer i mademballage fra 1. juli 2020.

Indtil nu har eksempelvis madpapir, muffinforme og bagepapir været behandlet med fluorstoffer for at give overfladen en vand- og fedtafvisende effekt. Forskerne har længe haft øje på fluorstofferne eller de perfluorerede stoffer, og vi ved idag, at de i større mængder er skadelige for mennesker. Rapporten ”The cost of inaction” har for første gang sat regulære tal på, hvad fluorstofferne koster os – i menneskeliv såvel som i kroner og øre. 
Læs hele artiklen her 
Forbud mod fluorstoffer i mademballage


 

Sorte sliders - mini burgers

Sliders til sommerfesten

Sorte sliders eller mini burgers er super lækre, dekorative og velsmagende. De er lette at tilberede og er velegnede til studenterfester, Skt. Hans eller hyggelige sommer sammenkomster med venner og familie. Sliders er populære, de kan serveres med laks, kylling, små bøffer eller vegetarbøffer, afhængig af dine præferencer. Denne version med sorte mini burgerboller er et hit. Du kan se videoen, hvor lette de er at tilberede, og opskriften finder du via linket herunder.
Klik her på linket for hele opskriften på Sorte sliders - mini burgers     
 
 
Muffins med ferskner
 

Muffins med ferskner

Disse muffins er svampede, karamelsøde og lækre, og smager godt som de er eller serveret med lidt is eller creme fraiche. De er super nemme at bage, og du kan anvende enten abrikoser eller nektariner. De kan også fryses ned, hvis du vælger at bage en stor portion. 

Find opskriften via linket her
Muffins med ferskner

 
 
 
Infused water
 

Drik vand i varmen

I denne solrige tid er det særligt væsentligt at drikke tilstrækkeligt med rent og friskt vand. Vi består af vand, og vand er ganske enkelt livsnødvendigt for os. Mange tror måske også at den daglige kaffe eller te tæller med i regnskabet. Det gør det ikke – tværtimod. Disse drikke tilfører ikke den nødvendige væske, men kan derimod dræne kroppen yderligere. I princippet burde hver kop kaffe udløse indtag af et ekstra stort glas vand.

Rigtig mange mennesker går rundt og er konstant dehydrerede uden at vide det. Vi tænker ikke på vand som et livsnødvendigt næringsstof, og det er blevet naturligt at tage medicin mod symptomer som eksempelvis forhøjet blodtryk, der for manges vedkommende kan afhjælpes blot ved at indtage tilstrækkeligt med rent vand. D
u kan læse mere om betydningen af vand, læse symptomterne på dehydrering og hente inspiration til infused water ved at klikke herunder 
Læs mere om betydningen af vand
Læs mere om Infused water
Opskrift på infused water med kiwi og basilikum

 
 
Kalktilskud - pas på med tilskud af calcium
 

Calciumtilskud - ny viden

BREVKASSESVAR: 
Jeanette skriver: Hej Anette, jeg er glad for dine mange artikler og opskrifter. Tak for nyttig viden. Jeg kommer dog sådan i tvivl om, hvilke kalktilskud jeg skal tage. Min læge anbefaler Unikalk med D vitamin, men du nævner Nature's Own og Cytoplan Bone support. Hvad er forskellen, og hvad er bedst og billigst at tage. Jeg er 61 år. 
Anette svarer: Tak for spørgsmålet, det er et særdeles vigtigt emne, der ligger mig meget på sinde. De fleste kvinder over 50, næsten alle ældre og mange andre danskere har blandt andet behov for tilskud af calcium og magnesium, D3 , K2 vitamin hver dag. De fleste i målgruppen følger rådene om tilskud. Desværre ofte i form af indtag af solo calcium med D vitamin, og kvaliteten af den calcium, der indtages, lader ofte meget tilbage at ønske. Indtag af uorganisk solokalk i form af fx. calcium carbonat er nemlig ikke uproblematisk. Kroppens optagelighed af carbonat formen er virkelig dårlig, hvorfor der skal tilføres alt for store mængder, og det kan potentielt føre til hjertesygdom, forkalkning og demens. Disse forhold underbygges af en række forsknings-resultater af nyere og ældre dato. 
 
Den mest anbefalede og anvendte  form for calciumtilskud i Danmark er calcium carbonat, en uorganisk form for calcium med særdeles lav optagelighed. Vi oplyses ikke om, at der findes forskellige former for calcium, og at uorganisk calcium carbonat kan være potentielt sundhedsskadeligt at indtage, særligt i de doser, som er nødvendige for det nødvendige optag på cirka 3-400 mg dagligt. Der skal ofte 1200 mg carbonat til for at dække behovet, og til sammenligning har en elefant behov for 1800 mg dagligt. Det får den fra organiske kilder til calcium og magnesium. Derfor kan vi efter min mening med stor sundhedsfordel være langt mere kvalitetsbevidste, sætte os grundigt ind i tingene, læse bagpå emballagerne, om nødvendigt med lup, og vælge at spise de kosttilskud, der har både høj kvalitet og optagelighed. Calcium indtages således bedst i organisk, gerne food state form, på den måde kan de fleste nøjes med 3-400 mg. Calciumtilskud skal altid have følge af samme mængde organisk magnesium samt lidt D3, K2 og bor. Disse vitaminer, mineraler og sporstoffer hjælper calcium ind i knoglerne, og såvel kvaliteten som kombinationen har afgørende betydning for den sundhedsmæssige effekt. Derfor er organisk calcium og magnesium, en god multi af samme høje kvalitet samt omega 3 optimalt hver dag til de, der er i mangel. Jeg kan varmt anbefale dig at læse artiklen, som jeg henviser til herunder, så du får indblik og redskaber, informationer og referencer. 
Du kan også finde alle mine anbefalinger samlet i min helt nye e-bog Knoglesund - hele livet - se linket til højre herfor. Læs hele artiklen her
 
P.S. Har du spørgsmål, så er du velkommen til at stille det HER
 
 
Knoglesund - hele livet
 

Knoglesund - hele livet

Osteoporose er en inflammatorisk sygdom, der rammer alt for mange danskere over 50 år. Heldigvis er der mulighed for selv at gøre en indsats i relation til at optimere knoglesundheden og dermed vende denne udvikling. Målet er at undgå invaliderende knoglebrud og i stedet være i stand til at nyde voksenlivet og alderdommen i aktivitet og glæde. Det kan lade sig gøre, det kræver blot, at vi sætter os ind i, hvilke parametre der virker knogleopbyggende, og hvilke, der virker lige modsat, og så leve efter det.

Vores knoglemasse er ikke statisk. Den udvikler sig konstant – nedbryder og genopbygger – og de gode nyheder er derfor, at der er en del, vi selv kan gøre for at stimulere dannelsen af nyt knoglevæv og dermed forebygge osteopeni og osteoporose. De mindre gode nyheder er, at vi mister knoglemasse med alderen. Derfor må vi holde os i gang, for god mad og målrettet bevægelse og motion kan gøre underværker.

I min helt nye e-bog Knoglesund - hele livet kan du finde velunderbyggede redskaber til, hvordan du holder dig knoglesund og til knogleopbyggende mad og kosttilskud. Jeg kan kun anbefale dig at sætte dig ind i emnet, for det kan have stor betydning for dine knoglers styrke og dermed for din alderdom. 
Køb e-bogen til KUN kr. 19,-
(normalt kr. 99,-) lige her

Knoglesund - hele livet

 

 

 

 

  

Lad dig gerne inspirere af Helle Kofoeds fine lille video om hvidtjørn, og følg eventuelt hendes opfordring til en cykeltur i naturen og en skøn kop hvidtjørn te. Du kan se videoen herunder. Tak for inspiration, Helle.

Ønsker dig en dejlig uge
Kærligst Anette