I denne udgave af Madforlivet nyhedsbrev kan du læse om, hvordan den mad du spiser, også kan påvirke dit humør. Sukker, pasta, hvidt brød og forarbejdet mad kan øge risikoen for depression, hvorimod god mad, fremstillet af de allerbedste økologiske og næringsrige råvarer, kan fremme det gode humør. God mad er livsbekræftende, og det kan være noget så hyggeligt også at tilberede god mad. Derfor forsøger jeg i dette nyhedsbrev at inspirere dig med skønne, sunde og grønne efterårsopskrifter. 
 
For det hele handler om tarmen, og udgangspunktet for såvel humør som sundhed baserer sig på en tarm i topform. Det kan du også læse mere om i dette nyhedsbrev, ligesom du kan finde opskriften på min favoritmorgenmad, fyldt med fibre og næring. 
 
Min gode kollega og veninde Kirsten Skaarup har netop modtaget Mikkel Hindhede prisen. Det er så velfortjent. Mikkel Hindhede var en pioner indenfor sund og nærende mad, og vi savner ham og hans lige. Han var en læge, der prioriterede god mad som selve grundlaget for sundhed. Derfor er det godt, at vi har Kirsten, der utrætteligt arbejder for at inspirere os til grønnere, sundere og mere velsmagende mad, også i dette nyhedsbrev. 

Rigtig god læselyst til dig.
 
Anette   
 
 
 
 
Hold tarmen sund
 

Styrk tarmen!


Din tarmbiotas konstitution spiller en helt afgørende rolle for udvikling af såvel sundhed som sygdom. Det er derfor et område, det virkelig kan betale sig at prioritere. Hver dag.

Der foreligger efterhånden en lang række forskningsresultater, der påviser indvirkningen af det vi spiser og den måde vi lever på, på tarmbiotaens sammensætning og på variationen og mængden af tarmmikrober. Den mad du vælger at spise, og den måde du lever på, skaber og påvirker din tarmbiota. Dine valg af mad og levevis i dagligdagen er således med til at skabe et grundlag for udvikling af enten sundhed eller sygdom.

Hvert enkelt menneskes tarmbiota består af individuelle og unikke små samfund af cirka to kilo mikroorganismer. Læs hele artiklen om hvorfor og hvad du selv kan gøre her
Din vigtige tarmbiota

 
 
Grøn morgenmad
 

Grøn morgenmad

Dette velsmagende morgenmåltid giver dig en god start på dagen og tilfører masser af grønt og fibre. Med et sådant måltid giver du de sunde tarmbakterier optimale betingelser.

Det er enkelt at lave den grønne morgenmad, og den smager fantastisk godt. Du kan variere retten i det uendelige, afhængig af, hvad du har i køleskabet, og du kan supplere med bær og kernemysli.

Du kan eksempelvis tilsætte persille, hvedegræs, ananas eller bær. Du kan krydre den med lakridspulver, vanille, mynte eller kardemomme, og du kan supplere med nødder eller mandler.  
Find opskriften via dette link 
Opskrift på grøn morgenmad 

 

 
 

Sund mad fremmer humøret

Sund mad fremmer humøret og bekæmper depression. Det viser et australsk forskningsresultat. Mange er påvirkede i denne tid, både af mørket, men også af situationen med isolation, hjemmearbejde og ansigtsmasker. Hvis du synes, at dit humør og din energi er i bund, så lad dig inspirere af de mange sunde og lækre opskrifter her på Madforlivet.com. Prøv det af, for der er masser af livsglæde i at tilberede og spise god mad af gode råvarer.
Du kan læse hele artiklen her
 
 
 
Skønne fibermuffins
 

Skønne fibermuffins

Rodfrugter hører efteråret og vinteren til. Disse skønne og delikate muffins er lavet på rodfrugter. De er fyldt med smag og masser sunde fibre, der nærer.
 
Rodfrugt muffins smager virkelig godt og passer lige til en hyggestund i vintermørket med en god kop te.

Du finder opskriften lige her
 

Hyggeligt besøg og god køkkensnak om sundhed

 
Jeg har haft besøg af dejlige Susy Grundahl, og det er der kommet denne lille video ud af. Jeg har kendt Susy i en del år, og har altid beundret hende, for hun er en kvinde, der følger sin passion og ikke er bange for at kaste sig ud i nye eventyr.

Man må sige, at Susy er kvindelig iværksætter med stort I. En ildsjæl af bedste slags; modig, hittepåsom og dygtig. Hun har haft helsekostforretning, åbnede Danmarks første online helsekostplatform, og nu har hun udviklet sig til en virkelig dygtig fotograf, der inspirerer andre forretningsdrivende til at tage gode billeder til deres hjemmesider og sociale medieplatforme. Susy er også forfatter og maler desuden de skønneste og smukkeste baggrunde til fotografer. Jeg har selv en del af Susy's photostyling backgrounds, som jeg flittigt bruger til mine bøger. 
 
Kun 20% af alle iværksættere er kvinder, og det er for få, mener Susy. Derfor er hun lige nu ved at skrive en bog til og om kvindelige iværksættere. Jeg glæder mig allerede, for en inspirationsbog til kvindelige iværksættere og selvstændige, der ønsker at udleve deres passion, det kan kun blive godt. Bogen var årsagen til Susy's besøg her hos mig, og har I lyst til at høre lidt om, hvordan min hverdag som selvstændig former sig, så kan I se med i videoen herover.
 
Her kan du læse mere om Susy's


Kirsten Skaarup
 

Kirsten Skaarup får pris

Dansk Vegetarisk Forening uddeler hvert år Mikkel Hindhede prisen til en person, der har ydet en særlig indsats for at fremme plantebaseret mad. Prisen i år er tildelt min gode kollega og veninde Kirsten Skaarup. Foreningen skriver følgende:  
"Årets prismodtager har udgivet hele 30 grønne kogebøger. Fra Vegetariske Festmiddage i 1980 til bog nr. 31 om plantebaseret smørrebrød, som kommer i 2021. Den mest populære bog var ‘Vegetarisk Køkken’, som solgte i hele 120.000 eksemplarer og er blevet udgivet i både USA og Tyskland." 

Kirsten gør det SÅ godt, hun inspirerer med sine kreative, fantastiske og også eventyrlige opskrifter, der er inspireret af køkkener fra de mere end 50 forskellige lande, Kirsten som kvindelig eventyrer har besøgt. Prisen er SÅ velfortjent, stort TIL LYKKE. Jeg kan varmt anbefale dig at prøve Kirstens opskrift på Broccoli med panade lige her overfor. 
Besøg Kirstens hjemmeside her
Kirsten Skaarup
Her kan du læse mine ord om
Mikkel Hindhede

 
 
 
 

Broccoli med panade

Jeg kan varmt anbefale dig at prøve Kirsten Skaarups skønne opskrift på Broccoli i panade, let, lækkert og super velsmagende.  
Her kan du finde opskriften på
Rodfrugtreder med æg

Rodfrugtreder med æg

Her kan du finde min opskrift på lækre Rodfrugtreder med æg. Let at lave, mættende og velsmagende.
Her finder du opskriften på
Rodfrugtreder med æg
 

Tarm Booster smoothie

Tarm Booster smoothie

Tarm Booster Smoothie er både børnevenlig, velsmagende og fyldt med sunde næringsstoffer, der nærer den vigtige tarmbiota. Tarm booster Smoothie kan også fryses ned og serveres som sunde ispinde. Vælg økologiske ingredienser, så sikrer du flere sunde næringsstoffer og ingen uønsket kemi.
Her finder du opskriften på 
Tarm Booster smoothie

 
 

Lækre forårsruller

Forårsruller
 
Lækre, hjemmelavede og vegetariske forårsruller, der bare smager. Fyldet er grønt, suppleret med en valnøddefars, der giver smag og fylde. 

Det er slet ikke så svært selv at lave forårsruller, det kan varmt anbefales

Du kan finde opskriften her på
Forårsruller med valnøddefyld
 
 
 
Vinteren er snart over os, og dermed også tid til flere indendørs sysler, gode bøger og hygge med te og hjemmestríkkede sokker. Denne tid har helt klart sine fordele. Men lad os også huske på alle dem, der er udfordrede, sidder alene eller er påvirkede af denne tid og alt det uvante. Vi skal huske at være gode ved os selv, men også dem omkring os, for det er det stærke sammenhold, der skal bringe os igennem denne udfordrende tid.
 
Skulle du have lyst til at følge med i livet i drivhuset, haven, i køkkenet og ikke mindst i tilblivelsen af min nye bog, så er du mere end velkommen til at følge med - lige her på Instagram
 
Skulle du have spørgsmål eller blot savne inspiration til sunde og lækre opskrifter, så husk at du kan søge i mere end 1600 artikler og opskrifter lige her på Madforlivet 

Har du venner eller familie, som du tænker også kunne have interesse i Madforlivet nyhedsbrev, så er de mere end velkomne. Nyhedsbrevet er helt gratis og de kan tilmelde sig lige HER
 
 
Ha' det rigtig godt Anette