Det ligger mig på sinde at opfordre til, at vi nu allesammen finder al den venlighed, rummelighed og omsorg frem, som vi kan mestre. Vi danskere er splittede lige nu. Det er noget af de værste, der kan ske her midt i en krise. Vi er splittede menneskeligt, politisk og økonomisk. Derfor må vi for mig at se allesammen - hver og en af os - hæve os op over politiske forskelle og agendaer, og hjælpe og støtte hinanden. I særlig grad alle dem, der lider mest under restriktionerne og er hårdest ramt af nedlukningen.
 
Jeg drager derfor på en lille udflugt på mandag. Jeg påtænker at aflægge et besøg hos min favoritboghandler og købe lidt godt læsestof til mig selv samt et par gaver. Jeg slår nok også lige et smut forbi yndlingstøjbutikken, for lige nu er jeg er nem at friste, og så vil jeg nok også glæde en god ven med en lille forårshilsen på trappetrinnet på vejen hjem. 
 
Vi mennesker har brug for hinanden, og derfor er de mange restriktioner hårde for os både menneskeligt, økonomisk og psykisk. Du kan for eksempel læse nødråbet fra ledende overlæge Inger Ros fra akutpsykiatrien herunder. Alt dette koster trivsel og mennskeliv indenfor andre områder end lige den sygdom, alle taler om lige nu. Vi har givet angsten lidt for god plads, det har også været vanskeligt ikke at gøre, men angst dræner os og svækker immunforsvaret. Derfor er tiden inde nu til at tage affære og til at løfte, hjælpe og støtte. Du kan gøre en positiv forskel for dig selv, men også for andre.  
 
Herunder kan du læse mere om, hvem der egentlig er de mest udsatte for at få covid, og mens vi venter på yderligere genåbning af samfundet, så kan vi for eksempel benytte tiden til at styrke vores immunforsvar og træne vores små grå hjerneceller. Det er nemlig i høj grad muligt, og du kan læse hvordan herunder. 

I den anledning får du også et særligt tilbud på min bog Hjernegod mad, der er baseret på den nye forskning i, hvordan vi kan spise og leve for at forebygge demens. 

Du får også opskriften på de lækreste kålwraps med grønne deller, på verdens bedste pandekager, på en solskinsdejlig gulerodssmoothie og en sidst men ikke mindst på den knasende og velsmagende grønkåls tabboulleh med hasselnødder. 
 
Pas godt på jer selv, husk at smile, også selvom den sure mand i Brugsen ikke overholder afstandskravet på de to meter og glemmer at spritte af. Vi kommer igennem denne udfordrende tid, og det bliver snart forår...
 
Rigtig god læselyst 
Anette   
  
 
 
 
Tag vare på dig selv
 

Tag godt vare på dig selv

Måske har du allerede læst nødråbet fra ledende overlæge Inger Ros fra Bispebjerg Hospital i Politiken? Hun beskriver, hvordan hun hver eneste dag oplever de psykiske konsekvenser i befolkningen af den voldsomme og langvarige nedlukning. Inger Ros arbejder i den psykiatriske akutmodtagelse I København. Hun beretter, at antallet af unge, ældre, tidligere psykiatriske patienter og mennesker med andre sygdomme, der nu oplever angst og depression, henvender sig i stærkt stigende omfang. Vi mennesker er sociale væsener, og Inger Ros oplever, at grænsen for stramninger og isolation for længst er overskredet for en stor gruppe mennesker. Hun ser hver dag de sande ofre for covid-19-pandemien, som hun udtrykker det, og undrer sig over, hvor længe regeringen fortsat tør sætte danskernes psykiske helbred på spil?    
 
 
Tallene fra Statens Seruminstitut viser, at de, der er i størst risko for et alvorligt covid forløb  er mænd, der er langt oppe i årene og i forvejen lider af en eller flere sygdomme. Det nævnes også, at de, der dør af covid formentlig har haft et lavt immunforsvar. Det kan der være adskillige årsager til, men det kan lade sig gøre for de fleste at gøre en aktiv indsats for at styrke immunforsvaret livet igennem med god mad, fibre fra grønsager, en god nattesøvn, latter, motion, dans og eventuelt ekstra tilskud af blandt andet D vitamin, zink, selen og C vitamin. Immunforsvarets styrke og effektivitet daler med alderen, så vi kan risikere at have færre immunforsvars-celler af den slags, der skal til for at beskytte os mod vira, når vi bliver gamle.
 
Det er muligt at styrke immunforsvaret hele livet, via mad, motion, søvn med mere. D vitamin har en særlig god evne til at modulere, styrke og stabilisere immunforsvaret, og til at kunne hæmme den farlige cytokinstorm, der ofte ses ved alvorlige tilfælde af covid.
 
Det betyder, at tilstrækkeligt høje D vitaminniveauer, for mange vil kunne hindre en tur på intensiv, hvis uheldet er ude. Du kan læse, hvordan du styrker immunforsvaret helt naturligt, via linket herunder. 
Læs hele artiklen her
samt
 
 
Frisk i krop og hjerne
 

Hold krop og hjerne i topform

Babyer født i 2021 kan med en vis rimelighed forvente at fejre deres 100 års-fødselsdag. Det stiller krav til vores fysik – men i høj grad også til vores hjerne. Heldigvis kan vi selv gøre en del for at modvirke, at hjernen bliver gammel før tid. Det er bevist, at dine hjerneceller kan gendannes – endda ret hurtigt og effektivt, hvis vi giver dem de rette betingelser. Det gør vi i høj grad gennem vores livsstil og den mad, vi spiser.

Derfor er det en god ide at bruge denne tid på at holde din hjerne i topform. Du kan  blandt andet gribe til værktøjer som god og økologisk mad, fysisk aktivitet, meditation, hjernegymnastik, latter, dans, søvn med mere. Vores hjerner består primært af fedt, og derfor er det vigtigt at spise essentielle fedtsyrer af allerhøjeste kvalitet hver dag. Det kan du få fra hørfrø, kerner, nødder, mandler, bønner, linser, økologiske grøntsager, bær og frugter, økologisk laks eller ørred, gode ekstra jomfruolivenolier og højkvalitets fiskeolie som for eksempel Ecolomega, MorEpa, Nordfolk og Nordic Natural cod liver oil. Tag også gerne tilskud af højkvalitetsvitaminer, E-vitamin, og gerne en E-vitamin, der indeholder alle tokoferoler og tocotrienoler, som beskytter hjernens fedtstoffer. For eksempel Nature's Own E vitamin - mixed tocoferols and trienols. Du kan læse mere om gode vitaminer og E-vitaminer herunder. Husk også altid multien. 

Din hjerne har også brug for træning. Og lige som du træner din krop ved at gå i fitnesscenteret eller gå en tur, så øger hjernen sin muskelstyrke, når du motionerer. Fysisk aktivitet hjælper dannelsen af nye hjerneceller på vej, men hjernen kan også komme i form ved, at du fodrer den med nye sanseindtryk og variation. Det kan være små ting som at cykle en ny vej hjem fra arbejde eller at give hjernen små opgaver som f.eks. at løse en sudoku, lære et nyt sprog eller prøve at huske din indkøbsliste udenad. Endelig vil din hjerne også elske dig, hvis du hver dag drikker mindst 2 liter vand og supplerer med...
Læs resten af artiklen her 
Frisk i krop og hjerne hele livet

 

Grønne deller med kålwraps

 
Grønne deller med kålwraps
Lækre grønne deller i en skøn kålwrap med masser af grønsager og en god dressing. Retten er velegnet til såvel aftensmad som frokost. 
Du kan finde opskriften lige her
 
 

Styrk din hjerne

Du kan danne nye hjerneceller hele livet. Det betyder også, at du med en skræddersyet og målrettet livsstilsindsats kan gøre en indsats for at forebygge demens og Alzheimers sygdom. Det viser en gennemgang af foreliggende forskning fra blandt andet Nationalt Videnscenter for Demens. En effektiv indsats mod demens og Alzheimer har effekt.

Type 2 diabetes, fysisk inaktivitet, overvægt og forhøjet blodtryk er nogle af de faktorer, der dokumenteret kan fremskynde udviklingen af demens. Alzheimers sygdom bliver ligefrem kaldt type 3 diabetes. Udviklingen af sygdommen er nemlig tæt knyttet til for høje insulinniveauer, blodsukker-ubalancer. øget inflammation og oxidativt stress i hjernens væv. Denne viden giver derfor solide redskaber til forebyggende tiltag i form af en blodsukkerstabiliserende, antii-nflammatorisk, blodtryksregulerende og aktiv livsstil. Det er også en god idé at bruge sin hjerne hver dag, være social og kvitte cigaretterne, viser forskningen.

Igen er et af omdrejningspunkterne en varieret og optimal tarmbiota. Tarmbiotaen kaldes også for den 3. hjerne, og meget tyder på, at selve årsagen til adskillige sygdomme, herunder også psykiske lidelser, kan sidde i tarmen og dermed i mavehjernen og ikke i storhjernen, som man hidtil har troet.

Tarmbiotaen består optimalt af en lang række gavnlige mælkesyrebakterier, der – når de er i balance og mange nok – kan hæmme forekomsten af uønskede bakterier, svampe og parasitter i tarmen. At en sund og velafbalanceret tarmbiota kan regulere immunforsvaret og have indflydelse på udvikling af såvel fysisk som psykisk sygdom er den primære årsag til, at tarmen og tarmbiotaen kaldes for den 3. Hjerne. 
Læs mere om, hvad du kan gøre i min bog Hjernegod Mad, via linket her 
Hjernegod Mad (brug koden HJERNEGOD til 25% rabat)



 
Gulerodssmoothie
 

Gulerodssmoothie

Gulerodssmothie er en super sund, delikat, cremet og let smoothie, og en god måde, hvorpå du kan få dine sunde og fiberrige gulerødder. For at optage flest muligt af gulerøddernes gavnlige næringsstoffer, så er det en god ide at kombinere gulerødderne med lidt godt fedt. Det kan være fra et surmælksprodukt eller mandelmælk som her, men det kan også være fra en god ekstra jomfruolie. Gulerødderne til denne smoothie er dampet let, for det giver en cremet og lækker smoothie. Du kan via videoen herunder se, hvor let det er at tilberede denne skønne og velsmagende Gulerodssmoothie.
Du kan finde opskriften lige her og se videoen herunder
Gulerodssmoothie 
 

Grønkålssuppe

Grønkålssuppe

 

Denne grønkålssuppe er super sund og let at lave. Den smager fantastisk, og du kan let lave dobbeltportion og fryse ned, så du har let mad til travle dage. 

Grønkål er sundt, sprængfyldt med vitaminer og mineraler og masser af fibre, der er godt for såvel immunforsvar som fordøjelse. Spis gerne masser af grønkål, for eksempel som i denne suppe. 

Du finder opskriften lige her 
Grønkålssuppe

 

TILBUD på min bog Hjernegod mad

Hjernegod mad
 

Hjernegod mad – spis dig til bedre hukommelse er min kogebog, der er fyldt med sunde opskrifter, der både styrker og holder din hjerne i topform. Mad, der udover at smage fantastisk, også kan hjælpe dig til bedre hukommelse.

Ny forskning viser, at det i vid udstrækning kan lade sig gøre ved at stimulere og udfordre hjernen, sove godt om natten og spise den helt rigtige mad. Hjernegod mad – spis dig til bedre hukommelse er baseret på en lang række delikate og sunde opskrifter, der i den rette kombination styrker hjernen og forkæler smagsløgene.

Bogen byder også på masser af inspiration og effektive råd til at få hjernen i topform. Den gode mad giver dine hjerneceller det perfekte brændstof og dermed mulighed for at forbedre både din hukommelse og din generelle sundhed.

OBS! Lige nu tilbyder Saxo 25% rabat på min bog Hjernegod Mad KUN 149,25  (normalprisen er 199,-) Du sparer kr. 50,- 

Du kan købe bogen HER  Brug koden HJERNEGOD for at aktivere rabatten. Koden skal indsættes til allersidst ved køb, nederst til højre under Rabatkode. 

Tilbuddet gælder den fysiske bog og iudløber på søndag., Tilbuddet gælder kke for Saxo Premium-medlemmer og giver ikke mulighed for fri fragt. 

 

Verdens bedste pandekager

Pandekager
Verdens bedste pandekager tillader jeg mig at kalde denne opskrift, for disse pandekager smager noget så godt og bliver noget så gode – hver gang. Pandekagerne er glutenfri og mælkefri. 
 

Grønkåls Tabbouleh

Grønkåls Tabouleh
Er du ligesom jeg vil med grønkål, så prøv denne virkelig enkle og velsmagende rønkåls tabbouleh, den er virkelig god.
Opskriften finder du her
 
 
Måske blev du inspireret til Hjernegode tiltag, til god mad, et slag skak med en, du holder af, en svingom på stuegulvet? Herover på billedet er jeg igang med at tilberede et hjernegodt måltid mad sammen med superkokken Marika på den skønne ø, hvor de fleste bliver over 100 år; Ikaria. 
 
Har du lyst til frisk og hjernesund inspiration i form af et tilbud på min bog Hjernegod mad, så benyt dig af Saxo's unikke tilbud 25% rabat HER 
Tilbuddet udløber søndag aften. 
 
Og så vil jeg ønske dig en god uge. Husk at vi selv kan skabe daglig glæde, for os selv og andre, og et smil kan have kæmpestor betydning for et andet menneske. Så smil, også selvom det kun er med øjnene.  
 
 
Skulle du have lyst til at følge med i tilblivelsen af nye retter og hyggelige tiltag, så er du SÅ velkommen her på Instagram
 
Har du venner eller familie, som du tænker også kunne have interesse i Madforlivet nyhedsbrev, så er de mere end velkomne. Nyhedsbrevet er helt gratis og de kan tilmelde sig lige HER
 
Du er også altid velkommen på min hjemmeside, hvor du kan søge i mere end 1600 artikler og opskrifter Madforlivet 
Ha' det rigtig godt Anette