Påsken nærmer sig, og jeg har pyntet lidt op allerede med forårsblomster og grene med påskeklip. Jeg har også skrevet et par påskehilsner til gode venner og familie, og der er lagt et lille påskeklip i kuverten, som forhåbentlig kan bringe glæde. De fine ophæng og kort er designet og klippet af Oda Wiedbrecht, der med sin kreativitet, professionalisme og detaljerigdom fremstiller de smukkeste klip. De er med til at skabe traditioner og sprede hygge og optimisme i mange hjem. Jeg er stor fan, og du kan læse mere om Oda's klip herunder.
 
I dette nyhedsbrev kan du læse mere om D vitamin. Vi ved, at mennesker med mørk hud, der bor i Danmark, kan have særligt vanskeligt ved at danne tilstrækkeligt med D vitamin. Det betyder, at de hyppigere bliver smittet og også ofte rammes hårdere af c*vid end mange af os med lys hud. De informeres ikke om disse forhold, så de kan hjælpe sig selv til selvhjælp. Du kan læse mere om dette og om, hvorfor jeg ikke er tilhænger af det seneste nye påfund om at tilsætte D vitamin til det hvide brød. Det nytter i den grad at styrke sit immunforsvar med D vitamin, men det skal gøres rigtigt. 
Du kan derfor også finde min personlige guide til de bedste D vitamintilskud i deette nyhedsbrev. 
 
Vi ved, at 600 g grønsager, frugt og bær om dagen holder vores tarm sund, og er tarmen glad, så er vi det som regel også. Finder du det vanskeligt at få 600 gram grønsager indenbords hver dag, så kan du hente inspiration til hvordan herunder. 

Du får også opskriften på den lækreste salat med gulerodsdressing, på grøn pizza, grønne frikadeller, skøn broccolisalat og på de skønneste stegte sild, for det er sæson lige nu. Du kan også glæde dig til opskriften på lette og lækre bananmuffins, helt uden gluten. 

Pas godt på jer selv, der er forår i luften, det er lyst i 12 timer nu, så forår og sommer, forhåbentlig med snarlig genåbning og gode sammenkomster, venter forude... 
Rigtig god læselyst 
Anette   
  
 
 
 
Gratis D vitamin?
 

Hvorfor ikke gratis D vitamin?

Vi ved, at D vitamin kan beskytte os et pænt stykke ad vejen mod smitte og voldsomme sygdomsforløb. Vi ved også, at etniske minoriteter med mørk hud, der er bosat her i landet, meget ofte mangler D vitamin. D vitamin danner vi primært via solens stråler, og derfor er vi danskeres niveauer ofte alt for lave om vinteren. Vi får som befolkning ingen information om, hvor væsentligt det er for vores risiko for smitte og sygdomsforløb at have tilstrækkeligt høje D vitaminniveauer.

Værre endnu er det, at mennesker med mørk hud, der bor her i det høje nord, kan have særligt lave niveauer. Det viser sig, at de hyppigere bliver smittede og også oftere rammes hårdere af sygdommen end mange af os med lys hud. De informeres heller ikke.

Vi oplevede hvor galt det kunne gå helt tilbage i august sidste år, da Aarhus blev lagt ned af et udbrud blandt somaliere. Lige nu ser vi herhjemme de højeste smittetal i særligt udsatte områder, og det er ikke kun i Danmark, at der tegner sig det billede. Etniske minoriteter er også overrepræsenterede og hårdere ramt af c*vid i USA og andre steder i Europa. Selvfølgelig kan der være andre faktorer end lave D vitaminniveauer, der spiller ind, for eksempel kulturelle forskelle. De mange, der af disse årsager, er særligt berørte af problematikken, skal have den fornødne hjælp og opmærksomhed, og det kræver en ekstra indsats. Den er efter min mening ikke ydet.  

D vitamin er billigt at måle og producere, og at tilbyde alle dem, der ligger lavt, gratis  D3 vitamin, ville formodentlig, udover besparelser i sundhedsvæsenet, også have kunnet forebygge mange menneskers sygdom. I England tilbyder man gratis D vitamintilskud til udsatte grupper, ligesom man udleverer gratis testskits - af den korte næseborsvenlige slags. 

Overlæge fra Hvidovre hospital Jens-Erik Beck Jensen har tidligere udtalt til BT, at han anbefaler, at vi helgarderer os og foreslår, at vi tager 50 mcg D3 vitamin dagligt i vintermånederne. Han er enig i, at det kan give en vis beskyttelse i forhold til C*vid, og han forstår ikke, at der ikke sættes ind. 
Læs hele artiklen her 
Gratis D vitain - en mulighed?

 
 
Nu tilsættes brødet D vitamin
 

Istedet tilsættes D vit. brødet!

Det, jeg vil fortælle jer nu, er ikke en aprilsnar, heller ikke en Molbo historie, det er en historie fra det virkelige liv i Danmark lige nu. Myndighederne har nemlig givet tilladelse til, at det fedtopløselige D vitamin tilsættes bagegær, så danske bagere kan reklamere med og sælge bagerbrød, der indeholder D vitamin. 

For det første er D-vitamin i brød en mærkværdighed ud over alle grænser. Først fjerner man alle de sunde vitaminer og mineraler fra vores mel. Dernærst vælger man så nu at tilsætte D vitamin til brødet.

Jeg synes, at det er bizart og faktisk noget af en glidebane, for mad tilsat ekstra vitaminer kan give en falsk tryghed. D vitamin er sart og tåler vanskeligt de høje temperaturer fra bagning. Dernæst vil en skive hvidt brød eller to, tilsat få mikrogram D vitamin, langtfra kunne dække vores daglige behov for det vigtige D3 vitamin. Og så skal man jo overveje om det hvide brød overhovedet er sundt at spise? 

Først og fremmest må det slåes fast, at vi hverken kan få tilstrækkeligt med D vitamin igennem maden eller solen i vintermånederne i Danmark. Det er derfor især om vinteren, at vi som danskere skal være opmærksomme på at få tilstrækkeligt med D vitamin. Det skal vi tage som kosttilskud - enten fra august til maj, eller for nogles vedkommende - hele året.

Om sommeren danner vi det naturligt ud fra solens stråler. D vitamin er det mest immunmodulerende vitamin, som vi kan danne i vores krop. Det beskytter os mod en lang række sygdomme. 

Det skønnes, at cirka halvdelen af alle danskere mangler D vitamin i vintermånederne. 

Det anbefales, at indholdet af D3 vitamin i blodet, ligger imellem 80-120 nmol/l. Det er individuelt, hvilke doser den enkelte behøver for at holde disse niveauer året rundt.

Du kan læse, hvilke typer D vitamintilskud, jeg personligt vekslaer imellem, længere nede i nyhedsbrevet. 

Here kan du læse artiklen 
D vitamin kan beskytte dig  

 

Glæd en, du holder af , med et af Oda's smukke påskeklip

påskeklip
 

Jeg har altid beundret Oda Wiedbrecht's smukke og stemningsfyldte klip. Hvert eneste år til jul eller påske, blev der købt julekort med Oda's klip på den årlige tur til Illum's Bolighus i København, og de lidt større klip blev fundet frem fra julekassen og hængt op. Hilsnerne spredte altid glæde hos modtageren og hygge herhjemme, hvor mine børn fandt genkendelse og glæde i deres detaljerigdom.

For et par år siden havde jeg den store glæde at møde Oda personligt hos fælles bekendte, og vi har siden mødtes og har skrevet sammen. Det har været skønt at opleve, at de smukke klip også udspringer fra et smukt hjerte. 

Jeg nyder selv at få en hilsen med posten, og derfor tilstræber jeg også selv at sende hilsner. Her på bordet ligger påskebrevene klar, og de indeholder alle et af Oda's smukke klip, så hilsnerne forhåbentlig kan bringe påske- og forårsstemning ind i hjemmet. Her hos mig er grenene pyntet med Oda's fine klip. 

Er du blevet inspireret og har du også lyst til at sende en påskehilsen eller to, så kan du købe de meget smukke klip og kort fra Oda Wiedbrecht lige her
Oda Wiedbrechts kort og klip

 

Oda Wiedbrecht
 

Sådan får 600 g grønsager

600 g grønsager
 

Næsten hvert femte danske barn mellem 9 og 16 år er overvægtig. Det vil regeringen sætte 40 millioner kroner af til at lave om på, men ingen kan jo på forhånd spå om, hvorvidt det vil få den ønskede effekt. Til gengæld ved vi heldigvis, at der er meget, vi selv kan gøre. En af de sikreste måder at komme overvægt til livs på – og til samtidig at booste sundheden i det hele taget – er at sørge for, at vi får de anbefalede 600 gram frugt og grønt om dagen. Fibre fra blandt andet grønsager former den vigtige tarmbiota, og mikrober her har stor betydning for din vægt.

Men ja, det kan være lettere sagt end gjort at spise 600 g grønsager om dagen, så derfor kommer der her lidt inspiration til at nå målet:

Morgenmad:
Prøv grøn yoghurt, så har du allerede fået 100 g grønsager HER
Frokost:
Prøv eksempelvis salater i glas, de kan give cirka 150 g grønsager HER
Aften:
Prøv eksempelvis grønne frikadeller HER med broccolisalat HER

Med et par gulerødder og et par mandler til, så er du i mål med 600 g. 
Du kan læse hele artiklen her
Sådan får du 600 g grønsager
Her kan du læse artiklen
Grønsager de bedste kulhydrater

 

Salat med gulerodsdressing

Salat med gulerodsdressing
Skøn, mættende salat med gulerodsdressing, den smager fantastisk dejligt.
Opskriften finder du her
Salat med gulerodsdressing
eller på grønne pizzaer her
 
Grøn pizza

Mine foretrukne D vitaminer

 
 
Mine foretrukne D vitaminer
Jeg modtager mange spørgsmål om, hvilke D vitaminer jeg personligt tager. Derfor får du her et kort overblik over de muligheder, som jeg veksler imellem og hvorfor. Du kan som sagt ikke spise dig til tilstrækkelige D vitamin niveauer, og her i Danmark danner vi reelt kun det vigtige D vitamin i juni, juli og august, hvor solen står højt på himlen. De D vitaminlagre, vi opbygger der, holder gennemsnitligt i nogle måneder, hvorfor mange danskere, der ikke tager tilskud, kan komme i mangel allerede i november måned. Det gælder cirka halvdelen af os. 15% menes at lide af svær D vitaminmangel.

D vitamin er et fedtopløseligt vitamin. Ønsker du at tage et tilskud af D vitamin, så kan det anbefales at indtage D vitamin, der er blandet med en fødevarematrix, i dette tilfælde en god olie. Disse former kaldes for food state vitaminer, og det er efter min mening den nye generation af vitamin- og mineraltilskud. Personligt har jeg testet en lang række D vitaminprodukter, langtfra alle, men der er bestemt stor forskel på optageligheden og effektiviteten. Den nødvendige dosis er individuel, og du skal ligge på 80-120 nmol/l i blodet året rundt for at være optimalt beskyttet. 
Jeg veksler derfor personligt imellem food state former som Nature’s Own eller Nani D3 vitamin. Pharma Nords D pearls er også rigtig gode, ligesom Biotic D mulsion eller Life Extension liposomal D3 vitamin er super effektive, særligt for dem, der kan have udfordringer med at optage og omdanne. Men de er også lidt dyrere. 

Når vi taler pris, så får du meget kvalitet for pengene ved at købe Nature's Own eller Nani D3 vitamin. NDS D vitamin er også foodstate, men dyrere end de to ovennævnte og lavere doseret. 

Mine foretrukne D vitaminer
Pharma Nords D pearls er også virkelig gode og effektive, her er D vitaminet kombineret med en god bæreolie. Fordelen her er, at du har tre forskellige styrker at vælge imellem. Så selvom du betaler lidt mere, så kan det i dette tilfælde være en god investering. 
Indtag af alle vitaminer og mineraler, også D vitamin, skal altid have følge af en god multivitamin. Det kan eksempelvis være mine foretrukne Nature’s Own CoQ10 multi, Terra Nova multi eller life drink eller Life Extension multi, afhængig af hvem du er, og hvordan din fordøjelse fungerer. 
Her kan du læse artiklen 
D vitamin er et effektivt våben
 

Steegte sild med rødløg

Steegte sild
 
Stegte sild med syltede løg er en delikat spise, og de syrlige løg passer vældig godt til de stegte sild. Du kan tilberede de stegte sild et par dage før, de skal serveres, og du kan komme de stegte sild i lagen med løg, hvis du ønsker endnu mere syrlighed. Lad dem da trække på køl, både sild og løg. De lækre sild smager dejligt på et satykke hjemmebagt rugbrød.
Opskriften finder du her
 

Bananmuffins

Bananmuffins

Bananmuffins er lækre og lette at bage, her med nødder og tørrede blåbær eller chokolade. De er supergode og ovenikøbet glutenfri og tilsat meget lidt sukker. Lever du ikke glutenfrit, kan du blot erstatte det grove rismel med sigtet speltmel eller hvedemel.Du kan lave seks store eller otte små. Bananmuffisn kan fryses.  
Opskriften finder du her
 
 
Fik du også lyst til at sende en af Oda Wiedbrechts smukke klip som påskehilsen til en, du holder af eller tænker på, så kan du finde dem HER

Jeg modtager rigtig mange mails. Mange med søde og venlige kommentarer og mange med spørgsmål om dette og hint. Det sætter jeg stor pris på. Desværre tillader min tid ikke, at jeg får svaret alle, men vidste du, at jeg altid tilstræber at svare på spørgsmål på Facebook. På den måde kan alle også få glæde af svarene. Derfor kan jeg varmt anbefale dig at følge og like min side på Facebook, for det er her jeg tilstræber at være til stede, besvare og være i dialog. Du kan følge og like mig på Facebook HER 
 
Skulle du også have lyst til at følge med i tilblivelsen af min nye bog, som eksempelvis på billedet her, hvor skønne Filippa er model, og hvor fotograf Sarah skyder nye retter og stemningsfyldte billeder til bogen, så er du SÅ velkommen her på Instagram
 
Har du venner eller familie, som du tænker også kunne have interesse i Madforlivet nyhedsbrev, så er de mere end velkomne. Nyhedsbrevet er helt gratis og de kan tilmelde sig lige HER
 
Du er også altid velkommen på min hjemmeside, hvor du kan søge i mere end 1600 artikler og opskrifter Madforlivet 
Ha' det rigtig godt Anette