Vi ved, at D vitamin kan beskytte os et pænt stykke ad vejen mod smitte og voldsomme sygdomsforløb. Vi ved også, at etniske minoriteter med mørk hud, der er bosat her i landet, meget ofte mangler D vitamin. D vitamin danner vi primært via solens stråler, og derfor er vi danskeres niveauer ofte alt for lave om vinteren. Vi får som befolkning ingen information om, hvor væsentligt det er for vores risiko for smitte og sygdomsforløb at have tilstrækkeligt høje D vitaminniveauer.

Værre endnu er det, at mennesker med mørk hud, der bor her i det høje nord, kan have særligt lave niveauer. Det viser sig, at de hyppigere bliver smittede og også oftere rammes hårdere af sygdommen end mange af os med lys hud. De informeres heller ikke.

Vi oplevede hvor galt det kunne gå helt tilbage i august sidste år, da Aarhus blev lagt ned af et udbrud blandt somaliere. Lige nu ser vi herhjemme de højeste smittetal i særligt udsatte områder, og det er ikke kun i Danmark, at der tegner sig det billede. Etniske minoriteter er også overrepræsenterede og hårdere ramt af c*vid i USA og andre steder i Europa. Selvfølgelig kan der være andre faktorer end lave D vitaminniveauer, der spiller ind, for eksempel kulturelle forskelle. De mange, der af disse årsager, er særligt berørte af problematikken, skal have den fornødne hjælp og opmærksomhed, og det kræver en ekstra indsats. Den er efter min mening ikke ydet.  

D vitamin er billigt at måle og producere, og at tilbyde alle dem, der ligger lavt, gratis  D3 vitamin, ville formodentlig, udover besparelser i sundhedsvæsenet, også have kunnet forebygge mange menneskers sygdom. I England tilbyder man gratis D vitamintilskud til udsatte grupper, ligesom man udleverer gratis testskits - af den korte næseborsvenlige slags. 

Overlæge fra Hvidovre hospital Jens-Erik Beck Jensen har tidligere udtalt til BT, at han anbefaler, at vi helgarderer os og foreslår, at vi tager 50 mcg D3 vitamin dagligt i vintermånederne. Han er enig i, at det kan give en vis beskyttelse i forhold til C*vid, og han forstår ikke, at der ikke sættes ind. 
Læs hele artiklen her 
Gratis D vitain - en mulighed?

Det, jeg vil fortælle jer nu, er ikke en aprilsnar, heller ikke en Molbo historie, det er en historie fra det virkelige liv i Danmark lige nu. Myndighederne har nemlig givet tilladelse til, at det fedtopløselige D vitamin tilsættes bagegær, så danske bagere kan reklamere med og sælge bagerbrød, der indeholder D vitamin. 

For det første er D-vitamin i brød en mærkværdighed ud over alle grænser. Først fjerner man alle de sunde vitaminer og mineraler fra vores mel. Dernærst vælger man så nu at tilsætte D vitamin til brødet.

Jeg synes, at det er bizart og faktisk noget af en glidebane, for mad tilsat ekstra vitaminer kan give en falsk tryghed. D vitamin er sart og tåler vanskeligt de høje temperaturer fra bagning. Dernæst vil en skive hvidt brød eller to, tilsat få mikrogram D vitamin, langtfra kunne dække vores daglige behov for det vigtige D3 vitamin. Og så skal man jo overveje om det hvide brød overhovedet er sundt at spise? 

Først og fremmest må det slåes fast, at vi hverken kan få tilstrækkeligt med D vitamin igennem maden eller solen i vintermånederne i Danmark. Det er derfor især om vinteren, at vi som danskere skal være opmærksomme på at få tilstrækkeligt med D vitamin. Det skal vi tage som kosttilskud - enten fra august til maj, eller for nogles vedkommende - hele året.

Om sommeren danner vi det naturligt ud fra solens stråler. D vitamin er det mest immunmodulerende vitamin, som vi kan danne i vores krop. Det beskytter os mod en lang række sygdomme. 

Det skønnes, at cirka halvdelen af alle danskere mangler D vitamin i vintermånederne. 

Det anbefales, at indholdet af D3 vitamin i blodet, ligger imellem 80-120 nmol/l. Det er individuelt, hvilke doser den enkelte behøver for at holde disse niveauer året rundt.

Du kan læse, hvilke typer D vitamintilskud, jeg personligt vekslaer imellem, længere nede i nyhedsbrevet. 

Here kan du læse artiklen 
D vitamin kan beskytte dig  

Næsten hvert femte danske barn mellem 9 og 16 år er overvægtig. Det vil regeringen sætte 40 millioner kroner af til at lave om på, men ingen kan jo på forhånd spå om, hvorvidt det vil få den ønskede effekt. Til gengæld ved vi heldigvis, at der er meget, vi selv kan gøre. En af de sikreste måder at komme overvægt til livs på – og til samtidig at booste sundheden i det hele taget – er at sørge for, at vi får de anbefalede 600 gram frugt og grønt om dagen. Fibre fra blandt andet grønsager former den vigtige tarmbiota, og mikrober her har stor betydning for din vægt.

Men ja, det kan være lettere sagt end gjort at spise 600 g grønsager om dagen, så derfor kommer der her lidt inspiration til at nå målet:

Morgenmad:
Prøv grøn yoghurt, så har du allerede fået 100 g grønsager HER
Frokost:
Prøv eksempelvis salater i glas, de kan give cirka 150 g grønsager HER
Aften:
Prøv eksempelvis grønne frikadeller HER med broccolisalat HER

Med et par gulerødder og et par mandler til, så er du i mål med 600 g. 
Du kan læse hele artiklen her
Sådan får du 600 g grønsager
Her kan du læse artiklen
Grønsager de bedste kulhydrater