Kribler det også i dine fingre for at komme igang i haven eller på altanen eller terrassen, så kan du glæde dig, for i dette nyhedsbrev kan du læse om, hvordan du let dyrker dine grønsager i krukker, og du kan starte allerede nu. Krukke-køkkenhaven er et nyt begreb, og det er Claus Dalby, der står bag. Han har skrevet en ny bog om netop Krukke-køkkenhaven, og den både inspirerer og fortryller med iderigdom og gode råd til, hvordan du dyrker de skønneste grønsager i krukker. Også selvom pladsen er sparsom, kan du være med og dyrke dine egne grønsager. Har du også lyst til at lade dig inspirere, så kan du læse med herunder, hvor du finder gode tips til de letteste grønsager, du kan starte med at dyrke i krukker, der ikke behøver megen plads. Selv på altanen kan du dyrke radiser, spinat og gulerødder, men selvfølgelig også i haven og på terrassen. Bogen byder på gode råd og geniale løsninger, så vi allesammen, uanset pladsmuligheder, kan følge den seneste sunde trend; nemlig at dyrke vores egen gode mad. Som læser af Madforlivet nyhedsbrev får du ovenikøbet kr. 50,- i rabat ved forudbestilling af Claus Dalbys nye mesterværk af en bog, Krukke-køkkenhaven, der udkommer i næste uge. Du kan benytte dig af rabatkoden, som du finder herunder. 
 
Påsken nærmer sig, og jeg pynter altid op til påske, selvom det også i år bliver en anderledes påske. Grene, forårsblomster, Oda Wiedbrechts smukke påskeklip, farvede æg og selvfølgelig god påskemad. 
 
Du får derfor i dette nyhedsbrev også en lang række opskrifter på de lækreste svampetærter og grønne æg til påskemorgenbordet, på den friskeste påskesmoothie, en skøn lakseroulade og ikke mindst på den dejlige citronkage, der er glutenfri og mælkefri og ideel til en god kop kaffe. Vidste du iøvrigt, at dans er en af de mest populære motionsformer i USA lige nu. Dans gør dig glad, og gi'r dig sved på panden. Prøv det af en af påskrdagene. Sæt god musik på og dans dig glad, bare 30 minutters dans hjælper dig med at forbrænde hele 270 kalorier og du kan ikke lade være med at smile samtidig. 
 
Rigtig god påske, forårsblomsterne pibler frem, og jeg glæder mig usigeligt til at vi kan mødes, danse, grine, snakke og nyde hinandens selskab i forårssolens stråler. 
Rigtig god læselyst 
Anette   
  
 
 
 
Krukke-køkkenhaven
 

Krukke-køkkenhaven

Jeg sidder her med den smukkeste bog i hænderne. Det er Claus Dalby's helt nye Krukke-køkkenhaven. Den er et top inspirerende og omfattende værk på 320 sider, der er blevet til over det seneste års tid, hvor nedlukning og corona har været hverdag. Det har inspireret mange af os til at dyrke vores egne grønsager. Også Claus, der ubetinget er Danmarks havemand nummer et. Med vanligt engagement har han sat sig ind i grønsagsdyrkningens kunst, og for mig er der ingen tvivl om, at Krukke-køkkenhaven bliver en populær dyrkningsform. Det er en super god ide at dyrke sin egen mad - i krukker. Claus har udviklet det enkle men geniale koncept, og med bogen Krukke-køkkenhaven i hånden er du allerede rigtig godt på vej til en køkkenhave. En køkkenhave i krukker er indenfor rækkevidde for os allesammen.

I bogen fortæller Claus om sine egne erfaringer med etablering af en krukke-køkkenhave, men bogen har også afsnit om by-køkkenhaver, altan-køkkenhaver, kompostering på 2. sal og ikke mindst om, hvilke afgrøder, du med fordel kan begynde med allerede nu, når du skal igang med at etablere din krukke-køkkenhave. Der er skønhed overalt i bogen i form af smukke og indbydende billeder og virkelig gode og enkle forklaringer, som gør det legende let at komme igang. 

Det er en bog, der får det til at krible i fingrene for at komme ud og så og plante netop  en krukke-køkkenhave. Bogen er i særklasse god og får mine allervarmeste anbefalinger. 

Slå til nu, for som læser af Madforlivet nyhedsbrev får du lige nu kr. 50,- rabat, hvis du forudbestiller Claus Dalby's bog Krukke-køkkenhaven her 
Krukke-køkkenhaven 
Anvend rabatkoden DALBY under betaling, så fratrækkes der automatisk kr. 50,- fra dit køb. Vejl. uds kr. 299,-. 

 
 
Krukke-køkkenhaven
 

Kom godt igang med Claus

Der findes så mange afgrøder, som du kan så direkte i krukker. Den nemmeste og mest oplagte er radisen, fordi den allerede er klar en lille måneds tid efter såning. Det er simpelthen rekorden. Drømmer du om nyhøstede gulerødder, ærter, spinat og squash, så kan disse afgrøder også sås direkte i krukker. Iøvrigt kan spinat og squash med stort held kombineres, og det handler om, at spinat ved tidlig såning er klar til høst, inden squashplanten får fylde.   

Kartofler kan også sættes i krukker eller i andre beholdere. Det er virkelig det rene trylleri, at en enkelt knold kan formere sig og blive til så mange flere. Og nye kartofler smager bare fantastisk.                      

 


Hvert forår kan du desuden på planteskoler og i havecentre købe bakker med planter af alt fra salat til porrer og kål. Særligt salat må du ikke snyde dig selv for at dyrke. Det kan stort set ikke mislykkes. Salater er nøjsomme planter.  

Bogen viser, at du let kan dyrke andet end frøsåede vækster i krukker. Her er for eksempel rabarber, jordbær, bærbuske og frugttræer ret nemme. Men et godt udbytte fordrer dog, at beholderne ikke er for små, og at du passer planterne med vand og gødning. Det og meget mere kan du læse om i Claus' nye bog Krukke-køkkenhaven, der udkommer i næste uge

Du kan købe og forudbestille Claus Dalby's bog Krukke-køkkenhaven med kr. 50,- rabat her 
Krukke-køkkenhaven 
Anvend rabatkoden DALBY under betaling, så fratrækkes der automatisk kr. 50,- fra dit køb. Vejl. uds. kr. 299,-. 

 

 

Glæd en, du holder af, med grønne morgenæg

Grønne æg
 

Grønne æg er ideelle at servere for familien påskemorgen. De ser ikke bare indbydende ud, men smager også fantastisk godt. Grønne æg er velegnede til såvel morgenmad som frokost med et stykke økologisk laks eller ørred, lidt asparges eller en rest salat fra aftensmaden til. Du kan se herunder, hvor lette de er at lave. 
Du kan finde opskriften her
Grønne æg  

 

 

Små svampetærter

Svampe tærter
 
Skønne små svampetærter, der er delikate og enkle at servere som forret eller tilbehør til vildt eller lam. Du kan tilberede en stor svampetærte eller fire små af denne portion. De kan let tilberedes glutenfrit og vegetarisk.
Du kan finde opskriften her

Lakseroulade med spinat

Lakseroulade

Denne skønne lakseroulade med spinat er let at tilberede, du kan endda lave den dagen før, og den er helt perfekt til en dejlig påskefrokost eller som forret til en middag. 
 
Du kan finde opskriften her
 

Påske smoothie

Påske smoothie
 
Frisk og sund påske smoothie med ananas. Smoothien er let og hurtig at lave, og den smager fantastisk dejligt. Nyd den i påskedagene eller tag den med på påsketur. Se opskriften her 
 

Den bedste citronkage

Citronkage
 
Den bedste citronkage, glutenfri, mælkefri og let at bage. Den smager helt forrygende, friskt og perfekt påsken med en god kop kaffe.
Opskriften finder du her
 
 
Vidste du, at du kan søge imellem mere end 1600 artikler og opskrifter på hjemmesiden Madforlivet.com? Har du spørgsmål om mad og sundhed, så tilstræber jeg så vidt muligt at svare på spørgsmål på Facebook. På den måde kan alle få glæde af svarene. Derfor kan jeg varmt anbefale dig at følge og like min side på Facebook, for det er her jeg er til stede hver dag, besvarer og drøfter eventuelle spørgsmål. Du kan følge og like mig på Facebook HER 
 
Skulle du også have lyst til at følge med i tilblivelsen af min nye bog, se de nye retter og stemningsfyldte billeder til bogen, så er du SÅ velkommen her på Instagram
 
Har du venner eller familie, som du tænker også kunne have interesse i Madforlivet nyhedsbrev, så er de mere end velkomne. Nyhedsbrevet er helt gratis og de kan tilmelde sig lige HER
 
Du er også altid velkommen på min hjemmeside, hvor du kan søge i mere end 1600 artikler og opskrifter Madforlivet 
 
Rigtig god påske Anette