I dette Madforlivet nyhedsbrev er temaet stress og energi. Mange føler sig trætte, drænede for energi, og endnu flere har forståeligt nok oplevet situationen med pandemi, nedlukninger, usikkerhed og angst, som stressende. De to aspekter hænger sammen, for langvarig stress er en af de største trusler mod kroppens små energikraftværker - mitokondrierne. I dette nyhedsbrev kan du læse, hvad langvarig stress kan gøre ved dig og dine energiniveauer, og endnu vigtigere du kan finde effektive redskaber til, hvad du kan gøre for at sænke stressniveauerne og få mere energi. 
 
Idag udkommer Pia Norups nye bog om lige præcis dette emne. Bogen hedder Aldrig mere træt, og den giver dig gode og grundige forklaringer på, hvorfor du kan føle dig så træt så træt, og ikke mindst hvad du kan gøre ved det. Pia introducerer i bogen den såkaldte MITO-kost samt en fire ugers plan til genopretning af din energiproduktion. Du kan læse meget mere om Pias bog herunder.
 
Helt ny forskning har også vist en sammenhæng mellem stress og risiko for udvikling af type 2-diabetes. En ny behandlingsmetode, som endda kan udføres derhjemme, har vist virkelig gode resultater. Den omfatter enkle tryk på en række af kroppens stresspunkter, og metoden ser ud til at kunne indgå som et supplement eller en mulighed for behandling sammen med sund og blodsukkerstabiliserende kost. Blodsukker i balance er susende vigtigt, og en af de bedste sundhedsinvesteringer, du kan beslutte dig for. Du kan læse mere om forskningen herunder. 

Ved du hvorfor smoothies er sundere end juices? Det er de, og en lækker smoothie kan laves tyk som yoghurt eller tynd som juice, men i modsætning til juicen, er den fiberrig, sund og mættende, særligt hvis du øger andelen af grønsager. Du kan også supplere din smoothie med et helt nyt Energy pulver fra High on Life. Det indeholder en række naturlige og økologiske urter/adaptoger. Du kan læse meget mere i dette nyhedsbrev.

Det er aspargestid, og derfor får du opskriften på en lækker aspargestærte, på et skønt MITO linsefarsbrød, så du kan prøve MITO-kosten af, og ikke mindre end to sunde smoothies; en rød energismoothie og en super sund orange energi smoothie. Prøv dem på terassen med et par isterninger i, det er livskvalitet på alle parametre. 

Pas godt på jer selv, håber I må nyde foråret, de åbne restauranter og cafeer og ikke mindst hinanden. Foråret er her... 
Rigtig god læselyst 
Anette   
  
 
 
 
Kronisk stress
 
 

Kronisk stress

Flere og flere af os oplever at være stressede, nogle endda at være kronisk stressede. Faktisk er det en tilstand, du kan blive lidt afhængig af, og følelsen af at være effektiv og handlekraftig, ofte kombineret med et højt forbrug af kaffe, sukker, energidrikke eller andet stimulerende, kan gøre dig helt høj.

Lige indtil stressen – og dermed kortisoludskíllelsen – bliver for langvarig og kraftig, så kan det ende med binyretræthed, udmattelse og udbrændthed.

Det er i binyrerne, kroppen producerer kortisol, og de små binyrer har kun en vis kapacitet. De er ikke designet til langvarig stress, og derfor udtrætter langtidsstress kroppen og forbruger mange ressourcer og mikronæringsstoffer. Med andre ord, langvarig stress kan ælde os før tid og gøre os trætte og uoplagte og blandt andet føre til mangel på vitaminer og mineraler.

Derfor skal denne form for udbrændthed eller træthed, som alt for mange lider af, adresseres. En livsstilsændring med det formål at reducere graden af stress og træthed og genoprette kropslig energi og styrke kan være en helt afgørende beslutning, der kan have stor positiv indvirkning på din livskvalitet. 

Læs hele artiLklen her
Kronisk stress 

 
 
 
Aldrig mere træt
 

NY bog: Aldrig mere træt

Rigtig mange danskere går rundt og føler sig trætte udmattede. Vi har travlt, vi har skullet jonglere med hjemmearbejde, hjemmeskoling og sygdomsangst, og det har drænet mange af os for energi.
 
Langvarig stress kan føre til udmattelse eller udbrændthed, og det opleves som om flere danskere, end nogensinde før, er ramt. Vil man sin træthed til livs, skal man finde ind til årsagerne – og erstatte alt det, der udmatter, med energiskabende ting. Hvordan? Det handler Pia Norups nye bog om. Pias bog Aldrig mere træt udkommer idag på Politikens forlag. 

Normalt er det koffein eller hurtigt optagelige kulhydrater i mad- og drikkevarer, der bliver markedsført med henblik på at give ny energi. I bogen Aldrig mere træt er det MITO-kosten, der målrettet sigter på at få kroppens små energistationer, mitokondrierne, til at danne mere energi. Mitokondriernes livretter er eksempelvis en god ekstra jomfruolivenolie, små fede fisk, avocado, farverige bær, kål og mange andre sunde fødevarer – i et helt bestemt indbyrdes mængdeforhold. Lækre, gode råvarer og noget der ligner den sunde middelhavskost, og det smager. Føler du dig træt og uoplagt, så skynd dig at købe og læse denne bog, den kan varmt anbefales, og den udkommer IDAG. 
Køb bogen her Aldrig mere træt 
Læs min omtale af Aldrig mere træt 

Ny kur mod type 2-diabetes

 
ny behandling af type 2-diabetes

 

Danske forskere fra Herlev hospital og Københavns universitet har udviklet en overraskende og ny metode til behandling af type 2-diabetes. Behandlingen, som patienten selv kan udføre derhjemme, omfatter kortvarige tryk på forskellige nervepunkter på kroppen, blandt andet overarme, brystben og fødder.

Høje stressniveauer er et velkendt fænomen blandt type 2-diabetes patienter, og stress kan påvirke såvel blodsukker- som insulinbalancen samt kroppens perifere nervestrukturer. Derfor ser det ud til, at trykpåvirkning af disse nervestrukturer nedbringer graden af stress i kroppen og indgår i en bedre regulering af kroppens glukoseomsætning.

Denne nye behandling omfatter nervestimulation via tryk på specifikke punkter, hvilke fremgår af listen i artiklen.

De positive resultater af denne behandling viser en hidtil ukendt sammenhæng imellem nervesystem, stressniveauer og udvikling af type 2-diabetes, så også her spiller stress ind. Nervestimulationen viste i forsøget overraskende gode resultater. Det såkaldte ”sladreblodsukker” HbA1c faldt via nervestimulationen  og metoden kan indgå som et supplement til konventionel behandling af type 2-diabetes. 
Du kan læse og dele artiklen her 

Ny behandling af type 2-diabetes

Styrk dine mitokondrier

 
 
 
Sådan får du stærke mitokondrier og mere energi
 
 
 
Du går rundt med millioner af bittesmå ovale energiproducerende organeller indeni dine celler. De har kæmpestor indflydelse på, om du er segnefærdig af træthed eller bobler af energi. Mitokondrier hedder de, og de er dine cellers mikroskopiske energifabrikker.

Næsten alt i din livsstil påvirker dem på godt og ondt, og også i denne sammenhæng kan stress spille ind. 
Stress kan belaste kroppens mitokondrier og kan bl.a. føre til udtrætning og tidlig aldring 
 
Metabolisk ”overforsyning”, eller mere specifikt overspisning, kan også føre til nedsat mitokondrie effektivitet, og det handler især om indtag af for store mængder sukker og hvidt brød samt dårligt fedt. Det kan sænke dine mitokondriers energiproduktion. 
 
De fleste af os vil gerne have mere energi, og gode og brugbare råd til, hvad du kan gøre for at styrke sine mitokondrier som modgift til træthed? Det har læge Pia Norup erfaring med. og det har hun skrevet en ny bog om, Aldrig mere træt, der blandt andet rummer en energiplan til 4 uger.

Du kan læse herunder, hvad der kan reducere og hvad der kan fyre op under mitokondriernes energiproducerende aktivitet.

Læs eller del artiklen her 
Stærke mitokondrier-mere energi 
Du kan læse mere om Pias bog her
Aldrig mere træt

Super lækker orange energi Smoothie

Orange energismoothie
 

Skøn, let og lækker orange energi smoothie. Den rene sundhed som supplement til morgenmaden eller efter dagens trave- eller cykeltur. Smoothien er let at lave og er fyldt med nærende fibre og energi. 

Du kan finde opskriften lige her
 

Aspargestærte

aspargestærte

Forkæl dig selv og din familie med denne delikate og lækre aspargestærte, fyldt med smag og sundhed.
Aspargestærten er let at bage og du kan uden besvær også vælge at bage den i en glutenfri version.
Aspargestærten er velegnet som forret, frokostret eller hovedret med en god salat til. Du kan sagtens lave den dagen før servering. 
Du finder opskriften her

Tid til asparges

Tid til asparges
 
Lige nu er der skønne, nye asparges, og du kan finde dem i økologiske versioner i helsekostforretninger eller supermarkeder i disse dage. Asparges er fyldt med gode kostfibre, de indeholder ikke noget fedt, næsten ingen kalorier men fremmer derimod kroppens dannelse af glutathion, et stof der er afgørende for en effektiv leverafgiftning.
Du kan læse mere om dem her
også hvorfor din urin kan lugte
 

Derfor er smoothies sunde

Energi smoothie
 

De fleste danskere finder det udfordrende at spise 5-600 g grønsager om dagen, men det fremmer sundheden, og tarmen elsker de sunde fibre. Måske kan det være en ide for dig at blende en del af grønsagerne, det er let og sundt. Personligt bruger jeg min blender dagligt, og jeg kan varmt anbefale dig smoothies, grønne yoghurter og skønne supper. 
Ved at blende får du alle fibrene med, både de vandopløselige og uopløselige fibre. De vandopløselige kostfibre er guld for din sundhed, for de fermenteres i tyktarmens mikroflora og bidrager til en sund mikrobiota i tarmen. Dem får du fx. fra gulerødder, havre, byg, rug og bønner. De uopløselige kostfibre passerer uhindret, men hjælper bl.a. i høj grad til en sundere fordøjelse. Dem får du fx. fra grønsager, hvedeprodukter og upolerede ris. Mange grønsager og frugter indeholder begge typer kostfibre, der igen  hjælper fordøjelsen, tarmbiotaen og immunforsvaret. Tilstrækkeligt med fibre hver dag er en god investering i egen sundhed.
Når du juicer, så sorterer du mange af fibrene fra. Grønsagssaft fra saftpresseren  indeholder koncentrerede mængder vitaminer, mineraler, enzymer og andre gavnlige næringsstoffer, men ikke så mange fibre. Hovedparten af særligt de uopløselige fibre ligger tilbage i pulpen. Begge dele er sundt, både juicing og blendning. Jeg juicer selv hver eneste dag, og nyder en frisk vitamin- og enzymbombe, men det er to forskellige ting, vi får ud af at juice eller blende. Du kan eksempelvis prøve denne skønne energismoothie, fyldt med fibre og næring. Du finder opskriften her
Energi Smoothie
Læs fra Harvard om juicing

 
 

Linsefarsbrød med blomkål

Linsefarsbrød
 
Linsefarsbrød med blomkålssalat er en super let og velsmagende ret, der egner sig til såvel aftensmad som frokost. Opskriften er vegetarisk og glutenfri, og den stammer fra Pia Norups nye bog Aldrig mere træt. 

Opskriften finder du
Linsefarsbrød med blomkålssalat 
 
 

Energy - nyt energitilskud

Energy

Energy er et nyt, naturligt kvalitetstilskud, der består af en række adaptogener i naturlig og økologisk form. Her behøver du ikke hverken kaffe eller kunstige energidrikke, for 1-2 skefulde Energy giver dig ekstra energi fra naturens allerbedste kilder. Schisandra er en af mine favorit adaptogener, og den er præsenteret i Energy sammen med ginseng, gurkemeje og ialt 15 styrkende urter. 
Du kan røre Energy pulveret op i vand, juicer og smoothies. ENERGY indeholder ingen kunstige sødemidler, kunstige aromaer eller andre tilsætningsstoffer.

Jeg må tilstå, at jeg er blevet ret vild med Energy, som jeg bruger i mine smoothies. 
Du kan læse mere om Energy HER
 
Foråret er her, bøgen er sprunget ud, vi er mange der har plantet krukker til eller været i haven. Det er en skøn tid på året, og vi er begyndt at genåbne Danmark. Der er al mulig grund til optimisme og håb. 
 
Skulle du også have lyst til at følge med i tilblivelsen af min nye bog, som udkommer inden længe på Politikens forlag, så kan du se de mange nye retter og de mange skønne fotos fra drivhus og have. Du er SÅ velkommen til at følge det hele her på Instagram
 
Mange af jer har spørgsmål til mig, og jeg tilstræber at svare på dem alle på Facebook. På den måde kan alle også læse svarene. Derfor kan jeg varmt anbefale dig at følge og like min side på Facebook, for det er her jeg tilstræber at være til stede, besvare og være i dialog. Du kan følge og like mig på Facebook HER 
 
Har du venner eller familie, som du tænker også kunne have interesse i Madforlivet nyhedsbrev, så er de mere end velkomne. Nyhedsbrevet er helt gratis og de kan tilmelde sig lige HER
 
Du er også altid velkommen på min hjemmeside, hvor du kan søge i mere end 1600 artikler og opskrifter Madforlivet 
Ha' det rigtig godt Anette