En af Middelhavslandenes helt store sundhedshemmeligheder hedder en god ekstra jomfruolivenolie. En olivenolie af ypperste kvalitet har nemlig antiinflammatorisk effekt, og inflammation kan, hvis den er for voldsom og for langvarig, øge risikoen for udvikling af sygdom. Et svensk studie viser, at lever du antiinflammatorisk - det vil sige lidt ligesom de gør i Middelhavslandene - så kan du nedbringe risikoen for sygdom og leve længere. 
 
Vi kunne godt bruge nogle redskaber herhjemme til at nedbringe risikoen for sygdom, for to tredjedele af alle voksne danskere har en kronisk, medicinkrævende diagnose. Der burde være langt større fokus på dette, for det er da et kæmpe menneskeligt og samfundsmæssigt problem. De fleste af de sygdomme har deres udspring i for høj grad af inflammation. I dette nyhedsbrev kan du derfor læse om den seneste nye forskning indenfor dette område og få konkrete og praktiske redskaber til at nedbringe inflammationsgraden ved at leve antiinflammatorisk. 
 
OG selvfølgelig får vi også en snak om, hvad der gør en god olivenolie, for også her er nøgleordet kvalitet. Du kan læse om kriterierne, hvorfor du skal væge den ypperste kvalitet, og se hvilke to olivenolier, der er mine favoritter i køkkenet. 
 
Det er tid til ramsløg, og Helle Kofoed har været i skoven og lave en lille film om ramsløg. Du får også opskriften på en fantastisk ramsløg pesto. Du finder også opskrifter på friske asparges med gedeost, på den lækreste forårssalat med stegte radiser og på de bedste peanutbutter cookies, du kan forestille dig. Glutenfri og lette. 

Ha' det rigtig godt, jeg skal til min første lille koncert i laaang tid i næste uge, og jeg glæder mig som et lille barn. Forhåbentlig kan jeg også snart se mine børn og børnebørn, der bor i udlandet, så det er bare alt for længe siden de sidst har fået et kram - og mig med. Smil, latter og livsnydelse venter forhåbentlig forude sammen med forår og sommer... 
Rigtig god læselyst 
Anette   
  
 
 
 
Antiinflammatorisk levevis redder liv
 

Antiinflammatorisk redder liv

Antiinflammatorisk levevis kan redde menneskeliv, det viser et overbevisende, svensk forskningsresultat. Den antiinflammatoriske levevis kan hjælpe os og forebygge sygdomme. For høj inflammationsgrad indgår i udviklingen af stort set alle de sygdomme, som vi danskere lider af idag. Og bare til orientering, så har to tredjedele af alle voksne danskere en kronisk, medicinkrævende diagnose. 

Hjertekarsygdomme betegnes i dag som verdens største dræber, og en af de primære årsager til udvikling af hjertesygdom er – høj inflammation. Der har været fokuseret meget på kolesterol i denne forbindelse, men kolesterol er et livsvigtigt fedtstof, der også har en beskyttende effekt. Kolesterol bliver først problematisk, såfremt det oxiderer, og hvis graden af inflammation i kroppens væv bliver for højt. Faktisk indgår høj grad af inflammation i udviklingen af de fleste af de sygdomme, som vi i dag ser i stor stil. 

Det interessante er, at en antiinflammatorisk levevis, meget i stil med den måde, de lever på i Middelhavslandene, er forbundet med lavere generel risiko for at dø tidligt. Resultaterne ved en antiinflammatorisk levevis er overbevisende. Erfaringerne – og altså nu også forskningen - viser, at mennesker, der spiser og lever antiinflammatorisk får det meget bedre, og lever længere. Du kan med andre ord selv have indflydelse på dit liv og forebygge sygdomme ved aktivt og helt naturligt: at spise rigtigt. 
Du kan læse hvordan i artiklen 
Antiinflammatorisk redder liv

 
 
Den sunde Middelhavskur
 

Den sunde Middelhavskur

Sund Middelhavsmad er udråbt til den mest effektive levevis, du kan vælge. En Metaanalyse har slået fast, at Middelhavskost også er den sundeste levevis, der udover at stimulere et vægttab også øger vi menneskers generelle sundhed. Middelhavskost smager godt og er sundt, også for mennesker med hjertesygdomme, der kan forvente at leve op til syv år længere, hvis de spiser mere Middelhavsinspireret mad. Generelt styrker Middelhavsmad sundhed og livslængde. 

Middelhavsmad består af masser og masser af grønsager, bær, frugter, krydderurter, fisk, mandler og nødder, suppleret med mindst to spiseskefulde ekstra jomfruolivenolie hver dag. Gerne en økologisk en af slagsen og på mørk flaske eller dunk. Det er blodsukkerstabiliserende, giver mæthed, vitale fibre og næringsstoffer, og er samtidig antiinflammatorisk. Gå derimod i en stor bue udenom for meget kød og kødpålæg, mælkeprodukter og forarbejdede fødevarer, fast-food, raffinerede olier og margariner af enhver slags.

Den grønne levevis er, i kombination med den sunde ekstra jomfruolivenolie, antiinflammatorisk, og måske er det her, at den forebyggende og sundhedsfremmende effekt skal findes.

Der kan ikke opstilles nogen facitlister, men der kan forsigtigt opstilles syv gode råd til en sunder og mere antiinflammatorisk Middelhavsmad her:

 
Dem kan du læse her
 

Tag i skoven efter ramsløg og se Helles fine film om ramsløg

Ramsløgpesto
 

Lige nu kan du finde de spædeste, lækreste ramsløg i skovbunden. De er sunde, sprængfyldt med vitaminer, de kaldes også for naturens hvidløg. Du kan bruge dem i tærter og salater, du kan pakke kylling og kød ind i dem og tilberede det, men min favorit er helt klart denne skønne ramsløg pesto, der bare tilfører enhver ret ekstra smag og lækkerhed. Du kan se Helle Kofoeds fine og smukke video om ramsløg herunder. Du kan finde opskriften på ramsløgspesto lige her

 
 

Antiinflammatorisk olivenolie

Olivenolie er antiinflammatorisk
 
Ekstra jomfruolivenolie kan have antiinflammatorisk effekt. Et nyligt review, af de indtil nu foreliggende studier, har vist, at mennesker med inflammatoriske sygdomme, som for eksempel gigt, inflammatoriske tarmsygdomme, multipel sklerose og psoriasis, kan reducere deres gener ved jævnligt indtag af ekstra jomfruolivenolie. Denne olie, der er den vigtigste kilde til fedt i den sunde Middelhavsdiæt, blev også forbundet med reduceret risiko for udvikling af en række kroniske degenerative lidelser som hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og kræft.
 
De gavnlige virkninger tilskrives foruden ekstra jomfruolivenoliens jomfruelige kvalitet, indholdet af monoumættet fedt, men også på grund af oliens phenolforbindelser. Phenoler der har antioxidant, antiinflammatorisk og immunmodulerende egenskaber.  
Du kan læse med her, hvordan du finder den bedste ekstra jomfruolivenolie her
Sådan vælger du den bedste olivenolie
 
 
 

Asparges med gedeost

asparges og gedeost
 
Super let og delikat ret, de kan serveres til frokost eller som tilbehør til aftensmaden. Du finder opskriften her
 

Antiinflammatorisk te

Antiinflammatorisk te
Skøn, effektiv og velsmagende antiinflammatorisk te. Drik et glas om dagen, det virker. Du kan sagtens lave te til flere dage og opbevare i køleskabet. Du finder opskriften her 

Vælg den bedste olivenolie

Mine favorit olivenolier
 
 

De fleste af os ved, at det kan være en udfordring at finde frem til en rigtig god ekstra jomfruolivenolie. Et er smagen, noget andet er kvaliteten. Begge dele er særdeles vigtige. Ønsker du at være sikker på en olie af høj kvalitet med alle de sundhedsfremmende egenskaber en olivenolie har, så skal den opfylde disse kriterier:

1) En god olivenolie skal dufte af nyslået græs eller grønne blade.

2) Olivenolie skal ”kradse” lidt i halsen, når du drikker den rent.

3) Den olierede følelse skal forsvinde relativt hurtigt.

Det kan være vanskeligt at navigere her i Danmark, når vi skal købe en ekstra jomfruolivenolie, og kun den betegnelse er en garanti for en olie af højeste kvalitet. Vores viden, traditioner og lovgivning på området er mangelfuld, Derfor er betegnelsen ekstra jomfru herhjemme din eneste garanti for, at olien er uraffineret, stabil og ren. En olie, der skal kunne bære betegnelsen ekstra jomfru, må således ikke afvige fra det jomfruelige og uspolerede. Den er fremstillet af mekanisk pressede, nyhøstede oliven, den er ikke opvarmet, ikke tilsat kemi, indeholder ingen urenheder og er ikke harsk. En sådan olie, skal man faktisk lede efter på supermarkedernes hylder i Danmark. 

Der er flere årsager til, at så mange olier af for ringe kvalitet eller simpelthen snyde olier, har fundet plads på danske supermarkeders hylder:

1. Danske indkøbere er mere pris- end kvalitetsbevidste, når de skal købe olie
2. Olierne indkøbes i lyse flasker og harskner i det bragende neonlys i supermarkederne
3. Den danske lovgivning på området er mangelfuld for ikke at sige ikke-eksisterende

Jeg har ledt og undersøgt, og her i nyhedsbrevet får du mine to favorit ekstra jomfruolivenolier, der er suveræne begge to, men adskiller sig i smagen. Jeg brugeer dem begge hver dag, men lidt forskelligt. Den fantastiske intense og varme smag fra den græske olie, fremstillet af kalamata oliven, og den lækre, friske spanske Colombani olie kan hver deres, og supplerer hinanden fint.

Jeg kan på det varmeste anbefale dig at købe din foretrukne allerbedste økologiske ekstra jomfruolivenolie og spise et par spiseskefulde hver dag. I dressinger, pestoer eller bare sammen med et stykke godt brød. Det er så gavnligt for dit helbred, det er antiinflammatorisk og det er Middelhavslandenes hemmelige sundhedsvåben.

Vidste du, at du ovenikøbet kan stege i disse olivenolier. Olivenolie og stegning har været omgærdet af en hel del uvished og spørgsmål. Det skyldes primært, at tidligere studier har påvist, at langvarig stegning i olivenolie kunne fremkalde en række potentielt sundhedsskadelige biprodukter. Australsk forskning har nu vist, at du KUN kan stege i olivenolie af aller ypperste kvalitet. Steger du i en raffineret olivenolie, så dannes de potentielt sundhedsskadelige stoffer. Det sker ikke ved den økologiske ekstra jomfruolivenolie. Læs med her 
Vælg den bedste jomfruolivenolie

Mine favorit olivenolier

 
En smagfuld olivenolie
 
 
 
 

Der er to ekstra jomfruolivenolier, som jeg gerne vil fremhæve. Det er de olivenolier, som jeg anvender i mit køkken hver dag, og som jeg nøje har udsøgt mig. De adskiller sig. Den ene er fyldig, fremstillet af græske Kalamata oliven. Den anden stammer fra Spanien, og har en rund og frisk smag, Begge er de økologiske, af allerhøjeste kvalitet  og kan varmt anbefales. 

1. Den skønne græske olie forhandles af Dorte Andersen, der i flere år boede i området omkring Gythio i Grækenland. Her dyrkes der oliven og fremstilles olivenolie, og den gode olie er områdets vigtigste ernæringskilde. Det er også blevet Dortes, for tilbage i Danmark har hun taget en del af sit elskede Grækenland med i form af firmaet Græske Specialiteter, der netop forhandler oliven, olie og andre græske specialiteter af allerhøjeste kvalitet. Her er hjerte og passion, og firmaets oliven er de bedste oliven, jeg nogensinde har smagt. Deres olivenolie er også fantastisk, fremstillet på gammeldags vis, med håndkraft, og den tykke, grønne, fyldige og velsmagende olie er jomfruelig og ubehandlet. Den rene vare og en virkelig god ekstra jomfruolivenolie, der er velegnet til dressinger og pestoer og meget mere. Olien kan købes på mørke flasker i i bag in box, og du kan læse mere om Dortes olier her
Græske Specialiteter

 
Colombani olivenolie
 
 2. Den anden kender de fleste af jer, og det er Colombanis fantastiske olivenolie, som jeg bruger hver eneste dag. Colombanis økologiske olivenolie er smagfuld, og helt ubehandlet og bærer den højeste klassifikation for en olivenolie, nemlig betegnelsen ekstra jomfru. 
Natascha og Jesper, der er parret bag Colombani, havde selv vanskeligt ved at finde en rigtig god olivenolie i Danmark, og de satte sig derfor for at gøre noget ved det. De drog til Spanien, og efter megen søgen, fandt de netop den ekstra jomfru olivenolie, som levede op til både fremstillingsmetode, stabilitet, smag og prisniveau, kort sagt alle de kriterier for en god olivenolie, som parret havde opstillet før de rejste ud. 

Colombanis olivenolie er nu - så velfortjent - blevet danskernes foretrukne olivenolie. Olien er suveræn, den både smager godt og indeholder alle de gode fedtsyrer og sundhedsfremmende næringsstoffer, som er inkluderet i en ægte, ubehandlet ekstra jomfruolivenolie. Den er voldsomt god og af allerhøjeste kvalitet.
Du kan læse mere om Colombani her 

Colombani
 

Salat med stegte radiser

Salat med stegte radiser

Denne salat med stegte radiser og kogte kartofler er let at tilberede, og den smager fantastisk godt. Den er frisk og sommerlig og egner sig til grillet fisk, bagt fisk, grønne frikadeller eller andet lækkert. Jeg kan kun sige; prøv den. 
Du finder opskriften her

Peanutbutter cookies

Peanutbutter cookies

Peanutbutter cookies er en opskrift på toplækre cookies, der er både glutenfrie og mælkefrie, og så smager de fantastisk godt. Opskriften er udviklet af Lone Bang, og lad mig sige det med det samme, kagerne er helt helt suveræne og lette at bage. F
ind opskriften her
 

Alt er gjort klar til kål, ærter, krydderurter, stikkelsbær og jordbær i højbede og krukker, men det kolde vejr og nattefrosten har udsat såningen. Lige så snart frosten slipper, så kommer afgrøderne i jorden. Skulle du også have lyst til at følge med i livets gang i haven og drivhuset og i tilblivelsen af min nye bog, så kan du følge med i mit liv og i mine stemningsfyldte billeder, og du er SÅ velkommen her på Instagram

Vidste du, at jeg altid tilstræber at svare på spørgsmål på Facebook. På den måde kan alle også få glæde af svarene. Derfor kan jeg varmt anbefale dig at følge og like min side på Facebook, for det er her jeg tilstræber at være til stede, besvare og være i dialog. Du kan følge og like mig på Facebook HER 
 
Har du venner eller familie, som du tænker også kunne have interesse i Madforlivet nyhedsbrev, så er de mere end velkomne. Nyhedsbrevet er helt gratis og de kan tilmelde sig lige HER
 
Du er også altid velkommen på min hjemmeside, hvor du kan søge i mere end 1600 artikler og opskrifter Madforlivet 
Ha' det rigtig godt Anette