Sukker. Vi danskere elsker sukker, og vi spiser meget af det. I denne uges udgave af Madforlivet nyhedsbrev ser vi nærmere på, hvorfor vi danskere spiser så meget sukker. Et er, at de fleste er tiltalt af det søde. Noget andet, at vi ofte også føler, at sukker giver os et lille kick af energi. Det holder kun kortvarigt, men de eventuelle konsekvenser kan det tage lang tid at komme af med. 

Muligvis er vi også blevet ført bag lyset? Interne dokumenter fra sukkerindustrien har nemlig afsløret, at de seneste 50 års forskning indenfor kostens rolle i forbindelse med udvikling af hjertekarsygdomme kan være formet og betalt af sukkerindustrien. Rapporten fastslår, at sukkerindustrien har haft store interesser i at fremme en fedtfattig diæt. Med andre ord, fedtet fik skylden. Teorien bag indsatsen var, at hvis befolkningen reducerede fedtindtaget, så ville sukkerindtaget stige tilsvarende. Det har vist sig at holde 100% stik, mange er stadig fedtforskrækkede, og de fleste spiser for meget sukker. Konsekvenserne af denne kyniske strategi har bevirket en voldsom stigning i sukkerindtaget, og helt personligt tænker jeg måske også i antallet af kronisk syge.

Sukkerindustrien har igennem næsten 50 år systematisk betalt for målrettet forskning indenfor områderne hjertekarsygdomme, for høje kolesterolniveauer og andre inflammatoriske sygdomsområder, med særligt henblik på at udnævne fedt til den store synder og potentielle risikofaktor i relation til udvikling af disse sygdomme, og samtidig aflede opmærksomheden fra sukker. Sidste år afslørede en artikel i The New York Times, at også Coca-Cola har tilført mange millioner dollars til forskning, der direkte nedtonede sukker og sukkerholdige drikkes betydning i forhold til udvikling af fedme. 

Et højt indtag af sukker og hvidt brød spiller en kæmpe rolle ifht risikoen for udikling af høje inflammationsniveauer, kolesterolniveauer og hjertekarsygdomme, men også i forhold til leverens fedtdannelse. Og det er netop blevet endeligt påvist af schweiziske forskere, at indtag af sukker - i særlig grad flydende sukker - sænker kroppens forbrænding og øger fedtdeponeringen eksplosivt. Blot 80 g flydende sukker (svarer til en 0,8 liter sodavand) dagligt, fordoblede leverens fedtdannelse. Det kan øge risikoen for sygdom, og sygdom har vi masser af i Danmark, hvor to tredjedele af alle voksne danskere har en kronisk, medicinkrævende diagnose. 

Derfor får du i denne udgave af Madforlivet nyhedsbrev e-bogen Hygge-Godt helt GRATIS. Jeg har skrevet og udviklet opskrifter, Sara Galbiati har fotograferet, og  Pernille Olsson har skabt de skønne illustrationer. I denne bog, der normalt koster 99,-, finder du viden og en masse super inspirerende opskrifter til mere sund hygge og mindre sukker. Glæd dig. Og husk, at du er meget velkommen til at anbefale Madforlivet nyhedsbrev til andre du kender, som måske kunne have interesse i sund og god mad. 
 
I dette nyhedsbrev finder du også opskrifter på den lækreste broccolisalat med oksekød, skønne rabarbermuffins og inspiration til et lækkert fad med sund fredagshygge. Glutenfrit, stort set sukkerfrit og let at tilberede. 

Og så bare lige til jeres orientering, så har min "v" tast på tastaturet besluttet sig for at strejke, så jeg beder om undskyldning for eventuelle uopdagede stavefejl :-) 

Ha' det rigtig godt og rigtig god læselyst 
Anette   
  
 
 
 
Sukker øger din fedtdannelse
 

Sukker øger din fedtdannelse

Forskere fra Universitetet i Zürich har netop set nærmere på, hvad der sker, når vi spiser meget sukker. Sukker tilsættes rigtig mange fødevarer, også fødevarer, som vi slet ikke forestiller os, kan indeholde sukker. Schweizerne spiser mere end 100 gram sukker dagligt, det gør mange af os danskere også. Den nye forskning viser, at selv et moderat indtag af sukker, øger fedt syntesen, og dermed giver os mere fedt på kroppen.

94 raske og unge mænd deltog i undersøgelsen. Hver dag i syv uger drak halvdelen af dem en drik, sødet med forskellige typer sukker. Den anden halvdel, kontrolgruppen, indtog det, de plejede. Drikken var tilsat enten fruktose, glukose eller saccharose. Sidstnævnte er almindeligt sukker og en kombination af fruktose og glukose. Forskerne kunne efterfølgende spore virkningen af de sukkerholdige drikkevarer på stofskifte og fedtlagring.

Resultatet viste, at firs gram sukker dagligt, det svarer til sukkerindholdet i en 0,8 liters normal sodavand, ændrede deltagernes stofskifte og øgede deres fedtproduktionen i leveren, den såkaldte de-novo-lipogenese. Det var i særlig grad fruktose og saccharose, der foranledigede en dobbelt fedtproduktion. Forsøgsdeltagerne spiste eller drak sig ikke til flere kalorier totalt set. Alligevel fordoblede de 80 gram sukker deltagernes fedtproduktion i leveren. 

Når der konstateres øget fedtproduktion i leveren, så er der grund til at være på vagt. Øget fedtproduktion kan nemlig udgøre en risikofaktor i forhold til udvikling af sygdomme som blandt andet fedtlever og type 2-diabetes. Et højt sukkerindtag og deraf følgende høje blodsukker- og insulinniveauer kan øge graden af inflammation i kroppens væv. Høj grad af inflammation er involveret i udviklingen af en lang række sygdomme.

Du kan læse hvordan i artiklen 
Sukker øger din fedtdannelse 

 
 
 
spiser vi for meget sukker
 

Vi har verdensrekorden...

Vi spiser mere sukker og slik end nogensinde tidligere i historien. Sukker tilsættes rigtig mange fødevarer, fordi det er en billig ingrediens, og vi har faktisk verdensrekorden i slikspisning i Danmark, sikkert fordi vi bare elsker smagen af sødt. Selv vores grønsager er i dag designet, så de smager sødt, og de sunde men bitre sekundærstoffer, fjernes ofte fra råvarerne med et snuptag. Det er et skråplan og en stor belastning for kroppen at spise så meget sukker. Det stresser ikke bare blodsukkerbalancen og insulin-produktionen, det påvirker også stort set alle celler, organer og systemer i organismen negativt.

Det kan være vanskeligt i dag at gennemskue en fødevares lødighed, og derfor er mange ikke klar over, hvor meget sukker de reelt indtager. Noget af det bedste du kan gøre er, at lave din mad fra bunden af gode økologiske råvarer. Ved at gå i en stor bue udenom prefabrikerede og forarbejdede fødevarer, slik, sodavand og kager, vil du kunne undgå en stor del af det tilsatte sukker. Indtag af store mængder sukker kan nemlig lave ballade i kroppens indre biokemi. Jo mere sukker og hurtige kulhydrater du spiser, jo mere belaster du din organisme og dit humør. Risikoen for udvikling af sygdomme øges, og derfor er en af de bedste sundhedsmæssige beslutninger du kan træffe at nedbringe dit indtag af sukker.

Et helt nyt studie har sat fokus på flydende sukker som en stor risikofaktor i forhold til dødelighed. Studiet, hvor næsten en halv million europæere deltog, viste med stor tydelighed, at blot to glas sodavand om dagen, kunne øge risikoen for tidlig død med 17%. En af de mere overraskende konklusioner fra studiet var, at indtag af kunstige sødemidler og lightprodukter så ud til at øge denne risiko.

 
Læs artiklen her
 
 

GRATIS: HYGGE GODT - fredagsslik med god samvittighed

 
Hygge Godt
 
 
I denne uge kan du downloade min populære e-bog Hygge Godt - fredagsslik med god samvittighed - helt gratis. Her finder du et væld af skønne opskrifter på sund hygge samt en masse gode informationer om, hvilke fødevarer, der indeholder mest sukker. Normalpris er kr. 99,-.
Du kan downloade e-bogen HYGGE - GODT gratis lige HER 
Tilbuddet gælder ugen ud. 
 

Parabener kan skade dit barn

Parabener kan skade
 

En helt ny undersøgelse fra Syddansk og Odense Universitet viser, at parabener kan skade dit barn og føre til nedsat frugtbarhed allerede hos nyfødte. Parabener er en type konserveringsmidler, der blandt andet tilsættes cremer og kosmetik.

Undersøgelsen viste, at de drenge, der var udsat for parabener som fostre, havde kortere afstand mellem numse og kønsorganer, mens pigerne havde længere, sammenlignet med normaltilstanden blandt små børn. Afstanden mellem numse og kønsorgan anvendes til urdering af frugtbarheden, og denne afstand er normalt længere hos drenge end hos piger. Denne undersøgelse antyder, at parabener og hormonforstyrrende stoffer er et problem. Voksne mænd, der har været udsat for parabener, har dårlig sædkvalitet.
 
Det er på høje tid at ændre proceduren i forhold til godkendelse og anvendelse af kemikalier og tilsætningsstoffer, så vi ikke igen og igen står i situationen, hvor det viser sig, at stoffer, der i årevis har været anvendt i tøj, møbler, tæpper, blødgørere til plastik samt ikke mindst i mad og cremer, viser sig sundhedsskadelige? Lad os lade tvivlen komme sundheden til gode. Indtil da, køb økologisk. 
Du kan læse hele artiklen her

Sund Fredags Hygge

Sund fredags hygge
 
De fleste af os kan godt lide smagen af sukker. Åbner vi en pose slik, så har vi det også ofte sådan, at det ene stykke tager det andet. Vi har svært ved at begrænse os til kun et stykke. Det skyldes, at sukker og sødt påvirker centret for nydelse i hjernen og så udskilles hormonet dopamin. Det skaber en følelse af tilfredshed og får os til at ønske os endnu mere af samme slags. Det er en af grundene til, at det kan være så svært at lade være med at spise hele posen.
 
En amerikansk matematiker fandt for mange år siden ud af, at hvis vi spiser en vis portion sukker og fedt samtidig, så kan det fremkalde et lille saligt kick af lykke i hjernen. Han kaldte fænomenet The Bliss Point. Denne iden er siden blevet flittigt benyttet af fødevareproducenterne. Rigtig mange fødevarer indeholder i dag tilsat sukker og fedt, også fødevarer, som du ikke regner med indeholder sukker.

Sukker har stor indvirkning på hjernekemien og dermed på humøret. Det handler derfor om at ha’ sunde alternativer klar og at lære dine børn at synes om andre ting end lige slik og kage. Det kan du altsammen hente inspiration til i e-bogen Hygge-Godt.
Her finder du opskriften på det lækreste forslag til et fad med lækkert Fredagsslik
 

Broccolisalat med oksekød

Broccolisalat

Denne delikate broccolisalat med oksekød smager helt forrygende og er virkelig nem at lave, for eksempel til en fredag aften.
Du finder opskriften her

Skønne rabarber muffins

Rabarber muffins

Disse lækre rabarbermuffins er lette at bage, og de er helt uden gluten og med kun lidt eller slet ingen tilsat sukker. De smager friskt og super delikat.
Find opskriften her
 

Forleden aften var lyset helt fantastisk, og jeg tog dette billede af mit drivhus. Det lille hus bringer mig kæmpestor glæde, og det er en af de bedste investeringer jeg har gjort. Mit mål er at blive selforsynende sommeren igennem, og der er nu i drivhuset plantet syv slags tomater (købt hos Gartneri Toftegaard), chili, auberginer, peberfrugter og agurker. I højbedene står der nu fem slags kål, salat, ærter, bønner, græskar, squash, kartofler, krydderurter, stikkelsbær og jordbær, så lidt sol og varme il gøre godt.
Skulle du også have lyst til at følge med i livets gang i haven og drivhuset og i tilblivelsen af min nye bog, så er du mere end velkommen til at følge med via mine stemningsfyldte billeder her på Instagram
 
Huskede du at downloade Hygge-Godt helt GRATIS? HER

Vidste du, at jeg altid tilstræber at svare på spørgsmål på Facebook. På den måde kan alle også få glæde af svarene. Derfor kan jeg varmt anbefale dig at følge og like min side på Facebook, for det er her jeg tilstræber at være til stede, besvare og være i dialog. Du kan følge og like mig på Facebook HER 
 
OBS! Har du venner eller familie, som du tænker også kunne have interesse i Madforlivet nyhedsbrev, så er de mere end velkomne. Nyhedsbrevet er helt gratis og de kan tilmelde sig lige HER
 
Du er også altid velkommen på min hjemmeside, hvor du kan søge i mere end 1600 artikler og opskrifter Madforlivet 
Ha' det rigtig godt Anette