I denne uges Madforlivet nyhedsbrev får du et kig ind i mit helt private husapotek. Udover at jeg hver dag supplerer min gode mad med vitaminer og mineraler af høj food state kvalitet, så har jeg altid særlige råvarer i køleskabet, hvis uheldet skulle være ude og en genstridig bakterie, virus eller andet skulle udfordre mig. Selvom jeg har et stærkt immunforsvar, ligger optimalt ifht D vitamin, der er det mest immunmodulerende vitamin, vi kan danne, så har jeg eksempelis oplevet efter en operation, at få en resistent stafylokok bakterie. Adskillige antibiotikakure kunne ikke tage livet af den. Det kunne Manuka honning og D vitamin til gengæld. Tarmbiotaen blev efterfølgende genopbygget af højkvalitets probiotika, hvilket iøvrigt inderligt kan anbefales efter antibiotikakure. Derfor har jeg blandt andet altid de tre ting i mit køleskab.
 
Rødbeder og rødbedesaft er befordrende for blodtryk og indre balance, ligesom hvidløg er en uundværlig del af mit huspaotek og daglige madlavning. Jeg har altid friske, økologiske hvidløg i huset, men tager også jævnligt Pharma Nords Bio garlic, ligesom jeg benytter mig af Sonnentors geniale hvidløgs grannulat, der er hurtigt og noget så godt. Urter til immunforsvar og nattesøvn og de allerbedste omega 3 kapsler er ligeledes uundværlige hjælpemidler her hos mig. Du kan læse meget mere om hvordan jeg bruger disse ting og hvorfor herunder. 
 
Du kan læse mere om en ny podcast serie, som jeg er blevet virkelig begejstret for. Den hedder Nyt, sundt og sandt? og den tager fat på mange af de myter, der florerer omkring sundhed. De to værter inviterer en forsker og specialist indenfor det område, der skal drøftes, i studiet, og får enten myten bekræftet eller manet i jorden. Underholdende, oplysende og virkelig godt. Så vil du gerne være klogere på din egen sundhed, så kan serien varmt anbefales.
 
I denne udgave af Madforliet nyhedsbrev finder du også sædvanen tro en række opskrifter på blandt andet en sund smoothie med rødbede og æble, bagte rodfrugter, grillet blomkål med estragon og for at blive ved de sunde rødbeder, får du også opskriften på en toplækker rødbedekage til weekenden.  

Ha' det rigtig godt, håber I har fået lidt sol på næsen og suppleret D vitamin beholdningen. Lad os håbe på en sommer, fyldt med livsglæde og solskin, hvor vi kan mødes og rejse og få angsten pakket godt og grundigt væk... DET trænger vi til. 
Rigtig god læselyst 
Anette   
  
 
 
 
Hvidløg
 

Hvidløg - naturens penicillin

Jeg er hvidløgselsker, måske også fordi hvidløg betegnes som havens penicillin. Hvidløg har rigtig mange sygdoms-forebyggende egenskaber, og løget, der betegnes som en krydderurt, er samtidig en flerårig løgplante, der er let at dyrke i haven. 

Udover at tilføre maden smag og karakter kan hvidløg anvendes som lægeplante. Den har en dokumenteret forebyggende effekt mod blodpropper og for højt kolesterol og virker desuden blodsukkerregulerende, antiinflamma-torisk og antibiotisk. Hvidløg styrker immunforsvaret og kan forebygge infektioner, forkølelse og snue. Du kan sågar bruge hvidløg som effektiv ormekur, mod svamp og parasitter og meget, meget mere. Ønsker du at modvirke forkølelser eller infektioner, så kan du med fordel tage hvidløg forebyggende. 
 
Det kan derfor være en god ide altid at have friske, økologiske hvidløg i huset og anvende dem med rund hånd i maden. Det kan betale sig at tilsætte hvidløgene til maden til allersidst, for således at bevare flest muligt af hvidløgs sundhedsfremmende effekter. De ødelægges nemlig af opvarmning. Ofte skal der dog pænt høje doser til effektivt at forebygge infektioner, derfor kan det ofte være en fordel vinteren igennem at tage et kosttilskud med et koncentrat. Jeg tager jævnligt Pharma Nords Bio Garlic, når jeg ikke lige får hvidløg i min mad. Jeg har også altid Sonnentors hvidløgsgranulat i krydderiskuffen, for det er ganske enkelt genialt, lynhurtigt at bruge og virkelig effektivt. Det kan jeg varmt anbefale. Se herunder. 
 
Er du hardcore, kan du lave hvidløgste ved at tage to til fire fed hvidløg, skåret i mindre stykker sammen med lidt frisk ingefær og kogende vand. Lad det trække et par minutter og suppler eventuelt med friske citronskiver og Manuka honning, når temperaturen er max. 80 grader. Såvel smag som effekt bliver bedre af det.
 
Det kan medføre hvidløgsånde at indtage store mængder hvidløg hver dag. Den kan effektivt forebygges ved samtidigt at spise en masser frisk persille. 
Du kan læse mere her
Hvidløg - havens penicillin 
 
 
 
Hvidløgsgranulat
 
Rødbede smoothie
 

Rødbedesaft til blodtrykket

Rødbeder er susende sunde, og økologiske rødbeder er fyldt med gavnlige næringsstoffer, som din krop jubler over, når du spiser dem. Jeg har altid øko- eller biodynamiske rødbeder i grønsagsskuffen, og meget ofte laver jeg bagte rødbeder til min aftensmad. 
 
Jeg har også altid økologisk rødbedesaft og rødbedekrystaller i huset. Rødbedesaften kan sænke dit blodtryk let og effektivt, det viser nyere forskning. Rødbeders høje indhold af naturligt nitrat og andre mineraler og sporstoffer kan generelt have en overordentlig positiv indvirkning på dine indre balancer, og altså også for dit blodtryk. Blot 1-2 dl rødbedesaft dagligt er således en af de mest effektive, naturlige midler til afbalancering af blodtrykket, konkluderer studiets forskere. Disse resultater styrker beviserne for, at mineralrige grøntsager som rødbeder er sundhedsfremmende.

To tredjedele af alle voksne danskere over 16 år har en kronisk, medicinkrævende diagnose. Det er i sig selv ganske uforståeligt, hvordan det er kommet dertil. Endnu mere uforståeligt er det, at mange - selv banale symptomer på kropslig ubalance og mangel på vitaminer og mineraler - behandles med ofte bivirkningstund medicin, herunder også medicin for blodtrykket. Måske kunne mange recepter undgåes, hvis vi først lige prøvede af, om 1 1/2 liter frisk vand dagligt og en god travetur i kombination med rødbeder eller rødbedesaft og selfølgelig masser af gode økologiske grønsager, kunne bedre tilstanden.
 
Prøv for eksempel bagte rødbeder og rodfrugter med krydderurter eller lav denne variation af en rødbedesmoothie med æbler og bær, de dage hvor du har tid. De øvrige dage kan du tage et glas rødbedesaft. 

Du kan læs hele artiklen her
Sænk dit blodtryk med rødbedesaft
Du kan finde opskriften her på
Rødbedesmoothie
Du kan finde opskriften her på
Bagte rodfrugter med krydderurter

 

Bagte rodfrugter

Manuka honning

 
Manuka honning


Jeg har også altid Manuka honning i køleskabet. Det har engang reddet mit liv fra en voldsom stafylikok infektion, og siden anvender jeg det, når jeg mærker begyndende forkølelser eller halsonder. Jeg smører det også på rifter, brandsår eller andet, og det virker hver gang. 

Navnet Manuka honning stammer fra den vilde Manuka busk, der vokser på New Zealand og indeholder stoffet methylglyoxal, kaldet MGO. Manukla honning adskiller sig fra almindelig dansk honning ved blandt andet at indeholde store mængder af stoffet methylglyoxal, MGO, der har antibakteriel, antiviral, antioxidant og antiinflammatorisk effekt. Og køber du den rigtige Manuka honning i ufortyndet udgave, så virker den. 

Manuka honning er i særklasse effektiv og anvendes flere steder i verden på hospitaler, blandt andet i Australien og USA, mod blandt andet resistente bakterieinfektioner, som den jeg var udsat for. Honningen stammer fra New Zealand og er pga den begrænsede produktion dyr. Derfor forsøger mange honningudbydere også at fortynde eller udnytte Manuka betegnelsen, og det har bevirket, at der nu er udarbejdet kvalitetsbetegnelser, der sikrer dig som forbruger. Det kan du læse mere om i artiklen, som jeg linker til herunder.

Manuka honning tåler, i modsætning til almindelig honning, let opvarmning eller at blive blandet i en kop te. Vælg dog ikke at komme din Manuka honning i spilkogende vand, men 70-80 grader varm te, det tåler den fint uden at nogle af de antibakterielle stoffer ødelægges.

Manuka honnings særkende er dets indhold af methylglyoxal, MGO, og Manuka honning med et indhold af mindst 400 MGO har påvist en effektiv antibakteriel effekt i adskillige studier. Du kan læse de to artikler her
Nyt om Manuka honning
og
Manukahonning - køb den rigtige 

 
 
Manuka

En god nats søvn

 
Krydderurtebed
 
Jeg prioriterer min nattesøvn højt, for sover jeg dårligt, så påvirker det hele min dag og ofte også, hvad jeg har lyst til at spise. Derfor har jeg altid min egen hjemmelavvede urtete, smoothie eller melatonin ved hånden. Jeg ved nemlig, i hvor høj grad manglende søvn kan påvirke mine indre biokemiske balancer. Forskningsresultater viser adskillige forbindelser mellem begrænset søvn og præstationsevne, humør, hormonubalancer, men også ifbm øgede niveauer af oxidativt stress med mulig påvirkning af kroppens energifabrikker – mitokondrierne til følge. Der er også fundet sammenhænge imellem for lidt søvn, defineret ved mindre end syv timer per nat, og øget risiko for udvikling af en række sygdomme, fx. depression og diabetes.  

Søvn er et stærkt underkendt sundhedsparameter, og kvalitetssøvn er helt afgørende for såvel vores mentale som fysiske og følelsesmæssige sundhed. De fleste ved godt, at de fungerer bedst om dagen, når de har sovet godt om natten. Alligevel viser Sundhedsstyrelsens nationale sundhedsprofil, at knap halvdelen af alle danskere rapporterer, at de sover for lidt eller for dårligt.

Stresseksponering fra eksempelvis dårlig eller for lidt søvn kan føre til funktionelle mitokondrieændringer og sygdom. Formodningen er, at søvn bidrager til at beskytte os. 

Jeg benytter mig ofte af en kop go'nat urtete, en go'nat smoothie, Zenbev eller melatonin. For mennesker over 60, kan det ofte være mere effektivt med 1-2 mg melatonin. I Danmark er melatonin receptpligtigt, men husk at det skal være REN melatonin, du skal ha' recept på hos lægen - ikke depot.

Du kan læse meget mere i min bog om
Søvnhormonet Melatonin

Opskriften på SovGodt smoothie finder du herunder
 

Melatonin

Sov Godt Smoothie

Sov Gost Smoothie

Sov godt smoothie smager ikke bare godt, den er også befordrende for en god nattesøvn, hvis du har vanskeligt ved at sove. Du kan indtage Sov godt smoothie før du skal sove, eller i stedet for en dessert efter dit aftenmåltid.
Du kan finde opskriften her 

Sov Godt Smoothie 

 

Omega 3

Nordfolk
 

Nordfolk er et helt nyt omega 3 kosttilskud. Det drejer sig om en omega 3 olie på kapsler, der er udvundet af Calanus finmarchicus – dyreplankton fra Arktis. Jeg har afprøvet produktet i de seneste måneder og er begejstret.

Nordfolk er en ren, naturlig og uraffineret omega 3 olie, der adskiller sig fra andre omega 3 olier ved, for det første at være naturligt fremstillet og uraffineret, men også ved lettere at kunne optages og anvendes af kroppens celler. Jeg kan varmt anbefale den. 

Du kan læse meget mere her 
Nordfolk omega 3

Fisk en papilotte

Fisk en papilotte
Fisk en papilotte er en virkelig lækker og nem fiskeret, der bevarer fiskens smag og næring. Fisk en papilotte betyder ganske enkelt fisk i små papirspakker, og fisken bages da også, pakket ind i madpapir med krydderurter etc. tilsat. Serveringen er indbydende og smagen i top, det kan varmt anbefales, fx. til weekenden.
Du kan finde opskriften her
 

Suveræne nye podcasts

Nyt, sundt og sandt
 
Har du hørt den helt nye podcastserie ”Nyt, sundt - og sandt?”, hvor min redaktør fra Politikens forlag Karen Lyager og læge Jerk Langer drøfter myter og aktuelle sundhedsemner med førende forskere på området? Jeg kan varmt anbefale dig at lytte med. 
Det seneste afsnit er også super interessant og hedder:   

Er det tarmbakteriernes skyld, når vi ikke kan holde os fra slikskålen? Det og meget mere kan du få svar på i den seneste podcast, hvor også professor Oluf Borbye Pedersen deltager. Her drøftes blandt andet tre tarm myter:
Kan man spise hjernen glad?
Er tarmen vores anden hjerne?
Kan hvidløg redde hjernen fra det røde køds skadevirkning?
Lyt endelig med, det er virkelig god viden, formidlet af de allerbedste.
Du kan lytte med HER
 

Flydende probiotika

Flydende probiotika
 
Probiotika og mælkesyrebakterier af den bedste slags er super vigtige for vores tarmbiota, men også for vores immunforsvar og indre balancer. Den lille Juicefabrikken i Norge har fremstillet en ganske unik og fermenteret urtedrik, der også er fyldt med  levende mælkesyrebakterier.
 
Jeg har drukket den flydende probiotika i den seneste måneds tid og må tilstå, at den er fantastisk god. Drikken indeholder en lang række af de vigtigste bakteriestammer og fermenterede urter som din fordøjelse bare elsker. I drikken er der ingefær, gurkemeje og chili, og den smager virkelig godt. Jeg er vild med konceptet om flydende probiotika og urter, og selvom den ligger i den dyrere ende, så er den alle pengene værd. 
Du kan læse mere om den probiotiske drik Den lille juicefabrikken HER

Grillet blomkål med estragon

Grillet blomkål med estragon


Grillet blomkål med estragonpesto er en enkel og velsmagende ret, der fungerer som optimalt tilbehør til såvel vildt, fjerkræ, fisk eller andre salater eller retter. Det er super let at tilberede de grillede blomkål med estragonpesto, og det smager fantastisk.

Du kan finde opskriften her
Grillet blomkål med estragon

Rødbedekage

Rødbedekage
 
I dagens anledning, nu vi taler om rødbeder, så får du også lige opskriften på denne skønne og virkelig velsmagende rødbedekage, fyldt med naturlig sødme og sunde fibre. Du bliver sikkert glædeligt overrasket over, hvor godt den smager. 

Du kan finde opskriften her
Tomater
 
Jeg skulle hilse fra mine tomater, auberginer, chili, agurker og peberfrugter i drivhuset og sige, at de har det godt, de trives. De drikker MEGET vand, og vokser støt under kærlig daglig nusning og pleje. 
 
Skulle du have lyst til at følge med i have og drivhus og i tilblivelsen af min nye bog, som udkommer inden længe på Politikens forlag, så kan du se de mange nye retter og de mange skønne fotos af mine afgrøder. Du er SÅ velkommen til at følge det hele her på Instagram
 
Mange af jer har spørgsmål til mig, og jeg tilstræber at svare på dem alle på Facebook. På den måde kan alle også læse svarene. Derfor kan jeg varmt anbefale dig at følge og like min side på Facebook, for det er her jeg tilstræber at være til stede, besvare og være i dialog. Du kan følge og like mig på Facebook HER 
 
Har du venner eller familie, som du tænker også kunne have interesse i Madforlivet nyhedsbrev, så er de mere end velkomne. Nyhedsbrevet er helt gratis og de kan tilmelde sig lige HER
 
Du er også altid velkommen på min hjemmeside, hvor du kan søge i mere end 1600 artikler og opskrifter Madforlivet 
Ha' det rigtig godt Anette