Vand er livsigtigt, men mange af os glemmer at drikke tilstrækkeligt, særligt her i varmen. Herunder kan du læse mere om, hvorfor rent og friskt vand er så vigtigt for os mennesker, og hvad du kan gøre for at få drúkket tilstrækkeligt, eksempelvis ved at peppe vandet op - det man med et fint ord kalder infused water.
 
Som vi talte om i sidste nyhedsbrev, så betaler det sig i den grad at lave god mad af de allerbedste råvarer. Det vi spiser, er det vi består af, og derfor giver det mening at prioritere de bedste økologiske afgrøder og lave god mad fra bunden. De fleste danskere går op i både rene og økologiske råvarer, men også i, at de er produceret bæredygtigt og ikke belaster miljøeet unødigt. Det har de store fødevareproducenter og deres marketingsfolk fået øje på, og heraf er udtrykket Greenwashing opstået. Greenwashing er et ord, der dækker over den ubehagelige kendsgerning, at flere og flere produkter markedføres med ord, emballager og annoncer, der lægger sig så snublende tæt opad det økologiske og det bæredygtige, at vi som forbrugere tror, at dette er grønt og godt, mens produktet hverken er økologisk, grønt eller bæredygtigt produceret. Det giver alle os forbrugere endnu en udfordring, når vi skal handle ind. Derfor stemmer jeg for, at der snart bliver lovgivet, rådgivet og produceret ud fra en sundhedsbetragtning, med alle danskeres SUNDHED for øje, fremfor den glidebane af forarbejdede, halvkemiske og decideret usunde fødevarer, der idag finder vej til både supermarkedernes hylder og danskernes spiseborde. Vi har alle muligheder for at producere og fremstille mad, der nærer, hvorfor så ikke gøre det? 
 
Og så har jeg været til kaffebord i haven hos Lone Landmand i anledning af hendes nye bog Lone Landmands kager. Både Lone og Sørens gård, deres måde at drive og dyrke den på, deres livsindstilling og ikke mindst deres fænomonale mad og kager, ville i høj grad kunne inspirere landets politikere i forhold til, hvordan mad kan dyrkes og  fremstilles og ikke mindst smage og nære. Men tilbage til kaffebordet, der var som at blive hensat til min mormors have med kaffe, kage og hygge. Du kan læse om Lones nye fantastisk smukke og dejlige bog herunder, en bog vi alle med fordel kan have stående i køkkenet, så vi let og hurtigt kan byde uventede gæster på kaffe og en susende god kage. 
 
Sædvanen tro er der også lækre opskrifter til dig, på Lones citronfuldmåne kage, også i en glutenfri version, på en forfærdelig god kartoffelsalat med nye kartofler og asparges og på den lækreste tomattærte med ramsløg eller hvidløg. Selfølgelig også på infused water i flere udgaver. 

Ha' det nu rigtig godt, sommeren er over os, og snart løsnes de snærende restriktionsbånd, så livsglæden igen kan få plads. Hvor er det bare noget så dejligt. Vi trænger til latter og smil og til at være sammen med dem, vi holder af...
Rigtig god weekend 
Anette   
  
 
 
 
derfor skal du drikke vand
 

Derfor skal du drikke vand

Det er livsvigtigt, at drikke vand. Særligt i denne solrige tid er det væsentligt at drikke tilstrækkeligt med rent og friskt vand. Vi består nemlig af vand, kan ikke leve uden vand, og cirka 70% af vores kropsvægt er vand. Vi glemmer bare tit og ofte at drikke tilstrækkeligt.
 
Mange tror måske også, at den daglige kaffe, te eller sodavand tæller med i regnskabet. Det gør den bare ikke – tværtimod. Disse drikke tilfører ikke den nødvendige væske, men kan derimod dræne kroppen yderligere. I princippet burde hver kop kaffe udløse indtag af et ekstra stort glas vand.
 
Vi udskiller godt og vel to liter væske i døgnet. Det sker via urin, afføring og sved, men også via lungerne. Derfor er det vigtigt, at vi tilfører samme mængde rent og friskt drikkevand hver dag. Det kan dog være en god ide at drikke vandet løbende henover dagen, da det således optages mest effektivt. Vores vandbehov er også afhængig af den individuelle kropsvægt.
 
Vi menneskers behov for vand er større idag end det var tidligere, både på grund af vores levevispå grund af den mad, vi spiser. Maden er mere forarbejdet og koncentreret, vi stresser mere og vi lever med forurening og kemi omkring os. Vort høje indtag af kaffe, alkohol og tobak spiller også ind.
 
Derfor går rigtig mange af os rundt og er konstant dehydrerede uden at vide det. Vi tænker ikke på vand som et livsnødvendigt næringsstof, og det er blevet naturligt at tage medicin mod symptomer som eksempelvis forhøjet blodtryk, der ofte kan afhjælpes ved blot at indtage tilstrækkeligt med rent vand eller rødbedesaft og vand.
 
De hyppigste symptomer på vandmangel er:
Træthed - Forstoppelse - For højt blodtryk - For højt kolesterol - Overvægt - Tidlig aldring - Tør hud og læber - Diffushed - Svimmelhed.
 
At drikke tilstrækkeligt med vand er afgørende for et godt helbred og et langt liv i sundhed. Ha' en karaffel stående og drik gerne 1 1/2 liter vand om dagen. Her i sommervarmen kan det være aktuelt med mere, og det er en gave din krop vil elske. Er du utryg ved kvaliteten af dit drikkevand, så kan du prøve de geniale kulstænger eller som jeg, rense dit vand.

Du kan læse mere om vandkaliteter her
 
 
greenwashinng
 

Greenwashing

Vi danskere ønsker i stigende grad at agere hensigtsmæssigt, når det kommer til både vores egen sundhed og klodens, og det afspejler sig i vores indkøb af både mad- og forbrugsvarer. Hvis man skal tro en undersøgelse, som Miljømærkning Danmark har lavet, så havde mere end hver femte dansker ved indgangen af 2021 et nytårsfortsæt, der handlede om at agere mere bæredygtigt.

Vi vil med andre ord have varer, der er produceret med vores og miljøets bedste for øje. Vi forbrugere kan dog ikke gøre dette alene. Vi skal have virksomhederne med. Og de har da også i dén grad fået øjnene op for, at der er penge i at følge forbrugernes behov til dørs. Heldigvis! Og desværre…

Jeg fryder mig om nogen over, at flere og flere økologiske madvarer finder vej til vores kølediske. Det er sundere både for miljøet og for os mennesker, da de dyrkes og opdrættes uden brug af hormonforstyrrende pesticider og alskens anden kemi. Når det er sagt, ser jeg desværre også flere og flere virksomheder, der lukrerer på disse tendenser uden tilsyneladende at have en forfærdelig masse at have det i. Det kan virke forbrugervildledende at få os til at tro, at deres produkter er bæredygtige, økologiske, klimakontrollerede osv. hvis ikke det er tilfældet. Visse virksomheder præsenterer sig simpelthen mere grønne, end de er. Dette begreb kaldes ”greenwashing.” Og det er selvfølgelig ulovligt. Antallet af anmeldelser om greenwashing til Forbrugerombuds-manden er tredoblet fra 2019 til 2020.

Greenpeace har i denne uge varslet en klage mod Danish Crown, der markedsfører omkring 90 % af deres svinekød med mærkatet ”klimakontrolleret gris.” Ifølge Danish Crown dækker mærkatet over kød fra 950 landmænd, der har forpligtet sig til at halvere deres klimaaftryk i 2030. Ifølge Greenpeace er der dog ingen strategi for, hvordan den enkelte landmand når sit mål – og heller ingen sanktioner, hvis det ikke sker. Greenpeace kritiserer i øvrigt også, at det af emballagen fremgår, at klimabelastningen er reduceret med 25 % siden 2005, fordi dette, ifølge miljøorganisationen, bygger på mangelfulde data.

Men eksemplerne er uendeligt mange, hvor smarte reklamefolks ordbrug på emballager og i annoncer lægger sig snublende tæt opad det økologiske og det grønne ordbrug og udtryk, uden at produktet er hverken økologisk eller grønt, og DET kan være...
Læs hele artiklen her 
Greenwashing-kan du stole på din mad?

Infused water

Infused water
 
Kender du infused water? Det er vand, tilsat bær, grønsager eller krydderurter. Det er susende let at lae, smager overraskende godt og tilfører ovenikøbet ekstra næringsstoffer. Du kan prøve infused water i forskellige former, enten med bær, gulerødder, agurk eller krydderurter med mere. 
Du kan også se Helle Kofoeds lille film om betydningen af rent og friskt vand. 
Her kan du finde opskriften  
 
 

Lone Landmands kager

Lone Landmands kager

Lone Landmand kan også noget med kager. Kager, der smager og bringer smil og minder frem. Igennem et helt liv har Lone samlet sine favorit- og familieopskrifter på kager, der smager, og har samlet dem i den smukkeste bog, du kan forestille dig;
LONE LANDMANDS KAGER. 
 
Bogen er indbydende og har en størrelse, der giver plads til et væld af smukke billeder, tegninger og ord, der kalder på både smil og latter. 120 imponerende opskrifter er det blevet til i bogen, på hyggelige, herlige og humørfyldte kager, som vi alle kan bage; hindbær roulade, chokoladekager, Napoleonshatte, kanelkrøller, muffins og mange mange flere, alle bagt af de allerbedste råvarer, med æg, lagt af glade høns og med rigtigt sukker. Og ja, jeg kan fortælle jer, at de smager...
 
Kager skaber hyggestunde, og Lones kager bringer vitterligt minderne frem, for her er også opskrifter på kager, som de blev bagt i de gode gamle dage. Engang imellem er det bare noget så livsbekræftende og vidunderligt at sætte tænderne i en fyldig, sød og blød kage, der bare smager så englene synger. Sådanne kager bager Lone Landmand. Du kan finde opskriften på Lones citronfuldmåne og makronsnitter her i nyhedsbrevet. 
 
Derfor mine varmeste anbefalinger til denne smukke, dejlige og hjertevarme bog. Du må eje den, og du kan læse her
 
 

Den bedste Citronfuldmåne

Citronmåne

Findes der noget bedre end smagen af friske, solmodne citroner, sødme og blødhed? Sådan er det at få Lone Landmands cintronfuldmåne i munden. Jeg var til kagebord hos Lone og Søren i søndags, og der var dækket op under træerne i haven. Det var virkelig  hyggeligt, og vi blev præsenteret for et kagebord, der ville noget.
 
Alle os, der deltog, havde støttet Coop crowd funding projektet for Lones nye bog: LONE LANDMANDS KAGER. Og hold da op, hvor det smagte, og hvor snakken gik, og hvor omgivelserne, vejret og ikke mindst Lone og Søren gjorde deres for, at vi alle skulle have en god oplevelse. Jeg kan på det varmeste anbefale dig det hele, både at frembringe et hyggeligt kaffe-kagebord under havens træer, Lones citronfuldmåne og i allerhøjeste grad også Lones nye kagebog med ikke mindre end 120 lækre kageopskrifter, der hver og en bringer smilet frem, lyset i øjnene og minderne fra barndommen og mormors kager i haven. 
Du kan finde opskriften her
og her på 
 

OG en glutenfri citronmåne

 
Du kan sagtens bage citronmånen i en glutenfri udgave, og den bliver ligeså lækker, velsmagende og saftig som udgaven herover. Du finder opskriften 

Grønne deller & kartoffelsalat

Kartoffelsalat

Den skønneste kartoffelsalat med nye kartofler og asparges, der i kombination med grønne, velsmagende frikadeller bare er en himmerigsspise.
Her kan du finde opskriften 
og her kan du finde opskriften på
 

Tomattærte med ramsløg

Tomattærte

Skøn og lækker tomattærte med smag af sol og ramsløg. Tærten er let at bage og smager fantastisk dejligt, for eksempoel serveret med en god salat til. 

Du finder opskriften her
Tomattærte med ramsløg 
Du kan læse mere om ramsløg her

Min nye bog - vil du hjælpe mig?

Gaven til maven
Min nye bog "Gaven til maven" er på vej i trykken, og jeg glæder mig SÅ meget. Jeg har dog brug for din hjælp, for i skal lynhurtigt beslutte os for en af disse forsider. Hvilken foretrækker du mon? Forside A, hvor billedet går ud til kant eller Forside B, hvor der er sat en hvid ramme omkring billedet?
 
Jeg vil være så glad for at høre din mening, send gerne A eller B HER
på mailen nyhedsbrev@madforlivet.com
 
...og som modtager af Madforlivet nyhedsbrev, hører du selvfølgelig som den allerførste, når min nye bog Gaven til Maven er klar fra tryk. 
 
Lidt om Gaven til maven
Bogen handler om fordøjelsen, om den vigtige tarmbiota og om fantastisk lækker mad som middel. Lider du af oppustethed, mavesmerter, diarré eller forstoppelse, uforklarlig træthed, ledsmerter eller eksem, uden at din læge kan finde forklaringen, så er Gaven til maven en bog, du bliver nødt til at læse. Helt ny forskning tyder nemlig på, at korn som hvede og rug kan skabe ballade i din tarm i et langt større omfang, end hidtil antaget. Ikke kun på grund af gluten, men fordi særlige kostfibre i korn kan genere tarmen, blandt andet hos den cirka en million danskere, der lider af irritabel tarm. Er du en af dem, der slås med fordøjelsen, så læs med, for forskerne kommer nemlig til stadighed på sporet af nye sygdomme, som har relation til kroppens problemer med at fordøje gluten, kostfibre og andre komponenter fra korn. Få indblik og overblik over den seneste nye viden og velsmagende redskaber til at opnå lindring ved at spise helt vidunderlig glutenfri mad og stadig få masser af sunde fuldkorn - og en velfungerende fordøjelse oveni. Du hører... 

Jeg elsker min have og nyder at se alting vokse og spire. Skulle du også have lyst til at følge med i livets gang i haven og drivhuset og til at høre nyt som den allerførste, når min nye bog udkommer, så kan du følge med i mit liv og i mine stemningsfyldte billeder, og du er SÅ velkommen her på Instagram

Vidste du, at jeg altid tilstræber at svare på spørgsmål på Facebook. På den måde kan alle også få glæde af svarene. Derfor kan jeg varmt anbefale dig at følge og like min side på Facebook, for det er her jeg tilstræber at være til stede, besvare og være i dialog. Du kan følge og like mig på Facebook HER 
 
Har du venner eller familie, som du tænker også kunne have interesse i Madforlivet nyhedsbrev, så er de mere end velkomne. Nyhedsbrevet er helt gratis og de kan tilmelde sig lige HER
 
Du er også altid velkommen på min hjemmeside, hvor du kan søge i mere end 1600 artikler og opskrifter Madforlivet 
Ha' det rigtig godt Anette