Fornylig kunne man læse i avisen, at udgifterne til medicin i Danmark er steget med 38% i løbet af de seneste 12 år. Selv banale symptomer behandles med dyr og bivirkningstung medicin, selvom vi ved, at mad og levevis i mange tilfælde kan være ligeså virksomt - og ovenikøbet bivirkningsfrit, billigt og bedrende for mange andre kropslige balancer også. 
 
Jeg spurgte fornylig deltagerne på et af mine kurser, om de tog medicin hver dag. Det gjorde langt over halvdelen. Ingen tvivl om, at medicin kan være nødvendig og redde liv, men er det ikke gået for vidt, når mere end halvdelen af alle voksne danskere hver dag tager et eller flere medicinske præparater. Den gode mad nedprioriteres, og den kemiske medicin anvendes i stigende omfang. Super sygehuse bygges UDEN køkkener, og landets ældre får serveret færdigmad, som hverken nærer eller glæder. Det er en tåbelig og uværdig glidebane, og en prioritering der må ændres hurtigst muligt via håndfast og intelligent politisk indsats. 
 
Vi kan blandt andet lære af Centralsygehuset i Randers. Her serveres rigtig god, indbydende og nærende økologisk mad for hospitalets patienter, til stor gavn og glæde. Det er cheføkonoma Mona Carøe, der blandt andet står for det, og det er en både effektiv, blillig og bivirkningsfri vej til sundere og gladere patienter. Det kan du læse mere om herunder, men de kan i sandhed være en inspiration for andre hospitaler i Randers - og for landets politikere også - så vi kan få god mad på bordene, på plejehjemmene og på hospitalerne ovveralt i Danmark. Jeg tror ligefrem der kan spares penge. 
 
I dette nyhedsbrev kan du også møde inspirerende og fantastiske Kirsten Skaarup, der er en pioner indenfor plantebaseret og bæredygtig mad. Hun har skrevet et hav af skønne kogebøger og udviklet et væld af lækre opskrifter. Dem deler hun gavmildt ud af, og du kan læse mere og lade dig inspirere af skøn forårsterrine med nye kartofler og asparges samt gulerodsbøffer herunder. 

Lige nu er det også hyldeblomsttid, og derfor får du også opskriften på den bedste hyldeblomstsaft uden tilsat sukker samt på de skønneste muffins med netop hyldeblomster.  

Jeg ønsker dig rigtig gode og sunde dage i sommervejret
Rigtig god læselyst 
Anette   
  
 
 
 
Har maden betydning for ældre og indlagtes sundhed?
 

Har maden betydning for ældre og indlagtes sundhed?

Vi bliver flere og flere ældre, og antallet af indbyggere over 65 år i Europa forventes at stige fra 97,7 mill. I 2016 til 151 mill. i 2080. Jo længere vi lever, des større sygdomsbyrde oplever vi at skulle håndtere.

Vi ved i dag, at en lang række sygdomme er direkte forårsaget eller påvirket af et utilstrækkeligt indtag af næringsstoffer som proteiner, kostfibre og vitaminer og mineraler. Særligt ældre mangler ofte vitaminer og mineraler, hvilket kan føre til lave energiniveauer, øget inflammation, nedsat hukommelse og degenerative sygdomme. Mange ældre får heller ikke tilstrækkelige mængder D-vitamin om vinteren, hvilket bl.a. kan føre til et svækket immunforsvar og skøre knogler. Derfor kan det undre, at der ikke er langt større fokus på kvaliteten, næringsstofindholdet og præsentationen af ældres mad her i Danmark, for mange sygdomme kan forebygges ad den vej.

For mange ældre (og yngre) er måltidet dagens højdepunkt, både fordi det selvsagt er livsvigtigt at få tilstrækkeligt med næringsstoffer, men også fordi ældre ofte er småtspisende, hvilket stiller særligt store krav til madens kvalitet, næringsindhold og måden, den serveres på. Rigtig megen af den mad, der serveres for vores ældre her i Danmark, er en decideret skændsel og lever på ingen måde op til begreberne om lækker, indbydende og næringsrig mad. 

Desværre viser tallene, som du kan nærlæse ved at klikke på linket til artiklen herunder, at mange ældre får alt for få vitaminer og mineraler og alt for megen natrium, mættet fedt og sukker i deres mad, måske fordi der ofte serveres færdigmad, der ikke er hverken tilstrækkelig sund eller næringsrig.

Vi er, hvad vi spiser, og mad bygger os op og nærer os, også når i bliver ældre. Vi ved, at vi spiser mindre, jo ældre vi bliver, og derfor stiller det særlige krav til madens indhold af næringsrige råvarer. Men hvornår får vores læger og politikere øjnene op for dette?

Det koster ikke så meget at anvende gode, økologiske råvarer og lave god mad fra bunden. Det har de blandt andet bevist på Centralsygehuset i Randers. Det kan lade sig gøre, og de har virkelig gode resultater, sundere og mere tilfredse patienter, ovenikøbet uden, at det koster mere. Det kan du læse om i indlægget her ved siden af. 

Her kan du læse hele artiklen
Har maden betydning for ældres sygdomsrisiko?

 
 
Randers sygehus
 

På sygehuset i Randers er der fokus på maden

Madforlivet har talt med cheføkonoma på Centralsygehuset i Randers Mona Carøe. I Randers har de nemlig i den grad sat fokus på god, økologisk mad som middel til bedring og glæde blandt hospitalets patienter. Prioritering af god økologisk mad, tilberedt fra bunden af sunde råvarer, et omfattende menukort, veluddannet personale, der serverer maden indbydende og lækkert samt fokus på, hvor meget den enkelte patient spiser - det gi'r pote i form af mere tilfredse patienter. 
 
Det er et udbredt problem, at særligt ældre indlagte på hospital, ikke spiser tilstrækkeligt, og faktisk kan være underernærede, når de udskrives. Et studie, foretaget af prof. Merete Bjerrum fra Aarhus Universitet, har vist, at såfremt sygeplejerskerne, der serverer maden, er opmærksomme på at anrette maden indbydende og farverigt, så spiser patienterne ganske enkelt mere. Kombineres dette med mad, der fremstilles af gode og næringsrige økologiske råvarer, så kan man let forestille sig, at patienterne hurtigere får det bedre og samtidig næres og glædes. 
 
Det er disse værktøjer, som de kombinerer på Centralsygehuset i Randers. Her køber de uforarbejdede råvarer i form af hele dyr og masser af økologiske grønsager, og alt tilberedes fra bunden til indbydende og farverige måltider. Det kan patienterne lide. I Randers får patienterne et menukort med et bredt udvalg af næringsrige retter, og som det fremgår af spisekortet herover, så kan man som patient bestille lækkerier hele døgnet, hvis sulten skulle melde sig. 
 
To tredjedele af alle voksne danskere over 16 år har en kronisk, medicinkrævende diagnose. Det er i sig selv ganske uforståeligt, hvordan det er kommet dertil. Endnu mere uforståeligt er det, at mange - selv banale symptomer på kropslig ubalance og mangel på vitaminer og mineraler - ofte behandles med dyr og bivirkningstund medicin. Udgifterne til medicin er i Danmark steget med 38% i løbet af de seneste 12 år. 
 
Derfor kan det virkelig undre, at der ikke er større fokus på maden som middel. Men tværtimod. På flere af landets supersygehuse, er det køkkenerne, der spares væk. Mad kan forebygge og anvendes i kampen mod sygdom og svækkelse, og derfor virker det umiddelbart forkert, at man ikke benytter de helt naturlige redskaber, der findes i god og næringsrig mad. Lad os få fokus på dette, og lad Randers sygehus, med Mona Carøe i spidsen for den gode madstrategi, tjene som et lysende forbillede for alle landets hospitaler. Indsatsen, der her leveres, er i særklasse god og viser, at det ikke behøver at være dyrere at leve sundere og bedre. 
Her kan du læse artiklen 
Antiinflammatorisk levevis redder liv
 

 

Den bedste hyldeblomstsaft

 
Hyldeblomstsaft


Tid til hyldeblomstsaft. Prøv den bedste, uden tilsat sukker, men sødet med æblesaft. Det smager fantastisk dejligt. 
Du kan finde opskriften her
Hyldeblomstsaft uden sukker 

Hyldeblomstsaft

Hyldeblomst muffins

 
Hyldeblomstmuffins
 
Når du har lavet saften, så kan du anvende hyldeblomsterne til at bage disse lækre muffins. De er lette at bage og smager skønt og friskt. 
Du finder opskriften her
 

Lad dig inspirere af Kirsten Skaarups plantebaserede køkken?

 

Kirsten Skaarup er en inspirerende ildsjæl, som jeg også er så heldig at kunne kalde en god ven. Kirsten har skrevet et væld af legendariske vegetariske kogebøger, men hun deler også rundhåndet ud af sine lækre opskrifter, ligesom hun lystigt og ofte skriver om plantemad, bæredygtighed, klima og ikke mindst om inspirerende opskrifter fra de mange eksotiske rejsemål, som Kirsten har besøgt igennem årene. Kirsten er en sand globetrotter og tidligere formand for Danske Kvindelige Eventyrere.

Klima og miljø står højt på dagsordenen hjemme hos Kirsten og hendes opskrifter er både vegetariske og veganske. Kirsten har selv været vegetar i mere end 40 år og er formentlig den herhjemme, der har arbejdet mest med vegetarisk/vegansk mad. Hendes seneste bog Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer og postejer er et sandt mesterværk, der får mine varmeste anbefalinger. Du kan læse mere om den  herunder. 

Kirsten Skaarup vil gerne overbevise kødspisere om, at grøn mad smager FANTASTISK og giver masser af liv og næring til kroppen. Hun er en sand mester i at få det til at både smage og se vidunderligt ud, og for Kirsten er den vegetariske livsstil et tilvalg – ikke et fravalg. Du finder to af Kirsten skønne opskrifter herunder.  

Jeg kan varmt anbefale dig at abonnere på Kirstens inspirerende opskrifter HER

 

Skøn Forårsterrine

Forårsterrine med nye kartofler og asparges

Denne skønne forårsterrine med nye kartofler og asparges smager helt forrygende dejligt og indeholder alt det bedste fra forårets høst. Opskriften stammer fra Kirsten Skaarups plantebaserede køkken, og er der nogen, der kan lave plantebaseret mad, der smager, så er det Kirsten. Denne forårsterrine er smuk både før og efter, at den sættes i ovnen. 
Du kan finde opskriften her
 
Forårsterrine

Gulerodsbøffer

Gulerodsbøffer

Denne opskrift på vegetariske gulerodsbøffer er intet mindre end et hit. Gulerodsbøfferne er udviklet af Kirsten Skaarup til bogen om Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer og postejer. De er vildt gode og kan meget vel gå hen at blive jeres favoritter, ligesom de er blevet det her hos mig. Jeg kan kun sige prøv dem…
Du finder opskriften her
og kan læse om og købe bogen HER
 
Klimakærlige
 
Vi bor i et af verdens smukkeste lande, og netop i denne tid, hvor sommer, sol, optimisme og ubeskrivelig flot natur er i flor, så bliver jeg noget så taknemmelig. Taknemmelig for at være her og for at bo lige præcis her. I weekenden havde jeg en stor del af min familie på besøg, og vi indledte med brunch på hyggelige Skovmøllen og gik derefter en tur omkring det gamle Moesgaard museum. Så betagende smukt, og derefter var der hygge i have og drivhus her på matriklen. Livet er dejligt. 
 
Skulle du have lyst til at følge med i livet, i haven og i drivhuset og høre nyt om min nye bog, som udkommer inden længe på Politikens forlag, så kan du se de mange nye retter og de mange skønne fotos af mine afgrøder og følge med i det hele her på Instagram Du er noget SÅ velkommen. 
 
Mange af jer har spørgsmål til mig, og jeg tilstræber at svare på dem alle på Facebook. På den måde kan alle også læse svarene. Derfor kan jeg varmt anbefale dig at følge og like min side på Facebook, for det er her jeg tilstræber at være til stede, besvare og være i dialog. Du kan følge og like mig på Facebook HER 
 
Har du venner eller familie, som du tænker også kunne have interesse i Madforlivet nyhedsbrev, så er de mere end velkomne. Nyhedsbrevet er helt gratis og de kan tilmelde sig lige HER
 
Du er også altid velkommen på min hjemmeside, hvor du kan søge i mere end 1600 artikler og opskrifter Madforlivet 
Ha' det rigtig godt Anette