Jeg håber, at I har nydt sommeren og fået slappet af og ladet op. Jeg har virkelig nydt min have og sommerstilheden, og så er jeg selvfølgelig ved at sprænges af stolthed over min nye bog 'Gaven til maven', der netop er landet på lageret i København, og ligger klar til at udkomme den 7. september. Jeg kan næsten ikke vente, 300 siders inspiration, ny viden og helt nye opskrifter. Som læser af Madforlivet nyhedsbrev kan du forkøbe den allerede fra på torsdag, så hold øje med nyhedsbrevet der. 
 
Skulle du mon have lyst til at anbefale Madforlivet nyhedsbrev til gode venner eller familie, så har jeg valgt at forlænge konkurrencen om et af de tre første eksemplarer af Gaven til maven. Du kan læse om bogen og om, hvordan du deltager herunder, håber du har lyst. Vinderne udtrækkes på søndag og vil således modtage de allerførste signerede eksemplarer.
 
Det er ingen hemmelighed, at min nye bog handler om tarmsundhed, men vidste du, at noget af det vigtigste du kan gøre for dit velbefindende er at holde din tarmbiota varieret og i balance? Vidste du også, at et højt indtag af glutenholdige kornprodukter som hvede, rug og byg hos nogle kan irritere og ændre i den vigtige tarm mikrobiota? Du kan læse mere herunder, ligesom du kan læse om en ganske velbevaret hemmelighed. Ny forskning peger nemlig på muligheden for, at der kan være en sammenhæng imellem vores høje indtag af gluten, især hvede, og så en øget risiko for udvikling af autoimmune sygdomme? Du kan læse mere om dette herunder. 
 
Lige nu vælter agurkerne frem, og derfor er dette nyhedsbrev fyldt med en række opskrifter - med agurker. Blandt andet finder du opskriften på den lækreste tzatziki, på frisk agurkesalat med melon og meget mere. Du kan også finde opskrifterne på en let og skøn blåbærkage eller på små tomattærter, fyldt med smag og krydderurter. 
 
Ha' det ny rigtig godt, håber I må nyde de smukke sommeraftener, som vi stadig er velsignede med - og husk nu at få masser af sol på næsen, så I får D vitamin depoterne fyldt op, inden efteråret sætter ind. 
Anette   
  
 
 
 

Fordøjelsen - din 3. hjerne

Din 3. hjerne



Det er i høj grad din fordøjelse og sammensætningen af de cirka to kilo bakterier, der holder til i dine tarme, der er bestemmende for udvikling af sundhed eller sygdom. Cirka 70% af dit immunforsvar bor i tarmene, og din fordøjelse og kvaliteten af din tarmbiota har så stor betydning, at man taler om at de udgør den 3. Hjerne. Man kan således tale om, at du har en ekstra hjerne i din tarm og mave, der udover storhjernen og hjertehjernen, sender signaler rundt til alle kroppens systemer og celler og dermed bestemmer, hvordan de fungerer og agerer. Derfor er det noget så vigtigt, hvad du vælger at spise hver dag. 

Du taler nemlig med din indre biokemi via den mad, som du vælger at spise. Ud fra den mad du spiser, dannes der nye celler, signalstoffer, hormoner og enzymer. Deres kvalitet og form er afgørende for, hvilke signaler der sendes videre til dine celler. De tarmbakterier, som du danner, blandt andet ud fra fibrene i den mad du spiser, udgør en selvstændig mavehjerne, der taler med din storhjerne, din hjertehjerne og dine celler og dermed har direkte indflydelse på såvel din fysiske som din psykiske konstitution.

Forskningen indenfor betydningen af en varieret og optimal tarmbiota, og dermed den 3. hjerne, er eksploderet de seneste år. Faktisk tyder meget på, at selve årsagen til adskillige psykiske lidelser kan sidde i tarmen og dermed i mavehjernen. En sund og velafbalanceret tarmbiota kan regulere immunforsvaret og kan også have indflydelse på udvikling af såvel fysisk som psykisk sygdom.  

Nyere forskning, foretaget af blandt andet Oluf Borbye Petersen, viser, at der foregår en betragtelig og konstant vekselvirkning af signaler imellem hjernen og tarmen, men også omvendt fra tarmens mikrober til hjernen. Sammensætningen af dine tarmbakterier er således helt afgørende for dit helbred og humør samt for udvikling af sygdom eller sundhed. Oluf Borbye Petersen har også i sin forskning påvist, at fibre fra glutenholdig mad kan ændre den vigtige tarmbiota og potentielt skabe irritation i tarmen. 

Heldigvis er din tarmbiota modtagelig for gavnlige stimuli og kan forme sig afhængig af, hvad du vælger at spise og drikke, og hvordan du i øvrigt lever og tænker. 
Du kan læse mere her
Fordøjelsen - din 3. hjerne

 

En velbevaret hemmelighed?

Utæt tarm og autoimmune sygdomme

Flere og flere mennesker udvikler autoimmune sygdomme. Kan der tænkes at være en sammenhæng imellem vores indtag af korn og hvede, utæt tarm og så udvikling af autoimmun sygdom? Kan indtag af glutenholdig mad tænkes at være medvirkende til, at der opstår huller i den vigtige og beskyttende tarmslimhinde? Tilstanden kaldes for utæt tarm eller permeabel tarm og kan skabe ballade i kroppens indre. Det kan give sig udtryk både i form af allergi og eksem, men muligis også i form af udvikling af en lang række autoimmune sygdomme.

Professor Alessio Fasano, der i mange år har beskæftiget sig med cøliaki og gluten, forskede i årsagerne til det stigende antal autoimmune sygdomme, og her pegede pilen blandt andet i retning af gluten.

Gluten kan provokere visse tarmbakterier til at danne proteinet zonulin, og det er dette protein, der er skurken. Slimhinden i tarmen har bittesmå, tætte porte i cellevæggen, de såkaldte tight junctions, som regulerer, hvad der får lov at passere fra tarmen og videre ud i blodbanerne; som for eksempel vigtige næringsstoffer og vitaminer, der hjælper vores krop til at fungere optimalt og holde den sund og rask. Det er disse ”gatekeepers” eller tight junctions i tarmslimhinden, zonulin kan gøre skade på og ødelægge. Når portene ikke fungerer, udgør tarmens slimhinde ikke længere et uigennemtrængeligt panser og kan dermed ikke beskytte kroppen optimalt mod uønskede stoffer. I stedet opstår det, vi kalder ”utæt tarm.” Ifølge professor Oluf Borbye Petersen er netop tarmslimhinden vi menneskers akilleshæl, idet den udgør den utroligt vigtige barriere imellem kroppens indre og det ydre miljø. Er tamslimhinden utæt, så kan uønskede stoffer som ufordøjede proteinkæder fejlagtigt finde vej til blodbanerne. Det får normalt immunforsvaret til at reagere, og et overreagerende og forvirret immunforsvar kan  potentielt føre til udvikling af en lang række autoimmune sygdomme som cøliaki, type 1 diabetes, leddegigt, sklerose og inflammatorisk tarmsygdom med mere.

Læs mere her
Kan gluten fremprovokere utæt tarm og autoimmune sygdomme?

 

Min nye bog er landet - vind et eksemplar og vær med, når forsalget starter på torsdag!

Gaven til maven


Det er med stor glæde og slet skjult stolthed, at jeg kan præsentere dig for min nye bog 'Gaven til maven'. Den handler om tarmsundhed og gluten og giver dig et let og overskueligt overblik over den seneste nye forsknings- og erfaringsbaserede viden, der i dag foreligger om gluten, kostfibre og andre komponenter i korn, som potentielt kan skabe problemer i den vigtige tarmbiota og dermed for din sundhed. Jeg har i løbet af de seneste to år talt med tarmforskere fra hele verden, og det viser sig, at indtag af store mængder glutenholdig mad faktisk kan udfordre selv de stærkeste tarme. Set i lyset af, at vi idag spiser mere glutenholdig mad - i særlig grad hvede - end nogensinde set før i historien, så kan der efter min mening være en hel del at hente på sundhedskontoen. 

Min bog Gaven til maven er tænkt som en hjælp og uundværlig guide til alle, ikke kun den godt ene procent af befolkningen, der lider af decideret glutenallergi, også kaldet cøliaki, men til alle, der måtte opleve udfordringer med blandt andet irritabel tarm, oppustethed, uforklarlig træthed, hovedpine, eksem, inflammation, gigt eller stofskifteproblemer.  

I bogen kan du læse om den seneste nye forskning, der peger på, at korn som hvede, rug og byg hos mange mennesker optræder som potentielle ballademagere, der påvirker tarm og krop i et langt større omfang, end hidtil antaget. Ikke kun på grund af kornenes glutenindhold, men også fordi særlige kostfibre og andre komponenter kan genere tarmen, blandt andet hos den cirka en million danskere, der lider af irritabel tarm.

Bogen er i to dele, den første del præsenterer den seneste nye viden, den anden del giver dig mulighed for at prøve denne viden af i praksis. Her finder du nemlig ikke mindre end 68 vidunderlige opskrifter på de lækreste brød, de skønneste kager og alle dine favoritretter, tilberedt helt uden hvede, rug og byg, uden at du kan smage forskel. Det handler i al sin enkelthed om at anvende andre meltyper, end du er vant til. Det er ikke spor svært, det handler bare om at vide.  

Kunne du tænke dig at tilegne dig denne viden, læse forskernes præsentation af deres seneste forskningsresultater samt en række danskeres erfaringer med glutenfri levevis, så finder du det hele og mere til på Gaven til maven’s 300 sider. Gaven til maven udkommer på Politikens forlag den 7. september 2021.
Glæd dig til på torsdag - vi ses !

 

Tip en ven og vind et eksemplar af min nye bog!

Gaven til maven

Kender du en, der interesserer sig for mad og sundhed og kunne du ha' lyst til at anbefale Madforlivet nyhedsbrev til vedkommende? 
Så kan du vinde et af de tre allerførste eksemplarer af min nye bog, og modtage et signeret eksemplar før alle andre.
 
Du kan deltage i konkurrencen om en af tre første eksemplarer af Gaven til maven til værdi af kr. 300,- ved at:
 
1. Sende en mail til en ven eller et familiemedlem, gerne med en anbefaling om at tilmelde sig nyhedsbrevet. De kan let tilmelde sig her https://www.madforlivet.com/nyhedsbrev/ (Alle nytilmeldte modtager en e-bog).
 
2. Send derefter mig en mail med navnet eller navnene på dem, du har anbefalet at tilmelde sig Madforlivet nyhedsbrev til nyhedsbrev@madforlivet.com 
 
De personer du har anbefalet, skal huske at godkende deres tilmeldelding til nyhedsbrevet i den fremsendte mail. Vinderne udtrækkes søndag den 08.08  

Nu er det Agurketid

Agurker

Lige nu høstes der agurker i mange drivhuse, og den vandige grønsag, som ret beset og ifølge botaniske lærebøger er et bær, smager friskt og godt i sommervarmen. Vandindholdet sniger sig ofte op på 97%, men der er stadig masser af smag og C vitamin at hente.
Prøv for eksempel disse opskrifter på tzatziki, hjemmelavet agurkesalat, agurkesalat med melon eller infused water, der frisker og læsker.

Agurker passer med deres milde, friske smag til stort set alle retter, men husk at købe de økologiske, du kan læse meget mere om agurker og et spændende agurkestudie her
 

Den bedste Tzatziki

Tzatziki
 
Tzatziki er super let og velsmagende tilbehør til sommerens retter eller i pitabrød eller burgers. Tzatziki er let at lave, og du kan finde opskriften på den bedste tzatziki her
 
Du kan også let lave en gammeldags hjemmelavet agurkesalat, der passer til næsten alle sommerens retter. Du finder opskriften lige her
Agurkesalat

Agurkesalat med melon

Agurkesalat med melon
 
Frisk og lækker Agurkesalat med melon, der er susende let at tilberede. Salaten egner sig til såvel fisk som grillmad eller fjerkræ eller til grønne frikadeller eller vegetarbøffer. Du kan også servere den som selstændig forret. Du finder opskriften her

Infused water

Infused water

Det er vigtigt, at vi drikker tilstrækkeligt med vand hver dag. Du kan peppe dit vand op med smag, friskhed og vitaminer og altid have en karaffel infused water stående i køleskabet. For eksempel denne med agurk, melon og basilikum. Find opskriften her

Skønne tomattærter

Tomattærter
 
De eller den skønneste tomattærte med masser af smag og fyldt med tomater og krydderurter. Du kan bage en stor tærte eller fire små og servere dem til aftensmad med en fyldig salat til eller til frokost eller brunch, som de er. Tærterne er lette og hurtige at lave, og de er også velegnede til at tage med på skovtur eller picnic. Tærterne kan også bages glutenfrit.
Opskriften lige her
 
 

Let og lækker blåbærtærte

Blåbærtærte

Skulle du få lyst til at forkæle dig selv eller dem, du holder af, med en lækker blåbærtærte, så kan du finde opskriften her på en susende let og velsmagende tærte, der tilberedes med et minimum af sukker, helt uden gluten, og som kan serveres med eller uden mælkeprodukter, for eksempel med enten almindelig is, kokosis, creme fraiche eller kokosflødeskum, efter hvad du foretrækker. Find opskriften her
Drivhus
 
Lige nu bugner drivhuset af tomater, agurker, chili og auberginer. Højbedene af blandt andet squash, salat, kål og krydderurter. Det er en stor fornøjelse at kunne høste grønsager af egen avl, der bare smager og nærer.  
 
Skulle du have lyst til at følge med i have og drivhus og i udgivelsen af min nye bog, som udkommer inden længe på Politikens forlag, så kan du se de mange nye retter og de mange skønne fotos af mine afgrøder. Du er SÅ velkommen til at følge det hele her på Instagram
 
Mange af jer har spørgsmål til mig, og jeg tilstræber at svare på dem alle på Facebook. På den måde kan alle også læse svarene. Derfor kan jeg varmt anbefale dig at følge og like min side på Facebook, for det er her jeg tilstræber at være til stede, besvare og være i dialog. Du kan følge og like mig på Facebook HER 
 
Har du venner eller familie, som du tænker også kunne have interesse i Madforlivet nyhedsbrev, så er de mere end velkomne. Nyhedsbrevet er helt gratis og de kan tilmelde sig lige HER
 
Du er også altid velkommen på min hjemmeside, hvor du kan søge i mere end 1700 artikler og opskrifter Madforlivet 
 
Ha' det nu rigtig godt - vi ses på torsdag Anette