Måske har du set foredraget med Oluf Borbye Pedersen og jeg? I givet fald, så ved du også, at den sundeste start på dagen du kan byde din tarm og dine celler, er en grøn, blendet grød - eller Tarmbakteriernes festmåltid - som jeg kalder min version. Grøden er Oluf's opfindelse, og hans version kalder han professorens grønne grød. Det geniale ved retten er, at du ved at blende grønsager, bær og frugt til en velsmagende og mættende grøn grød, ikke alene gør råvarernes indhold af vitaminer og mineraler lettere tilgængelig for kroppens, hjernens og tarmens celler, du tystarter også dagens indtag af 600 g grønsager, ligesom du gi'r dine tarmbakterier et  optimalt måltid, der indeholder alle de fibre, som de bare drømmer om. Du kan finde linket til foredraget samt opskriften på den geniale grønne morgengrød herunder. 
 
Skulle du, efter at have læst min bog Gaven til maven, der iøvrigt stadig - nu på 4. uge - indtager en fremtrædende plads på Saxo's bestsellerliste - eller efter at have set foredraget, få lyst til at afprøve en periode med mindre eller ingen glutenholdig mad, så finder du også herunder en susende let opskrift på sprøde glutenfri boller med 5 ingredienser, der kan laves på 5 minutter. Lettere bliver det ikke, og jeg kan varmt anbefale dig at prøve dem. Du kan se på den lille video, hvor lette de er at bage. Og iøvrigt stor TAK for opbaknning, skønne, positive mails og al jeres support i forbindelse med lanceringen af bogen, hvori du iøvvrigt finder ikke mindre end 68 lækre opskrifter på bl.a. masser af livretter samt det lækreste glutenfri surdejsbrød og boller. 
 
Min gode veninde og kollega Kirsten Skaarup har skrevet et hip til Heunicke. Det kan du læse herunder. Jeg er, som Kirsten, forundret over, at der slet ikke fra sundhedsministerens side fokuseres eller informeres om alle de naturlige, veldokumenterede tiltag, vi selv kan gøre hver dag for at styrke vores sundhed og immuforsvar. Maden HAR voldsom stor betydning for vores sundhed, men i allerhøjeste grad også for vores immunnforsvar, der netop bor i tarmene. Du kan derfor også læse mere om, hvad forskerne og videnskaben siger, at du kan gøre, både ifht dine valg af mad og råvarer, men også ifht ekstra styrkelse her til vinter via tilskud af vitaminer og mineraler. Der er særligt fokus på D vitamin, som vi hverken kan danne eller spise os til gennem maden, når det er mørk vinter i Danmark, ligesom bl.a. selen og zink også er uendeligt væsentlige mikronæringsstoffer for immunforsvarets effektivitet.  
 
Savner du inspiration til flere grønne og sunde måltider, så finder du i dette nyhedsbrev bl.a. opskriften på skønne rodfrugtreder med æg, der kan serveres til morgenmad eller frokost, på de skønneste grønne pandekagewraps med fyld, som også er velegnede til madpakken dagen efter, og udover den grønne morgengrød finder du også en skøn opskrift på lækre små æbletærter til en hyggestund. 
 
God september, nyd de lejlighedsvise solrige stunder, for kulden og efteråret sniger sig ind på os. Jeg håber, at du må nyde dejlige dage med sol, smil, latter og rigtig god mad.
Anette     
 
 
 

Hip til Heunicke

 
Kirsten Skaarup, forfatter og aktiv i debatten om en sundere og mere bæredygtig levevis, har skrevet denne klumme med en opfordring til vores sundhedsminister. Kirsten skriver:"Måske har jeg været uopmærksom, men under hele corona-epidemien har jeg ikke én eneste gang hørt sundhedsminister Magnus Heunicke, læger eller andre eksperter tale om sundhed, om at booste sit immunsystem. En sund levevis og et stærkt immunsystem er ganske vist ingen garanti mod smitte af covid-19. Men meget tyder på, at immunsystemet har betydning for, hvor alvorligt covid-19 udvikler sig. Og immunsystemet opbygger vi blandt andet via sund mad, motion og god søvn.

Mens ministeren jonglerede med kurver, vaccinesprøjter og håndsprit, havde det været sund fornuft også at fortælle den danske befolkning, hvor meget vores levevis betyder for vores immunsystem, modstandskraft mod sygdom og generelle sundhed. Jo sundere, vi er, hvis sygdom rammer, desto bedre kan vi komme igennem den. Sundhedsministeren har for mig at se spildt en enestående chance for at formidle nogle simple råd om sundhed og ernæring, motion og hvile. Mange mennesker har været skræmt fra vid og sans og dermed været top-motiverede for at ændre vaner. Vi kunne have taget et kæmpeskridt henimod generel sundhed, hvis Sundhedsministeriet havde produceret TV med råd og opskrifter til sunde madvaner, motion etc. Tilmed har mange mennesker været mere hjemme og dermed haft mere tid til madlavning og motion. De gode ideer burde have været rettet til både børn og voksne og været placeret i bedste sendetid på TV.

Eksperterne kunne have vækket befolkningens smagsløg med fortællinger om de lækre planters sygdomsforebyggende virkning – og de store smagsoplevelser, som findes i kærligt, krydret mad lavet med naturlige råvarer. Om den fysiske og psykiske nydelse, som sund og lækker mad tilbyder. Og om glæden ved motion og de store fordele ved sund søvn. Kort sagt: glæden ved at leve i en sund krop.

Netop det at ændre danskernes vaner i en sundhedsfremmende og bæredygtig retning kunne have været en lærdom, vi kunne have taget med os – det kunne have været én af de vigtige ting, vi kunne have lært af epidemien. Tilmed ville sundere madvaner give et stort overskud på klimakontoen. Altså: win-win!

I Politiken den 9. september udtaler ministeren, at den perfekte storm truer, altså risikoen for et nyt stort udbrud af covid i løbet af vinteren. Så Magnus Heunicke, måske kan du endnu nå at fortælle den danske befolkning, hvad vores daglige valg betyder for et stærkt immunforsvar. Opbygning af en sund krop er nemlig et langt sejt træk. Så jo før vi kommer i gang, desto bedre. Og der er penge at spare. Mange velfærdssygdomme og overvægt ville nemlig samtidig kunne nedsættes."

Her kan du læse artiklen 
Stærkt immunforsvar

Læs mere om Kirsten Skaarup

 
 
 

Det siger forskerne...

Det siger forskerne
 
En artikel, publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, viser, at mangel på specifikke mikronæringsstoffer, som selen, zink og D vitamin, kan være en del af forklaringen på nogle menneskers voldsomme immunrespons ved covid infektion. Forskernes tilgang til artiklen har været at gennemgå al foreliggende forskning på området, og sammenfatte, om der kunne være en sammenhæng imellem mangel på særlige mikronutrienter og så udvikling af svær inflammation og akut respiratorisk syndrom i forbindelse med Covid. Blandt forskerne var professor Urban Alehagen, der sammen med sine kolleger fandt sammenhænge og god mening i at sørge for at tilføre immunforsvaret nødvendige mikronutrienter, i særlig grad D vitamin, selen og zink.

D vitamin
D vitamin dannes bedst via intelligent solbadning i juli og august. Om vinteren skal det tages som tilskud, hvis du bor i DK. D vitamin er et af de vigtigste vitaminer, du kan danne, og det har stor betydning for immunforsvarets evne til at beskytte dig. Det er det mest immunmodulerende vitamin, vi kender til. Desuden stimulerer D vitamin modningen af immunceller, og epidemiologiske undersøgelser antyder en omvendt sammenhæng mellem D vitamin-niveauer i blodet og betændelses-markører som CRP og interleukin-6. En ikke-peer-revideret undersøgelse fra Los Angeles har vist, at D vitamin-mangel kan være en risikofaktor for positivt covid-test-resultat. En lignende undersøgelse fra Cincinnati fandt sammenhænge mellem D vitaminmangel og indlæggelse på hospitalet, sværhedsgrad og endda død. Det er påvist, at D vitamin er i stand til at reducere inflammatorisk respons uden at ændre antiviral aktivitet i luftvejsvæv inficeret med respiratorisk virussygdom (RVD). Vi ved, at mennesker med mørk hudfarve ofte ligger lavt på D vitamin, så måske kan det i den nærliggende situation være aktuelt at undersøge denne enkle faktor nærmere. Behovene for D vitamintilskud varierer fra person til person, men det er vigtigt, at dine niveauer ligger på 70-100 nmol/l året rundt for at du er tilstrækkeligt beskyttet. Dette kan måles i en blodprøve hos lægen. Via linket nederst, samt på hjemmesiden, kan du læse mere.  

Selen
Mange danskere har lav selenstatus, hvilket skyldes jordforholdene herhjemme. Selenmangel kan ikke alene påvirke immunresponsen, men også selve udviklingen af virus, hvilket gør dette mikronæringsstof særligt relevant. En nylig undersøgelse fra Kina rapporterede om en højere helbredelses-hastighed af covid hos patienter med et højere niveau af selen. Læs mere via linket herunder.

Zink 
Zink indgår i flere hundrede kropslige processer, og...
Der ER meget vi selv kan gøre for at styrke vores immunforsvar, så det kan beskytte os i de kolde og mørke vintermåneder. Læs videre her 
Kan vitaminer beskytte dig?  

 
 

Fik du set foredraget med Oluf Borbye Pedersen og jeg?

 
Sunde tarme og ro i maven

 

Hvis ikke, så kan du se hele foredraget HER

Cirka halvdelen af os oplever på et tidspunkt i livet fordøjelsesbesvær, oppustethed eller irritable tarme. Hvad kan det skyldes? Og hvordan skal man spise for at slippe for disse gener? Vi ser nærmere på den seneste forskning og sætter fokus på kornprodukter, der på flere måder kan være en udfordring for selv de stærkeste tarme. Glæd dig til at høre, hvordan du kan få gavn af den nyeste viden i dit eget liv HER

 

 

 

NY bog: Gaven til maven

Gaven til maven
 
Har du lyst til at læse mere om, hvordan du kan styrke din tarmbiota og håndtere en irritabel tarm eller andet, så kan du få både viden og redskaber samt 68 delikate, glutenfri opskrifter og prøve det af i praksis. Hvis ikke du har erhvervet dig bogen, kan du sagtens nå det her Gaven til maven 
 
 
Gaven til maven
 
Gaven til maven
 
 

Sundheden bor i tarmen

Sundheden sidder i tarmen

Måden dit immunforsvar reagerer på, afhænger af kvaliteten, mængden og variationen af din tarmbiota. Sammensætningen af din cirka to kilo ​​tarmbiota er igen afhængig af, hvad du spiser og drikker, og hvordan du i øvrigt lever. Undersøgelser peger på, at ​​en sund og varieret tarmbiota er tæt knyttet til en persons generelle sundhed.  
Ændringer i sammensætningen af mikrober og bakterier i tarmen kan forårsages af kost, alkohol, forkert levevis, antibiotikaindtag eller på grund af genetiske dispositioner, der kan føre til dysbiose. Dysbiose i tarmmikro-biotaen kan medføre øget inflammation i tarmen, utæt eller permeabel tarm samt til sygdomme som type 2-diabetes, overvægt, for højt blodtryk samt inflammatoriske tarmsygdomme. Et af problemerne er, at tilstanden irritabel tarm samt inflammation i tarmen kan påvirke optagelsen af ​​mikronærings-stoffer fra maden negativt, da irritationen og betændelsen har en skadelig indvirkning på tarm-slimhinden. Derfor kan mennesker med irritabel tarm og inflammatoriske tarmsygdomme komme i mangel af livsnødvendige mikronæringsstoffer. Og derfor kan det i sådanne tilfælde betale sig at ændre sit madindtag, reducere eller udelade glutenholdig mad og supplere med mikronæringsstoffer af høj kvalitet som eksempelvis D vit., selen og zink - selvfølgelig altid i kombination med en multivitamin + omega 3 af høj kvalitet.  
Du kan læse mere HER eller i
Gaven til maven eller i 
 
 

Prøv det af - glutenfri boller på 5 minutter med 5 ingredienser

 
Glutenfri boller på 5 min.

Super lette, lækre og sprøde glutenfri boller på 5 minutter med 5 ingredienser. Lettere blivver det ikke, og de smager rigtig godt og er fyldt med fibre. Du kan se, hvor let det er i videoen herunder. Find opskriften her 
 

Rodfrugtreder med æg

Rodfrugtreder med æg
 

Top charmerende, sunde og velsmagende fuglereder. tilberedt af revne rodfrugter - en slags røsti - og med æg. Opskriften er velegnet til såvel glutenfri morgenmad som frokost og tilbehør til aftensmaden. Opskriften er til fire til otte personer, afhængig af hor sultne I er og hvornår I serverer lækkerierne. De smager og er lette og dekorative at tilberede.
Find opskriften her
Rodfrugtreder med æg

 
 

Tarmbakteriernes festmåltid

Tarm bakteriernes festmåltid

Tarmbakteriernes festmåltid er den optimale morgenmad for dig, der gerne vil sikre tarmen sunde fibre og samtidig tyvstarte dage med masser af grønt. Ved at blende grønsager og frugt gør du næringsstofferne lettere tilgængelige for kroppens, tarmens og hjernens celler. Du kan tilpasse Tarmbakteriernes festmåltid til dine præferencer, tolerancer, og hvad du har i køleskabet. 
Du kan finde opskriften her
 
 
 

Små superlækre æblekager

Små superlækre æblekager
 

Små, sunde og superlækre æblekager, der smager helt fantastisk godt. De er glutenfri, tilsat et minimum af sukker, men derimod fyldt med sunde fibre. Kombinationen af æbler, krydderier og en delikat mandel topping fungerer perfekt, og de små, sunde æblekager, der også kan laves som en stor, vækker lykke hos såvel unge som ældre.  Find
 opskrift her

Grønne pandekager med fyld

Grønne madpandekager
 

Den skønneste aftensmad med grønne pandekager og delikat fyld samt hummus. Det smager fantastisk, hvadenten du spiser den som en åben pandekage og fylder den med lækre grønsager og hummus, eller om du ruller den til wraps og serverer den med en god salat on the side.
Du kan finde opskriften her 
 
Foredrag
 
Humøret var højt, stemningen god og mange af jer, der så med, har følt, at indholdet også var særdeles brugbart. Mange tusinde danskere har set vores foredrag "Få en god mavefornemmelse", hvor professor Oluf Borbye Pedersen og jeg taler om tarmsundhed, for sunde tarme ER bare helt utrolig vigtigt for vores velbefindende og sundhed. Det og meget mere, vil du løbende kunne følge med her på Instagram  eller i nyhedsbrevet.
 
Huskede du at se foredraget, ellers kan du nå det lige HER
 
Huskede du at købe Gaven til maven, hvis ikke klik HER 
 
Har du venner eller familie, som du tænker også kunne have interesse i Madforlivet nyhedsbrev, så er de mere end velkomne. Nyhedsbrevet er helt gratis og de kan tilmelde sig lige HER
 
Mange af jer har spørgsmål til mig, og jeg tilstræber at svare på dem alle på Facebook. På den måde kan alle også læse svarene. Derfor kan jeg varmt anbefale dig at følge og like min side på Facebook, for det er her jeg tilstræber at være til stede, besvare og være i dialog. Du kan følge og like mig på Facebook HER 
 
Du er også altid velkommen på min hjemmeside, hvor du kan søge i mere end 1700 artikler og opskrifter Madforlivet 
Ha' en rigtig god september Anette