Blodsukkeret mærker vi. Det er det, der ofte spiller os et puds kl 15.23, hvor kroppen kan kalde på kaffe og sødt. Det er også det, der kan gøre os trætte, tvære og uoplagte eller lige det modsatte. Et blodsukker i balance er en af de absolut vigtigste sundhedsbeslutninger, du kan træffe, for høje blodsukker- og insulinniveauer kan påirke kroppens celler og organer negativt. Det kan også fremme graden af inflammation i kroppens væv. Det hele handler om dine valg af mad og levevis. Alt det og meget mere kan du læse mere om herunder, hvor du også kan læse om grønne bananer som et muligt middel mod blodsukkerubalancer og insulinresistens? 
 
Mere end 10,000 har nu set foredraget med Oluf Borbye Pedersen og mig, og mange melder fornøjede tilbage med positiv feed-back. Du kan stadig nå at se foredraget via linket herunder. Du kan også nå at deltage i konkurrencen om 3 eksemplarer af Gaven til maven. Vi trækker først lod den 10. oktober. 
 
Jeg har netop været på besøg i Kornets Hus ved Hjørring, vi havde en noget så hyggelig aften. Det var alle frivillige og ansatte, der ar inviteret til foredrag i det fantastiske og  betagende smukke hus. Etableringen af Kornets hus har været en livslang drøm for den visionære bager Jørn Ussing og hans hustru Inger. De startede for mange år siden bageriet Aurion, der igennem en årrække har forsynet kvalitetsbevidste danskere med økologisk og biodynamisk mel af allerhøjeste kaliber. De har også Danmarks bedste sortiment af glutenfri mel. Du kan læse mere om mit besøg herunder.
 
Savner du inspiration til flere grønne og blodsukkerstabiliserende måltider, så finder du i dette nyhedsbrev bl.a. opskriften på min favorit grønsagssuppe, på de skønneste grønne og glutenfri wraps, på æble crumble muffins til en hyggestund og på en suveræn tomattærte, der kan serveres med en lækker salat til. Rigtig god fornøjelse. 
 
Rigtig god oktober måned, nyd de smukke efterårsfarver, der begynder at indfinde sig, for kulden og efteråret sniger sig temmelig hurtigt ind på os, synes jeg. 
Anette     
 
 
 

Mit bedste råd: Bevar Blodsukkerbalancen

Blodsukkerbalance
 
Blodsukkerbalancen ligger som noget helt grundlæggende under alle dine indre systemer. Er blodsukkeret svingende, så påvirker det stort set alle kroppens organer og celler negativt. Derfor er blodsukkerbalance vigtig for din sundhed.

Antallet af mennesker, der får konstateret type 2-diabetes, er stærkt stigende. En analyse fra 2016 viste, at også forekomsten af diabetisk øjensygdom, kaldet retinopati, har været stigende. Blodsukkerubalancer kædes i dag også sammen med øget risiko for udvikling af inflammatoriske sygdomme, demens og hjertekarsygdom. 

Det kan betale sig at fokusere på at spise, så blodsukkerniveauerne er stabile. Jeg vil næsten kalde det for det vigtigste sundhedsråd, man i dag kan give. Det er ikke svært, men det kræver kvalitetsbevidsthed i fødevarevalget. Alt for mange fødevarer er i dag forarbejdede og tilsat sukker, industrisalt, hvidt, raffineret hvedemel og dårlige fedtstoffer, og de er faktisk slet ikke sunde for os at spise. Derimod kan god Middelhavsmad med en masse grønsager (gerne økologiske), ekstra jomfruolivenolie, fisk og frø og kerner være helt suverænt.

Ved at kombinere kulhydrater i form af grønsager, gode fedtstoffer og proteiner til hvert af dagens tre måltider, så vil blodsukkerniveauerne som regel stabilisere sig. Spiser du lidt melon eller anden frugt som mellemmåltid, så suppler med en fem- seks mandler, der indeholder såvel gode fedtsyrer som proteiner. På den måde undgår du store udsving i blodsukkeret i løbet af dagen.

En undersøgelse fra 2020, der blev offentliggjort i The Lancet, konkluderede, at ændret levevis med sundere og mere blodsukker-stabiliserende mad samt daglig bevægelse, førte til en kraftig reduktion blandt mere end 60% af de deltagende type 2-diabetes patienter på 12 måneder. De spiste og motionerede sig simpelthen ud af deres diabetes. De tabte sig også generelt i vægt.

Undersøgelsen underbygger, at ændrede madvaner med fokus på blodsukker-stabiliserende og nærende Middelhavsmad, i kombination med øget bevægelse, omega 3 fedtsyrer og andre sunde fedtstoffer, kan øge blodsukkerstabiliteten og faktisk også potentielt forebygge andre sygdomme som hjertekarsygdomme, demens og retinopati.

Du kan læse hele artiklen her
Blodsukkerbalance er vigtigt

 
 
 
 

Den optimale blodsukker- stabiliserende tallerken

 

Ustabile blodsukker- og insulinniveauer udgør en af de største trusler mod indre sundhed og balance. En af de hastigst voksende sygdomme i Danmark er type 2-diabetes. 

Insulin er det hormon, der hjælper kroppen med at omsætte sukkerstoffer fra maden til energi. Rigtig mange danskere lider af insulinresistens, forstadiet til type 2-diabetes, mange også uden at vide det. Insulinresistens er hårdt ved kroppen, belaster og hindrer omdannelsen af sukker til energi. Det medfører derfor stor træthed, øget fedtdeponering og kan, hvis ikke der ændres levevis, medføre en række sundhedsmæssige risici. Væsentligt i den forbindelse er det, at den mad, du vælger at spise hver dag, samt i hvilken grad du får dig rørt samt kvaliteten af din søvn, har særdeles stor betydning for stabilisering af blodsukker og insulinniveauer og dermed for indre sundhed og balance.

Sådan stabiliserer du dine blodsukker- og insulinniveauer
1. Spis blodsukkerstabiliserende. Det gør du ved at spise tre daglige måltider, der indeholder såvel en halv tallerken økologiske grønsager som en kvart tallerken kvalitetsproteiner, og en kvart tallerken fx. røde ris og havregryn i kombination med sundt fedt som en god ekstra jomfruolivenolie, valnødder, mandler, kværnede hørfrø, hampefrø eller olier heraf
2. Undlad indtag af sukker, også skjult sukker samt hvidt brød og pasta
3. Du kan spise mindre mængder røde eller brune ris, havregryn eller bagværk heraf samt kartofler. Søde kartofler, kål og andre former for grønsager er langt bedre valg, men vælg de økologiske og uforarbejdede varianter. Pas på med rugbrød, der ofte tilsættes maltsirup. Suppler i stedet med stenalderboller
4. Spis flest grønsager og mindre frugt. Et til to stykker frugt om dagen som eksempelvis økologiske æbler, pærer eller kiwi er i kombination med mandler og 500 g grønsager en perfekt kombination
5. Vælg kun sunde, uspolerede fedtstoffer som ekstra jomfruolivenolie, avocado, nødder, frø og økologiske fede fisk eller omega 3 olie af høj kvalitet. 
6. Vælg sunde proteiner i form af eksempelvis økologisk fjerkræ, fisk eller vildt, æg, bønner, linser, mandler eller mælkeprodukter af høj økologisk og velsyrnet kvalitet
7. Få dig rørt hver dag i mindst en halv time. Find en form for motion, der gør dig glad
8. Sov godt og tilstrækkeligt længe og i fuldstændigt mørke
9. Imødegå stress med afstressende tiltag
10. Gi’ dig selv en stillestund hver dag, hvor du trækker vejret dybt ind, lige gi’r dig selv lidt ro, lytter til et stykke smuk musik eller andet

Disse tiltag udgør nogle af de vigtigste skridt på vejen mod indre sundhed og balance, og at spise og leve blodsukker- og insulinbalancerende er uden tvivl en af de vigtigste sundhedsmæssige beslutninger du kan træffe i dit liv. Ved at sænke blodsukkerbelastningen og øge insulinfølsomheden via dine valg af mad, motion, søvn og stresshåndtering, hjælper du din krop til at holde sundhed og balance og mindske inflammation. 
Du kan læse hele artiklen her
Din vigtigste sundhedsbeslutning
Her kan du tage Madforlivet's e-kursus
Blodsukkerkuren

 
 

Kender du til grønne bananer og blodsukkerbalance?

 
Grønne bananer

De fleste af os kan godt lide bananer. De er bløde, de er søde, og de mætter godt og er lette at spise. Bananer er også rige på mange vigtige vitaminer og mineraler. De fleste af os spiser bananer, når de er gule og modne. Men vidste du, at de grønne, umodne bananer kan være ligefrem sunde at spise for nogle mennesker? 

Når man høster bananer, så er de som regel grønne. Det skyldes, at de modnes på deres vej hertil, eller når de transporteres til supermarkedet. Grønne bananer er hårdere, mere bitre og mindre søde i smagen. De har også en anderledes, mere fast eller måske ligefrem voksagtig tekstur. Men der er faktisk særligt en god grund til at spise de grønne bananer. Grønne bananer indeholder det, der kaldes resistent stivelse. 
Cirka 80% af stivelsen i grønne bananer er resistent stivelse, som ikke fordøjes i tyndtarmen. De betegnes ofte som fibre af den sunde slags, både ifht blodsukkerbalancen, men også ifht tarmens mikrobiota. Bananer mister imidlertid deres indhold af resistent stivelse i takt med, at de modnes, idet stivelsen omdannes til sukker, når bananerne modnes. 

Blodsukkerubalance og insulinresistens

Har du i en længere periode oplevet blodsukkerubalance, stress eller andre sygdomme, der kan påvirke dit blodsukker og insulinudskillelse, så kan du udvikle insulinresistens. Det er betegnelsen for forstadiet til type 2-diabetes. Insulinresistens bevirker, at insulin ikke effektivt kan transportere sukkerstoffer fra blodet og ind i cellerne, hvor de normalvis omdannes til energi / ATP. Det kan påvirke dine energiniveauer, din vægt og din inflammationsgrad. Din bugspytkirtel kan i sidste ende udtrættes, så produktionen af insulin falder. Den eneste løsning er fuldstændig afholdenhed fra sukker, alkohol, hvidt brød, kager, slik med mere i 2-3 måneder. Her kan indtag af grønne bananer samt olivenbladsekstrakt eventuelt hjælpe med at genetablere insulinfølsomheden.

Næring til tarmens mikrober

Grønne bananer er også en god kilde til pektin, der er en kostfibertype, som giver hurtig mæthed, men som også kan agere som næring for tarmens mikrober. Den resistente stivelse og fibrene i grønne bananer har en slags præbiotisk effekt, så de fodrer tarmbakterierne og fremmer dannelsen af den vigtigste fedtsyre i din tarm, nemlig smørsyre eller butyrat. Når du spiser grønne bananer kan du dermed hjælpe dine tarmbakterier med at holde sig sunde og mangfoldige. Pektinen og den resistente stivelse nedbrydes, når bananer modnes. Du kan læse hele artiklen her
Blodsukkerbalance og grønne bananer?

 

Konkurrence, der er stadig tid

Gaven til maven
 

Vind Gaven til maven!

Der er stadig mulighed for at deltage i konkurrencen om Gaven til maven. Vi trækker lod den 10. oktober.
 
Sådan deltager du i konkurrencen om 3 eksemplarer af Gaven til maven.:
 
svar A eller B på nedenstående: 
Hvad handler Anettes nye bog Gaven til maven om?
A. Hovedpine
B. Tarmsundhed
 
Send dit svar med navn og adresse til anette@madforlivet.com.
Vi trækker 3 vindere den 10.10.21 

Har du endnu ikke erhvervet dig bogen, kan du sagtens nå det her 
Gaven til maven 

 
 

Nu set af mere end 10,000...

Sundheden sidder i tarmen

Humøret var højt, stemningen god og mange af jer, der så med, har følt, at indholdet også var særdeles brugbart. Mere end 10,000 danskere har nu set vores foredrag "Få en god mavefornemmelse", hvor professor Oluf Borbye Pedersen og jeg taler om tarmsundhed. Fik du set foredraget? Hvis ikke kan du nå det lige HER  

Ønsker du at glæde dig selv eller en, du holder af, så er det lige her, du kan købe
Gaven til maven 
 
Gaven til maven
 
 

Kender du Kornets Hus?

 
Kornets Hus


Kornets Hus er et fantastisk oplevelsessted, der ligger lige nord for Hjørring. Det er et betagende smukt byggeri, og det fortæller historien om …korn. Etableringen af huset har været en livslang drøm for den visionære bager Jørn Ussing og hans hustru Inger. De startede for mange år siden bageriet Aurion, der igennem en årrække har forsynet kvalitetsbevidste danskere med økologisk og biodynamisk mel af allerhøjeste kaliber. De har også Danmarks bedste sortiment af glutenfri mel. 

For en del år side besluttede Jørn og Inger at kaste sig over etableringen af projektet med Kornets Hus. Utallige fondsansøgninger og tusinde timers arbejde senere har indsatsen givet pote. Nu står det smukke og betagende hus klar til at fortælle ikke bare kornets historie, men også historien om, hor vigtigt det er altid at vælge mel af allerhøjeste kvalitet. Et omfattende hold af frivillige har hjulpet med etableringen af Kornets Hus med Jørn og Inger som bærende kræfter. Det ar alle de dejlige mennesker jeg mødte i Hjørring igår aftes. 

Kornets Hus er et oplevelsessted, der tilbyder rundvisninger, bagekurser, informative historiske fortællinger samt en fantastisk cafe med de skønneste gastronomiske og nytænkte retter. Kokken bag gastrokøkkenet hedder Lukas, og han har en fortid på Henne Kirkeby kro. Så du kan roligt sætte dig til rette i cafeens magelige stole og lade dig overraske positivt.

Tak for en rigtig dejlig og hyggelig aften. Tak for hyggelig stemning, god mad og rigtig god snak. Det ar en stor fornøjelse. Du kan læse hele artiklen her
Kender du Kornets Hus?

Tak for foto Ole.

Glutenfri, grønne wraps

Glutenfri wraps
 
Disse delikate grønne glutenfri wraps kan serveres med alle former for tilbehør. De er velegnede i madpakken, smager forrygende og er også særdeles børnevenlige. Her serveres de med avocado, kål og laks, men de er også gode med salat og kylling eller hummus og grønt.
Du kan finde opskriften her 
Glutenfri og grønne wraps

 
 

Favorit suppen

Grønsagssuppe

Efteråret er over os, og nu er tiden inde til at lune sig ved min absolutte favoritsuppe. Jeg kalder den Provencalsk grønsagssuppe med krydderurtecreme, og den smager helt, helt fantastisk godt. Lav endelig dobbeltportion, så har du god mad til to dage. 
Du kan finde opskriften her
 
 

Suveræn Tomattærte

Tomat tærte
 
Den skønneste og mest velsmagende tomattærte, der kan bages med eller uden gluten. Begge versioner er enkle at gå til og smager begge lige godt. 
Har du stadig, som jeg har, tomater i drivhuset eller haven, så er denne tomattærte fantastisk, hvadenten du er barn eller voksen. Find opskriften her
 
 

Æble crumble muffins

Æble crumble muffins

Det er æbletid, og mange haver bugner af æbler. Prøv at glæde familien med disse glutenfri æble crumble muffins. De er delikate, lette at bage og gode til en hyggestund eller til at tage med på farten. Æble crumble muffins kan også nydes med lidt græsk yoghurt på toppen. 
Du kan finde opskriften her
 
 
 
Har du lyst til at følge med i min have, mit drivhus samt i udviklingen af nye opskrifter, rejser og foredrag rundt om i landet, så vil du løbende kunne følge med i det hele her på Instagram  eller i nyhedsbrevet.
 
Huskede du at se foredraget, ellers kan du nå det lige HER
 
Huskede du at købe Gaven til maven, hvis ikke klik HER 
 
Har du venner eller familie, som du tænker også kunne have interesse i Madforlivet nyhedsbrev, så er de mere end velkomne. Nyhedsbrevet er helt gratis og de kan tilmelde sig lige HER
 
Få sar på dine spørgsmål HER Jeg tilstræber at svare på alle jeres spørgsmål på Facebook. På den måde kan alle også læse svarene. Derfor kan jeg varmt anbefale dig at følge og like min side på Facebook, for det er her jeg tilstræber at være til stede, besvare og være i dialog. Du kan følge og like mig HER 
 
Du er også altid velkommen på min hjemmeside, hvor du kan søge i mere end 1700 artikler og opskrifter Madforlivet 
Ha' en rigtig god oktober Anette