Så kom sneen, og her ser du min have og drivhus i sneen i de tidlige morgentimer. Det hjælper bare på julehyggen, at se den hvide sne og de mange lys.
 
Måske står weekenden i julhyggens tegn med bagning og tilberedning af konfekt og kager. Jeg har samlet nogle af mine favoritter, som du kan hente inspiration i herunder.  

Jeg har også lige delt et par af mine valg af julegaver med dig. Måske står du og savner ideer til, hvad du kan glæde dem, du holder af, med. 
 
Jeg kunne heller ikke dy mig for at skrive lidt om, hvad du selv kan gøre for at styrke dit immunforsvar - helt naturligt. 
 
 
Vi slutter dette ekstra nyhedsbrev af med skønne opskrifter på brunkager, lette konfektkugler, svampetærte og den skønneste, sprøde pizza til weekendhyggen. Du kan designe den helt, som du bedst kan lide den og tilberede den både med og uden gluten.
 
Husk at downloade de 2x24 nye juleopskrifter, som du finder i Jule e-bogen, og den er helt gratis til dig HER 
 
Rigtig dejlig "lige før jul tid". Jeg håber, at tiden, trods restriktioner, må bringe sammenhold, julehygge og glæde Anette  
 
P.S. Klik lige "vis hele meddelelsen" nederst, så får du alt i nyhedsbrevet med :-)   
 
 

Julens bedste og letteste konfekt; Mynteguf

 
Mynteguf
 

Sund og glutenfri konfekt, der er susende let at lave. Mynteguf er en fast del af vores jul, og de smager fantastisk dejligt. Det kan godt betale sig selv at lave lækker konfekt af gode, økologiske og glutenfri råvarer.

Det behøver ikke tage lang tid selv at lave sund konfekt, og denne opskrift på Mynteguf er let at lave, hyggelig og sundere hyggegodt, og konfekten kan opbevares i en kagedåse i køleskabet.

Du kan finde opskriften her
Mynteguf

 
 
 

Min mormors brunkager

Mormors brunkager
 
Brunkager hører julen til, og min mormors brunkager har altid stået i min hukommelse som noget af det bedste. Smagen, sprødheden, og bevidstheden om den forestående jul. Du får den fantastiske opskrift her, og jeg håber du bliver ligeså begejstret som jeg for de ægte, gammeldags og hjemmebagte brunkager. Du kan finde opskriften både med og uden gluten lige her
Mormors brunkager
 
 

Hyggelige Tranebærmuffins

Tranebærmuffins
 
Suveræne og lækre muffins med tranebær, perfekte til weekendens hygge. Muffins med tranebær lette at bage, smager godt, og så er de glutenfri, mælkefri og kun tilsat et minimum af sukker i form af honning. Kombinationen af tørrede og friske tranebær giver muffinsene friskhed, og de er både sunde og velsmagende.
Du kan finde opskriften her
 
 

Fire sejlivede myter om glutenfri levevis

 
Fire sejlivede myter

 

Bliver du også mødt af fordomme, fordi du har valgt glutenholdig mad fra? Så læs med her, hvor Karen Lyager afliver fire sejlivede myter om glutenfri levevis.

Har dine omgivelser svært ved at forstå, at du lever glutenfrit? 
”Herregud, det er jo jul. Kan du ikke bare slappe lidt af og spise mormors vaniljekranse? Hun har stået og lavet dem for DIN skyld…” Eller: ”Se, jeg har købt en hel pakke glutenfrit toastbrød til dig, så du også kan spise julefrokost”. Bemærkninger som disse er vi mange, der kan nikke genkendende til, hvis vi af en eller anden grund (som IKKE er cøliaki) får det dårligt af at spise kornsorter som hvede, rug og byg. Og det kan være svært at finde en grimasse, der kan passe, både når folk ikke rigtig regner ens fordøjelsesgener for et ægte problem, og når de i lidt misforstået omsorg køber masser af forarbejdede glutenfri produkter med et minimum af nyttige næringsstoffer i, hvis man kommer på besøg. For hvordan får man lige fortalt på en pæn måde, at man ikke rigtig har lyst til at spise dem?

Det synes jeg faktisk er noget af det allersværeste ved ikke længere at kunne spise noget så helt basalt som hvede og rug: At forklare sine omgivelser, så de forstår det og respekterer og slapper af over for, at man siger nej til brød, kager og andre madvarer, hvori disse korn optræder – også i julen. Og hvorfor man ikke pludselig drømmer om at kaste en hel masse tomme kalorier i gabet, bare fordi de er glutenfri, når man heller ikke spiste på den måde, FØR man fandt ud af, at hvede og rug skaber problemer for ens fordøjelse. Folk, der har været nødt til at leve glutenfrit længere tid end jeg, kan sikkert supplere med mange flere gode råd, men her er i hvert fald nogle af de myter, jeg har kæmpet mod gennem de seneste 2 ½ år...
Læs alle Karens kloge og gode betragtninger om 4 sejlivede myter her
Fire sejlivede myter om gluten

 

 
 

Derfor skal du spise mindre glutenholdig mad...

 
Glutenfri

Lider du også af irritabel tarm, oppustethed eller skiftende diarre' og forstoppelse, så kan det være, at du skal se nærmerre på dit indtag af glutenholdig mad. Fibre, proteiner eller andre komponenter fra hvede, rug eller byg kan nemlig spille ind i forhold til ovennævnte symptomer. 

Symptomerne ved irritabel tarm og glutensensitivitet er mangeartede og de ligner hinanden. De kan vise sig som blandt andet fordøjelsesbesvær, træthed, vægtproblemer, eksem eller depression. Forskningen indenfor dette område er intensiveret i løbet af de seneste år, så idag ved vi langt mere end for blot få år siden.

Glutensensitivitet kædes i dag også sammen med udvikling af blandt andet utæt tarm, irritabel tarm og mistænkes for at have forbindelse til en række autoimmune sygdomme som for eksempel stofskifteproblematikker samt overvægt og osteoporose. Hvis din krop reagerer negativt på gluten, fibre eller kulhydratforbindelser fra kornprodukter som hvede, rug eller byg, så er det en god ide at blive undersøgt for cøliaki og i samråd med din læge i en periode helt udelade gluten fra dine daglige måltider – og dermed altså spise glutenfrit. Ofte vil en antiinflammatorisk kost være fordelagtig sammen med.  

En glutenfri kost er hverken kompliceret eller mystisk, men det kræver viden, indsigt og en vis grad af forudseenhed. Det kan være rimeligt ukompliceret at leve glutenfrit, hvis blot du ved hvordan, ja faktisk er det muligt at leve glutenfrit helt uden afsavn. 

Det er ikke farligt at leve uden gluten, da gluten ikke indeholder livsvigtige næringsstoffer. Det kan derimod være farligt ikke at leve glutenfrit, såfremt gluten eller glutenholdig mad er årsag til dine symptomer eller sygdomme. Læs her
Hvorfor skal vi spise mindre glutenholdig mad?
 

 

 

Mangler du et par julegaver? Her et par inspirerende forslag...

 
Gaven til maven

Har du familie eller venner, der kan nikke genkendende til dagligt bøvl med oppustethed, luft i maven eller irritabel tarm? Kender du nogen, der ikke tåler gluten, så er den allerbedste julegave, du kan gi' alle dem, min seneste bog Gaven til maven.
 
Jeg har besluttet, at flere af mine venner og familiemedlemmer skal glædes med bogen til jul. Du kan se med herunder, hvor jeg pakker gaver ind. Ønsker du også at glæde en god ven eller familiemedlem med bogen, så kan den købes lige her
Gaven til maven
 
 
 
 
 

Den selvforkælende gave

Vølve


Kender du Vølve? 
Vølve er en dansk virksomhed, der skaber rene og virkelig skønne cremer og shampooer, der alle er baseret på naturlige, økologiske ingredienser og planteekstrakter.

Vølves cremer er håndrørte, og er fremstillet ved en kombination af mangeårige traditioner og den seneste nye forskning inden for moderne dermatologi.

Jeg har netop købt to af Vølves luksuspakker til mig selv og til en julegave. Ønsker du også at glæde en, du holder af, så kan du finde luksuspakken her
Vølve luksuspakke

 
 

Den nyttige gave

 
Manuka
 
 

Jeg har altid Manuka honning i mit køleskab. Som du kan læse i nedenstående link, så har Manuka honning engang reddet mit liv, og den antivirale og antiinflammatoriske honning anvendes på hospitaler flere steder i verden mod blandt andet resistente bakterier. Derfor er en betænksom og fantastisk gave at gi' et glas Manuka honning til en, du holder af. 
Husk at købe 400+. Du kan købe Manuka honning lige her
Manuka honning
Du kan læse mere om Manuka honning lige her
Manuka honning
 
 
 

Boost dine T-celler

 
Immunforsvar
 
Lige nu står vi overfor en ny Corona mutation, den såkaldte omikronvariant. Det har skabt ekstra interesse for at optimere for andre mulige immunresponser, der kan beskytte os mod vira. Heldigvis tyder meget på, at der er en del, vi selv kan gøre.

Noget af det, forskerne er ved at se nærmere på, er, om vores T-celler - en gruppe af kroppens immunceller, der er i stand til at destruere virusinficerede celler - vil kunne styrkes og dermed øge immunforsvarets evne til at bekæmpe Covid-19. Det vil umiddelbart være optimalt i takt med, at antistofferne og vaccinerne bliver mindre effektive til at bekæmpe nye mutationer.

T-celler kommer i flere udgaver, og nogle af dem, som kroppen danner helt naturligt, kaldes også for T-dræber-celler eller T-hjælper-celler. De er begge vigtige for en lang række af immunforsvarets opgaver, og T-hjælper-celler er blandt andet i stand til at stimulere produktionen af antistoffer OG af T-dræber-celler. 

Antistoffer er blandt andet stoffer, der binder sig til virale proteiner og er i stand til at mindske eller afhjælpe infektioners sværhedsgrad. Det samme gælder T-cellerne, hvis antal og effektivitet kan afgøre, om en person får en mild eller en alvorlig infektion. 

Vira muterer, og det ser ud til at især T-celler er effektive i relation til bekæmpelse af Omikron. Hvis T-cellerne forbliver aktive, kan de formodentlig hjælpe os i kampen mod alvorlige forløb. Der forskes p.t. indenfor området.  

Der ser ud til at være en sammenhæng mellem kvaliteten af vores mad og så immunforsvarets evne til at beskytte os. Særligt ældre mennesker ser ud til at kunne opleve en reduktion i immunresponsen i forhold til infektioner. Det kan skyldes, at mange ældre faktisk er underernærede og mangler essentielle vitaminer og mineraler, en tilstand, der er kendt som "mikronærings-underernæring". Derfor vil det give mening at styrke immunforsvaret og T-celledannelsen via naturlige tiltag som for eksempel:

1. Tre daglige sunde, grønne og økologiske måltider, der indeholder en halv tallerken grønsager, sunde proteiner og gode fedtstoffer til hvert af dagens tre portioner mad.
2. Meget peger på, at det at få sig rørt hver dag i mindst en halv time, er meget vigtigt
3. Sørg for en god nattesøvn i fuldstændigt mørke, gerne mindst 7 timer
4. Undgå rygning samt et overdrevent indtag af alkohol
5. Suppler din gode mad med en multivitamin af høj kvalitet, D vitamin, Omega 3 og suppler eventuelt med mælkebøttesaft og granatæblesaft.

Personligt tager jeg flg. hver dag: Nature's Own CoQ10 multi, Nature's Own D vitamin, Pharma Nord seleno precise og CoQ10 samt Nature's Own Bone support og zink til natten. Desuden supplerer jeg med 2-3 stk. Nordfolk omega 3.  

Læs mere om immunforsvaret her 

Sådan får du et stærkt immunforsvar

 

 

 

 
 
 

HUSK D vitamin!

 
D vitamin
 

D vitamin har stor og immunmodulerende betydning. Akkumulerende peger forskningsresultater på, at D vitaminmangel kan være en faktor i forhold til såvel smitterisiko, som for hvor alvorligt C infektioner rammer den enkelte. Tilstrækkeligt høje D vitaminniveauer ser ud til at kunne mindske graden og længden af indlæggelser på intensiv.

Af disse årsager skrev 185 forskere, professorer og læger samlet ud til alle verdens sundhedsministerier den 21. december 2020 og opfordrede til, at man anvendte D vitamin såvel forebyggende som i aktiv behandling af Covid. De oplyser i brevet, at mangel på dette vitale vitamin ser ud til at øge risikoen for at blive syg af covid-19, ligesom mangel fører til flere indlæggelser, sværere forløb og flere dødsfald.

Solen er den absolut bedste kilde til D vitamin, men alle os, der bor i de nordlige og mørkere egne af verden, danner ikke D vitamin, når solen står lavt og om vinteren. I Danmark må vi derfor klare os med vores depoter fra sommerperioden. De fleste har opbrugt deres D vitamin depoter, når vi når til november/december måned. Det er derfor nødvendigt for rigtig mange at tage D vitamin i tilskudsform. Det er nemlig ikke muligt at spise sig til tilstrækkeligt høje D vitaminniveauer gennem maden. Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen anbefaler da også, netop per den 21. december 2020, alle danskere at tage D vitamintilskud om vinteren. Det anbefales desværre ikke at anvende D vitamin forebyggende eller i behandlingen af Covid.

En matematisk undersøgelse af vinterstigningen af Covid-19-infektioner i 18 europæiske lande viste en klar sammenhæng imellem timingen af smittebølger og så landenes placering på verdenskortet ifht breddegrad og solens mængde og højde på himlen. UV-påvirkningen kunne falde markant jo længere væk fra ækvator man opholdt sig. Menneskets evne til at danne D vitamin og / eller UV-lysets evne til at dræbe vira, ser ud til at være en væsentlig medvirkende årsag ifht sæsongenopblomstring af vira. Vi har i mange år kendt til, at mennesker, der er mørke i huden, og bor på nordlige breddegrader, har vanskeligere ved at danne D vitamin, end mennesker, der er lyse i huden. Derfor har de  ofte lave niveauer om vinteren og er mere tilbøjelige til at blive syge af infektioner. Mangel på D vitamin kan svække immunforsvaret og gøre personen mere modtagelig for sygdom. En indsats i forhold til at vedligeholde befolkningens niveauer af D vitamin vinteren igennem, vil ifølge forskerne af denne undersøgelse, med stor sandsynlighed kunne reducere antallet af indlæggelser pga covid.

Det er en god ide at sikre, at du ligger på 100 nmol/l D vitamin i blodet året rundt. Dosis er individuel, da det er forskelligt, hvor effektivt vi omdanner D vitamin til aktivt D vitamin. D vitamin optages og omdannes bedst kombineret med en fødevarematrix fx. Nature's Own, Nani eller Pharma Nord D-pearls, og altid i selskab med en højkvalitets multivitaminpille som fx. Nature's Own CoQ10 multi. Læs 
hele artiklen her 
D vitamin er et vigtigt våben

 
 
 

Skønne juleopskrifter

 
Jule e-bog
 
Min helt ny jule e-bog med 24 virkelig lækre opskrifter – der alle er både med og uden gluten. Bogen indeholder opskrifter på julebag, konfekt, gløgg, salater og postejer til julebordet og julemorgenbordet. Forhåbentlig finder du det hele både inspirerende og brugbart, og mit ønske er, at e-bogen må bringe hjælp, glæde og masser af jule velsmag til dig og dine. Du kan downloade min julegave til dig lige her 
Glutenfri julemad
 
 

Let og lækker konfekt

 
Konfektkugler
 

Prøv disse glutenfri, veganske konfekt kugler med et let syrligt twist. Disse sunde og velsmagende konfekt kugler er lette at lave og vil glæde hele familien, enten til jul eller til en hyggestund med en kop te eller kaffe. Der er ikke tilsat sukker i konfekt kuglerne, men de er derimod sødet med abrikoser og dadler. Der er tilsat ingefær og citron, der giver en syrlig smag.
Du kan finde opskriften her
Konfektkugler

 

 
 

Tærte med svampe og løg

Tærte med svampe og rødløg
 
Denne tærte er ikke bare velsmagende, den er også super sund, næringsrig og glutenfri. Lever du ikke glutenfrit, så kan du blot erstatte de 200 g mel med speltmel eller hvedemel. Tærten er let at bage, ser indbydende ud og er fyldt med gavnlige fibre og nærende vitaminer og mineraler.
Du finder opskriften her

Tærte med svampe og rødløg
 
 
 

Pizza med svampe

Pizza med svampe

Får du lyst til lækker, hjemmelavet pizza i weekenden, så kan denne varmt anbefales. Den er let at lave, knasende sprød og virkelig delikat i smagen. Her er der anvendt svampe som fyld, men du kan supplere med dit yndlingsfyld fx ultratynde kartoffelskiver m/rosmarin. Find opskriften på en glutenfri version nederst. Du kan finde opskriften her
 
 
 
Følg med på Instagram, hvor jeg poster masser af dejlig julemad og inspirerende opskrifter. 
 
Fik du downloadet Madforlivet's helt nye Jule e-bog, som alle modtagere og medlemmer af madforlivet kan downloade helt gratis. Har du venner eller familie, som også kunne have interesse i Madforlivet nyhedsbrev og jule e-bogen, så er de mere end velkomne. De kan tilmelde sig lige HER
 
Interessen for min nye bog Gaven til maven er overvældende stor, måske fordi så mange netop oplever fordøjelsesudfordringer. Har du fået købt Gaven til maven, hvis ikke, så klik HER 
 
Mange af jer har spørgsmål til mig, og jeg tilstræber at svare på dem alle på Facebook. På den måde kan alle også læse svarene. Derfor kan jeg varmt anbefale dig at følge og like min side på Facebook, for det er her jeg tilstræber at være til stede, besvare og være i dialog. Du kan følge og like mig på Facebook HER 
 
Du er også altid velkommen på min hjemmeside, hvor du kan søge i mere end 1700 artikler og opskrifter Madforlivet 
Rigtig glædelig december Anette