Godmorgen,
Dette nyhedsbrev sætter blandt andet fokus på alt det vi kan gøre, for at bevare hjernen skarp, hukommelsen god og forebygge demens. Det hører vi ikke så meget om, men der er solide forskningsresultater, der viser, at den mad vi vælger at spise i kombination med vores øvrige livsstil, har betuydning for hjernens evne til at huske. Demens er en skræmmende sygdom, der rammer flere og flere danskere, og faktisk har vi ikke en effektiv behandling for hverken demens eller Alzheimer. Det giver derfor mening at forebygge. Du kan starte idag. Læs med herunder. 
 
Selvfølgelig indgår høj grad af inflammation og oxidativt stress også i udviklingen af demens og Alzheimer, men tilstanden relateres faktisk også til udviklingen af depression. Du kan, ved at leve mere anti-inflammatorisk, reducere risikoen for at udvikle disse og en lang række andre sygdomme? Så du udsendelserne på TV2 om Junk-food eksperimentet? Mette Blomsterbergs tarmbiota reagerede ganske voldsomt på junk food. I hendes tarm øgedes dannelsen af en inflammationsfremmende bakterie i en sådan grad at det skabte øget inflammation ikke bare i hendes tarm men også i hendes hjerne. Det påvirkede hendes hukommelse og overblik i voldsom grad. Den er seværdig, og en grøn og  antiinflammatorisk levevis kan redde dit liv. Har du ikke allerede downloadet bogen Antiinflammatorisk Madplan, så kan du gøre det her for KUN kr. 20,-.   Køb den meget gerne "som gæst".
 
Det handler også om de bedste kilder til omega 3 og andre livgivende fedtsyrer, og her er det godt at vide, at det nye Norfolk Omega 3 fra plankton både optages mere effektivt, men også er renere og mere stabilt end mange raffinerede og opkoncentrerede fiskeolier. Det kan du læse mere om herunder. 
 
Du får et par gode tips til naturligt blodtrykssænkende tiltag, til den bedste psykoterapeut og sædvanen tro også et par lækre opskrifter. Skønne smoothies, salater og grønne frikadeller eller lammefrikadeller for ikke at glemme hele tre slags hjemmebagte fastelavnsboller, der bare er gode.   
 
Og bare lige... i weekenden er det sidste chance for at deltage i konkurrencen om hvedegræssaft til en måneds forbrug samt et eksemplar af min seneste bog Gaven til maven. Vi trækker de tre heldige vindere på mandag, der hver vinder en præmie til en værdi a' kr. 1000,-. Læs hvordan du gør herunder. 

Jeg ønsker dig en rigtig dejlig uge - OBS- klik "Vis hele meddelelsen" nederst for at læse hele nyhedsbrevet!
Anette    
 
 
 

Antiinflammatorisk bær smoothie

 
Antiinflammatorisk bær smoothie

Prøv denne virkelig lækre smoothie, fyldt med sunde bær og antioxidanter. Den er let at lave, og har antiinflammatorisk effekt. Prøv denne sunde, røde smoothie som morgenmad eller let mellemmåltid, den tilfører masser af fibre, vitaminer og velsmag.
 Du kan finde opskriften her Antiinflammatorisk bær smoothie 
 
 

Demens kan forebygges

Halver risikoen for demens


Antallet af ældre, der udvikler demens eller Alzheimer, er stigende i verden, og alene i Europa er der set en fordobling af antallet af borgere med demens siden 1990. The Lancet har i 2020 udarbejdet et review på baggrund af den foreliggende forskning, ligesom der i løbet af 2021 er publiceret nye og interessante resultater vedrørende forebyggende tiltag.

Ifølge disse resultater spiller livsstil som mad, bevægelse, tobak og alkohol en rolle for den stigende udvikling i forekomsten af demens. Også uddannelsesniveau, vægt og søvn har en vis betydning. Enkelte studier har også vist, at tilstrækkelige niveauer af mikronæringsstoffer som D, E, B og C vitaminer samt selen kan have betydning for sygdomsrisikoen, idet disse mikronæringsstoffer har vist en vis beskyttende effekt. Der er dog divergerende resultater og vurderinger ifht optimal kost samt tilskud af vitaminer og mineraler. Set i lyset af sidste uges artikel om E vitaminer i Madforlivet nyhedsbrev kan det oplyses, at i hovedparten af de studier, der er indgået i reviewet ifht E vitamin, har man anvendt syntetisk dl-alpha-tocoferol. 

Dette seneste review i The Lancet føjer yderligere tre risikofaktorer til de i forvejen kendte, nemlig overdrevent alkoholindtag, traumatisk hjerneskade samt luftforurening. Disse føjes derfor til de velkendte risikofaktorer som dårlig livsstil, uddannelse, højt blodtryk, hørenedsættelse, rygning, fedme, depression, inaktivitet, diabetes og ensomhed. Ny forskning fra blandt andet Rigshospitalet viser, at det at spise og leve hjertesundt næsten halverer risikoen for udvikling af aldersrelateret demens. Studiet, der blev publiceret 6. oktober 2021 i European Heart Journal, viser, at en sund livsstil kan forebygge både hjertekarsygdomme og demens på samme tid.

Resultaterne er særdeles brugbare, for vi har i dag ikke en effektiv behandling af demens. Den amerikanske læge Dale Bredesen publicerede for cirka syv år siden den første forskning i verden, der viste, at mad, kosttilskud og livsstil spiller en afgørende rolle i forbindelse med forebyggelse og behandling af demens. Hans behandlingsprogram er omfattende men effektivt, og indsatsen er helt og aldeles bivirkningsfri. Nu har danske forskere nået et lignende resultat, men fremlægger et mere enkelt behandlingsprogram, som alle vil kunne efterleve. Lad os se at komme igang!

Du kan læse mere her 
Halver risikoen for demens
 
 

Spis Hjernegod mad

Hjernegod mad
 

Cirka 90.000 danskere over 65 år lever med en demens- eller Alzheimerdiagnose, og disse sygdomme er i hastig udvikling. Nye statistikker viser, at netop demente indtager flere forskellige og mere risikable former for medicin end andre ældre. Demens og Alzheimers sygdom hører til blandt tidens mest frygtede sygdomme, med tab af blandt andet hukommelse og kognitiv formåen til følge. Heldigvis viser helt ny forskning også, at riskoen for at udvikle demens kan halveres ved at ændre livsstil.

Her anbefales flg. tiltag:

  • Lev sundt, grønt og økologisk
  • Tilstræb at holde en for dig optimal vægt
  • Sørg for stabile blodsukker- og insulinniveauer
  • Tilstræb et velbalanceret blodtryk via det du spiser og får dig rørt
  • Få dig rørt hver dag, gå, dans, svøm eller andet, du kan li'
  • Lad være med at ryge
  • Lad være med at drikke for meget alkohol
  • Prioriter en god nattesøvn i fuldstændigt mørke
  • Motioner din hjerne med sukoku, kryds og tværs eller andet
  • Gør noget hver dag, der gør dig glad

Ved at spise god mad med masser af økologiske grønsager, sunde fedtstoffer og gode proteiner fra fx fisk, fjerkræ eller bælgfrugter til hvert eneste af dagens måltider, så kan du komme langt i sundhedens tegn. Ved også at gøre gode ting for dig selv, lave hjernegymnastik og bevæge din krop hver dag, hjælper du også din hjerne til mindre inflammation og større fleksibilitet. 

Der er meget, du selv kan gøre, og det kan du finde viden og redskaber til i min bog Hjernegod mad. Vil du vide mere, så find det hele her i min bog
Hjernegod mad 
Læs også mere her
Demens kan forebygges

Hjernegod mad
 
 

Skønne rødbedewraps

Rødbedewraps

Skønne, lækre og super sunde rødbedewraps til frokost eller aftensmad eller til madpakken eller udflugten. Rødbeder er super sunde, de har en blodtryksregulerende effekt, er fyldt med fibre, og så smager de godt. Denne kombination af rødbedemos, gedeost og quinoa giver den perfekte smagskombination. Opskrifen stammer fra Green Kitchen Stories.
Du kan finde opskriften her
 
 

Ny forskning; Medicin kan påvirke tarmbiotaen

 
 Ny forskning i tarmbiota – Medicin kan både gavne og skade vores tarmbiota
 
 
 

Medicin kan både gavne og skade vores tarmbiota og sundhed, det viser helt ny forskning. Lægemidler kan have andre og flere effekter på vores helbred, end vi hidtil har vidst. Nogle lægemidler kan udover at behandle sygdom, også ligefrem være gavnlige for sammensætningen af vores tarmbakterier. Andre kan have lige den modsatte effekt.

Et nyt stort europæisk studie med dansk deltagelse har zoomet ind på, hvad der sker i miljøet i vores tarme, når vi fodrer det med diverse medicinske lægemidler. De milliarder af mikrober der bor i vores tarme, har en kolossal betydning for vores sundhed og velbefindende, idet de påvirker alle kroppens celler. I det nye studie, som professor Oluf Borbye Pedersen står i spidsen for her i Danmark, har forskerne ved hjælp af DNA-teknologi og avanceret bioinformatik undersøgt, hvordan 20 forskellige slags lægemidler påvirkede tarmbakterierne hos over 2.000 forsøgspersoner. Da mange mennesker indtager flere lægemidler på én gang, så er det vigtigt at få kastet lys på, hvordan lægemidlerne indbyrdes påvirker hinanden, og om cocktaileffekten af dem er til skade eller gavn. Begge dele kan nemlig være tilfældet, viser studiet.

En af de glædelige fund gjorde forskerne, da de undersøgte hjertekarsyge patienter, der blev behandlet med både blodtrykssænkende og vanddrivende medicin. Netop denne kombination ser nemlig ud til at provokere tarmbakterierne til selv at danne flere sundhedsfremmende bakterier i slægten Roseburia. Denne bakterieslægt er særligt kendt for at kunne omdanne plantefibre til smørsyre, der er den vigtigste næringskilde for tarmen og samtidig virker antiinflammatorisk.

Et andet spændende forskningsfund er, at indtag af hjertemagnyl og kan påvirke positivt, hvorimod mavesyremedicin indeholdende protunpumpehæmmere er ét af de lægemidler, der virkelig er kommet under luppen, og det er desværre ikke for god opførsel. Mavesyredæmpende medicin udskrives hyppigt i behandlingen af halsbrand og sure opstød. Her fandt forskerne, at bakterier, som normalt hører hjemme i mundhulen, er at finde i store mængder i tyktarmen hos personer, der indtager mavesyremedicinen. Og netop denne forekomst af mundhulebakterier i tyktarmen er under mistanke for at kunne fremprovokere tyktarmskræft. Vigtig viden at få frem, og god viden for lægerne at vide, hvornår de skal supplere recepter med kvalitetsprobiotika og solide kostråd.

Læs hele artiklen her
Medicin kan både gavne og skade vores tarmbiota

 
 

Nordfolk omega 3 optages særdeles effektivt

 
Nordfolk omega optages bedre


Nordfolk omega er en suveræn og ren kilde til omega 3. Den adskiller sig fra andre omega 3 olier ved at være naturligt fremstillet. Det betyder, at den hverken er raffineret ved høje temperaturer eller opkoncentreret. Som en ekstra bonus, så optages Nordfolk omega 3 også lettere og omdannes mere effektivt af kroppens celler i forhold til en almindelig fiskeolie.  

Nordfolk omega 3 er udvundet af Calanus dyreplankton. Plankton er små organismer, der befinder sig allernederst i fødekæden. Det giver olien den store fordel, at den er fri for tungmetaller, dioxiner og andre af de uønskede toxiske stoffer, som ofte findes i fede fisk. Toxicitet er netop sammen med harskningsgraden en af de helt store udfordringer for mange almindelige fiskeolier.     

Omega 3 fedtsyren i Calanus SDA (stearidonsyre) ser med sin voks-ester form ud til at dannelsen og optagelsen af de mere velkendte EPA- (eicosapentaensyre) og DHA- (docosahexaensyre) fedtsyrer. Det gør denne olie helt unik og effektiv, idet omega 3 indholdet i to kapsler Nordfolk omega 3 olie på 221 mg, i studier mere end fordobles via effektiv optagelse og omdannelse, så niveauerne af EPA og DHA i blodet i løbet af kort tid svarer til et indtag på cirka 500 mg. Som det fremgår af studiet, som jeg referer til herunder, så ser Calanus omega 3 derfor ud til at være mere effektiv end mange kemisk opkoncentrerede fiskeolier. 

Det er også i forsøg blevet vist, at omega 3, og i særlig grad Calanus omega 3 olie, er i stand til at reducere graden af inflammation i kroppens væv. Erfaringerne viser også, at hvis du lider af høj grad af inflammation, så kan du i en periode med god effekt taget dobbelt dosis – nemlig 4 kapsler Nordfolk omega 3. Det har, i kombination med en antiinflammatorisk levevis, hjulpet mange.  

Det kan anbefales at spise små, fede fisk som sardiner og ansjoser, lidt god gammeldags modnet sild og økologisk laks engang imellem, men ellers få sit omega 3 fra gode, rene og stabile kosttilskud. Personligt har jeg valgt Nordfolk omega 3, der er udvundet af de små, rene plankton, også kaldet Calanus.  Nordfolk sælges i udvalgte helsekostforretninger samt HER
Du kan læse hele artiklen her
Nordfolk omega 3 fra Calanus

 
Nordfolk omega 3
 
 

Rødbedesaft kan sænke dit blodtryk - helt naturligt

 
Rødbedesaft
 

En ny meta analyse konkluderer, at rødbedesaft har blodtrykssænkende effekt, og i et af de medtagne studier målte forskerne blodtrykket på forsøgsdeltagerne over en 24-timers periode efter indtagelse af enten fire doser rødbedesaft (i alt 100 g) eller vand. De målte også nitrat niveauet i urinen før indtagelse og op til 24 timer senere. De fandt at at såvel det systoliske som det diastoliske blodtryk blev sænket over en periode på 24 timer blandt de deltagere, der indtog rødbedesaft, i forhold til blot at drikke vand. Forskerne konkluderede, at effekten af en dosis på 100 g rødbedesaft var særdeles positiv i forhold til deltagernes blodtryk. Disse resultater styrker, sammen med mange mange menneskers erfaringer, beviserne for, at mineralrige grøntsager som rødbeder kan sænke blodtrykket. Du kan presse økologiske rødbeder til saft, eller du kan købe øko rødbedesaft.

Du kan læse hele artiklen her
Sænk dit blodtryk med rødbedesaft

Referencer: Bahadoran Z1, Mirmiran P2, Kabir A3, Azizi F4, Ghasemi; The Nitrate-Independent Blood Pressure-Lowering Effect of Beetroot Juice: A Systematic Review and Meta-Analysis; Adv Nutr. 2017 Nov 15;8(6):830-838. doi: 10.3945/an.117.016717. Print 2017 Nov.

 
 
 

Inflammation og depression

 
Inflammation og depresion
 
 

Er inflammation årsagen til depression? Nyere forskning gør op med mangeårige teorier om årsagerne til depression, og udnævner inflammation som en ny, væsentlig årsag. Hidtil har man opereret med blandt andet teorien om lave serotoninniveauer som en af de primære årsager til depression, men forskere indenfor området har gennemgået de seneste års forskningsresultater på depressionsområdet, og en lang række af disse studier har vist nye sammenhænge; nemlig en klar kombination af høje niveauer af inflammation i krop og hjerne og så øget risiko for udvikling af depression.

Dette review, som er offentliggjort i JAMA Psychiatry (du kan finde linket til reviewet i artiklen, som jeg linker til nederst), fandt i en række studier kraftigt øgede inflammationsniveauer i flere områder af hjernen blandt mennesker, der lider af depression.

Depression er en alvorlig og invaliderende sygdom, der på verdensplan rammer mange hundrede millioner af mennesker. Alene i Danmark lever cirka ti procent af befolkningen i perioder med en eller anden form for depression, og langt hovedparten indtager antidepressiva – de såkaldte lykkepiller – hver dag. Set i lyset heraf er disse nye sammenhænge interessante at se nærmere på, for de kan vise vejen til nye, enklere og bivirkningsfri behandlingsformer.

Dr. Golam Khandaker fra Cambrigde universitetet udtaler: ”Den nuværende tilgang til behandling af depression med en “one-size-fits-all ” medicin er problematisk. Cirka en tredjedel af patienterne reagerer ikke på disse lægemidler. 

Cirka 70% af dine immunforsvarscellerne sidder i forbindelse med din tarm og fordøjelse, og der foregår således en høj grad af signalering fra disse immunforsvarsceller til hjernen og tilbage igen. Den gode nyhed er, at du kan påvirke denne signalering via dine valg af mad, drikke og øvrig levevis, og der kan derfor være store forebyggende gevinster at hente i at optimere sin tarmbiota og sikre en optimal bakteriesammensætning.

Den såkaldte gut-brain connection er igen sat på dagsordenen, og det giver mening, også i relation til påvirkninger af vores humør. For det du spiser og drikker påvirker hvilke signaler, der rundsendes i kroppen, også fra din tarm til din hjerne og omvendt. Dine daglige valg af mad har således - eventuelt i kombination med hjælp fra en dygtig psykoterapeut - stor betydning for dine indre balancer og følelse af overskud og velvære. Du kan læse hele artiklen her
Er inflammation årsagen til depression?
 

 

 
 
 

Antiinflammatorisk madplan

 
Antiinflammatorisk madplan
 
Høj grad af inflammation er en alvorlig trussel mod vores sundhed og kan øge risikoen for udvikling af en række sygdomme. Det kan derfor betale sig at spise antiinflammatorisk mad, det hjælper. Netop derfor har jeg skrevet en antiinflammatorisk e-bog: Antiinflammatorisk MADPLAN, hvor du kan hente såvel viden som inspirerende nye opskrifter til den antiinflammatoriske levevis. Alle opskrifter er lette at gå til og kan også hjælpe, såfremt ønsket er at tabe et par kilo. Køb gerne bogen "som gæst". 
 
Køb bogen til særpris her for KUN kr. 20,- Antiinflammatorisk MADPLAN
Bogen er på 99 sider og koster vejl. udsalgspris er kr. 99,-
 

Brombær-rødbede smoothie

Delikat og super sund brombær-rødbede smoothie.
Du finder opskriften her
Brombær-rødbede smoothie
 

Gulerodssmoothie

Gulerodssmoothie
 
Gulerodssmothie er en delikat, fiberrig og cremet smoothie. For at optage flest muligt af gulerøddernes gavnlige næringsstoffer, så er det en god ide at kombinere gulerødderne med lidt godt fedt. Det kan være fra et surmælksprodukt eller mandelmælk som her, men det kan også være fra en god ekstra jomfruolie. Damp gulerødderne, så bliver smoothien mere cremet og du optager vitaminerne bedre. Du kan finde opskriften her
 
 
 

Opskrifter på skønne, hjemmebagte fastelavnsboller

 
Hjemmebagte fastelavnsboller
 
Lige nu er det tid for gode fastelavnsboller. De bedste bager du selv, og her får du hele tre opskrifter på skønne og superlækre fastelavnsboller med eller uden gluten. De er fantastiske til en hyggestund i weekenden, og selvom du er startet på fjorten antiinflammatoriske dage, så kan der godt findes plads til en hjemmebagt fastelavnsbolle og en god kop kaffe.

Her finder du opskriften på
Fastelavnsboller med lyserød glasur (som vist herover)
Her finder du opskriften på
De bedste fastelavnsboller med æblefyld (som vist øverst)
Her finder du opskriften på
Glutenfri fastelavnsboller
 
 
 

Tarmgod salat

Salat med rødbeder og blommer
 
Jeg er personligt vild med denne salat, der er min absolutte favoritsalat for tiden. Den er fyldt med fibre, velsmag og næring, og så er den ret enkelt at lave.
 
Rødbederne koges, skrælles og marineres. Grønkålen skylles og hakkes fint som persille, dressingen piskes sammen, og salaten blandes med hasselnødder og eventuelt hasselnødder og garneres med stegte blommer eller mango.
 
Og vupti, du har skabt en himmerigs salat, der kan serveres til alt lige fra grønne frikadeller til lammefrikadeller.  
Du finder opskriften her
 
Du kan finde opskriften her på
Grønne frikadeller
Her kan du finde opskriften på
 
 
Rødbedesalat
 
 

Den bedste psykoterapeut

Den bedste psykoterapeut
 

Når livet udfordrer, og det gør det i perioder for os alle, så kan det ofte hjælpe at tale med en dygtig psykoterapeut. I den forbindelse kan jeg varmt anbefale psykoterapeut Jeanette Skafsgaard. 

Jeanette er en særdeles kompetent og dygtig psykoterapeut, nok den bedste jeg kender. Hun har igennem 34 år arbejdet som intensiv sygeplejerske, og derfor har hun helt naturligt et stort overblik, erfaring, viden og en knusende ro, der gør, at man føler sig både tryg og tillidsfuld i hendes selskab.

Det hjælper de fleste af os, at få sat ord på det, der plager. Men at få kompetent sparring og hjælp til at slippe angsten, de begrænsende tanker eller andet, der kan hjælpe dig til at få det bedre og føle dig mere fri, er uvurderligt. Jeanette er registreret psykoterapeut og har netop valgt at hellige sig psykoterapien fuldt og helt. Så savner du professionel hjælp, så kontakt Jeanette.

Jeg har været så heldig at kende Jeanette igennem mange år. Vi har fulgt hinanden i tykt og tyndt, og jeg kunne ikke forestille mig en bedre sparringspartner, både når livet er godt, men også når det er svært. Jeanette er vidende, en fast klippe, og hun kan sit håndværk til fingerspidserne.

Jeanette Skafsgaard har taget den mest omfattende uddannelse til psykoterapeut i Danmark. Hun lever til fulde op til Styrelsen for Patientsikkerheds officielle krav til det at være psykoterapeut. Mine allervarmeste anbefalinger.

Her kan du kontakte Skafsgaard’s psykoterapi

 
 
Konkurrence
 
Konkurrence - sidste chance! Så er det ved at være sidste chance for at deltage i konkurrencen om hvedegræssaft til en måneds forbrug samt et eksemplar af min seneste bog Gaven til maven. Værdi kr. 1000,-. 
Økologisk hvedegræssaft af allerhøjeste kvalitet er, udover at være rig på vitaminer og mineraler og fattig på kalorier, den rigeste plantekilde vi kender til klorofyl. Klorofyl er livgivende og afgørende for vores sundhed. 
 
Herunder kan du deltage i konkurrencen om 3 præmier a' kr. 1000,-. Tre heldige deltagere kan vinde en måneds forbrug af økologisk hvedegræssaft samt et eksemplar af min seneste bog Gaven til maven til en samlet værdi inkl. porto på kr. 1000,-. Alt hvad du skal gøre er at svare på spørgsmålet:
 
Hvad er hvedegræs rig på?
A. klorofyl
B. kalorier
 
Mail dit svar til anette@madforlivet.com inden den 14. februar, så deltager du i konkurrencen om 3 x livgivende præmier. Held og lykke!
 
Skulle du have lyst til at følge med i tilblivelsen af nye bøger, retter og andre hyggelige tiltag, så er du SÅ velkommen her på Instagram
 
OBS! Besvarelse af spørgsmål: Jeg vil rigtig gerne være behjælpelig og i videst muligt omfang forsøge at svare på jeres mange spørgsmål. Mængden af indkomne mails er dog overvældende. Derfor har jeg valgt at besvare så mange  spørgsmål som muligt på Facebook, så alle kan få glæde af svarene. Reglen er blot den, at jeg kun besvarer spørgsmål, hvor svaret ikke allerede findes på hjemmesiden. Det betyder, at I med fordel lige kan læse den relaterede artikel, inden I spørger, eller have søgt på emnet på hjemmesiden. Jeg vil gerne hjælpe og svare i videst muligt omfang, men jeg vil også gerne kunne bruge min tid bedst muligt, så håber I forstår. Følg gerne min side her på Facebook
 
Skulle du have spørgsmål eller blot savne viden eller inspiration til sunde og lækre opskrifter, så husk at du kan søge i mere end 1700 artikler og opskrifter lige her på Madforlivet 

Har du venner eller familie, som du tænker også kunne have interesse i Madforlivet nyhedsbrev, så er de mere end velkomne. Nyhedsbrevet er helt gratis og de kan tilmelde sig lige HER
 
 
Ha' det rigtig godt Anette