De fleste af os vil gerne både spise og motionere optimalt, så vi kan holde os sunde og friske. I dette nyhedsbrev kan du derfor læse om helt ny forskning, der viser, på hvilket tidspunkt af døgnet, du får mest ud af din motion OG, hvordan du med små greb kan optimere din gode mad, så den passer til din krop. Du får i den forbindelse også min e-bog Fem sunde dage helt GRATIS med denne udgave af nyhedsbrevet. Du kan også læse min omtale af en inspirerende ny bog, skrevet af Mikael Kamber, med titlen GÅ GODT. 
 
Det er også topaktuelt at få sat fokus på de mange danskere, der lider af insulinresistens. Insulinresistens er betegnelsen for forstadiet til type 2-diabetes og er en tilstand, hvor kroppens celler ikke reagerer effektivt på insulin. Det fører til blandt andet stor træthed, inflammation og øget fedtdeponering – OG det er næsten umuligt at tabe sig i vægt, hvis du er insulinresistent. Læs med herunder, hvad der effektivt kan gøres ved tilstanden, som på alle måder er usund for din kropslige sundhed. Det handler blandt andet om maden, motionen og om tilskud af olivenbladsekstrakt. 
 
Sædvanen tro finder du også en masse lækre opskrifter på blandt andet Solskins smoothie, Ramsløg pesto, Blomkålsrisotto, Coleslaw, Porretærte, Svampepizza og de skønneste glutenfri boller, der kan bages på kun fem minutter med kun fem ingredienser, som de fleste allerede har i deres køkkenskuffer.  
Jeg ønsker dig god læselyst og en rigtig god uge
Anette    
 
 
 

Solskinssmoothie - klik på billedet for opskrift...

Solskinssmoothie med havtorn
 
 

Olivenbladsekstrakt mod insulinresistens og diabetes?

 
Olivenbladsekstrakt mod insulinresistens
 

Er du insulinresistent? Rigtig mange danskere lider af insulinresistens, der er betegnelsen for forstadiet til type 2 diabetes. Det er en tilstand, hvor såvel sukker- som insulinniveauerne i blodet er høje, dog uden at det afføder en effektiv anvendelse og omdannelse af sukkerstofferne. Kroppens celler responderer ganske enkelt ikke effektivt, og sukkerstofferne omdannes ikke til energi. Det er en særdeles belastende tilstand, der fører til blandt andet træthed, inflammation og øget fedtdeponering – som oftest lige midt på maven. Og tilstanden gør det ofte vanskeligt at tabe sig igen. Indtag af mættet fedt ser ud til at spille en rolle for udviklingen.

Såfremt der ikke gøres en indsats for at imødegå denne tilstand og opnå større insulinfølsomhed og mere stabile blodsukkerniveauer, så medfører tilstanden som regel, at man udvikler type 2 diabetes. Mere end 300,000 danskere menes at være insulinresistente, nogle måske endda uden at være klar over det.

Du kan vende udviklingen og opnå større insulinfølsomhed ved i 4-6 uger at holde dig helt fra sukker, hvidt brød og pasta, alkohol samt mættet, animalsk fedt fra kød, kødpålæg og mælkeprodukter. Spis i stedet masser af grønsager og kål, linser og bønner samt fisk, fjerkræ og ekstra jomfruolivenolie. Du kan endda opnå hurtigere resultater ved motionere hver dag i en halv time og supplere din gode mad med olivenbladsekstrakt samt Nordfolk omega 3 fra plankton som kosttilskud. Begge dele øger insulinfølsomheden. 

Blade fra Oliventræet, også kaldet olea europaea L., er igennem mange hundrede år blevet brugt i folkemedicinen til behandling af diabetes. Et New Zealandsk studie fra 2013 har undersøgt effekten af olivenpolyfenoler fra olivenblade på blodsukker-insulinomsætningen hos mennesker. I det randomiserede, dobbeltblindede og placebokontrollerede forsøg deltog 46 let overvægtige, midaldrende mænd. Resultaterne var overbevisende og signifikante. Tilskud af olivenbladsekstrakt var forbundet med en 15% forbedring i insulinfølsomhed, sammenlignet med placebogruppen. Der var også en 28% forbedring i responsen fra bugspytkirtlens insulinproducerende celler, ligesom den generelle sundhed blandt deltagerne, der indtog olivenbladsekstrakt blev øget. Det vurderes, at tilskud af olivenbladsekstrakt, indeholdende 30-90 mg oleuropein, der er aktivstoffet i olivenblade, kan have en generelt forebyggende effekt i forhold til udvikling af insulinresistens, type 2-diabetes og metabolisk syndrom. Da indholdet af oleuropein udgør cirka 20% af det samlede ekstrakt, så skal du indtage en til to kapsler dagligt a' 225-450 mg. olivenbladsekstrakt fx. olivenbladsekstrakt fra Solgar.

Syv råd til øget insulinsensitivitet: 
1.     Få mere søvn. En god nats søvn på mindst syv timer er vigtig
2.     Træn en halv time hver dag, det øger insulinsensitiviteten
3.     Reducer stress øgende faktorer i din hverdag
4.     Skær ned på kulhydrater fra brød, pasta og fast-food
5.     Spis i stedet flere fiberrige kulhydrater fra grønsager og kål
6.     Reducer eller eliminer dit indtag af tilsat sukker og alkohol
7.     Hjælp processen på vej med tilskud af olivenbladsekstrakt & Nordfolk omega 3
 
Du kan læse hele artiklen her
Insulinresistent - gode råd 
 
 
Olivenbladsekstrakt
 

Ønske om optimal vægt?

Optimal vægt


Vender vi blikket mod forskningen, så er der ét enkelt budskab, der står lysende skarpt. I en nyligt publiceret forsknings-gennemgang slog videnskaben endnu en gang fast, at den mest effektive vej til vægttab går via Middelhavskosten.

Middelhavskost består primært af uforarbejdede og næringsrige plantebaserede fødevarer – altså masser af grøntsager, bælgfrugter, bær, frugter, krydderurter, mandler og nødder og suppleres af  fisk og mindst to spiseskefulde ekstra jomfruolivenolie hver dag. Det er faktisk også en perfekt kombination af næringsstoffer, der giver både blodsukkerstabilitet og mæthed og samtidig tilfører det vitale fibre og næringsstoffer. Hertil kan du supplere med lidt syrnede mejeriprodukter fx. Acido samt og æg. Du bør gå i en stor bue udenom det røde kød, kødpålæg, hvede, sukker, raffinerede olier, margarine og andre forarbejdede og inflammationsfremmende fødevarer samt for megen alkohol.

Men ikke nok med, at Middelhavskosten er den mest blodsukkerstabiliserende og effektive slankekur, der smager godt. Middelhavskost øger også din generelle sundhed og kan forlænge din levetid. For eksempel kan hjertepatienter forvente at leve op til syv år længere, hvis de spiser mad inspireret af Middelhavslandenes køkkener. Middelhavskosten er nemlig også antiinflammatorisk.

Inflammation spiller en rolle i udviklingen af en lang række, alvorlige sygdomme som åreforkalkning, hjertekarsygdomme, sukkersyge, kræft, gigt, demens og depression. Den gode nyhed er, at ved at spise mad, der hæmmer inflammation fremfor at fremme den, kan du mindske risikoen for at udvikle disse sygdomme. Din tarmbiota elsker også Middelhavsmad. Vil du gøre noget ekstra for at tabe dig, kan du yderligere begrænse det interval eller antal timer i døgnet, hvor du spiser. Læs med her
Den sundeste kur 
 

 
 

Ønske om optimal træning?

Optimal træning
 

Der er stor forskel på, om du træner morgen eller aften. Forskere har kortlagt, hvor forskelligt din krop reagerer på træning på forskellige tidspunkter af døgnet.

Forskerne bag det nye studie fandt, at det kan påvirke vores organer samt blodsukker- og insulinniveauerne ret forskelligt, om du træner morgen eller aften. Resultaterne vil kunne være en hjælp til mange, der søger det optimale tidspunkt for træning, så de på den måde kan træne, når det er mest effektivt, for eksempel i forhold til insulinsensitivitet og vægt.

Det handler om den cirkadiske rytme, en rytme, der har stor betydning for vores sundhed og følelse af velvære, og som kan betegnes som kroppens indre ur. Alle levende celleorganismer har en cirkadisk rytme. Den styrer døgnrytmen samt koncentrationen af forskellige hormoner og signalstoffer. Denne rytme har blandt andet betydning for dit stofskifte, blodtryk, blodsukker, vægt, søvn, leverfunktion og energiniveauer.

I studiet ønskede forskerne at kortlægge betydningen af den cirkadiske rytme i relation til udbyttet af træning. Mus blev derfor sat til at løbe i et hjul i en time på forskellige tidspunkter af døgnet.

Nogle mus løb tidligt på dagen, svarende til tidligt om morgenen for os mennesker, andre løb tidligt i hvilefasen, hvilket svarer til lige efter man er faldet i søvn om aftenen, hvor man så bliver vækket for at løbe en tur. Atter andre mus løb slet ikke. Fra alle tre grupper mus blev der udtaget vævsprøver fra blandt lever, hjerte, fedt, lunger, hjerne og blod.

Via vævsprøverne kunne forskerne se nærmere på, hvordan kroppens stofskifte, proteinomsætning og produktion af signalstoffer reagerede på træning, afhængig af tidspunktet på døgnet.

Du kan læse artiklerne her
Optimal træning - derfor er det bedst at træne tidligt

Slank med din cirkadiske rytme

 
 

Ny rigtig god bog - GÅ GODT

 
Gå Godt

Mikael Kamber har skrevet en forrygende dejlig og inspirerende bog, som han kalder 'Gå Godt'. Bogen, der lige er udkommet, den er ret fantastisk, synes jeg, og den handler om det både elementære men også berigende i at gå. Bogen viser os, at det at gå korte eller lange ture på sine to ben kan hjælpe os, føre til væsentlige indsigter og føre os ind til det, der virkelig betyder noget i livet.
 
Jeg nød at læse bogen, der er velskrevet og hyggelig. I bogen bliver vi blandt andet inviteret med på gåture med venner og bekendte, der viser, at gode gåture også kan danne rammen om spændende og berigende samtaler. Det viser også, at der er god trivsel i at bevæge sig, for vi får det bedre, får trukket vejret dybt og får fulgt med i områder og årstiders udvikling. Bogen er virkelig GOD og velskrevet, og den inspirerer i den grad til at få snøret vandreskoene og komme afsted. Jeg er på vej ud i foråret, mine allervarmeste anbefalinger
Du kan købe bogen HER
 
 

GRATIS! Fem sunde dage

 
Fem sunde dage
 
Boost din sundhed med Fem sunde dage. Her får du masser af viden og inspirerende opskrifter til en sundere hverdag helt GRATIS. Du kan som medlem downloade e-bogen gratis her (du skal lige oprette dig eller logge ind som medlem)
Fem sunde dage
 
 

Den lækreste porretærte

 
Porretærte


Denne porretærte med rødløg kan let blive familiens favorittærte, og den kan tilberedes både med eller uden gluten. Tærten har smag og fylde, og er samtidig let at tilberede. 
Du kan finde opskriften her
Porretærte

 
 

Rodfrugt blinis med stenbiderrogn

Rodfrugt blinis med stenbiderrogn
 
Rodfrugt blinis med stenbiderrogn er en yderst delikat spise, og en ret vi skal nyde lige nu, enten som middagsret, forret eller frokostret. Rodfrugt blinis smager dejligt, de er lette at lave og mætter mere end almindelige blinis. Rodfrugt blinis er glutenfri.
Du finder opskriften her
 

Blomkålsrisotto med svampe

Blomkålsrisotto


Skøn, let og velsmagende Blomkålsrisotto med svampe. Opskriften er forholdsvis enkel, den er også sund, fiberrig og mættende. Opskriften stammer fra Anette Sams og Jane Faerbers bog Kålhydrater. 
Du finder omtale og opskrift her
Blomkålsrisotto

 
 

Glutenfri boller på 5 min.

Glutenfri boller på fem minutter
 
Super lette og hurtige glutenfri boller med masser af fibre og kerner. Denne opskrift gi’r dig lækre og sprøde glutenfri boller på 5 minutter og med kun 5 ingredienser + vand.
Prøv dem, de smager godt, og du kan se mere her og i videoen 
Glutenfri boller på fem minutter
 
 
 

Sund, hjemmelavet pizza

Pizza med svampe
 

Denne pizza hører til blandt mine favoritter. Den er let at lave, knasende sprød og virkelig delikat i smagen. med svampe eller østershatte, tomat, ost og krydderier. Via linket herunder finder du opskriften på den glutenfri version af pizzaen. Du finder opskriften her
Hjemmelavet svampepizza
 
 

Den bedste Coleslaw

Coleslaw
 
 
Glæd dig selv og familien med denne super lette og lækre Coleslaw salat. Den smager virkelig godt og kan serveres til såvel fiskefrikadeller som grønne frikadeller, kylling, fisk eller selleribøffer. Salaten er glutenfri.
Du finder opskriften her
 
 
Ramsløg pesto
 
 
Det er ramsløg tid nu, så tag en tur i skoven i solskinnet og pluk ramsløg. Du kan blandt andet bruge bruge dem i tærter, supper og pestoer, og de er super sunde. Find opskriften på Ramsløg pesto HER

Skulle du have lyst til at følge med i tilblivelsen af nye bøger, retter og andre hyggelige tiltag, så er du SÅ velkommen her på Instagram
 
OBS! Besvarelse af spørgsmål: Jeg vil rigtig gerne være behjælpelig og i videst muligt omfang forsøge at svare på jeres mange spørgsmål. Mængden af indkomne mails er dog overvældende. Derfor har jeg valgt at besvare så mange  spørgsmål som muligt på Facebook, så alle kan få glæde af svarene. Reglen er blot den, at jeg kun besvarer spørgsmål, hvor svaret ikke allerede findes på hjemmesiden. Det betyder, at I med fordel lige kan læse den relaterede artikel, inden I spørger, eller have søgt på emnet på hjemmesiden. Jeg vil gerne hjælpe og svare i videst muligt omfang, men jeg vil også gerne kunne bruge min tid bedst muligt, så håber I forstår. Følg gerne min side her på Facebook
 
Skulle du have spørgsmål eller blot savne viden eller inspiration til sunde og lækre opskrifter, så husk at du kan søge i mere end 1700 artikler og opskrifter lige her på Madforlivet 

Har du venner eller familie, som du tænker også kunne have interesse i Madforlivet nyhedsbrev, så er de mere end velkomne. Nyhedsbrevet er helt gratis og de kan tilmelde sig lige HER
 
 
Ønsker dig en dejlig uge Anette