I disse varme dage - og nætter - er det vigtigt, at vi drikker tilstrækkeligt med rent vand. Men det kan faktisk være en udfordring i Danmark idag, at finde rent drikkevand, for den ene måling efter den anden viser, at vores grundvand er forurenet. Ikke bare af store mængder pesticidrester, men i særlig grad af de særdeles giftige og sundhedsskadelige fluorstoffer. Faktisk er det ikke ny viden, for de ansvarlige har vidst i flere år, hvor galt det står til, men de hverken taler om det eller handler på det. Miljøministeren har givet dispensation på dispensation og tilladt vandværkerne at sende forurenet vand ud til alle os intetanende danskere. Problemet italesættes ikke, vi brugere hører ikke en lyd om om, hvor slemt det står til, men de mennesker, der virkelig ved noget om disse sundhedsskadelige stoffer, eksempelvis verdens miljøforsker nummer et, Philippe Grandjean, anbefaler i lighed med flere andre, at vores drikkevand renses - NU - før det sendes ud. Herunder kan du læse det seneste nye om vandkvaliteten, om PFAS og PFOS, af hvilke forbruget er firedoblet i den tid, vi har kendt til problemstillingen og giftigheden, og du skal vide, at Fanø ikke er det eneste sted i Danmark, der er ramt - problemet findes overalt i danske boringer, de har blot analyseret vandet for disse stoffer. Fluorstofferne skal efter min mening forbydes og vandet renses. Du kan også læse, hvordan jeg personligt i mange år har renset mit vand med et kermisk filter, der fjerner 99,9% af de uønskede stoffer. Samme metode kan anvendes til rensning af vores hanevand, blot i større målestok, og jeg finder det stærkt bekymrende, grænsende til det uansvarlige, IKKE at gøre noget ved denne kæmpe - og selvskabte - udfordring, der potentielt kan koste os allesammen på helbredskontoen.
 
I dette nyhedsbrev finder du også mine Glutenfri rejsetips, når du skal opleve bl.a. London og Rom helt uden gluten. Du kan læse mere om glutenholdig mad som en væsentlig kilde til kropslig inflammation, der igen kan være den bagvedliggende årsag til rigtig mange dårligdomme og symptomer. Derfor anbefaler jeg, at vi spiser mindre af det, for det er også befordrende for vores tarmsundhed og vigtige tarmbiota.
 
Jeg har også lavet en lille omtale af mit favorit glutenfri bageri H.U.G, der bager det skønneste brød og de lækreste kager, helt uden gluten. Du får også deres opskrift på skønne Abrikos galetter, der bare smager og er hurtige og nemme at bage. Der er mange flere sommer opskrifter at finde i dette nyhedsbrev, så jeg ønsker Jer dejlige afslappende sommerdage, hvor du kan forkæle dig selv og dem du holder af med læskende drikke, hjemmelavede is, verdens bedste omelet og skønne sommersalater. I næste uge holder jeg ferie, så måske kommer der ikke et nyhedsbrev, eller måske bare en lille hilsen med en aktuel opskrift. Ønsker Jer en fantastisk dejlig ferie og sommer.
 
Det allerbedste til dig og dine
Anette    
 
 
 

Sunde drikke i varmen

 

 

Herunder finder du en række lækre, læskende og sommerlige drikke, der er lette at lave, og som er skønne i sommervarmen:

Her finder du opskriften på Infused water med kiwi og basilikum

Her finder du opskriften på den lækreste, bløde Hindbær smoothie

Let og lækker Mocktail med hyldeblomst og bær

Herlig Mojito uden alkohol

og på den skønneste Havtorn og Ingefær drik

 
 

Forbyd sundhedsskadelige PFAS fluorstoffer NU!

Forbyd fluorstoffer NU


Dette er alvorligt, men der kan ikke ties længere. Heldigvis er der nu kommet fokus på de særdeles giftige flourstoffer, pesticidrester, svampemidler og de mange andre sundhedsskadelige stoffer, der har ødelagt vores grundvand og drikkevand og dermed udgør en alvorlig trussel mod vi danskeres sundhed. Vi er et af de få lande, der har kunnet drikke vores grundvand, men nu grundvandet ødelagt af forurening. Udfordringerne er nu så store, at de ansvarlige politikere må tage affære og forbyde fluorstoffer og skadelige pesticider og vandet må og skal renses, før det sendes ud til alle os danskere. Lige NU!

Verdens førende forskere har i mange år advaret os imod brugen af disse mange giftige stoffer, hvor PFAS fluorstofferne udgør den mest uhyggelige trussel. PFAS er betegnelsen for flere tusinde svært nedbrydelige kemikalier, der også kaldes for ikke-nedbrydelige fluorstoffer eller med et andet ord – evigheds-kemikalier. De er overalt, også i vores drikkevand. Og de forsvinder, nedbrydes eller udskilles ikke. Fluorstofferne kan påvirke vores hormon- og immunforsvar negativt, er kendt for at øge risikoen for visse former for kræft, kan skade vores reproduktionsevne og nedsætte effekten af vacciner.

I de seneste måneder har man næsten dagligt i medierne kunne læse om den omfattende og uhyggelige forurening af drikkevandsboringer, vandløb og mennesker med giftigt PFAS. Nu skulle man tro, at denne viden fik landets politikere op ad stolene for omgående at tage affære. Men nej. Der sker INTET, for at sige slet INTET. Ingen tiltag overhovedet for at sætte gang i den helt og aldeles nødvendige rensning af vores drikkevand. Udfordringerne med anvendelsen af flourstoffer har været kendt i mange år, og i 2009 kom de på listen over de særdeles sundhedsskadelige POP-stoffer, Persistent Organic Pollutants. Trods denne viden, har man siden 2017 tilladt industrien at FIREDOBLE forbruget af de selvsamme flourstoffer. Stoffer, der gør os syge og ikke kan fjernes. Hvad er det da for noget? Emnet omkring forurenet drikkevand i Danmark italesættes slet ikke. 

Et forbud mod fluorstoffer og pesticider samt omgående iværksættelse af rensning af drikkevandet er områder, der bør og skal fokuseres på. NU. Vi har redskaberne, men den politiske vilje mangler. Det er beskæmmende, og efter min mening udvisning af en helt utrolig arrogance overfor landets borgere og vores allesammens sundhed at tie sagen ihjel. Du kan læse, like og dele artiklen
Forbyd fluorstoffer NU

 
 

Opråb til ansvarlige politikere; Rens så det vand!

så rens da det vand

Så rens da det vand, fru miljøminister…

Miljøminister Lea Wermelin har på baggrund af de seneste fund af ulovlige pesticidrester i grundvandet udtalt til Altinget, at: ”forurenet drikkevand i hanerne er nødvendigt”...

Der er – igen og igen – fundet rester af sprøjtemidler, hormonforstyrrende stoffer og nu også det ikke-nedbrydelige og kræftfremkaldende PFAS i grundvandet. Også rester af pesticider, der aldrig har være tilladt at anvende i Danmark, ligesom glyphosat fra Roundup, sprøjtemidlet vi blev forsikret om aldrig ville kunne nå grundvandet, er fundet i vores vand. Eksperter udtaler til Ingeniøren, at problemet formodentlig kun bliver værre de kommende år. De anbefaler en rensning af det danske drikkevand. 

Regeringen har valgt at lukke øjne og ører for problematikken. "Skidt med danskernes sundhed", synes at være parolen. Emnet har ikke været på dagsordenen og kommer det formodentlig heller ikke før efter et valg. Ansvaret er smart nok lagt ud til kommunerne, alle ved jo, at de ikke ligefrem svømmer i penge og overskud, så en løsning her, ligger ikke lige for. Bare det at få konstateret graden af forurening i boringerne har taget alt for mange år, og gør det stadig. Måske har det noget at gøre med, at når det tjekkes, så lukkes boringerne som regel? Vi lukker mere end 100 boringer om året herhjemme. 

Efter min mening er det, med den viden vi har idag, direkte uansvarligt ikke at handle på dette område. Jeg har fuldstændig mistet tålmodigheden med politikerne i denne sag, her hersker populisme og penge desværre over folkesundheden. Jeg ønsker IKKE at lukke øjnene for dette kæmpestore sundhedsproblem og har derfor valgt at rense mit vand. Jeg har i mange år renset det via et keramisk filter, der fjerner cirka 99.9% af de skadelige stoffer. Det har jeg det personligt rigtig godt med og drikker trygt mit rensede vand. Det keramiske filter er ikke dyrt og ikke vanskeligt at anvende. Samme system kunne rense vores grundvand ligeså effektivt, bare i større målestok, før det sendes ud til alle os danskere. Skam jer ansvarlige politikere, at I ikke gør det allerede!

Du kan læse mere om mit keramiske filter HER

Du kan læse, like og dele artiklen 
Så rens da det vand

Dette er IKKE en reklame, men en serviceoplysning og videregivelse af mine egne personlige erfaringer. Jeg er uvildig og indgår ikke i monetære samarbejder med virksomheder.  

 
 

Kender du det glutenfri bageri H.U.G. - Helt Uden Gluten?

H.U.G.
 
Mette-Marie og Kathrine er to ildsjæle, der er med til at gøre livet let og lækkert for alle os, der lever glutenfrit - altså uden korn og glutenholdig mad. De har med deres skønne bageri H.U.G. - Helt Uden Gluten - skabt en oase og fyldt den med glutenfri lækkerier, brød og kager, der smager, så englene synger.

Jeg vil kalde de to skønne kvinder for glutenfri mesterbagere, og de har igennem årene udviklet et utal af fænomonale glutenfri opskrifter, der har hjulpet rigtig mange danskere. Bageriet H.U.G. holder til på Øster Farimagsgade i København, og jeg kan på det varmeste anbefale dig at slå et slag forbi det skønne bageri - og måske købe med til fryseren også. 
Du kan læse mere om H.U.G., deres udvalg og åbningstider HER
 
Mette-Marie og Kathrine er også repræsenteret og anbefalet i min seneste bog Gaven til maven, der netop peger på indtag af korn og glutenholdig mad, som en faktor i udviklingen af inflammation og irritabel tarm, som mere end en million danskere døjer med. Du kan læse mere om det herunder, hvor du også kan finde Gode glutenfri rejsetips til London og Rom samt Mette-Marie og Kathrines lækre opskrift på Glutenfri Abrikos galetter. 
 
H.U.G.
 
 

Gode, glutenfri rejsetips - London og Rom

Glutenfri rejsetips


De fleste rystede på hovedet, da jeg meddelte, at jeg skulle på glutenfri rejse til Rom. “Hvorfor lige Rom?” spurgte de. “Det er jo pizzaens, pastaens og focacciaens hjemland?” Det var da også med stor spænding, at jeg kastede mig ud i projektet, men til min store overraskelse erfarede jeg, at temmelig mange restauranter i Italiens hovedstad havde virkelig gode, glutenfri retter på menuen.

Italienerne har et generelt højt kendskab til cøliaki og gluten. Det viste sig også, at alle italienske børn rutinemæssigt testes for cøliaki og glutenallergi, før de fylder seks år. Det indgår i en helt normal helbredsundersøgelse. Der er også i Italien en stigende efterspørgsel efter glutenfri fødevarer, og supermarkederne har fine udvalg af glutenfri produkter. Faktisk var det at leve senza glutine i Italien en særdeles positiv oplevelse. Du kan læse mine bedste glutenfri anbefalinger fra Rom og London lige her 
Glutenfri rejsetips

 
 

Skønne, lette og glutenfri abrikos galetter

Abrikos galetter
 
Skønne, sommerlige og enkle glutenfri Abrikos galetter fra H.U.G. De smager helt fantastisk dejligt med is, flødeskum eller kokos flødeskum.
Du kan finde opskriften her
 
Her finder du min opskrift på de lækreste glutenfri kerneboller, der er lette at bage, og som er super gode at ha' i fryseren til sommerferiemorgener på terrassen.
Du finder opskriften her
Glutenfri kerneboller
 
glutenfri kerneboller
 
 

Glutenholdig mad fremmer inflammation i kroppens væv

 

Antiinflammatorisk levevis kan redde dit liv. Høje inflammationsniveauer i kroppen har bevisligt en finger med i spillet i udviklingen af langt de fleste af de sygdomme, vi danskere lider af. De betændelseslignende tilstande er med andre ord blevet en af de største trusler mod vores helbred, og en nyere svensk undersøgelse peger på, at det i mange tilfælde kan redde vores liv at spise mere antiinflammatorisk.

Inflammation opstår, når vores immunforsvar aktiveres som en del af kroppens helingsproces. Inflammation i sig selv er altså en naturlig reaktion i en afbalanceret krop. Problemet opstår, hvis denne balance forstyrres, så inflammationen ikke naturligt dæmpes igen; inflammation virker nemlig som benzin på et bål, når det gælder blandt andet opblussen af autoimmune sygdomme, hjertekarsygdomme og en lang række andre alvorlige sygdomme.

Noget af det, der for alvor kan sende inflammationsniveauerne i kroppen på himmelflugt, er at finde i vores kost, og én af de helt store – og desværre i denne sammenhæng oversete – syndere er glutenholdig mad. Langt flere af os end hidtil antaget ser nemlig ud til at reagere negativt på kostfibre eller komponenter i glutenholdig mad, og det er dårlige nyheder i en tid, hvor netop glutenrige fødevarer som hvede, rug og byg udgør en større og større del af mange danskeres kost. 

Inflammation er i dag en af de største trusler mod vores helbred, og glutenholdig mad er én af de faktorer, der for alvor kan få inflammationen til at blusse op. En glutenfri og antiinflammatorisk levevis er dermed et af dine mest virkningsfulde våben i kampen for at beskytte dit helbred og optimere din sundhed.

 
Interesseret? Så kan du finde al den seneste nye viden indenfor området, krydret med de lækreste opskrifter, som gør dine glutenfri valg lette og velsmagende. Læs med i min seneste bog Gaven til maven HER (vejl. udsalg kr. 300,-)

 
 
 

Sommerlige, sunde is

 
Mangois
 
Skønne, sunde og læskende Mango is eller bær is på pind. De hjemmelavede ispinde smager fantastisk dejligt, og kan også tilberedes med andre bær og frugter. Kun fantasien sætter grænser. Ved selv at lave dine is af gode og rene råvarer, sikrer du dine kære is uden tilsat sukker og uden mærkværdige e-numre.
Du finder opskriften her - også på dem med jordbær og hindbær.
Mangois på pind
 
 
 
 

Mættende frokostsalat

Mættende frokostsalat
 
Skøn, mættende frokostsalat med grønsager og æg. Læg mærke til blommernes farve. Sådan ser økologiske æg ud, der er lagt af høns, der har et godt hønseliv.Opskriften her

Agurkesalat med melon

Agurkesalat med melon
 
Skøn, velsmagende og enkel agurkesalat med melon. En rigtig sommer tilbehørsret, der passer til såvel vegetar- som kødretter. 
Du finder opskriften her

Den bedste sommeromelet

sommeromelet
 
Her får du opskriften på den absolut bedste og mest fluffy sommer omelet. Wow, den er god, og tricket er æg fra økologiske høns, der lever et godt hønseliv - læg mærke til farven på blommerne - og det andet trick kan du finde i opskriften her
 
omelet
 

Sommer gazpacho

gazpacho
 
Der er en årsag til, at denne kolde suppe er spaniernes favorit om sommeren. Den er delikat i smagen, super sund og svalende dejlig. Prøv den skønne spankse tomatsuppe til frokost eller forret en dag her i sommerferien.
Du finder opskriften her
 
gazpacho
 

Sund og sanselig sommermad
 
Fik du set webinaret Sund og sanselig mad i en krisetid, som vi sendte fra min have i sidste uge? Hvis ikke, så kan du se med og lade dig inspirere til sunde, sommerlige og billige middagsretter lige HER
 
Vi sender igen fra min have den 9. august, hvor du kan hente masser af ideer til sunde madpakker til både børn og voksne. Tilmeld dig og vær med, det bliver både informativt og hyggeligt, og så er det helt gratis. Tilmeld dig HER
 
Skulle du også have lyst til at følge med i tilblivelsen af min nye bog, i drivhusets og havens afgrøder samt i tilblivelsen af nye retter og andre hyggelige tiltag, så er du SÅ velkommen her på Instagram
 
Følg gerne min side her på Facebook
 
Skulle du have spørgsmål eller blot savne viden eller inspiration til sunde og lækre opskrifter, så husk at du kan søge i mere end 1800 artikler og opskrifter lige her på Madforlivet 

Har du venner eller familie, som du tænker også kunne have interesse i Madforlivet nyhedsbrev, så er de mere end velkomne. Nyhedsbrevet er helt gratis og de kan tilmelde sig lige HER
 
Jeg ønsker dig og dine en rigtig dejlig og hyggelig ferie i solskin og glæde
Anette