Godmorgen, denne udgave af Mad for livet handler om den vigtige Vagusnerve, der blandt andet står for signalleringerne imellem tarm og hjerne. Vagusnerven kan let blive klemt eller komprommiteret, og det alene kan faktisk være årsag til en lang række symptomer. Jeg har oplevet det på egen krop, og det tog mig mange år efter en trafikulykke at finde årsagen til mine mange symptomer og ændringer i fordøjelsen. Jeg fik hjælp af en osteopat og det vakte min interesse for denne vigtige hjernenerve, der har stor og omfattende betydning for vores velbefindende. Du kan læse mere om den vigtige Vagus nerve herunder.
 
Der kan være adskillige årsager til irritabel tarm, og vi kigger nærmere på den seneste nye forskning, der fortæller, at vi ikke skal tage let på symptomer fra tarmene. Det er faktisk her vores sundhed sidder, og uro, oppustethed eller smerter kan være tegn på, at noget ikke er, som det skal være. Komponenter fra maden kan tirre tarmene og måske desværre også trigge immunforsvaret på en uheldig måde eller gøre tarmslimhinden lettere gennemtrængelig for giftstoffer, affald og sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Du kan læse mere herunder, og endnu mere i min bog Gaven til maven, der lige nu er på tilbud hos Saxo.   
 
Vidste du, at gulerødder er supersunde og gode for tarmsundheden. Det kan du læse meget mere om her, og hvis du er fan af de lækre, sprøde rødder, så får du også en række helt fantastiske opskrifter med gulerødder. Det er både gulerodssmoothie, gulerodsbøffer, suppe med gulerødder, bagte gulerødder og den lækreste gulerodskage, der bare smager. 
 
Jeg håber, at du og dine får glæde af denne udgave af Madforlivet nyhedsbrev og de mange vidensmættede artikler og sunde opskrifter, der i denne uge blandt andet også byder på en skøn Tarm Booster smoothie. Ønsker jer alt godt og god læselyst. 
 
Anette    
 
 
 

Tarmgod smoothie

 
Tarm Booster Smoothie

Tarm Booster Smoothie giver supernæring til din tarm og fordøjelse, da den er fyldt med sunde næringsstoffer og fibre, der er guf for den vigtige tarmbiota. Tarm booster Smoothie er både børnevenlig, velsmagende og så kan den fryses ned og serveres som sunde ispinde. Vælg økologiske ingredienser, så sikrer du flere sunde næringsstoffer. 
Du kan finde opskriften HER
 
 
 

Hvad er Vagus nerven?

 
Hvad er Vagus nerven?
 

Vagusnerven er den vigstigste af vores hjernenerver. Den hedder også den 10. hjernenerve,  og den kommer ud ved kraniekanten af et lillebitte hul i bunden af kraniet. Vagusnerven kontrolllerer det parasympatiske nervesystem og vores fordøjelse. Bliver nerven klemt eller beskadiget som fx. ved fald, trafikulykker, whiplash eller andet, så vil du og dine indre organer have vanskeligt ved at slappe af, og mange oplever udfordringer med deres fordøjelse. 

Sammenklemning eller beskadigelse af Vagusnerven kan også ofte forklare nakkesmerter øverst i nakken samt hovedpine bagerst i hovedet. Derudover fører en gren af nerven ned til stemmelæberne, så hæshed er også et forventeligt og hyppigt symptom på irritation af nerven. Reflux (tilbageløb af syre i spiserøret) vil som et eksempel irritere vagusnerven, og det kan også afføde konsekvenser som nakkesmerter, hovedpine og hæshed. 

Vagusnerven faciliterer signalerne fra din tarmbiota til hjernen, og derfor er det væsentligt, at den vigtige vagusnerve er fri og kan fungere ubesværet. Mange mennesker oplever en klemt vagusnerve, muligvis uden at vide, hvad det er, der er galt.

En Vagusnerve, der er klemt eller fanget i arvæv og spændinger vil ofte miste en del af sin fleksibilitet og bevægelighed, og det vil kunne gi' såvel fordøjelsesbesvær som andre gener.  Som sagt er det hyppigt efter fald, trafikuheld, whiplash eller andet, at nerven kompromitteres, men den kan frisættes hos en dygtig osteopat og vedligeholdes via daglige øvelser. 
Du kan læse mere om Vagusnerven her
Vagusnerven og stress

 
 

Din 3. hjerne og vagus

Fordøjelsen - din 3. hjerne

Nyere forskning har dokumenteret, at der foregår en betragtelig og konstant vekselvirkning af signaler imellem hjerne og tarm, således også fra tarmens bakteriebiota til hjernen. Denne forbindelse kaldes Mave-hjerne-aksen. Vagusnerven faciliterer signaleringsprocesserne i denne forbindelse. Sammensætningen af dine tarmbakterier ser ud til at være helt afgørende for dit helbred og humør samt for udvikling af sygdom eller sundhed.

De indledende forskningsresultater indenfor dette område var på mus, og her fandt forskerne, at mus, der ikke havde en bakteriebiota, altså bakteriefri mus, havde markant lavere niveauer af serotonin i hjernen. En sådan tilstand forbindes også med depression. Andre forskere påviste, at nogle former for bakterier fra mad, var gavnlige for produktionen af serotonin blandt mus. Atter andre forskere fandt, at normale mus udviklede depressionslignende symptomer efter at have fået en fæces transplantation fra et menneske med depression. Det åbnede for alvor forskernes øjne for, at tarmbakterier har betydning for vores følelsesmæssige tilstand, og dette område spås at få afgørende betydning for vores behandling af psykiske lidelser i fremtiden. I dag findes der heldigvis forskning, der utvetydigt peger på, at netop disse aspekter bør inddrages aktivt i behandlingen af blandt andet depression.
 
 
Din fordøjelse er er således uløseligt og intimt forbundet med din hjerne, og såvel Vagusnerven som kvaliteten af din tarmbiota har betydning.  
Du kan læse hele artiklen her
 
 

De værste tarmskurke
 

Lider du af irritabel tarm, oppustethed eller andre fordøjelsesudfordringer, så velkommen i klubben af mere end en million danskere. Der kan være adskillige årsager til irritabel tarm, som du fx. kan læse ovenfor, men rigtig mange føler sig også hjulpet af helt ny forskning, der viser, at det for mange kan skyldes et højt indtag af glutenholdig mad, vanskeligt fordøjelige proteiner, fibre eller kulhydratforbindelser som eksempelvis fruktaner? 

At lide af irritabel tyktarm er stadig den dag idag lettere tabubelagt, og tarmproblemer er bare heller ikke det mest charmerende samtaleemne. Derfor er det også befriende at kunne hente effektiv hjælp i min seneste bog Gaven til maven, hvor forskere fra hele verden bidrager med deres viden og har et oprigtigt ønske om at hjælpe med årsagen til generne. 

Diskussionen om, hvad korn gør ved os, er ikke blevet mindre vigtig af, at disse forskere har indkredset flere og flere komponenter i korn, som kan tirre tarmen og måske desværre også trigge immunforsvaret på en uheldig måde eller gøre tarmslimhinden lettere gennemtrængelig for giftstoffer, affald og sygdomsfremkaldende mikroorganismer. For så kan man jo frygte, at vi ikke ”bare” taler om luft i maven, forstoppelse, diarre og andre symptomer, som kan være ufattelig generende, men ikke anses for decideret farlige. Så handler det også om øget risiko for mere alvorlige og måske livstruende sygdomme, herunder autoimmune sygdomme hos dem, der er genetisk sårbare.

Professor Oluf Borbye Pedersen, som jeg i forbindelse med udgivelsen af Gaven til maven diskuterede tarmsundhed med for øjnene af over 10.000 mennesker under et streamet arrangement på Politikens Forlag og med Saxo.com som medværter, er især bekymret for proteinerne i korn. Glutenproteinet har vi kendt til længe, men nu er også en række andre potentielle banditter havnet i forskernes søgelys. De fleste findes i de samme korn som gluten, nemlig hvede, rug og byg. Men nok især mest i hvede. 

Du kan se showet med professor Oluf Borbye Pedersen og Anette Harbech Olesen HER 
Du kan læse hele Karen Lyagers artikel HER

 
 
 

SUPER TILBUD på GAVEN til MAVEN

 
Gaven til maven
 
Har du også lyst til at vide mere om, hvordan du kan forbedre din fordøjelse helt naturligt, så benyt dig af Saxo's tilbud og læs meget mere om den seneste nye forskning og lad dig friste af de lækreste opskrifter HER

Hører du også til gruppen af næsten en million danskere, der lider af irritabel tarm, oppustethed, mavesmerter, diarré eller forstoppelse, træthed, ledsmerter eller eksem, så kan du hente hjælp i bogen Gaven til maven.
 
Nyere forskning peger på, at noget i maden kan være skurken. Korn som hvede, rug og byg kan nemlig udfordre din fordøjelse i et langt større omfang, end man hidtil har anslået. Ikke nødvendigvis på grund af deres indhold af proteinet gluten, der er kendt for at være en ballademager, men også fordi visse kostfibre og andre komponenter i korn kan genere tarmen, blandt andet hos den cirka en million danskere, der lider af irritabel tarm. 
 
Vil du vide mere, så benyt dig af Saxo's tilbud på min bog Gaven til maven lige HER
 
 

Gulerods smoothie

 
Gulerods smoothie

Delikat, cremet og let smoothie, og samtidig den perfekte måde at indtage gulerødder på. For at optage flest muligt af gulerøddernes gavnlige næringsstoffer, så er det en god ide at blende gulerødderne og kombinare dem med lidt godt fedt. Det kan være fra et surmælksprodukt eller mandelmælk som her, men det kan også være fra en god ekstra jomfruolie. Gulerødderne til denne smoothie er dampet let, for det giver en cremet og lækker smoothie, men du behøver det ikke. 
 
 

Gulerodsbøffer

 
Gulerodsbøffer
 
Denne opskrift på vegetariske gulerodsbøffer er intet mindre end et hit. Gulerodsbøfferne er udviklet af min gode veninde, madskribenten Kirsten Skaarup, og kender du ikke Kirstens grønne univers, så kan jeg varmt anbefale dig at kigge forbi hendes hjemmeside, Kirsten Skaarup. Disse gulerodsbøffer kan meget vel gå hen at blive jeres favoritter, ligesom de er blevet det her hos mig. Jeg kan kun sige prøv dem…
Du kan finde opskriften her 

Gulerodsbøffer  
 
 

Gulerødder er superfood for tarmene

 
Gulerødder er superfood for tarmene
 

Et studie med gulerødder understøtter formodningen o, at indtag af gulerødder i forskellige farver kan forebygge tarmkræft hos rotter.

Det er blandt andet stofferne falcarinol og falcarindiol i gulerødder, der forstærker hinandens evne, og dermed effektivt kan modvirke kræftceller i tarmen. Forskerne bag studiet vurderer, at indtag af gulerødder, med indhold af falcarinol og falcarindiol, potentielt vil kunne reducere forstadier til kræft i tyktarmen med op til 83 procent. Forsøgene på rotter viste med stor tydelighed, at indtag af gulerødder effektivt kunne forebygge og reducere tarmkræft blandt rotter.

Nok så interessant viser det seneste studie, at gulerødders potentielt kræfthæmmende virkning formodentlig skyldes deres evne til at hæmme inflammation (betændelse) i tarmen. Høj grad af inflammation spiller en rolle, også i forhold til udvikling af kræft.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Nutrients, og den potentielt kræfthæmmende effekt af falcarinol og falcarindiol, isoleret fra gulerødder, viser, at den kræftforebyggende effekt afhænger af gulerøddernes koncentration af falcarinol og falcarindiol. Jo højere dosis, des større effekt. Faktisk var der markant større kræfthæmmende effekt ved doser, der svarer til 4-6 gulerødder per dag for et menneske, såfremt altså at stofferne falcarinol og falcarindiol virker ligeså effektivt på mennesker som på rotter. Og det bliver næste fase af de interessante gulerodsstudier, at se nærmere på, om de positive resultater i kliniske forsøg kan overføres til mennesker med høj risiko for udvikling af tarmkræft.

Gulerødder er desuden rige på fibre og carotener, men husk at købe de økologiske gulerødder. De er ikke alene fri for uønsket kemi, de indeholder også flere næringsstoffer end konventionelle gulerødder, og så smager de bedre. Stofferne falcarinol og falcarindiol findes udover i gulerødder også i persille, selleri, bladselleri og i ginseng.

Gulerødder indtages bedst let tilberedte, dampede, bagte eller svitsede og allerbedst i selskab med en god økologisk ekstra jomfruolivenolie. 
Du kan læse hele artiklen her
Gulerødder og tarmkræft 
 

 

 
 

Let aftensmad: Bagte rodfrugter med cremet dressing

 
Bagte rodfrugter
 
 

Bagte rodfrugter er noget så nemt at lave, også til flere dage ad gangen, og denne version med krydderurter og hummus passer både til lidt let aftensmad, men også som en lækker frokostret. De fleste børn kan lide bagte rodfrugter, og derfor er det en god ide at lave denne ret engang imellem, for den tilfører fibre og næring til både din og dine børns maver. Med bagte rodfrugter og hummus har du nem mad til travle dage. Du finder opskriften her 
Bagte rodfrugter med hummus

 
 

Porresuppe med gulerødder

Porresuppe
 

Denne skønne porresuppe med selleri og gulerødder er ikke bare sund, den smager også fantastisk godt. Du kan sagtens servere denne suppe for familien med et stykke godt brød til. Suppen kan også fryses, så der er nem mad til travle dage. Se her
Porresuppe med gulerødder

Gulerodskage

Gulerodskage
 
Kan du også lide gulerodskage, så finder du opskriten her på den allerbedste af slagsen her. Den smager virkelig godt, og den er smuk og glutenfri. Du kan servere den både til hverdagshygge og fest. For så flot her kan den se ud. 
Du finder opskriften her

Gaven til maven
 

Har du også lyst til at vide mere om fordøjelsen og hvordan du slipper for oppustethed og luft i maven, så kan du benytte dig af Saxo's super tilbud på min bog Gaven til maven lige HER
 
Skulle du også have lyst til at følge med i tilblivelsen af min kommende bog, i drivhusets og havens afgrøder samt i tilblivelsen af nye retter og andre hyggelige tiltag, så er du SÅ velkommen her på Instagram
 
Følg gerne min side her på Facebook
 
Skulle du have spørgsmål eller blot savne viden eller inspiration til sunde og lækre opskrifter, så husk at du kan søge i mere end 1800 artikler og opskrifter lige her på Madforlivet 

Har du venner eller familie, som du tænker også kunne have interesse i Madforlivet nyhedsbrev, så er de mere end velkomne. Nyhedsbrevet er helt gratis og de kan tilmelde sig lige HER
 
Jeg ønsker dig og dine rigtig dejlige dage
Anette