I denne udgave af Madforlivet nyhedsbrev skal vi tale kvindesundhed. Hvorfor ældes vores hud hurtigere end mænds? Hvorfor svækkes vores knogler hurtigere, hvorfor er vitaminer og mineraler livsvigtige, og hvad kan vi gøre for at styrke os som kvinder helt naturligt? Alt det og meget mere kan du  læse om herunder og få gode råd til. 
 
Heldigvis tyder meget på, at der nu endelig kommer fokus på kvaliteten af det calcium med D vitamin, som langt de fleste kvinder indtager på anbefaling af lægen eller får automatisk på plejehjemmene. Et helt nyt studie slår nemlig endeligt fast, at indtag af calcium carbonat over længere tid øger risikoen for hjertesygdom og hjerteinfarkt markant. Jeg har skrevet om dette emne i mere end ti år, og er derfor selvsagt glad for dette nye studie, der slår fast, at der kan være sundhedsmæssige udfordringer ved at indtage calcium carbonat hver dag. I øvrigt er magnesium om muligt vigtigere for knoglesundheden end calcium, men formen de indtages i er det allervigtigste. Du kan læse mere herunder. 
 
Jeg kender ikke en eneste kvinde, der ikke er optaget af sin vægt. Enten er den for høj eller også er den for lav. Vores kloge professor i folkesundhed Thorkild I. A. Sørensen har forsket i overvægt og fedme det meste af sit liv, og han har nogle temmelig kloge resultater og betragtniner. Dem kan du også læse om herunder. 
 
Onsdag den 1. februar kan du deltage i endnu et LIVE webinar omkring min bog Spar & spis, denne gang om, hvordan du laver sund og grøn mad, der smager. Jeg får besøg af professor og forsker Ole G. Mouritsen, der er Danmarksmester i smag, og du kan være med og høre meget mere om umami med mere, og hvorfor det er så vigtigt med smagen, særligt når du tilbereder grønsagsrige retter. Link til tilmelding herunder eller HER
 
Du finder også en række lækre opskrifter i nyhedsbrevet, og har du familie eller venner, der kunne være interesseret i dette nyhedsbrev, så kan de tilmelde sig Madforlivet nyhedsbrev lige her og dermed blive opdateret om alt det seneste nye.

Indtil da, ønsker jeg jer allesammen en dejlig og hyggelig uge
 
Anette    
 
 
 

Knogle Booster smoothie

Knogle Booster smoothie


Forkæl dig selv og dine knogler med denne top sunde og lækre smoothie. Den er livgivende og velsmagende og indeholder masser af sunde grønsager, fibre og næringsstoffer, og de optages mest effektivt i denne blendede form. Du kan let tilsætte collagen. 
Du finder opskriften her 
Knogle Booster smoothie 

 

 

Lad os tale kvindesundhed...

 
Lad os tale kvindesundhed
 
Har du nogensinde tænkt over, at mænd og kvinder ældes forskelligt? Det skyldes blandt andet, at der er ganske stor forskel på mænds og kvinders hud. Det opleves ofte som, at vi kvinders hud rynker og ældes hurtigere end mænds, hvilket er lidt irriterende.
 
Strukturen i huden er forskellig, selve opbygningen af hudlagene bevirker, at mænds hud er stærkere, tykkere og dermed rynker og ældes langsommere end kvinders. Mænd hud er for eksempel cirka 20% kraftigere end kvinders og indeholder også langt flere fedtceller og mere collagen.
 
Kvinders hud er mere fleksibel og dermed også svagere i strukturen, og så bliver vores hud også markant tyndere og indeholder mindre fedt, når vi går i overgangsalderen. Det betyder, at den lettere rynker og kan blive slap. Forskellene skyldes strukturen, men også forskellig hormonel aktivitet, der for mænds vedkommende skyldes det mandlige kønshormon testosteron, og for kvinders østrogener.  
 
Huden er kroppens største organ, og den har behov for tilstrækkeligt med væske og sundt fedt for at kunne næres og holde formen. Faktisk er noget af det bedste du kan gøre for din hud at holde den hydreret med cirka 1 ½ - 2 liter rent vand hver dag. Suppler med sunde fedtsyrer som hørfrøolie, fisk, nødder, kerner og ekstra jomfruolivenolie og suppler med bær, der er rige på antioxidanter. C vitamin indholdet i for eksempel jordbær eller havtorn er højere end i grapefrugter, og da jordbær og hindbær desuden indeholder stoffet ellagsyre, så kan disse bær faktisk virke foryngende på huden.  
 
Det kan også være en god ide som kvinde hver dag at tage et tilskud af collagen, 
du kan læse mere om collagen HER
 
collagen
 

Lad os tale knoglesundhed

 
Knoglesund - hele livet
 
Flere og flere danskere får diagnosen osteoporose. Det er en inflammatorisk sygdom, der rammer alt for mange af os over 50 år. Heldigvis er der mulighed for selv at gøre en indsats i relation til at optimere knoglesundheden og dermed vende denne udvikling. Målet er at undgå invaliderende knoglebrud og i stedet være i stand til at nyde voksenlivet og alderdommen i aktivitet og glæde. Det kan lade sig gøre, det kræver blot, at vi sætter os ind i, hvilke parametre der virker knogle-opbyggende, og hvilke, der virker lige modsat, og så leve efter det. 

Vores knoglemasse er ikke statisk. Den udvikler sig konstant – nedbryder og genopbygger – og de gode nyheder er derfor, at der er en del, vi selv kan gøre for at stimulere dannelsen af nyt knoglevæv og dermed forebygge osteopeni og osteoporose. De mindre gode nyheder er, at vi mister knoglemasse med alderen. Derfor må vi holde os i gang, sørge for god mad og målrettet bevægelse, ligesom motion kan gøre underværker. 

Efter 50 års alderen kræver det for de fleste kvinder, at vi tilfører de rette knogleopbyggende mikro-næringsstoffer. Her skal du være opmærsom, for de fleste indtager KUN calcium med D vitamin, og det ofte i form af calciumcarbonat, der er calcium af allerværste og vanskeligt optagelige slags. Det kan få alvorlige konsekvenser at indtage over længere tid, og det kræver alt, alt for høje doser. Desuden er magnesium om muligt endnu sundere for knoglesundheden end calcium, derfor spis ALDRIG calcium uden også at tage magnesium, og formen har kæmpe betydning for optageligheden og anvendelsen. Det kan du læse mere om herunder.

Vores knoglesundhed er under pres. Vi sidder for meget og spiser måske heller ikke optimalt. Vi må derfor nødvendigvis tilegne os viden om, hvilken mad, hvilken motion og hvilke næringsstoffer, der kan hjælpe os med at bevare eller genoprette sunde knogler – hele livet.

Jeg har samlet al denne viden i en e-bog. Læs med her i e-bogen og lad dig inspirere til delikat, knogleopbyggende mad og skræddersyet motion. Du finder også afsnit om ny forskning, erfaringer og andre naturlige tiltag til at forblive Knoglesund – hele livet.
Du kan downloade e-bogen HER

 

Kender vi den egentlige årsag til overvægt?

 
Kender vi den egentlige årsag til overvægt?


De fleste kvinder kender til det at føle sig for stor eller tyk, men overvægt er en kompleks størrelse, og at vi bare kan tabe os, hvis vi spiser mindre og motionerer mere, er en sandhed med modifikationer. Rigtig mange – nogle mener mere end 90% – ender nemlig med at tage det hele på igen. Fedme kan have langt mere komplekse årsager, heriblandt et samspil mellem arv og gener. Forskere mener desuden, at usikkerhed og utryghed også kan være udløsende faktorer. Og måske grundlægges disse allerede, inden vi bliver født.

Social usikkerhed og utryghed kan påvirke kroppen til at opbygge reservelagre af energi, som kan sætte sig som ekstra vægt på vores sideben. Det er en af de teser, som den danske fedmeforsker, Thorkild I.A. Sørensen, arbejder med.

Thorkild I.A. Sørensen er en af verdens førende forskere indenfor fedme. Han er professor og leder af Det Nationale Danske Fedmeforskningscenter, DanORC, og har siden 1969 utrætteligt jagtet nøglen til at forstå overvægtens væsen til bunds. Han har for flere år siden gjort op med fordommen om, at overvægt udelukkende skyldes dovenskab og overspisning og tilskyndet til, at vi får gjort endeligt op med ”Luk munden og let røven”-fordommen, som i alt for mange år har stigmatiseret mennesker, der døjer med overvægt.

Sammen med internationale kolleger har den danske forsker afdækket, at overvægt ikke opstår pludseligt, men typisk udvikles gennem en lille tilvækst over mange år. De har også fundet ud af, at vores fedtceller er omgivet af nervetråde. Dermed kan hjernen sende beskeder ud til hver eneste fedtcelle i kroppen, og selv en lille ubalance i disse celler kan forårsage en stor overvægt over tid.

Forskeren mener, at årsagen skal findes i en fjern fortid, hvor menneskets overlevelse afhang af relationer. Hvor mad var noget, som jægere og samlere måtte samarbejde om at skaffe til huse, og hvor manglen på sociale relationer derfor udgjorde en risiko for ikke at kunne få mad. For at beskytte sig selv, udviklede mennesket evnen til at opbygge et reservelager af fedt, som kroppen kunne tære på i en nødsituation. Sammen med en række internationale kollegaer mener den danske fedmeforsker, at det stadig er dette forhold, der gør sig gældende, når mennesker i dag er overvægtige: Når vi er socialt utrygge, beskytter kroppen sig ved at lagre fedt. Dyr gør i øvrigt det samme; er der udsigt til en vinter med knaphed på mad, spiser de på forhånd.

Teorien om, at usikkerhed kan resultere i overvægt, underbygges af historien. I USA så man en fedmeepidemi efter at Ronald Reagan tiltrådte som præsident og afskaffede en række velfærdsordninger og skabte usikkerhed blandt mange borgere. Og igen i Storbritannien, da Margaret Thatcher forringede flere af landets sociale støtteordninger. Men også herhjemme ser utrygheden ud til at spille en rolle for udviklingen af overvægt. To fedmebølger i historien ser nemlig ud til at udspringe fra børn født i skyggen af 2. verdenskrig. Eller rettere: Fra deres forældre, som har levet under utrygge og usikre forhold som følge af krigen.

Forskningen antyder, at stressende begivenheder helt op til 12 måneder før undfangelsen kan sætte sig i mænds sædceller og kvinders æg og via generne forårsage overvægt senere i livet hos de endnu ikke-undfangne børn. Kimen til overvægt ser altså ud til at blive lagt, allerede inden vi bliver født. Der er dog stor forskel på, hvor følsomme vi er overfor disse genetiske påvirkninger, og det arbejder forskerne stadig på at forstå. Vi mangler også at blive klogere på, hvad det præcist er, der sker i hjernen, når vi rammes af utryghed.

Selvfølgelig har omfanget af raffineret og forarbejdet mad samt fast-food, som vi spiser i højere og højere grad, også betydning, men den stigmatisering, der foregår i dag af mennesker, der vejer for meget, må og skal høre op, for vores adfærd risikerer at forværre problemstillingen. Tak til Thorkild I. A. Sørensen for hans forskning, som jeg glæder mig til fortsat at følge. Den åbner op for en større forståelse og dermed helt nye vinkler og perspektiver og giver samtidig håb om nye muligheder for at forebygge og behandle fedme og overvægt. Du kan læse hele artiklen her 
Kender du den egentlige årsag til overvægt?

 

Vælg de rette byggesten

Vælg de rette byggesten
 

Vitaminer og mineraler er livsvigtige, og når vi ved, at bl.a. mangel på C vitamin kan føre til skørbug, at mangel på B1 vitamin giver beri-beri og at mangel på D3 vitamin og selen kan føre til en lang, lang række sygdomme, så forekommer det uforståeligt, at landets professorer og medarbejdere indenfor sundheds-væsenet ikke lærer om og anerkender netop mikronæringsstoffernes enorme betydning, så de kan inkludere disse forholdsvis prisbillige stoffer i deres anbefalinger i en ordentlig kvalitet?

Lad mig give et eksempel. Sundheds-styrelsen har anbefalet følgende på deres hjemmeside: ”Ældre over 70 år, plejehjemsbeboere samt personer i øget risiko for knogleskørhed anbefales et dagligt tilskud på 20 mikrogram (800 IU) D-vitamin og 800-1000 milligram calcium for at forebygge knoglebrud.”

Der er for mig at se en række problemer alene i de få liniers anbefalinger:

1. Indtag af kalktilskud alene og i de doser og former, som her anbefales, har vist sig at kunne øge risikoen for udvikling af hjertekarsygdomme (referencer klik på link nederst).
2.Den anbefalede calcium dosis er efter min mening meget høj, formodentlig fordi der anbefales calcium carbonat. Calcium carbonat er uorganisk calcium, der svarer til pulveriseret tavlekridt. Det er billigt og har en meget lav optagelighed. Derfor de høje  doser. Læs mere om, hvilke kalkdoser fx. en elefant har behov for hver dag HER
3. Magnesium er om muligt vigtigere for knoglesundheden end kalk. Der anbefales ikke magnesium (for yderligere info klik på link herunder).
4. K2 vitamin er særdeles vigtigt, også for knoglesundheden, hvorfor kalktilskud altid bør indeholde D3 vitamin og K2 vitamin og bor.
5. Det er så heller ikke kun ældre over 70 år, der har behov for et dagligt tilskud af højkvalitets vitaminer og mineraler. Det har mange af os, primært fordi vi får for få næringsstoffer igennem vores mad, og fordi den måde vi lever på, med alderen kan dræne os for vitale mikronæringsstoffer.

Indtag af organisk, food state eller organisk bundet calcium og magnesium har betydeligt højere optagelighed, hvorfor dosis kan reduceres, og risikoen for udvikling af sygdom i forbindelse med indtag mindskes. Personligt tager jeg flg. hver dag:

Nature's Own CoQ10 multi 1 stk
Nature's Own Bone support 3 stk     
(1 morgen + 2 nat)
Pharma Nord Q10 100 mg 1 stk
Pharma Nord selen & zink 1 stk
Nordfolk (Zooca) 2 stk 

(for de fleste giver kombinationen af multi og Bone support tilstrækkeligt D3 vitamin, K2 og bor etc., men nogle kan have gavn af ekstra om vinteren. Ønsker din mand også vitaminer, så er disse fine, smen udskift Bone support med magnesium).
Du kan læse meget mere i e bogen, og du kan finde referencer HER

 

Lidt om overgangsalder

Melatonin
Der sker store forandringer i kvindekroppen omkring 50 års alderen, når vores østrogenniveauer falder, vores menstruationer ophører og vi dermed også ophører med at kunne få børn. Vi kalder denne fase for overgangsalderen. 

Udover de følelsesmæssige udfordringer denne forandring kan medføre, så oplever mange kvinder også fysiske symptomer i form af blandt andet hedeture, vægtøgninger, humørforstyrrelser og dårlig søvn. 

En ny undersøgelse foretaget af en international gruppe forskere viser, at kvinder i overgangsalderen formodentlig vil kunne drage fordel af tilskud af melatonin. Dette signalstof ser ud til at kunne lindre nogle af de ubehagelige symptomer, der kan opstå i forbindelse med overgangsalderen. 

Melatonin spiller en overodnet hormonel rolle, og forskerne bag denne undersøgelse antyder, at det kan være et drastisk fald i kvindernes melatonin niveuaer, der medvirker til udvikling af disse symptomer. Derfor indikerer dette studie, at ren melatonin (ikke depot), givet til kvinder i overgangsalderen som tilskud til natten, ikke kun vil kunne hjælpe til en bedre nattesøvn, men muligvis også kan have humørforbedrende og beskyttende effekter. 

Forskerne bag studiet slår fast, at der er behov for yderligere forskning, men at noget tyder på, at melatoninbaseret terapi til kvinder i overgangsalderen i doser på 0,5-2 mg til natten, vil kunne afhjælpe flere symptomer i forbindelse med overgangsalderen.

Melatonin er receptpligtigt i Danmark, men danske læger kan nu også udskrive ren melatonin (husk, det må ikke være depot) i doser på 2 eller 3 mg. Det er også helt lovligt at købe ren melatonin hjem til eget forbrug i 3 mdr. fra EU lande, hvor det er godkendt som kosttilskud. 

Du kan læse meget mere om melatonin i min bog Søvnhormonet melatonin, som du kan købe som e-bog - KUN IDAG på tilbud til 1/2 pris KUN 49,- HER
 

 
Melatonin
 

Kender du Empelvic? genialt til træning af bækkenbunden

 
Empelvic
 
Vores bækkenbund er fantastisk. Den er som en muskelhængekøje for underlivsorganerne, og den er både fleksibel og reagererende på såvel vejrtrækning som berøring, helt fra  fødslen. I takt med at vi bliver ældre, bliver bækkenbunden mere ufleksibel og den kan miste sin elasticitet. Det gælder for de fleste mennesker, især efter fødsler, sygdomme, aldring eller stressende situationer. Derfor er det en god ide aktivt at holde sin bækkenbund i form ved at strække den og træne den. Det kan du gøre let og ukompliceret ved at træne med Empelvic metoden. Det er en enkel og ukompliceret måde at hjælpe din bækkenbund til at genvinde elasticiteten.
 
Det er jordmoder Gry Senderovitz og gynobs fysioterapeut Micha Grøn, der sammen med bandagist Thomas Borregaard og iværksætter Michael Severinsen, der har udviklet Empelvic. De oplevede i deres praksis, at alle kvinder med fordel kunne træne bækkenbunden, men næsten alle var i tvivl, om de gjorde det rigtigt. Så blev puden til,  for pludselig kunne de "vise" kvinderne knibet på egen krop og kunne guide dem i afspændingen, som er mindst lige så vigtig. Mange inkontinente kvinder har også fået hjælp af puden. Efter få ugers brug af Empelvic, holdt de op med at dryppe ved hop, host og nys. Mænd har også en bækkenbund og den har været nærmest fortiet trods det, at man ved prostataproblemer og rejsningsproblemer, har kæmpe glæde af bækkenbundsøvelser. Derfor er der også  en mandepude. 
 
Jeg har personligt brugt Empelvic i et stykke tid, og jeg må sige, at jeg er begejstret. Der er styrke og positivitet i at vide, at du så let og ukompliceret kan genoptræne bækkenbundens muskler og dermed dine reflekser med Empelvic metoden. Empelvic bruger den lille pudes lette tryk til at kontakte hjernen og nervesystemet, så du, uden at overanstrenge musklerne, kan genfinde bækkenbundens reflekser og fleksibilitet.

Empelvic findes til både mænd og kvinder. 
Du kan købe Empelvic HER

BRUG KODEN "GENIALT", SÅ FÅR DU 20% RABAT 
 
Fysioterapeut Marianne Fischer skriver om sine erfaringer med Empelvic:
Min erfaring som fysioterapeut er, at for kvinder der har brug for at genfinde forbindelsen med deres bækkenbund, så er Empelvic metoden tæt på genial. Vi ved at nedsat funktion af bækkenbunden ( som en del af core muskulaturen ) kan give problemer med inkontinens, smerter i området, forringet støtte af underlivsorganerne, forringet sexliv mm. Bækkenbundstræning handler om at kunne aktivere ( spænde ) sin bækkenbund samt at afspænde. Samtidigt er det vigtigt at af- og opspænding foregår i samarbejde med vejrtrækningen og kroppens øvrige bevægelser. Ved at sidde på den specialdesignede pude får man direkte feedback til hjernen om hvilke muskler og strukturer, man skal arbejde med, mens man laver bækkenbundsøvelserne - det er smart !!
 

Sundheds smoothie

Sundheds smoothie

Skøn og sund smoothie, fyldt med næring og smag. Du kan drikke Sundhedssmoothien med det samme, du har blendet den, eller tage den med på farten og nyde den som mellemmåltid eller efter træning. Du kan finde opskriften her
 

Hjemmelavet body scrub

hjemmelavet skrubbecreme
 
Prøv en hjemmelavet Body-scrub med kokossukker, olie og yoghurt naturel, det giver en fantastisk blød, frisk og lækker hud. Den hjemmelavede Body-scrub hjælper kroppen af med døde hudceller, frisker løden op og er ren selvforkælelse. Se med her
Hjemmelavet Body-scrub
 

Kom og vær med LIVE om den gode SMAG den 01.02 kl. 12

 
Spar & spis
 
I næste uges webinar skal vi tale om SMAG, og landets førende forsker i kulinarisk fødevareinnovation og professor i smag, Ole G. Mouritsen, deltager i webinaret sammen med mig onsdag den 1. februar kl. 12.
 
Der er nemlig ikke ikke meget ved at lave sunde, grønne og prisbillige retter, hvis ikke de smager og derfor ikke bliver spist. Maden bliver jo først sund for os, når vi sætter den til livs. Det er udgangspunktet for webinaret, så kom og vær med og få alle vores bedste redskaber til grønne retter med masser af umami og velsmag. Det er GRATIS og du kan tilmelde dig HER 
Det er muligt at spare mange penge på madbudgettet, også uden de helt store afsavn, og også uden at gå på kompromis med smagen. Du kan faktisk let spare 10,000 kroner årligt, bare du ved hvordan. I min nye bog Spar & spis finder du masser af hjælp, viden og praktiske opskrifter, så du kan leve godt, blive sundere og slankere, ovenikøbet for færre penge. Det har været et must for mig, at bogens 50 opskrifter smager godt og både gør dig sundere og gladere, samtidig med, at du sparer på madbudgettet. 

Glæd dig selv eller en, du holder af med bogen Spar & spis HER
Du kan deltage i webinaret helt gratis. Tilmeld dig HER  
 
Fik du set det seneste webinar, hvor jeg lavede mad til 4 personer i 4 dage for 300,-?
Hvis ikke, kan du finde opskrifterne i Spar & spis og se webinaret lige HER
 

Ovnristede søde kartofler

Ovnristede søde kartofler

Skønne og sunde ovnristede søde kartofler med græsk yoghurt, pistacienødder og koriander. Det er en let, hurtig, billig og sund ret. Søde kartofler er bare sunde og velsmagende, og denne ret stammer fra Mina Stone's hånd. 
Du kan finde opskriften her
Ovnristede søde kartofler

 

Let og lækker Shakshuka

Shakshuka
 
Shakshuka med aubergine er en let, lækker og velsmagende ret, der er velegnet til såvel børn som voksne. Retten stammer fra israel, hvor den serveres til morgenmad. Det kan du også prøve, men den er ligeså skøn som enten en frokost eller aftenret. Se her
 

Antiinflammatorisk bønnesalat

 
Bønnesalat
 
Denne opskrift på antiinflammatorisk bønnesalat er både velsmagende og enkel. Bønnesalaten er fyldt med næring, den er antiinflammatorisk og glutenfri, og den mætter godt. Du kan anvende frosne eller friske grønne bønner eller asparges – eller begge dele, afhængig af sæson og præferencer. Du kan finde opskriften her
Bønnesalat 
 
 

Madforlivet nyhedsbrev
 

I næste uge skal vi tale om SMAG, og landets førende forsker i kulinarisk fødevareinnovation og professor i smag, Ole G. Mouritsen, deltager i webinaret sammen med mig den 1. februar kl. 12.
 
Hvad nytter det at lave sund og grøn mad, hvis ikke det smager, OG maden bliver jo først sund, når den er spist. Det er udgangspunktet, så kom og vær med og få alle vores bedste redskaber til grønne retter med masser af umami og velsmag.  Det er GRATIS og du kan tilmelde dig HER 

Du kan tilmelde dig Madforlivet nyhedsbrev HER 

Skulle du også have lyst til at følge med i mit liv, i tilblivelsen af nye bøger og retter og andre hyggelige tiltag, så er du SÅ velkommen her på Instagram
 
Følg gerne min side her på og få svar på eventuelle spørgsmål Facebook
 
Skulle du have spørgsmål eller blot savne viden eller inspiration til sunde og lækre opskrifter, så husk at du kan søge i mere end 1900 artikler og opskrifter lige her på Madforlivet 
 
På gensyn og rigtig god uge
Anette