|
 |
 |
 |
Rigtig mange danskere lever med høje inflammationsniveauer i kroppen, og høj grad af inflammation kan føre til ubehag, ledsmerter og sygdom. Faktisk er inflammation en underliggende årsag til rigtig mange sygdomme, som vi kender idag. Et par ugers anti inflammatorisk madplan hjælper og er effektivt. Derfor har jeg idag og imorgen lavet et rigtig godt tilbud til dig på min Antiinflammatoriske MADPLAN, hvor du får alt, hvad du har brug for på bogens 100 sider for KUN kr. 29,-, og den er slet ikke svær at leve efter.
Vi er nok alle blevet rystede over fundene af PFAS i økologiske æg. Forureningen stammer fra det fiskemel, som økologiske æggeavlere anvender i deres økologiske foder istedet for GMO soja. Faktisk et klogt og normalvis sundere valg efter min mening. Hvad ingen havde været opmærksomme på var, at både fisk og hav er så forurenet idag af PFAS, at det fandtes i fiskemelet. Til fiskemel anvendes hele fisken, dermed altså også fiskenes lever, som er der, hvor PFAS ophober sig. De økologiske æggeavlere blev ikke advaret om dette, men de har handlet lynhurtigt, fjernet fiskemelet fra foderblandingen, og om få uger kan du igen købe de gode økologiske æg, bare uden PFAS. OG lad nu ikke dette afholde dig fra at købe økologisk, for økologien ER vores vej ud af dette PFAS helvede. Læs mere herunder.
Og så til glade gulerødder, der er super sunde. Du kan læse om den seneste nye forskning herunder, der viser hvor sunde gulerødder egentlig er. Der er selvfølgelig masser af skønne opskrifter med gulerødder, og spis bare løs af de sunde rødder - og du får også lige en på fastelavnsboller, de er voldsomt gode.
Ønsker jeg jer allesammen en dejlig og hyggelig uge
Anette
|
 |
|
|
|
 |
Gulerødder er sunde - prøv denne lækre gulerodssmoothie
|
Gulerodssmothie er en delikat, cremet og let smoothie, og en god måde, hvorpå du kan få dine sunde og fiberrige gulerødder. For at optage flest muligt af gulerøddernes gavnlige næringsstoffer, så er det en god ide at kombinere gulerødderne med lidt godt fedt. Det kan være fra et surmælksprodukt eller mandelmælk som her, men det kan også være fra en god ekstra jomfruolie. Gulerødderne til denne smoothie er dampet let, for det giver en mere cremet og lækker smoothie, men du kan også anvende dem rå. Du kan finde opskriften her Gulerodssmoothie
|
|
|
|
 |
Modvirker gulerødder kræft?
|
 |
Det er efterhånden veldokumenteret, at en kost fyldt med grøntsager kan beskytte os mod udviklingen af en lang række velfærdssygdomme som hjertekarsygdomme, diabetes og kræft. Der forskes dog til stadighed i at forstå sammenhængene mellem kost og sundhed helt til bunds. For eksempel viste en befolkningsundersøgelse for 25 år siden, at dem, der spiste mange gulerødder, havde en mindre risiko for at udvikle tarmkræft. Siden har forskerne arbejdet på at finde ud af, hvorfor det forholdt sig sådan, og alle pile peger i dag i retning af, at særligt to bitterstoffer i fællesskab har en positiv indvirkning.
De to bitterstoffer hedder falcarinol og falcarindiol, og de findes i bitre gulerodssorter. Når de begge er til stede, ser de ud til at kunne aktivere processer i kroppen, der beskytter os mod kræft og type 2-diabetes. Forsøg med rotter har vist, at tilstedeværelsen af de to bitterstoffer kunne reducere forekomsten af tarmkræft med op til 80 %, og at bitterstofferne ikke alene besidder en forebyggende effekt, men også kan hæmme væksten af eksisterende tumorer. Forskerne er i gang med at undersøge, om en lignende effekt ses hos mennesker. Forvent-ningen er, at man ikke når helt op på samme succesrate som hos rotterne, men at man vil kunne se en reduktion i forekomsten af tarmkræft på 20 – 30%.
I gulerødder fungerer falcarinol og falcarindiol som naturlige pesticider, der beskytter mod insekter og svampeangreb. Formodningen er, at de hos mennesker kan styrke immun-forsvaret og i en eller anden grad beskytte os mod hjertekarsygdomme, kræft og type 2-diabetes.
Tilsyneladende skal både falcarinol og falcarindiol være til stede, for at den kræfthæmmende effekt er stor nok til at have betydning. Desværre er de fleste bitterstoffer efterhånden avlet ud af de danske gulerodssorter, fordi danskerne foretrækker den søde fremfor den bitre smag, men måske kan de genintro-duceres, når resultaterne af de igangværende forsøg publiceres.
Falcarinol kobler sig til andre proteiner og skaber dermed et helt nyt protein, som kroppen ikke kan genkende. Dette aktiverer vores immunforsvar og øger antallet af hvide blodlegemer i kroppen. Processen kan hjælpe kroppen med at nedkæmpe kræftceller. Falcarindiol, som findes i gulerodens skræl, kan tilsyneladende reducere aktiviteten i de såkaldte COX-enzymer, som øger inflammation og celledeling, og som kan hæmme den naturlige celledød, som sikrer, at gamle eller syge celler i kroppen bliver erstattet af nye, sunde celler. Alle tre faktorer spiller en rolle i udviklingen af kræftsygdomme.
Man har indtil nu ikke observeret bivirkninger hos mennesker, som spiser mange falcarinol- og falacrindiolrige grøntsager, og det giver håb for, at den kommende forskning kan lede os til et kræftforebyggende stof uden alvorlige bivirkninger. Falcarinol og falcarindiol findes desuden i persillerod, pastinak, bladselleri, dild, persille og ginseng. Sørg dog for at vælge de økologiske grøntsager og krydderurter, da de indeholder flere næringsstoffer end de konventionelle. Du kan læse med her Kan gulerødder beskytte mod kræft?
|
|
 |
 |
Guleroden hører til blandt danskernes favoritgrønsager. Den er billig, knasende sprød, indeholder masser af fibre men kun cirka 40 kalorier per 100 gram, og så kan de fleste lide smagen af gulerod. Du kan spise den rå eller tilberedt, og du kan faktisk også anvende den i kager og gryderetter.
Det med at spise mange fiberrige grønsager er vigtigt. En undersøgelse har fornylig slået fast, at indtag af fiberrig mad kan reducere risikoen for tidlig død med op til 30%. Undersøgelsen blev offentliggjort i det medicinske tidsskrift The Lancet. Det er WHO, der står bag undersøgelsen, og de har valgt at gennemgå de seneste 40 års forskning på området for at se, hvor højt det optimale indtag af kostfibre skal være for at have livsforlængende og sundhedsfremmende effekt.
Det magiske tal er 29 gram kostfibre, og 29 gram fibre i kosten hver dag kan faktisk betragtes som en genvej til sundhedsgevinster på alle hylder. Fibre er optimal næring for de vigtige gavnlige tarmbakterier, som er med til at kode og styrke immunforsvaret. De giver også fylde og mæthed i maven uden at koste i kalorieregnskabet. Desuden renser kostfibrene tarmen for skadelige stoffer som hormonaffald og brugt kolesterol og hjælper til med at styrke tarmen.
Kostfibre er grove kulhydrater, som kan passere mavesyren og tyndtarmen næsten uden at blive nedbrudt. Fibrene stimulerer hele fordøjelsessystemet og virker forebyggende mod blandt andet kræft, betændelsestilstande og hjertekarsygdomme. Forskningen viser ligefrem, at risikoen for sygdom falder proportionalt med, hvor mange kostfibre en person indtager per dag. Effekten af at indtage 29-30 gram fibre om dagen reducerer din risiko for udvikling af en række sygdomme. Undersøgelser af Hadza jægere i Tanzania viser, at deres tarmbiota er langt mere mangfoldig og varieret end vores vestlige, og det bevirker, at de har et stærkere immunforsvar og færre sygdomme. Den mere mangfoldige tarmbiota tilskrives det faktum, at Hadzaerne spiser over 100 gram kostfibre om dagen. Vi indtager i Vesten kun gennemsnitligt 15-20 gram dagligt.
Fødevarer, der er rige på kostfibre er blandt andet grove grønsager som gulerødder og kål og visse typer frugt. Rigtigt fuldkorn, eksempelvis hjemmebagt rugbrød eller rugbrød, bagt af stenkværnet rugmel, er ligeledes fiberrigt. Men det er faktisk kun én ud af ti danskere, der når op på 500 g grønsager hver dag. Det hele bliver heller ikke nemmere af, at mange af os foretrækker hvidt hvedebrød og relativt fiberfattige, vandige grøntsager som agurk, grøn salat, gulerod og tomat. Børn foretrækker grøntsager, der er milde, sprøde, søde og rå. Så også her er gulerødder en optimal råvare.
Gulerødder er næringsrige og fiberrige, og det kan derfor betale sig at inkludere dem i dine måltider hver eneste dag. Det kan være i en smoothie, i en salat eller bagte med citron eller hummus. Du optager betacarotenerne fra gulerødder bedst, hvis gulerødderne dampes eller bages og serveres med lidt god ekstra jomfruolivenolie. Du kan læse og dele denne artikel her Er din tarmbiota nøglen til effektivt vægttab?
|
|
|
|
 |
Hvad med to sunde uger med antiinflammatorisk MADPLAN?
|
 |
Har du også lyst til at blive sundere og måske slippe af med et par irriterende symptomer eller ledsmerter, så kan et par uger på min Antiinflammatoriske madplan måske lige være noget for dig. En antiinflammatorisk levevis kan være en let og effektiv vej ud af generende symptomer, forårsaget af høj inflammationsgrad. Det er også jf. en nyere svensk undersøgelse forbundet med en generel højere livskvalitet og lavere generel risiko for sygdom og tidlig død at leve antiinflammatorisk. Derfor er denne bogs råd og opskrifter en både god og enkel vej til mindre inflammation, større sundhed og også en god måde at få introducere et par nye retter i familien på.
Antiinflammatorisk MADPLAN giver dig på sine 100 sider både viden og redskaber til det antiinflammatoriske liv. Bogen indeholder en fuldstændig MADPLAN til to uger fyldt med lækre, velsmagende og antiinflammatoriske opskrifter, der alle er lette at gå til.
E-bogen er på tilbud IDAG og IMORGEN til KUN 29,- (normalpris kr. 99,-) Du kan downloade e-bogen Antiinflammatorisk MADPLAN til KUN 29,- HER
|
|
|
|
 |
Bagte gulerødder med citron
|
Prøv disse skønne og friske gulerødder, bagt med citron. Opskriften stammer fra bogen Citroner, der er skrevet af Henrik Vilain og Ingo Schauser. Retten kan serveres såvel til frokost som til aftensmad, eksempelvis med lækre grønne frikadeller. Opskriften her
|
|
 |
Kartofler, bagt med citron
|
Ovnbagte kartofler med citron er en let og lækker tilbehørsret. Den stammer fra bogen Citroner. Opskriften på slow cooked kartofler, hvor smagen af citron, olivenolie og laurbærblade fusionerer, hædrer de heldige kartofler og glade ganer. Du finder opskriften her Ovnbagte kartofler med citron
|
|
|
|
 |
Kåldolmere med grønt fyld
|
Kåldolmere bringer tankerne tilbage til mormors mad. Dette er en opdateret og grøn version, der bare smager. Du kan finde opskriften her
|
|
 |
Prøv disse lækre og velsmagende muffins med blandt andet gulerødder, og de er ovenikøbet nemme at lave. Du kan finde opskriften her
|
|
|
|
 |
Tag forskud på fastelavnsbollerne - med eller uden gluten
|
Forkæl dig selv og familien med disse vildt lækre fastelavnsboller. Denne opskrift stammer fra Cafe Glad i Aarhus. De leverer de dejligste økologiske salater, færdigretter, brød og boller, og altså også disse fastelavnsboller, der er de bedste, jeg har smagt. Du kan læse mere om Cafe Glad via linket nederst. Du finder også link til opskriften på glutenfri fastelavnsboller herundeer.
|
|
|
|
 |
PFAS problematikken - drikkevandet og de økologiske æg
|
 |
Hvis jeg sad som ansvarlig regering for den omfattende PFAS forurening, som vi idag oplever, hvor drikkevand, havvand, regnvand, fødevarer, tøj, sko, møbler, maling, kosmetik og meget meget mere er forurenet af de særdeles giftige fluorstoffer, der er kendt under betegnelsen PFAS, så ville jeg muligvis også forsøge at nedtone problematikken, som vi ser de ansvarlige gøre nu. Men det nytter ikke, for det haster med en effektiv handlingsplan, for ovennævnte sundhedsskadelige evighedskemikalier indtager og omgiver os hver eneste dag, og det ER særdeles alvorligt for os allesammen. Stofferne akkumuleres i krop og natur og kan jf. ny forskning føre til alvorlig sygdom. Alvoren må derfor netop IKKE nedtones. Vi må som danskere heller ikke tillade, at politikerne taler problemet ned og vægter alt andet end vores sundhed højest. Det betyder, at vi er nødt til at være på dupperne og forlange ordentlighed, for der må og skal handles. PFAS skal forbydes og drikkevandet renses. Ikke udfases igennem de næste 20 år, men forbydes og renses.
Fornylig læste vi, at der var PFAS i økologiske æg. Det er rystede. Forureningen stammer fra det fiskemel, som økologiske æggeavlere anvender i deres økologiske foder istedet for GMO soja. Faktisk et klogt og normalvis sundere valg efter min mening. De økologiske æggeavlere blev ikke advaret om disse fund, selvom FVST og DTU havde haft resultaterne i god tid, før de breakede nyheden. Men avlerne var hurtige, og indenfor få timer efter nyheden om forureningen, havde de besluttet at skifte foderet ud, så det ikke fremover indeholder fiskemel. Denne situation er opstaået som resultat af den omfattende PFAS forurening af vores verdenshave, og ingen økologiske æggeproducenter kendte til fiskeforureningen eller handlede i ond tro. Tværtimod, og du kan følge med her og snart læse om, at vi nu kan købe økologiske æg igen, lagt af glade høns, uden PFAS, i de kommende uger her i Madforlivet nyhedsbrev.
Jeg skriver om dette, fordi det værste du kan gøre lige nu, er at holde op med at købe økologiske råvarer på grund af dette. Faktisk bør dette få dig til, om muligt i endnu højere grad end hidtil, at prioritere økologien. Også hvis du fremover ønsker økologiske råvarer uden pesticid- og PFAS rester. Vores efterspørgsel efter økologiske råvarer, er bestemmende for, hvad der købes ind til supermarkederne, og køber vi meget mere økologi af ovennævnte årsager, så bliver landmændene nødt til at bøje sig og lægge om. På den måde kan vi påvirke og undgå al den sprøjtning og PFAS, der iøvrigt også er indeholdt i pesticider, og kan således være med til at sikre vores, vores børns og drikkekvandets sundhed i mange år fremover. For det, der foregår nu, er den rene galimatias.
Miljøministeren fremsatte fornylig et forslag til forbud mod PFAS i... brandskum. I min naivitet troede jeg forlængst, at det var blevet forbudt, for PFAS skandalen i Korsør kogræsser forening blev altså afsløret helt tilbage i 2020! De mennesker har stadig alt for høje PFAS niveauer i kroppen, nogle lever med syge børn og de får faktisk ingen hjælp.
Til trods herfor godkender Miljøministeriet stadigvæk hver eneste dag PFAS stoffer til industriens forskellige produkter, og de har altså tilladt en firedobling af importen af PFAS i løbet de seneste fem år. Vi importerer, alene alene i Danmark, 6,4 ton PFAS. Gør vi det op i nanogram, som er måleenheden for den fiktivt fastsatte grænseværdi, så svarer det til 6,4 millioner milliarder nanogram, jeg tør slet ikke skrive det af frygt for at misse nogle nuller, men det er svimlende høje tal. Ingen ved, hvor meget menneskekroppen kan tolerere, før det går galt, men ny forskning viser sammenhæng mellem høje niveauer af PFAS i kroppen og øget risiko for bl.a. udvikling af kræft. Så uanset, så er det her det rene skære vanvid. Vi må og skal IKKE tillade de ansvarlige at tie det, der nok kan betegnes som dette århundredets største skandale, ihjel.
Jeg har skrevet om dette i mange år, og min forventning er, at PFAS forbydes og at ALT drikkevand i Danmark renses, før det sendes ud til os alle sammen. Det kræver blot en lovændring og et opgør med den indgroede opfattelse af, at vi her i Danmark har verdens reneste drikkevand. Det har vi ikke haft i mange år. Jeg håber inderligt, at politikerne snart vil lytte til de eksperter og forskere, der så tydeligt er bekymrede over, at vi fortsat vender det blinde øje til dette gigantiske og uhyggelige problem, som udgør en tikkende bombe under både miljøet og vores sundhed. Vores folkevalgte må og skal tage denne nationale katastrofe alvorligt. For hvad kan dog være vigtigere end vi borgeres sundhed? Forbyd PFAS i Danmark og rens drikkevandet NU.
FOR, det værste lige nu er efter min mening grundvandet og drikkevandet. Miljøministeriet har fastsat grænseværdien for PFAS til 2 nanogram/liter, til trods for, at INGEN kender konsekvenserne eller grænseværdierne for indtag af PFAS. Det hele beror på fiktive skøn, til trods for, at landets førende eksperter anbefaler en grænseværdi på 0. I USA er de netop ved at sænke grænseværdien for PFAS yderligere, så den kommer så tæt på 0 som muligt. De kan nok ikke fastsætte den på 0, fordi forureningen allerede er så omfatttende. Hvem holdes mon ansvarlige for alt dette? Læs geolog Walter Brüsch´s artikel Fakta om PFAS og PFOS.
Som det fremgår af Walters artikel, så fortyndes vandet stort set alle steder idag, ligesom der dispenseres, og det betyder, at der i dag er danske husstande, der drikker forurenet vand uden at vide det.
|
|
|
|
 |
|
 |
|