Vinterferie og fastelavn. Det kalder på hjemmebagte fastelavnsboller, dog i lidt mindre sukker- og flødeskumsrige versioner end vist herover. Jeg fik bare sådan en lyst til at vise jer det billede. Jeg synes selv det er smukt, og jeg har taget det på Island. Nu var anledningen lige til at anvende det :-). Udover hele tre opskrifter på fastelavnsboller, der også omfatter en glutenfri version og en masse andet lækkert, finder du også en masse nyt om brunt fedt, vinterbadning og en opdatering på PFAS situationen i dette nyhedsbrev.
 
Det er spændende nyt om det brune fedt, kolde bade eller vinterbadning. Det lader nemlig til, at det brune fedt i kroppen er i stand til at aktivere forbrændingen. Særligt, når du fryser, vinterbader eller tager kolde bade. Både såfremt du gerne vil tabe dig lidt, men også fordi det faktisk kan have en lang række sundhedsfordele. Du kan læse meget mere herunder om det hvide og det brune fedt, og du kan også læse mere om vinterbadning, og hvor sundt det kan være. En sød læser skrev til mig igår, at hun har så stor glæde af kolde bade, fordi de også stimulerer hendes Vagusnerve og hjælper hende med at slappe af. Da hun ikke bor ved havet, så tager hun hver dag et koldt bad i en enkel plastikbalje, som hun har stående på sin terasse. Hun dækker den over, når hun er færdig, og den passer lige til hendes størrelse, så hun er dækket helt op til hagen af det kolde vand. Der er mange fordele ved kolde bade eller vinterbadning, og en af dem er, at du bagefter kan hygge dig med en god kop kaffe i en skøn badekåbe. Du får ovenikøbet herunder en rabatkode på 15% på verdens bedste og lækreste badekåbe, kreeret og designet af Vinterbaderen. 
 
Udover lækre vinterferie opskrifter på falafler, quinoasalat, hjemmelavet pizza, skøn chiagrød og den lækreste broccolisalat, så har jeg jo også lovet dig, at jeg her i nyhedsbrevet opdaterer dig på det seneste nye om PFAS katastrofen. Derfor kan du også læse nyt om økologiske æg og fisk herunder. Du kan også læse om det forslag, som Miljøministeren sammen med en række andre lande har sendt til EU. Det omfatter ikke et forbud mod anvendelse af PFAS, men derimod et oplæg til begrænsning af brugen af 10,000 ud af de cirka 12,000 PFAS stoffer fra....hold fast - 2025. Det er til dumpe karakter, for det vil slet ikke løse de enorme problemer, vi står i. Der har godt nok været sendt et helt team af læger og forskere på banen for at nedtone problemets omfang overfor alle os danskere, men samtidig er det blevet afsløret, at omfanget af forureningen er langt større end hidtil antaget. Det viser sig nemlig at Nordsøen, formodentlig også Østersøen er så forurenet af PFAS, at fiskene ikke engang må eller kan anvendes til dyrefoder. Mon de så kan spises af os mennesker?
 
Jeg har talt med professor i miljømedicin Philippe Grandjean, en af dem i verden, der ved allermest om de sygdomsfremkaldende og ikke nedbrydelige PFAS fluorstoffer, og han udtaler: “Vi har al mulig grund til at være bekymrede over de høje koncentrationer af PFAS omkring os. Vi er nødt til at undersøge langt mere og tilegne os den fornødne viden. Vi vidste allerede for 10 år siden, at PFAS  stofferne stort set er unedbrydelige og meget giftigere end vi tidligere troede. Der forestår os en stor opgave og en stor oprydning efter årtiers hensynsløs anvendelse af PFAS.”

Så kære venner, det er ikke os, der har forurenet ALTING med PFAS. Det er ikke os, der har bedt om at få disse skrækkelige stoffer ind i vores liv og kroppe, og for første gang i mit liv har jeg det sådan; "det skal de bare ikke slippe afsted med". Slet ikke med sådan et vagt EU forslag om en begrænsning. PFAS skal forbydes, drikkevandet skal renses, og det skal være NU. Industrien skal nok finde andre og mindre sundhedsskadelige produkter at erstatte disse stoffer med, men vores og vores børns sundhed skal de ikke spille hazard med. Så lad dig IKKE lulle ind i spin og beroligelse, det bedste, som du aktivt kan gøre lige nu er faktisk at købe økologisk hver gang! Ved at vælge økologiske afgrøder, sender du et utvetydigt signal om, at de pesticid/PFAS sprøjtede konventionelle afgrøder, ønsker du ikke at spise. Der er nemlig PFAS i størstedelen af de pesticider, landmændene anvender herhjemme. Vi har som forbrugere magten, brug den! 
 
Vælg derfor økologiske råvarer, når du skal købe ind til pizzaen, salaten og chiagrøden. Vælger du bare årstidens grønsager, så er de økologiske ofte ikke dyrere.  
 
Har du familie eller venner, der kunne være interesseret i dette nyhedsbrev, så kan de tilmelde sig Madforlivet nyhedsbrev lige her og dermed blive opdateret om alt det seneste nye.
Indtil da, ønsker jeg jer allesammen en dejlig og hyggelig uge
 
Anette    
 
 
 

Chia morgenmad


Forkæl dig selv og din familie med denne skønne chiagrød med bær. Den er let at lave, kan holde sig i flere dage i køleskabet, og så er den sund og smager super godt.
Du finder opskriften her 
Chiagrød med frugt og bær 

 

 

Brunt fedt og vægttab

 
Brunt fedt og vægttab

Vidste du, at det brune fedt, også kaldet BAT, kan være din vej til øget vægttab?

Det kan det faktisk, for kroppen indeholder udover det hvide fedt, som vi kender så godt, også brunt fedt. Dette brune fedt er ansvarlig for opvarmning af kroppen, når vi fryser. Det sætter således gang i forbrændingen og i insulinfølsomheden, når vi fryser, og i denne proces forbrændes store mængder af lagret hvidt fedt. Denne viden giver nyt håb mod overvægt.

Antallet af fedmetilfælde er tredoblet siden 1975, og i dag er over halvdelen af os danskere at betegne som overvægtige. Forskere arbejder ihærdigt på at afdække endnu uopdagede hemmeligheder om fedt i håbet om at finde en løsning på det stigende problem, fordi fedme er en tikkende bombe under sundheden.

Vi har groft sagt to slags fedt i kroppen; det hvide og det brune. Det hvide kender vi alle sammen. Det er det, der lagrer sig i depoter på kroppen, når vi tager på. Det sætter sig især på mave, lår og hofter. Det brune fedt derimod findes i meget mindre mængder og placerer sig ved nakke, kraveben, skuldre, hals og ned langs rygsøjlen. Man kan faktisk sammenligne det brune fedt med et varmeværk.

Brunt fedt indeholder særligt mange af de såkaldte mitokondrier, som er kroppens små energifabrikker. De sætter gang i varmeproduktionen, når vi fryser, og forskerne ved, at netop kulde er det, der er bedst til at aktivere det brune fedt. 

En særlig proces får det brune fedtvæv til at trække ”brændsel” ud af blodbanerne i form af sukker og fedt. Under processen forbrændes store mængder energi i form af lagret fedt. Populært sagt går dele af vores fedtdepoter altså op i røg, mens kroppen varmes op.

Det er derfor naturligvis nærliggende at tænke, at man kan bruge kulde som et middel mod fedme. Forsøg med mus har da også vist gode resultater, og forskerne har en teori om, at for eksempel vinterbadere i høj grad kan nyde godt af de gavnlige effekter fra det brune fedt.

Der forskes stadig i, hvordan det brune fedt bedst aktiveres, ndtil videre, kender vi til disse metoder: 


1. Ved at udsætte kroppen for kortvarig kulde fx via kolde brusebade, bade eller vinterbadning.

2. Du kan også stimulere aktiveringen af det brune fedt ved at træne regelmæssigt. Under motion frigives en række hormoner, der fremmer aktiviteten i det brune fedt – BAT.

3. Ved at spise sundt, fiberrigt og antiinflammatorisk og drikke tilstrækkeligt med rent vand hver dag, kan du yderligere øge BAT og tabe dig. (derfor har jeg forlænget tilbuddet på min e-bog Antiinflammatorisk MADPLAN - se herunder). 

Du kan læse hele artiklen her 
Brunt fedt og vægttab

 

Vinterbadning er sundt

 
Vinterbaderen
 
Vinterbadning er som udgangspunkt sundt, og flere og flere danskere vinterbader. Nogle elsker og sværger til det, andre har det lige modsat. Vinterbadning deler vandene, men det skønnes alligevel, at mindst 30,000 danskere vinterbader et par gange eller tre om ugen. Er du først kommet godt i gang, så tyder meget på, at du også fortsætter.

Vinterbadning er ifølge en række forskningsresultater sundt for mange, men ikke for alle. Når kroppen dyppes i det iskolde vand, udløses der en form for chokreaktion, der får både endorfiner, adrenalin og meget andet på overarbejde, og det stryger rundt i blodet. Med andre ord, der sættes godt gang i krop og kredsløb, men også deet brune fedts fedtforbrændende effekt aktiveres.

Erfarne vinterbadere føler sig ofte veltilpasse, og mange oplever samtidig, at de, når de vinterbader, er mindre syge. Deres kroppe reagerer ikke så voldsomt på det iskolde vand, som de uerfarnes. Det er som om, at kroppen lærer efterhånden som vinterbadning bliver en hyppig praksis. Er du erfaren vinterbader, så oplever de fleste, at både puls, blodtryk og åndedræt kan holdes stabilt under vinterbadning.

Ubehaget og chokket fra det iskolde vand kan få andre og mindre erfarne til at spænde op og hyperventilere. Derfor må du aldrig vinterbade alene, og du skal mærke efter, hvordan din krop reagerer på det kolde vand. 

Dorthe Mose Kirchner er kvinden bag firmaet VinterBaderen. Dorthe er selv flittig vinterbader, og derfor har hun udviklet de skønneste kåber, tøfler og ponchoer til alle vinterbadere. Og jeg tilføjer lige, at de altså kan bruges til meget mere end bare vinterbadning. Jeg er den heldige ejer af en vinterbadekåbe, og jeg er ikke en flittig vinterbader. Derimod elsker jeg at tage vinterbadekåben på, når jeg kommer hjem om aftenen og hygge med en kop te og en god bog i den lune og lækre kåbe. Jeg har aldrig ejet skønnere badekåbe, økologisk, bragende god kvalitet, danskproduceret og foret med det lækreste og blødeste frotte, man kan forestille sig og fyldt med geniale detaljer. Mine varmeste anbefalinger. 

Som modtager af Madforlivet nyhedsbrev får du i den kommende uge 15% rabat på ikke i forvejen nedsatte varer. Du skal bruge koden DETBRUNEFEDT Køb en kåbe HER
Dette er IKKE en reklame, jeg er bare begejstret

Vinterbaderen
 

Øg det brune fedt med antiinflammatorisk madplan

 
Antiinflammatorisk madplan


Efter adskillige forespørgsler, har jeg valgt at forlænge tilbuddet på min e-bog Antiinflammatorisk MADPLAN i endnu fire dage. Så nåede du det ikke, så har du chancen nu. 

Har du også lyst til at blive sundere, stimulere det brune fedt og måske slippe af med et par irriterende symptomer, ledsmerter eller kilo, så kan et par uger på min Antiinflammatoriske madplan måske lige være noget for dig. En antiinflammatorisk levevis kan være en let og effektiv vej ud af generende symptomer, forårsaget af høj inflammationsgrad. Det er også jf. en nyere svensk undersøgelse forbundet med en generel højere livskvalitet og lavere generel risiko for sygdom og tidlig død at leve antiinflammatorisk. Derfor er denne bogs råd og opskrifter en både god og enkel vej til mindre inflammation, større sundhed og også en god måde at få introduceret et par nye retter i familien på. 

Antiinflammatorisk MADPLAN giver dig på sine 100 sider både viden og redskaber til det antiinflammatoriske liv. Bogen indeholder en fuldstændig MADPLAN til to uger fyldt med lækre, velsmagende og antiinflammatoriske opskrifter, der alle er lette at gå til. 

E-bogs tilbuddet er forlænget til og med søndag til KUN 29,- (normalpris kr. 99,-)
Du kan købe e-bogen her 

Antiinflammatorisk MADPLAN

 

Er der PFAS i fisk?

Er der PFAS i fisk?
 

Vi var mange, der var rystede over fundene af PFAS i økologiske æg. Det viste sig at stamme fra det fiskemel, som de økologiske avlere har anvendt i foderet. Ægge-producenterne reagerede dog lynhurtigt, fjernede foderet med fiskemel, fodrede hønsene uden fiskemel, og har nu indsendt æggeprøver til analyse. Men der er lidt ventetid på PFAS analyser, så måske kommer vi til at vente en uge mere på friske forsyninger af økologiske æg i forretningerne.

Er der PFAS i fisk?
Men ovenstående oplevelse fører selvfølgelig til mistanker om havenes tilstand og grad af PFAS forurening – og dernæst fiskenes. Mængden af fluorstoffer i Nordsøen er åbenbart så højt, at de mindste fisk, der lever i vandet, er for forurenede til, at de kan anvendes som hønsefoder. Det er herhjemme primært de små fisk som tobis, brisling og afskær fra sild, der anvendes til fiskemel, men når de indeholder så store mængder PFAS, hvordan ser det så ikke ud med de større fisk, højere oppe i fødekæden, er de egnede til menneskefoder?

En række læger og forskere har på det seneste været sendt på banen for at dysse PFAS skandalen i Danmark ned. Fiskemelsbranchen dysser også, men de benhårde fakta er, at rigtig mange lande, foruden Danmark, har ledt masser af PFAS, inklusive det nærmest allermest giftige PFOS, ud i Nordsøen. Forureningen er massiv.

Derfor var det måske en god ide, hvis Fødevarestyrelsen begyndte at måle PFAS fluorstoffer i havet, i fiskene og i fiskemelet, og i meget meget mere desværre, for alle konventionelle afgrøder sprøjtes jo lystigt med pesticider, der også indeholder…PFAS. 
I den seneste måling fandt FVST for høje PFOS niveauer i fladfisk og skrubber.

Ærlig talt, hvem kan i denne situation overhovedet få den tanke, at dette problem skal tales ned. Det skal tværtimod tales op, og den ansvarlige Miljøstyrelse, der har godkendt og godkendt PFAS stoffer, skal stoppe med det lige nu og omgående. Måske skal nogle medarbejdere også have en holdningsforbedrende samtale, for det her handler om vores og vores børns sundhed og fremtid. Det er ALVOR!

Philippe Grandjean mener

Philippe Grandjean er en af verdens førende indenfor miljømedicin, han er professor og forsker på Syddansk Universitet, og han er et af de mennesker, der ved allermest om PFAS, og som også har advaret os igennem mange år. Philippe udtaler følgende til mig og Madforlivet:

“Vi har al mulig grund til at være bekymrede over de høje koncen-trationer af PFAS omkring os. Vi er nødt til at undersøge langt mere og tilegne os den fornødne viden. Vi vidste allerede for 10 år siden, at PFAS  stofferne stort set er unedbrydelige og meget giftigere end vi tidligere troede. Der forestår os en stor opgave og en stor oprydning efter årtiers hensynsløs anvendelse af PFAS.” Læs og del artiklen her
Er der PFAS i fisk?

 

Vi ønsker ikke PFAS

Vi ønsker ikke PFAS


Det er ikke os, der som befolkning, har bedt om at få sundhedsskadelig kemi i form af farlige fluorstoffer spredt i både vand, luft, jord samt i tusindvis af produkter. Men nu er de giftige og sygdomsfremmende PFAS stoffer overalt, også i vores mad, vand og i vores kroppe. Hvem har ansvaret for denne katastrofe, og hvad gør de ansvarlige for at få stofferne forbudt?

I stedet for et omgående forbud, så har Danmark, Tyskland, Norge, Holland og Sverige netop i disse dage har indsendt et forslag til EU om en begrænsning af cirka 10.000 PFAS-stoffer i EU. Jeg gentager – en begrænsning – af nogle af de allermest skadelige evighedskemikalier, som vi ved, potentielt kan gøre os syge. Der findes jo mere end 12,000. Forslaget om begrænsning af 10.000 PFAS er bare ikke ambitiøst nok, godt nok eller effektivt nok, og så kan det tidligst træde i kraft i 2025. Ja undskyld, men er I da blevet fuldstændig vanvittige?

Hvor er Miljøstyrelsens henne i denne sammenhæng? Det er jo dem, der kækt bare har stemplet godkend, godkend, godkend. Tag nu for en gangs skyld ansvar, stop Miljøstyrelsens skalten og valten NU, og prioriter befolkningens sundhed fremfor igen at sætte industrielle og monetære interesser øverst.

Der er også en anden vej at gå, nemlig at lægge sag an mod producenterne? Kemigiganten DuPont måtte i 2022 betale 40 mio. dollars, da en kræftramt mand fik tilkendt erstatningen, fordi han havde drukket vand, der var forgiftet med fluorstoffet PFOA og derefter havde fået testikelkræft. Dommeren fandt det godtgjort og bevist, at det PFOA forgiftede vand var årsag til hans kræftsygdom. Det er faktisk dokumenteret (se link nederst), at visse stoffer i PFAS familien kan øge risikoen for udvikling af kræft.

Mange danskere får kræft hver eneste dag, og ingen kender årsagen. Ingen ved heller, hvor store mængder PFAS, menneskekroppen kan tolerere? Skal vi stilles med det? Eller er vi nødt til at stille op og føre sager? Jeg har modtaget breve fra nogle af medlemmerne af kogræsserforeningen i Korsør. Medlemmerne har høje niveauer i blodet, og dem, jeg har talt med, er ikke trygge, nogle er endda syge. Hvorfor pokker gør vi ikke noget for at forbyde det stads og ikke mindst for at hjælpe dem, det er gået ud over? Man dysser sagen ned og stiller forslag om at begrænse brugen, ærlig talt, vores drikkevand er forurenet af det stads, og det bliver kun meget værre henover de næste 20-30 år. Jeg savner i den grad ansvarlighed og effektiv handling.

Skal der virkelig lig på bordet, før der sker noget effektivt? Før Miljøstyrelsen får pålagt et ansvar og uhyrlighederne stoppes? For fluorstofferne ER sundhedsskadelige. De akkumuleres i krop og natur og kan jf. ny forskning føre til alvorlig sygdom. Der findes ingen smutveje her, PFAS skal forbydes og drikkevandet renses. Prioriter befolkningens sundhed og forbyd PFAS i Danmark og rens drikkevandet NU. 
Du kan læse og dele hele artiklen her
Vi ønsker ikke PFAS
 

 
 

Nyd de lækreste fastelavnsboller - både med og uden gluten

 
Fastelavnsboller
 
Forkæl dig selv og familien med disse vildt lækre fastelavnsboller. Denne opskrift stammer fra Cafe Glad i Aarhus. De leverer de dejligste økologiske salater, færdigretter, brød og boller, og altså også disse fastelavnsboller, der er de bedste, jeg har smagt. Du kan læse mere om Cafe Glad via linket nederst. Du finder også link til opskriften på glutenfri fastelavnsboller herunder.
Du kan finde opskriften på GLAD's fastelavnsboller HER
Skønne fastelavnsboller med æblefyld HER
Du kan finde opskriften på glutenfri fastelavnsboller HER

Læs mere her om Cafe GLAD

 

Falafler med quinoasalat

falafler


Denne opskrift på glutenfri falafler med quinoasalat er virkelig lækker og let at lave. Det kan betale sig at lave ekstra portion af falaflerne og fryse ned eller have de sunde falafler til madpakken næste dag OG glutenfri. 
Du kan finde opskriften her 

Falafler med quinoasalat 

 

Skøn kartoffelpizza

Pizza med kartoffel og pesto
 
Det er både hyggeligt og lækkert at lave en hjemmealvet pizza, og så kan man jo variere toppingen, afhængig af familiens præferencer. Her med kartofler og pesto - nederst også link til den sprødeste glutenfri pizzabund.
Du finder opskriften her
Pizza med kartofler og pesto 

 

Den allerbedste broccolisalat med cashewnøddedressing

 
Broccolisalat
 
Sund, frisk, let og super velsmagende. Denne Broccolisalat med cashewnøddedressing er bare fantastisk og velegnet som tilbehør til såvel fisk som kød og vegetarretter.
Du kan finde opskriften her
Broccolisalat med cashewnøddedressing 
 
 

Madforlivet nyhedsbrev
 

Sundhed og velsmag er omdrejningspunktet for alt, hvad jeg skriver og gør. Skulle du have familie og venner, der deler din interesse for, hvad sund mad kan gøre for dig, så er de også mere end velkomne til at tilmelde sig Madforlivet nyhedsbrev - helt GRATIS - lige HER
 
Hvad nytter det at lave sund og grøn mad, hvis ikke det smager, OG maden bliver jo først sund, når den er spist. Det er udgangspunktet, så fik du ikke set webinaret om SMAG med professor Ole G. Mouritsen, så kan du stadig nå det. Se med og få alle vores bedste redskaber til grønne retter med masser af umami og velsmag. Det er også GRATIS og du kan se det lige HER 

Du kan tilmelde dig Madforlivet nyhedsbrev HER 

Skulle du også have lyst til at følge med i mit liv, i tilblivelsen af nye bøger og retter og andre hyggelige tiltag, så er du SÅ velkommen her på Instagram
 
Følg gerne min side her på og få svar på eventuelle spørgsmål Facebook
 
Skulle du have spørgsmål eller blot savne viden eller inspiration til sunde og lækre opskrifter, så husk at du kan søge i mere end 1900 artikler og opskrifter lige her på Madforlivet 
 
På gensyn og rigtig god uge
Anette