|
 |
 |
 |
Trænger du til sol, yoga, god mad og suveræn forkælelse? Så kan jeg varmt anbefale dig at tage med Roots Clinic på yoga retreat på Mallorca. Det er selvforkælelse i højeste potens og det hele foregår i de aller smukkeste omgivelser. Det er læge Pia Norup, sundhedsrådgiver Signe Søndergaard og yogalærer Anette Meldgaard, der vil være der for dig med individuel rådgivning, guidede meditationer, skøn yoga og masser af inspiration til at fortsætte alle de gode tiltag, også når du kommer hjem. Giv dig selv den bedste gave, du kan forestille dig; tag med. Du kan læse meget mere herunder.
Og så er der også godt nyt til kaffeelskere. Det viser sig nemlig, at et par kopper kaffe dagligt, ikke bare er sundt og livsforlængende for mange, men kaffe med mælk ovenikøbet har antiinflammatorisk effekt. Det er helt ny forskning, der tegner et billede af, at kombineres kaffens polyphenoler med mælkens proteiner, så sker magien. Forskningen skal nu videreføres på mennesker, men der er altså al mulig grund til at drikke en eller to kopper god kaffe om dagen, hvis du altså kan lide det og tåler det. Husk også at bryggemetoden er vigtig, ingen stempelkande, vælg filterkaffe. Læs med herunder.
OG så må jeg undskylde overfor jer. Jeg har, - i god tro - vel at mærke, anbefalet en pande som PFAS fri - det viste den sig ikke at være. Det er en jungle med de produkter, der indeholder PFAS. Det er unødigt svært at gennemskue, og jeg mener derfor, at man ved lov burde mærke dem med store, gule labels, der klart siger "indeholder PFAS", hvad enten det er pander, cremer, make-up, regntøj, maling, møbler, mad, drikkevand eller andet. Giv os dog ren besked, skab overblik, undersøg og forbyd de forfærdelige stoffer. Jeg beklager meget fejlen. Jeg har fjernet panden fra både artikel og køkkenskuffe, og har skrevet lidt om min oplevelse, som jeg linker til nederst i dette nyhedsbrev.
Sædvanen tro finder du også en række lækre opskrifter her i nyhedsbrevet, på skøn tærte til weekenden, poké bowl med blomkålsris til frokost og den skønneste smoothie og is til forkælelse. Har du familie eller venner, der kunne være interesseret i dette nyhedsbrev, så kan de tilmelde sig Madforlivet nyhedsbrev lige her og samtidig blive opdateret på alt det seneste nye.
Indtil da, ønsker jeg jer allesammen en dejlig og hyggelig uge
Anette
|
 |
|
|
|
 |
Sol og forkælelse - tag med på fantastisk retreat på Mallorca
|
 |
Trænger du til sol, forkælelse og skønne oplevelser for både krop, sind og sjæl, så kan jeg varmt anbefale dig at tage med Roots Clinic og Yogamo på retreat på skønne Mallorca. Kom og vær med, når vi i det allerbedste selskab og i de allermest pragtfulde omgivelser udfolder os sammen med yoga, god mad, optimisme og inspirerende livsmedicin.
Om du har en kronisk sygdom eller blot gerne vil opnå større sundhed, så er dette retreat ren forkælelse for dig, som trænger til at blive guidet i en ny retning. Vi sætter særligt fokus på indre sundhed, herunder, hvad det er i dit indre, der kalder på at blive set, når kroppen larmer, og du rammes af stress eller sygdom.
Læge Pia Norup indvier dig i det funktionelt medicinske sundhedsunivers, hvor balance i krop, sind og sjæl kan støtte dig på vejen til heling og optimal sundhed. Pia tilbyder alle deltagere en 30 minutters individuel samtale.
Anette Meldgaard, Yogamo, vil berige og forkæle os allesammen med sin kærlige visdom gennem yoga, åndedrætsøvelser og guidede meditationer morgen, eftermiddag og aften.
Kost- og sundhedsrådgiver Signe Søndergaard hjælper og inspirerer dig til at lave himmelsk sund mad, som du nemt kan anvende, også i en travl hverdag. Signe tilbyder dig en 30 minutters individuel sundheds-screening, hvor du kan få mulighed for at blive vejet på en impedans vægt, hjælp til at klarlægge nye sundhedsmål, som kan hjælpe dig til at skabe mere energi, overskud og større velvære i hverdagen.
Vi skal hygge os sammen, ha' det godt og spise den lækreste mad. Vi skal nyde det fællesskab, som opstår i de magiske spanske omgivelser. Når du vender hjem igen, har du fået endnu bedre kontakt til din indre sundhed til gavn og glæde. Gi' dig selv en oplevelse af de helt store. Tilmeld dig her, det bliver godt og sjovt.
Dato: 8.-12 april 2023
Sted: Ananda Retreat - Sóller, Mallorca
Pris: 11.400 kr. excl. fly, alt andet er inklusive
Tilmelding: kontakt Signe på mobilnr.: 22291550 eller book via www.rootsclinic.dk OBS! Der er et begrænset antal pladser! Skynd dig at tilmelde dig HER
Tidligere deltagere siger for eksempel: "Tak for en helt fantastisk uge med højt fagligt niveau og herligt fællesskab" "Kan ikke beskrive med ord, hvad det har betydet for mig at deltage hernede" "Tak for den mest fantastiske uge med opladning af batterierne"
|
 |
|
|
|
 |
 |
En til to kopper kaffe om dagen ser ud til – for mange mennesker – at kunne modvirke udviklingen af en række sygdomme som for eksempel Parkin-sons sygdom eller type 2-diabetes. Et studie viser også, at 1-2 kopper kaffe potentielt kan forlænge levetiden hos nogle. Her i Danmark hører vi til blandt de allermest kaffedrikkende folkeslag i verden, så for os, er dette godt nyt.
Der er dog forskningsmæssig uenighed på området, og der er også forskningsresultater, der viser, at kaffe kan være skadeligt. Meget handler om mængder, kvalitet og måden vi brygger kaffen på. Andet om vores evne til at nedbryde og udskille koffeinen fra kaffen. Det kan handle om din levers konstitution og effektivitet, eller om din genetiske disposition, vi øger konstant vores forståelse for, at vi reagerer forskelligt på kaffe.
En række forskere mener, at svaret skal findes i vores gener. Generne kan ændre sig og tage form afhængig af vores valg af mad og livsstil. Vores forskelligartede tolerance overfor kaffe kan formodentlig til en vis grad også forklares med vores individuelle genetiske variationer.
Der er i den sammenhæng også flere forhold, der spiller ind. Et er, hvor godt du tolererer og afgifter koffein, men også hvordan du brygger din kaffe, hvilken kvalitet kaffe du vælger, og hvor mange kopper du drikker dagligt og på hvilke tidspunkter på dagen, spiller en rolle for den potentielt sundhedsmæssige effekt.
Den seneste nye forskning tegner dog et billede af, at personer, der drikker 1-4 kopper filterkaffe om dagen, lever længere og har lavere dødelighed end andre, der drikker mere kaffe, men også end dem, der slet ikke drikker kaffe.
Ifølge forskerne er filterkaffe den sundeste kaffe, da filteret fanger en stor del af de stoffer, der kan øge det dårlige kolesterol og den potentielle risiko for udvikling af hjertekarsygdom.
Kaffe indeholder koffein, der i for store mængder blandt andet kan føre til uro, hjertebanken, forhøjet blodtryk og dårlig nattesøvn. Sover du dårligt, når du har drukket kaffe sidst på dagen eller om aftenen, så prøv at udelade kaffe efter kl 14, så kan din lever formodentlig nå at afgifte tilstrækkeligt med koffein til at du kan sove.
Kaffes indvirkning er således forskellig fra person til person, men tolererer du fint kaffe, så nyd en eller to kopper dagligt af høj kvalitet, baseret på nænsomt ristede, økologiske bønner, friskmalede og som filterkaffe. Og før kl. 14 af hensyn til nattesøvnen. Jeg ønsker dig gode kaffestunder. Læs det hele her Drik kaffe og lev længere?
|
|
 |
Er kaffe antiinflammatorisk?
|
 |
Helt ny forskning fra Københavns Universitet tegner et billede af, at en daglig kop kaffe med mælk ligefrem kan have antiinflammatorisk effekt. Man må knibe sig i armen for at tro på det, men den er øjensynligt god nok, og du kan også af denne årsag roligt nyde din kaffe med mælk.
Kaffebønner er rige på poplyphenoler, der er en form for antioxidanter. Mælk er rig på proteiner, der består af kæder af aminosyrer. Kombinationen af de to ting giver antiinflammatorisk effekt, hvis de blandes. Polyphenoler er kendt for at kunne mindske oxidativt stress og inflammation i kroppens væv, og meget tyder på, at proteinerne fra mælk kan øge polyphenolernes antiinflammatoriske effekt.
Flere og flere undersøgelser tegner et billede af, at et par kopper kaffe dagligt er sundt for både hukommelse og livslængde, men når kaffen kombineres med lidt mælk, så lader det til, jf. denne foreløbige undersøgelse, at der kan lægges endnu en gavnlig effekt til, nemlig den antiinflammatoriske.
Høj grad af inflammation i kroppens væv er årsag til øget risiko for udvikling af en lang række sygdomme. Vores valg af mad og levevis er blandt andet afgørende for graden af inflammation. Derfor kan det betale sig at spise og drikke antiinflammatorisk, og det kan være en kærkommen nyhed, at en kop kaffe med mælk formodentligt kan støtte op på denne vej.
Forskerne fra Københavns Universitet har undersøgt, hvordan polyphenoler fra kaffe agerer, når de bliver kombineret med aminosyrer fra mælk og påføres immunceller, som forskerne tilførte kunstig inflammation. Visse celler fik forskellige doser polyphenoler og aminosyrer, andre fik ingenting. De førstnævnte immunceller var op til dobbelt så gode til at bekæmpe inflammation som sidstnævnte. Nu venter flere studier på henholdsvis dyr og mennesker.
Forskerne formoder, at samme effekt vil kunne opstå med andre plyphenolrige råvarer, der kombineres med proteiner, for eksempel i en grønsagssmoothie med yoghurt, så er du ikke kaffedrikker, så er der stadig gode muligheder. Du kan læse hele artiklen her Nyd din kaffe med mælk - den er antiinflammatorisk
|
 |
|
|
|
 |
Den lækreste hjemmelavelavede kokos is med kaffe
|
Forkæl dig selv og dem, du holder af med denne super lækre kokos is med kaffe. Isen er let af lave, smager fantastisk og er fremstillet uden brug af komælk, kun med kokosmælk. Isen er således både mælkefri og glutenfri. Opskriften på kokos is med kaffe er god som en lille dessert eller bare som hygge med en kop kaffe midt på eftermiddagen. Server eventuelt kokos is med kaffe med hakkede hasselnødder eller hakket chokolade. Du finder opskriften her Kokos is med kaffe
|
|
|
|
 |
Denne Brain Booster Smoothie indeholder alle de gode råvarer, som din hjerne elsker. Ved at tilberede og drikke sådan en smoothie hver dag, tilfører du både krop og hjerne masser af gavnlige næringsstoffer, og så smager den ovenikøbet godt. Find opskriften her Brain Booster smoothie
|
|
 |
Poke bowl med blomkålsris
|
Poké bowl med blomkålsris er en sund, lynhurtig og velsmagende ret, der er velegnet som tilbehør eller selvstændig frokostret. Prøv den, også gerne med de ingredienser du eventuelt allerede måtte have i køleskabet. Du finder opskriften her
|
|
|
|
 |
Tærte med rødløg og svampe
|
Denne tærte er ikke bare velsmagende, den er også super sund, næringsrig og kan bages glutenfri. Lever du ikke glutenfrit, så kan du blot erstatte de 200 g mel med speltmel eller hvedemel. Rødløg er supersunde og billige, og tærten er let at bage, ser indbydende ud og er fyldt med gavnlige fibre og nærende vitaminer og mineraler. Du kan finde opskriften her Tærte med rødløg og svampe
|
|
|
|
 |
Balladen om PFAS i pander
|
 |
Og så kommer vi til, at jeg må lægge mig fladt ned og fortælle jer, at jeg har taget fejl, og haft tillid til, hvad jeg vil kalde mere vildledende end vejledende markedsføring – eller bare simpel uvidenhed. ØV. Det sker faktisk sjældent, da jeg normalt undersøger tingene til bunds, før jeg køber. Det tænkte jeg sådan set også, at jeg havde gjort i dette tilfælde, men nej. Heldigvis gjorde en kvik og oplyst læser mig opmærksom på min fejl. Tak for det, Anne.
Det drejer sig om pander. Det er efterhånden ingen hemmelighed, at vi ikke skal tilberede vores mad på slip-let eller teflon pander. De er nemlig coatede med de sundheds- og miljøskadelige PFAS-stoffer. Tidligere anvendte man PFOA som fedtafvisende overflade på køkkenudstyr, men da PFOA blev forbudt, fordi det viste sig kræftfremkaldende, så skiftede mange fabrikanter det ud med det lignende stof PTFE, som endnu ikke er forbudt at anvende i EU.
Jeg undersøgte markedet i 2011 og skrev om det, men da jeg igen undersøgte markedet i 2020, blev jeg præsenteret for et helt nyt – og som producenten udtrykte det – revolutionerende produkt Choc B bois. Det var fra mit favoritfirma de Buyer, hvis pander jeg foretrækker og har mange af i både stål og jern, som jeg anvender meget. MEN dette nye produkt blev, som jeg oplevede det, solgt som en helt ny non-stick pande, bestående af en aluminiumkerne med en coating, fri for fluorstoffer. Desværre har det vist sig, at overfladen IKKE er fluor eller PFAS fri, man har nemlig anvendt stoffet PTFE (polytetrafluorethylen) i fremstillingen. Med andre ord, god gammeldags teflon.
PTFE er et stof, der hører til PFAS gruppen af fluorstoffer, og det er i særlig grad skadeligt for miljøet. Det skal for god ordens skyld nævnes, at det kræver opvarmning til mere end 200 grader, før der afgives PTFE til maden, men det kan faktisk let ske, hvis du skal stege en bøf eller lave wokmad. Samme risiko løber du, hvis overfladen er ridset eller slidt.
Jeg står tilbage med en oplevelse af, at de informationer jeg fik, da de introducerede og jeg købte i 2020, var misvisende eller mangelfulde, muligvis fordi de ikke havde kendskab til PFAS problematikken. Jeg har fjernet panden fra hjemmesiden og fra køkkenskuffen og holder mig til stål- og jernpanderne fremover. Jeg beklager meget, du kan læse hele artiklen HER
|
|
|
|
 |
Har du lyst til at deltage i retreatet på Mallorca, men har spørgsmål, så kontakt Signe på mobilnr.: 22291550 eller book rejsen via www.rootsclinic.dk
Er du tilfreds og glad for Madforlivet nyhedsbrev, så er du velkommen til at anbefale nyhedsbrevet til venner og familie. Det er helt gratis. Du kan tilmelde dig Madforlivet nyhedsbrev HER
Skulle du også have lyst til at følge med i mit liv, i tilblivelsen af nye bøger og retter og andre hyggelige tiltag, så er du SÅ velkommen her på Instagram
Følg gerne min side her på og få svar på eventuelle spørgsmål Facebook
Skulle du have spørgsmål eller blot savne viden eller inspiration til sunde og lækre opskrifter, så husk at du kan søge i mere end 1900 artikler og opskrifter lige her på Madforlivet
På gensyn og rigtig god uge
Anette
|
|
|
|
 |
|