Godmorgen. Der er en ting, der ligger mig på sinde. Forleden dag ville jeg købe lidt økologisk kylling, der sammen med grønsager skulle udgøre et lækkert måltid til et par gæster. I mit sædvanlige supermarked kunne jeg ikke få økologisk kylling, og udvalget af økologiske grønsager var langt mindre end normalt. Jeg spurgte mig for i tre supermarkeder, og svaret var det samme; "Vi kan ikke sælge det. Kunderne køber ikke økologi mere!". Rystet i min grundvold kørte jeg hjem, og tænkte lettere nedtrykt, at det her vil betyde, at endnu flere økologiske avlere må dreje nøglen. Hvor pokker skal vi så få rene og usprøjtede råvarer fra? Hvad med vores børn og børnebørn? De store fødevarevirksomheder opfordrer deres økologiske bønder til at lægge om til konventionelt, og den store landbrugsorganisation har længe gerne villet udfase økologien. Så kære venner, hvis I ønsker, at I selv og jeres børn og børnebørn skal kunne købe sunde, usprøjtede afgrøder, så køb økologisk - hver gang, ellers er det der lige pludselig ikke mere. Køber I årstidens økologiske grønsager, så er det IKKE dyrere end det konventionelle. Kødet er som regel dyrere, men mange steder lige nu, er det økologiske oksekød billigere. Støt op, lad os sikre de økologiske avlere for fremtidens sunde og naturlige råvarer.
 
I denne udgave af Madforlivet nyhedsbrev skal vi også se nærmere på hukommelse og søvn. Måske kender du også til det, at stå et sted og tænke, hvad var det lige jeg skulle her? Nedsat hukommelse samt Alzheimer og demens er skræmmende sygdomme, og indtil fornylig fandtes der ikke en effektiv behandling mod disse hukommelsessygdomme. Idag ved vi, takket være professor Dale Bredesens forskning, at vi kan styrke nydannelsen af hjerneceller og dermed hukommelsen via mad, vitamin- og mineraltilskud samt øvrige livsstilsvalg. Forskningen i madens betydning for hukommelsen viser effektive resultater, og jeg fik for nogle år siden lov til at udvikle opskrifter og udgive den danske udgave af  professor Dale Bredesens forskning, så hele programmet kan du få, endda let at gå til. Jeg har lavet et super tilbud til dig på min e-bog Hjernegod mad - du kan købe den til 1/2 pris - indtil på søndag. I e-bogen får du al den viden og alle de praktiske råd og opskrifter, som du har brug for, for KUN kr. 49,-.  
 
Du kan også læse lidt om, hvorfor det er en god ide at undgå at bruge stanniol og plastikwrapping, og selvfølgelig hvad du kan erstatte det med. Læs med herunder.
 
Der er selvfølgelig også masser af skønne opskrifter i denne udgave af Madforlivet nyhedsbrev - på smoothies, skønne wraps, blomkålssuppe med squash og den lækreste kålpizza. Prøv også den suveræne Bircher mysli til morgenmad i morgen eller i weekenden. Den er let at lave og smager bare noget så godt. 

Foråret er på vej, fuglene pipper, og jeg ønsker jer en dejlig uge
 
Anette    
 
 
 

Brain Booster smoothies

 
Brain Booster smoothie


Den skønneste og mest delikate Brain Booster Smoothie, der er susende let at lave, og som smager ret forrygende. Trænger du til hjerneenergi, så prøv Brain Booster Smoothie. 
Du finder opskriften her
Brain Booster Smoothie 

Vidste du, at granatæblekerner er super nærende og gavnlige for hjerne og hukommelse? Prøv eventuelt denne (Foto herunder) Granatæble smoothie

granatæble smoothie
 

Bedre hukommelse sådan...

 
Bedre hukommelse


Nyere forskning indenfor Alzheimer og demens viser interessante og brugbare resultater. Der er forsket og forskes stadig i årsagerne til udvikling af disse sygdomme, og der foreligger interessante resultater allerede. Det er noget så positivt, at der nu også ses nærmere på, hvordan sygdommene kan forebygges, for de på alle måder frygtede lidelser rammer flere og flere mennesker i den vestlige verden, herunder også i Danmark.

Heldigvis ser det ud til, at udviklingen kan vendes, at degenerationen af hjernevæv kan reduceres og genopbygningen af nye hjerneceller stimuleres. Forskningen viser foreløbigt tre overordnede områder, hvor vi med fordel kan gøre en indsats, såvel forebyggende som sygdomsbremsende:

1. Den mad du vælger at spise hver dag har betydning for din hukommelse og for, om der stimuleres til dannelse af nye nerveceller i hjernen. Visse fødevarer kan også øge degeneration af hjernevæv og dannelsen af amyloidt plak og tao. Disse er betegnelserne for en slags proteinfragmenter, der i for store mængder kan øge risikoen for udvikling af Alzheimer og demens. Forskningen i madens betydning for hukommelsen er foretaget af henholdsvis professor Dale Bredesen fra The Buck Institute for research on aging samt af Tiia Ngandu fra National Institute for Health and Welfare i Helsinki.

2. Det kan betale sig at prioritere en god nattesøvn, da hjernen renser ud under søvnen. Det foregår via det såkaldte glymfatiske system, som hver nat under søvnen rengør hjernen for blandt andet brugte proteiner. Det glymfatiske system kaldes også for hjernens vaskemaskine. Den kører kun om natten og vaskeprogrammet styres af gliaceller, der fungerer som en slags støtteceller for hjernens nerveceller. En af deres mange opgaver er at rense hjernen ved om natten at pumpe beskidt rygmarvsvæske ud via lymfesystemet. Denne opdagelse blev fornylig gjort af den danske professor Maiken Nedergaard, som arbejder på Center for Basic and Translational Neuroscience på Københavns Universitet. Man fandt tillige, at denne rengøringsmekanisme svækkes med alderen, hvilket kan være forklaringen på, at risikoen for udvikling af dårlig hukommelse også stiger med alderen. Mekanismen kan dog stimuleres via prioritering af en god nattesøvn, daglig motion og formodentlig også via et tilstrækkeligt vandindtag i løbet af dagen.

3. Anden dansk forskning, foretaget af blandt andet Naja Liv Hansen fra Rigshospitalet viser, at det kan betale sig at stimulere hjernen hver eneste dag. Hjernen stortrives nemlig ved at blive aktivt udfordret og lære nyt, og den mistrives ved forudsigelighed og vanetænkning. Derfor er det en god ide hver dag at stimulere hjernen med nye opgaver som at lære sig et nyt sprog, at løse Suduko eller kryds og tværs eller andre udfordrende opgaver, der appelerer til dig.

Hjerneceller skal stimuleres for ikke at degenerere, og nyere forskning viser tillige, at du ved at tilføre de rigtige næringsstoffer og ved at bruge og udfordre den, kan  holde din hjerne i topform med hjernegod mad og hjernegode øvelser. Rent faktisk kan hjernens funktioner skærpes med alderen, hvis altså lige du ved hvordan.
Du kan læse hele artiklen her
Demens kan forebygges
 

 
 

Spis dig t bedre hukommelse

 
Spis dig til bedre hukommelse
 

Helt ny forskning fra Rigshospitalet viser, at en sund hjertekarmæssig livsstil næsten halverer risikoen for udvikling af aldersrelateret demens. Studiet, der blev publiceret 6. oktober 2022 i European Heart Journal, viser, at en sund livsstil kan forebygge både hjertekarsygdomme og demens på samme tid.

Resultaterne er særdeles brugbare, for vi har i dag ikke en effektiv behandling af demens. Den amerikanske læge Dale Bredesen publicerede for cirka syv år siden den første forskning i verden, der viste, at mad, kosttilskud og livsstil spiller en afgørende rolle i forbindelse med forebyggelse og behandling af demens. Hans behandlingsprogram er omfattende men effektivt. Dale Bredesens forskning har vist, at kost- og livsstilsændringer er effektive indsatsområder mod demens og Alzheimers sygdom. En indsats, der er helt og aldeles bivirkningsfri. Nu har danske forskere nået et lignende resultat med et mere enkelt behand-lingsprogram, som alle kan efterleve.

Studiet er baseret på spørgeskema besvarelser og blodprøver fra 61.664 deltagere fra Herlev-Østerbro undersøgelsen viste, at god mad, daglig motion og normalt blodtryk, over en periode på mere end otte år, næsten halverede risikoen for at udvikle demens. Den højeste risiko for at få demens blev set blandt kvinder, der ryger og lider af diabetes, har en kort uddannelse, og er bærere af et bestemt gen, det såkaldte APOE ɛ44 genotype. 

Et af målene for forskningen har således været at påvise, at enkle tiltag med sund mad, motion og ingen rygning kan have en effekt, da det skal være let og tilgængeligt for alle danskere at følge rådene og dermed sikre en bedre livskvalitet for mange, særligt ældre.
Det er dejligt, at der nu også i Danmark er kommet fokus på forebyggende tiltag mod demens og Alzheimer, for det virker. Jeg fik lov at udarbejde kogebogen til Dale Bredesens forskning. Du kan læse mere om Hjernegod mad, som min bog hedder, herunder. 

Din hjerne elsker, når du spiser sund og nærende mad, tilberedt af gode økologiske råvarer. Hjernen består primært af fedt, derfor skal du hver dag sørge for at spise en halv tallerken økologiske grønsager, gode proteiner samt essentielle fedtsyrer i uspoleret form. Det kan være fra fede, økologiske fisk, som laks eller ørred, fra hørfrø, kerner og nødder samt fra gode ekstra jomfruolier og eventuelt supplere med en højkvalitets omega 3 olie. Din hjerne elsker næringsrige grønsager og bær, og så kan du med fordel motionere både krop og hjerne hver dag, drikke mindst 1 1/2 - 2 liter rent vand dagligt og supplere din sunde mad med en daglig vitamin/mineralpille af høj kvalitet. Sammen med D3 vitamin og de gode olier er det super næring for hjernen.

Du kan således stimulere din hjerne ved at spise sundt og optimalt, men du kan også styrke den via systematiske øvelser. Hjernen kan genoptrænes fuldstændig ligesom kroppen, men i stedet for træningsapparater i et fitness center styrkes hjernen af variation og nye sanseindtryk. Når hjernen stimuleres tilstrækkeligt, kan der dannes nye neuroner i hjernen hele livet. 
Det er årsagen til, at jeg har skrevet bogen Hjernegod mad, som du kan købe på tilbud indtil på søndag, du kan læse mere om det herunder. Læs med her 
I topform med Hjernegod mad 

 
 

SUPER TILBUD på min e-bog Hjernegod mad

 
Hjernegod mad
 

Har du også lyst til at blive klogere på, hvad du selv kan gøre for at modvirke demens og Alzheimer, så får du alle de seneste nye redskaber lige her, samlet i en indbydende og overskuelig bog, suppleret af en lang række enkle og velsmagende opskrifter. 

E-bogen er på tilbud IDAG og indtil søndag til 1/2 pris KUN 49,- (norm. kr. 99,-)
Du kan downloade e-bogen Hjernegod Mad til KUN 49,- HER

Ny viden om søvn

Ny viden om søvn


Sover du godt og føler du dig udhvilet og frisk, når du vågner? Hvis ikke, så skal du vide, at du ikke er alene. Et stigende antal mennesker er udfordret af dårlig nattesøvn og manglende friskhed om morgenen. Udover eksponering fra blåt lys lige før sengetid, viser helt ny forskning fra Harvard Medical School, at særligt fem parametre har betydning for kvaliteten af din nattesøvn.

Studiet viste, at de deltagere, der sov godt, havde en lavere risiko for at dø af hjertekarsygdomme, kræft og andre sygdomme, sammenlignet med de deltagere, der havde dårlige søvnvaner. For mænd, der fulgte nedenstående fem gode råd, så studiet ud til, at en bedre søvn kunne øge deres forventede levetid med 4,7 år, sammenlignet med mænd, der sov dårligt og ikke fulgte anbefalingerne. For kvinder betød de bedre søvnvaner en højere livskvalitet og et forventet løft i levealder på 2,7 år. Så ønsker du at forbedre din generelle livskvalitet, din hukommelse og  muligvis endda leve længere, så følg nedenstående fem gode råd til bedre søvn. Studiet er fra Harvard Medical School og bygger på data fra 172.000 amerikanere indsamlet over en periode på fem år.

De fem parametre til bedre søvn
De fem sovevaner er enkle at følge, og det kan virkelig betale sig at forsøge at efterleve dem.

  1. Sov syv til otte sammenhængende timer uden at vågne. hver nat
  2. Når du går i seng, er det bedst at falde i søvn hurtigt. Prøv om du kan undgå at du vender og drejer dig, før du falder i søvn. Daglig motion og frisk luft kan hjælpe dig til at falde hurtigere i søvn
  3. Efter syv-otte timers uafbrudt søvn, er det bedst, hvis du føler dig frisk og veludhvilet. Hold øje med, at du er udhvilet, når du vågner
  4. Undlad sovemedicin, spis i stedet blodsukkerstabiliserende, sund mad

En god nattesøvn har generelt en stor indvirkning på vores velbefindende, grad af overskud, hukommelse og muligvis også på vores livslængde. 
Du kan læse hele artiklen her
Ny viden om søvn

 
 

De lækreste grønne wraps - til aftensmaden eller skovturen

 
wraps
 
Disse delikate grønne glutenfri wraps/pandekager kan serveres med alle former for tilbehør. De er velegnede i madpakken, smager forrygende og er også særdeles børnevenlige. Her serveres de med avocado, kål og laks, men de er også gode med salat og kylling eller hummus og grønt. Du kan finde opskriften her
 
 

Kålpizza med burrata

Kålpizza
 
Kålpizza med burrata, parmaskinke og rucola er en lækker, let og super sund spise. Den vil kunne glæde hele familien, den er let at tilberede, fiberrig og glutenfri, og opskriften stammer fra bogen Kålhydrater. Opskriften lige her
 
 

Blomkålssuppe med squash

Blomkålssuppe

Let og lækker blomkålssuppe med squash. Suppen er sund, fiberrig og så smager den eminent godt og er velegnet både til familiens yngre som ældre medlemmer.
Du finder opskriften lige her
Blomkålssuppe med squash 
 
 

Drop stanniol og sølvpapir

 
Drop stanniol og sølvpapir
 
Sølvpapir eller stanniol indeholder metaller og kan – i værste fald – afgive aluminium til din mad, såfremt du pakker den ind i sølvpapiret eller tilbereder maden i en alubakke. Det er Forbrugerrådet, der er ude med denne undersøgelse om brugen af stanniol. Jeg kan kun bakke 100% op, og jeg har ikke haft stanniol i mit hjem i mange år. Det skyldes, at såvel sure som salte og fede fødevarer aldrig bør pakkes ind i stanniol, og efter min mening slet ikke tilberedes i sølvpapir eller alubakker. Skadelige stoffer herfra kan nemlig migrere til visse madvarer, når de kommer i kontakt med hinanden. Sølvpapiret kan afgive blandt andet skadeligt aluminium til maden. Aluminium kan i sådanne tilfælde – når du spiser maden – ophobes i din organisme og potentielt forårsage skade på dit nervesystem, hjerne og fertilitet. Derfor; Drop stanniol og sølvpapir. Erstat det eventuelt med Wrappy. 
 
 

Prøv Wrappy i stedet

 
Wrappy
 
Mit råd er, at du erstatter sølvpapir og vita wrap etc. med sundere og mere bæredygtige løsninger. Vores bedstemødres tradition med at dække rester i en skål med en tallerken er stadig god. Skal du pakke madpakker, brød eller rester ind, så prøv Wrappy, jeg kan varmt anbefale det og bruger det selv dagligt til rester eller når jeg skal på tur.
Wrappy er dansk fremstillet, det kan vaskes og dermed anvendes igen og igen, og det kan holde i op til et år. Ved at skifte de miljøbelastende stanniol og plastfolier ud med Wrappy, så sparer du både dig selv og miljøet i stor stil, for både plastik og stanniol/folie affald er noget skidt. 
Wrappy er fremstillet af økologisk bomuld, bivoks, harpiks og jojobaolie og findes i seks forskellige varianter og farver. For mig at se, er der masser af sund fornuft i at bruge Wrappy.  Du kan læse mere og købe Wrappy her
Wrappy (dette er ikke en reklame, jeg er bare begejstret)
 
 

Har du prøvet verdens bedste morgenmad? Birchermysli

 
Bircher mysli
 
Jeg kan varmt anbefale dig at prøve Bircher mysli. Det er en let og lækker morgenmad, som hele familien vil elske. Birchermysli er både fiberrig og glutenfri morgenmad, der mætter og smager, suppler eventuelt med årstidens bær og frugter. Du kan finde opskriften her
Bircher Mysli 
 
 
Hjernegod mad


Huskede du at benytte dig af super tilbuddet på Hjernegod mad e-bog til halv pris? Hvis ikke, så kan du stadig nå det til KUN kr. 49,- lige HER


Du kan tilmelde dig Madforlivet nyhedsbrev HER

Skulle du også have lyst til at følge med i mit liv, i tilblivelsen af nye bøger og retter og andre hyggelige tiltag, så er du SÅ velkommen her på Instagram

Følg gerne min side her på og få svar på eventuelle spørgsmål Facebook

Skulle du have spørgsmål eller blot savne viden eller inspiration til sunde og lækre opskrifter, så husk at du kan søge i mere end 1900 artikler og opskrifter lige her på Madforlivet

På gensyn og rigtig god uge Anette