|
 |
 |
 |
Kolesterols dage som udskældt årsag til hjertesygdom synes talte. Ny forskning viser nemlig, at det slet ikke er kolesterolet, der er den primære årsag til øget risiko for udvikling af hjertekarsygdomme, men derimod inflammation. Høj grad af inflammation kan blandt andet stamme fra vores valg af mad og livsstil, og derfor er det et område, som vi let kan rette op på. Faktisk er høj grad af inflammation eller betændelse i kroppens væv involveret i øget risiko for udvikling af adskillige dårligdomme, som mange danskere bøvler med hver dag. Det er ikke svært eller fyldt med afsavn at leve antiinflammatorisk, tværtimod, og jeg har oven i købet gjort det let for dig med e-bogen Antiinflammatorisk MADPLAN, hvor du kan finde viden og opskrifter til et par ugers antiinflammatorisk levevis. Jeg kan varmt anbefale dig at prøve det af. De fleste får det langt bedre af det og mange irriterende symptomer kan forsvinde. Du kan læse meget mere herunder, ligesom du til sidst i nyhedsbrevet kan finde lidt om 100-års pakken, der er en optimal og videnskabeligt velunderbygget vitaminpakke, der også virker antiinflammatorisk og kan hjælpe dig til større hjertesundhed.
Vi hører ikke så meget om PFAS mere, problemet forsøges tiet ihjel, men det betyder altså ikke, at PFAS problematikken pludselig er forsvundet. PFAS findes overalt, i drikkevandet, i fiskene i havene, i maden, tøjet, møblerne og meget mere. Nu viser det sig, at det formodentlig også anvendes som en coating indvendig i mad-, rengørings- og hudpleje emballager!!! Smart tænkt Sherlock, for PFAS gør det meget lettere at få indholdet ud af emballagen. Men, men... måske ikke helt så smart tænkt alligevel, for en helt ny amerikansk undersøgelse viser, at PFAS migrerer fra emballage til indhold, som vi så spiser, smører på os eller anvender. En anden alvorlig og helt overset dimension af dette er, at mange emballager jo indgår i vores stort anlagte - og mega dyre - genanvendelsessystem. Ja, jeg kan mærke, at du som jeg nu får associationer af Kafkanske dimensioner. Såfremt det forholder sig sådan, også i Danmark, som den amerikanske rapport beskriver, så er genanvendelsesystemet herhjemme et nærmest uoverskueligt, vanvittigt og totalt inkompetent anlagt projekt, der kan være med til at sprede PFAS yderligere. Læs Jørgen Richelieu's artikel om dette herunder.
Og så bare lige allerseneste nye! Cirka 25% af de danske vandværker har IKKE testet deres vand for PFAS, trods et lovpligtigt påbud. PFAS findes i hovedparten af de danske vandboringer, der har analyseret vandet, nogle steder endda i ganske høje mængder. I USA har man netop indført nye grænseværdier for PFOS og PFOA i drikkevandet, der er 500 gange lavere, end dem vi opererer med i Danmark på 2 nanogram. De danske grænseværdier er iflg flere forskere sat alt for højt, og vandværkerne har vanskeligt ved at fortynde vandet tilstrækkeligt, så de kan holde sig under denne grænse.
En helt ny bog har set dagens lys, den hedder Veganske Kålhydrater, og den er GOD. Bogen er skrevet af Anette Sams og hendes datter Celine, der en dag kom hjem og meddelte, at hun fremadrettet ønskede at leve vegansk. For klodens og dyrenes skyld. Ved alene at vælge at spise grønt og ikke noget kød, sparer Celine kloden for 1000 kilo CO2 om året! En vild tanke, og deres fælles rejse henimod et vegansk liv for Celine er der kommet en fuldstændig fantastisk oplysende, charmerende og klog bog ud af. Den får mine varmeste anbefalinger, og du kan læse mere herunder.
Sædvanen tro, finder du også superlækre opskrifter på antiinflammatorisk smoothie, antiinflammatorisk te, skønne morgenmadspandekager, de lækreste veganske frikadeller, en suveræn broccolisalat med lun gulerodsdressing samt den skønneste og lette rodfrugtssuppe. Masser af inspiration til weekenden og ugen, der kommer. Nyd det hele og rigtig god weekend og uge.
|
 |
|
|
|
 |
Skønne, sunde pandekager - perfekte til weekenden
|
Super skønne og lækre pandekager, der kan serveres til morgenmad eller hygge midt på dagen.Du finder opskriften HER
|
|
|
|
 |
Antiinflammatorisk smoothie
|
Den lækreste antiinflammatoriske smoothie, fyldt med velsmag og næring. Den er let at tilberede, og kan også sagtens tages med på farten. Du finder opskriften her Antiinflammatorisk smoothie
Her finder du opskriften på min fantastiske og virksomme Antiinflammatorisk te
|
|
|
|
 |
|
 |
Derfor er det en god ide at leve antiinflammatorisk
|
 |
Høje inflammationsniveauer indgår i udviklingen af en lang række sygdomme. Det kan derfor betale sig at kende mekanismerne bag inflammation – at kende sine helte og skurke – og så tilrettelægge en levevis, der dæmper inflammation i stedet for at stimulere inflammation.
Antiinflammatorisk levevis ligner den såkaldte Middelhavsdiæt, der er udråbt til verdens sundeste. Jeg tilslutter mig hyldesten, og jeg håber på et stærkt øget fokus på hele dette område, for det har enorm betydning for vores sundhed. Derfor en stor opfordring herfra til at vi får taget de kendte værktøjer i brug - også i det danske sundhedsvæsen. Disse redskaber er billige, lette at anvende, og totalt bivirkningfri. En antiinflammatorisk levevis vil kunne hjælpe mod gigt, hjertekar- og andre livsstilssygdomme.
Gigt er en af de store livsstilssygdomme i et veldfærdsland som Danmark, og inflammation spiller en stor rolle i udviklingen af sygdommen.
Har du maveproblemer, ondt i dine led eller går du rundt og føler dig træt, trist eller urolig, så kan årsagen være betændelse i kroppens væv, også kaldet inflammation, som stammer fra et fejlkodet immunforsvar. Da cirka 70% af immunforsvarets hvide blodlegemer holder til i tarmen, så peger pilen ofte på noget du spiser.
Betændelsestilstandene kan påvirke dit helbred og daglige liv i negativ retning og i værste tilfælde gøre dig syg. For fakta er desværre, at inflammation spiller en rolle i udviklingen af stort set alle velfærdssygdomme som for eksempel gigt, hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og visse cancertyper. Nedenstående kan alle være symptomer på for høj grad af inflammation i kroppens væv:
- Hævelser, ømhed og smerter forskellige steder i kroppen
- Diarré eller andre former for maveproblemer
- Udslæt
- Hormonelle lidelser
- Insulinresistens/type 2-diabetes
- Overvægt
- Ekstrem træthed og en generel følelse af utilpashed
- Længerevarende uro og angst
- Tristhed / depression
Kan du nikke ja til ét eller flere af ovenstående punkter, så kan der altså være god grund til at omlægge dine madvaner og livsstil i en mere antiinflammatorisk retning.
immunforsvars naturlige regulering af betændelse. Der opstår både inflammation ved akut og kronisk stress, men det er den længerevarende inflammation ved kronisk stress, der er alvorlig.
Ønsker du at leve mere antiinflammatorisk, så kan du følge Madforlivet's antiinflammatoriske madplan. Lav god mad af sunde, uforarbejdede råvare og gå i en stor bue udenom sukker, forarbejdet mad, fast-food og færdigretter.
Jeg håber meget, at forskningen indenfor antiinflammatorisk levevis vil tage fart og blive implementeret i vores behandlinger af syge mennesker. Området har enorm betydning, for høj grad af inflammation er involveret i udviklingen af rigtig mange sygdomme, så få nu dokumenteret, hvor let det er at spise sig ud af høj inflammationsgrad! Prøv det af her Antiinflammatorisk MADPLAN
|
|
 |
VIGTIGT Inflammation er synderen - ikke kolesterol
|
 |
Kolesterol har igennem mange år været et særdeles udskældt fedtstof, og høje niveauer af særligt LDL-kolesterol har ovenikøbet været tæt kædet sammen med øget risiko for udvikling af hjertekarsygdomme. Nu peger helt ny forskning på, at den største risiko for udvikling af hjertekarsygdom – er inflammation.
Lægevidenskaben har fortsat deres korstog mod kolesterolet, trods viden om, at kolesterol også med alderen kan have en vis beskyttende effekt i kroppen og faktisk kun gør rigtig skade, når det er oxideret, og der samtidig er en høj grad af inflammation i karvæggene. Nu påviser et stort amerikansk studie, at det slet ikke er kolesterol, der er synderen i forhold til hjertekarsygdomme, men derimod høj inflammation.
I alt har man undersøgt 31.245 patienter, der alle i forvejen tog kolesterolsænkende statiner. Forskerne analyserede resultaterne af studierne, deltageres blod blev analyseret, og henholdsvis kolesterolniveauerne og C-reaktivt protein (CRP) blev målt. CRP er en markør for inflammation i kroppen. Alle undersøgelser viste, at forhøjet CRP var en markant større risikofaktor for udvikling hjertekarsygdom og dødelighed heraf, end tilfældet var for mennesker med for høje kolesteroltal.
Studiet viser, at sættes der ind med inflammationsdæmpende tiltag mod hjertekarsygdomme, så hjælpes patienterne mere effektivt, end via kolesterolsænkende statiner. Faktisk en hel del mere effektivt. Der har længe været skrevet, funderet og sågar forsket i teorier, der underbygger, at kolesterol ikke udgør en markant trussel, medmindre det er oxideret, og der samtidig er en igangværende inflammatorisk reaktion i karvæggene. Forskning af professor Urban Alehagen har ovenikøbet dokumenteret, at visse næringsstoffer har særlig antiinflammatorisk effekt. Det gælder blandt andet omega-3 fedtsyrer fra plankton eller fisk, selen, CoQ10, C-vitamin, D-vitamin og zink. (AHO: læs mere om 100-års pakken herunder).
Som omtalt flere gange her på Madforlivet, så har professor Urban Alehagen udført flere banebrydende og overbevisende studier. Han og hans team har påvist, at en kombination af selen og Coenzym Q10, givet til ældre personer gennem fire år, kunne mindske kardiovaskulær dødelighed blandt deltagerne med 54%. Behandlingen reducerede CRP-niveauet i blodet markant og sænkede en række andre inflammationsmarkører. Rent faktisk viste Urban Alehagens studier, at patienter med de højeste CRP-værdier havde en 268 procent højere dødelighed af hjertekarsygdom i forhold til patienter med de laveste CRP-værdier i blodet. Til sammenligning blev et forhøjet kolesteroltal kun kædet sammen med en 27 procent højere hjertekardødelighed. CRP er målestokken for inflammation, og dette studie viser, det er de inflammatoriske processer, som udgør det primære problem i forbindelse med udvikling og død af hjertekarsygdom. Lad os derfor håbe, at den fremtidige behandlingsindsats vil fokusere på en antiinflammatorisk indsats, og i denne sammenhæng er mad og livsstil en helt afgørende brik. Du kan læse og dele hele artiklen her Ny forskning peger på inflammation, ikke kolesterol som synderen ifht hjertekarsygdom
|
|
|
|
 |
Vil du vide mere? Halv pris på Antiinflammatorisk MADPLAN
|
Har du lyst til at prøve at leve antiinflammatorisk i to uger, så gør denne e-bog det let for dig. Her finder du gode råd og en komplet madplan med opskrifter, så det er lige til at gå til. E-bogen er på tilbud til 1/2 pris til og med på søndag. Køb Antiinflammatorisk MADPLAN for KUN kr. 49,- HER (normalpris kr. 99,-) Tilbuddet varer til og med søndag.
|
|
|
|
 |
 |
Jeg har skrevet om problematikken med PFAS og PFOS siden 2010. I starten var der primært fokus på PFAS i fødevareemballage, pizzabakker, pap emballage, to-go emballage og bagepapir med mere. PFAS-stofferne blev heldigvis forbudt i fødevareemballage i 2020, men forbruget af de giftige stoffer er så til gengæld steget, når det gælder produktionen af slip-let pander og andet køkkenudstyr, møbler, tæpper, bil interiør, cremer, make-up, Goretex sko og tøj samt alverdens andre smudsafvisende tekstiler, som vi intetanende tager på hver dag.
PFAS og PFOS er en samlet betegnelse for cirka 12,000 ikke-nedbrydelige flourstoffer, som vi har kendt til i mange år. Vi ved, og har vidst, i mere end 15 år, at stofferne er særdeles sundhedsskadelige. Flourstofferne kaldes også for evighedskemikalier, er i familie med “The big five”, verdens farligste kemiske stoffer, der også tæller Agent Orange. De er vanskeligt nedbrydelige og næsten umulige at udskille fra menneskekroppen. Alligevel har vi her i Danmark, igennem de seneste fem år, tilladt en firedobling af forbruget af disse ultra giftige og sundhedsskadelige stoffer.
PFAS er 200.000 gange giftigere end pesticidrester, og de kaldes som sagt for evighedskemikalier, fordi de ikke kan nedbrydes. De er stærkt sundhedsskadelige og potentielt kræftfremkaldende. PFAS kan også øge kolesteroltallene, blodtrykket, nedsætte leverens funktionsevne og effekten af vacciner. Udsættes du som gravid for PFAS kan det også potentielt få indflydelse på barnets sundhedstilstand og fødselsvægt.
Desværre godkender Miljøstyrelsen stadig den dag i dag, PFAS stoffer til brug i produkter og pesticider og meget, meget mere. Vi importerer, alene i Danmark, 6,4 ton PFAS. Gør vi det op i nanogram, som er måleenheden for den fiktivt fastsatte grænseværdi, så svarer det til 6,4 millioner milliarder nanogram, jeg tør slet ikke skrive det ud i tal af frygt for at misse nogle nuller, men det er svimlende høje tal. Ingen ved helt, hvor meget menneskekroppen kan tolerere, før det går galt. EFSA har besluttet sig for en samlet grænse på 4,4 ng per kg legemsvægt per uge, og den er jf. forskere sat alt, alt for højt, fordi EFSA har lavet en regnefejl, da de beregnede. USA har netop indført nye grænseværdier for PFOS/PFOA i drikkevand, der er 500 gange lavere, end dem, der er gældende herhjemme.
Ny forskning viser sammenhæng mellem høje niveauer af visse PFAS i kroppen og øget risiko for bl.a. udvikling af kræft. Så uanset, så er det her det rene skære vanvid. Vi må og skal IKKE tillade de ansvarlige at tie det ihjel, der nok kan betegnes som dette århundredets største skandale.
Philippe Grandjean mener
Philippe Grandjean er en af verdens førende indenfor miljømedicin, han er professor og forsker på Syddansk Universitet, og han er et af de mennesker, der ved allermest om PFAS, og som også har advaret os allermest. Philippe udtaler følgende til mig og Madforlivet:
“Vi har al mulig grund til at være bekymrede over de høje koncentrationer af PFAS omkring os. Vi er nødt til at undersøge langt mere og tilegne os den fornødne viden. Vi vidste allerede for 10 år siden, at PFAS stofferne stort set er unedbrydelige og meget giftigere end vi tidligere troede. Der forestår en stor opgave og en stor oprydning af årtiers hensynsløse anvendelse af PFAS.”
Danmark er nødt til i langt højere grad, end tilfældet er, at komme op af stolen og selv iværksætte helt konkrete tiltag, et totalforbud af stofferne og rensning af drikkevandet, og helst NU. Indtil da, rens drikkevandet som jeg. Sådan renser du dit vand for PFAS
|
|
 |
 |
Denne artikel er skrevet af Jørgen Richelieu
De seneste uger har vi i Danmark oplevet analyseresultater fra vandboringer, der viste op til flere tusinde gange højere indhold af PFAS end grænseværdien foreskriver. De ekstremt høje PFAS niveauer kan skyldes aktiviteter forbundet med brandslukning eller historisk forurenende produktioner nær boringer, men PFAS-kilderne i dagligdags husholdninger er også mange, og der kan herigennem opstå en cocktaileffekt af ukendt omfang. Derfor haster det voldsomt med at få klarlagt de væsentligste kilder til vi danskeres indtag af og påvirkninger fra PFAS.
Mere og mere peger på, at vi med fordel kan se godt efter hjemme hos os selv. Slip-let stegepander, vandafvisende tekstiler, imprægneringsmidler, tøj, personlig pleje produkter, tæpper, møbler, maling (herunder bådmaling) samt biler for nu at nævne bare nogle af de mange steder hvor PFAS er udbredt. Og desværre udgør de nævnte produkter her nok bare toppen af isbjerget…
Hvad der er helt nyt er, at PFAS-problemet også kan forekomme i indirekte form. Det kan være via emballager og pakninger. Et dugfrisk studie fra det anerkendte amerikanske Notre Dame universitet viser, at store mængder plastemballage i USA indvendigt er behandlet med PFAS for at indholdet lettere kan komme ud af emballagen. Migration fra emballagen til indholdet er påvist. Det gælder blandt andet plastikbeholdere, som bruges til husholdnings-rengøringsmidler, cremer og shampooer til personlig pleje og potentielt også fødevareemballage.
PFAS-problematikken skal tages alvorligt. På den korte bane kan vi bruge vores sunde fornuft, og undgå de mest åbenbare kilder. Et langt stykke ad vejen kan du allerede nu selv gøre en del. Du kan undgå den billige stegepande med slip-let overflade og købe en kvalitets jernpande fremstillet i Europa. Du kan undgå imprægneret tøj og i stedet købe PFAS fri imprægnering og selv imprægnere dit tøj og dine sko. Du kan købe naturlig og gerne økologisk personlig pleje, for vores største organ, huden, kan optage PFAS i nanoform.
Køb gode friske, økologiske råvarer i stedet for forarbejdet mad og færdigretter. Bor du i et specielt udsat område, så køb et keramisk filter til rensning af drikkevandet. Og har du muligheden, så kom i gang med noget hjemmedyrk, og udnyt chancen for en sund, økologisk og velsmagende høst. Som ekstra bonus giver det øget livskvalitet.
Såfremt det samme gør sig gældende i EU, så betyder det – udover potentiel forurening af for eksempel fødevarer og personlige plejeprodukter – at vi potentielt ryger ind i et nærmest Kafkask genbrugsscenarie, hvor vi, i god tro på genbrug af materialer, er med til at vedligeholde og sågar udbygge PFAS problemet. I væsentligt omfang må det forventes, at pap har samme udfordring, som vi blandt andet kender fra engangsservice og pizzaæsker.
Derfor er der her omgående behov for at få klarlagt brugen af PFAS i emballager i Danmark. Er der for eksempel PFAS i yoghurt kartoner eller bakker med færdigretter? Jeg kan derfor på det kraftigste opfordre Miljøministeren til at få aktiveret sin Styrelse og få klarlagt graden af PFAS i fødevaremeballager. PFAS er i Danmark forbudt i pizzabakker og bagepapir, men det må forventes at have højeste prioritet at få indført PFAS frie emballager til mad samt til personlige plejeprodukter, såfremt de indeholder PFAS.
Dernæst bør der formuleres en plan for, hvorledes produkter med PFAS skal behandles i genbrugssystemet, ligesom en omgående mærkningsordning for PFAS-indhold synes logisk. Læs hele artiklen her PFAS - en potentiel bombe under
|
|
|
|
 |
NY bog; Veganske Kålhydrater
|
 |
Hjææælp, min datter er blevet veganer. Sådan indleder Anette Sams sin og datterens nye bog Veganske Kålhydrater. Anette Sams arbejder til hverdag med mad og sundhed med speciale indenfor blodsukkerstabiliserende mad, og hun har adskillige gode bogudgivelser bag sig. Derfor gav det selvsagt et gib i Anette, da hendes datter Celine i 2019 kom hjem og fortalte, at fra nu af, var hun veganer.
Celine forklarer både oplysende og topcharmerende i bogen om sin beslutning, og det giver et godt indblik i, hvor frustrerede mange unge mennesker føler sig, over en klode i knæ, klima' og miljømæssige udfordringer, der kan få enhver til at blegne, dårlig dyrevelfærd og ikke mindst den voksne generations - altså vores - manglende omsorg og handlekraft. Derfor traf Celine sin beslutning, hun spiser grønt og ikke kød og har praktiseret det 100% siden 2019. Ved at føre en sådan beslutning ud i livet, sparer Celine alene kloden for 1000 kilo CO2 om året! Forestil jer, hvad vi sammen kunne udrette, hvis vi bare valgte at spise mindre kød og mere grønt? Det burde faktisk ikke være så svært, og måske ville både vi og kloden få det meget bedre af det?
Udfordringen med den veganske livsstil blev taget op på samme grundige måde, som Anette altid tilgår nye projekter. Med gennemført grundighed og glæde. Sådan også med det veganske madvalg og denne bog. Det er en fornøjelse at følge deres fælles rejse henimod et vegansk liv for Celine, og bogen er både grundig og pædagogisk. Det, denne bog her præsenterer, burde berettige en plads på pensumlisten på alle landets skoler.
Veganske kålhydrater fortæller godt og indbydende om, hvordan du kan leve sundt og godt på plantebaserede råvarer og samtidig få alle de næringsstoffer, som du behøver. Der er gode råd til ikke at falde i fast-food fælderne, for ærlig talt, så deler jeg min navnesøsters bekymring for kvaliteten og typen af veganske madudbud. Der er alt for meget brød, pasta og friture, sorry, men der er i den grad plads til forbedringer på kvalitetssiden. Også det tager bogen op, og du guides forsigtigt men sikkert ind i armene på masser af uforarbejdede råvarer og gode grøntsager, der kan styrke kroppen og holde blodsukkeret i balance. Ved at spise efter bogens forskrifter og skære ned på kødforbruget og skrue op for det plantebaserede, så styrker du både klodens og din egen sundhed.
Der er kommet en fuldstændig fantastisk oplysende, charmerende og klog bog ud af dette samarbejde mellem mor og datter, og opskrifterne, der er udviklet af kokken Morten Fenger, er fænomonale. Du kan prøve et par af dem herunder. Veganske Kålhydrater får mine allervarmeste anbefalinger, den er noget så læseværdig. Du kan købe bogen HER
|
|
|
|
 |
Vegadeller – veganske frikadeller med gremolata er en superlækker og enkel ret, der kan serveres med en god salat til, for eksempel en broccolisalat. Opskriften på vegadeller stammer fra bogen Veganske Kålhydrater af Anette og Celine Sams med opskrifter af Morten Fenger. Find opskriften her
|
|
 |
Broccolisalat med dressing
|
Broccoli hører til i kategorien med verdens sundeste grøntsager. Denne salat er sund, antiinflammatorisk og fyldt med sunde fibre. Prikken over i’et er den skønne, fyldige gulerodsdressing. Salaten er let at tilberede, passer til alle typer kød, postejer og vegadeller og smager forrygende godt. Opskriften her
|
|
|
|
 |
Fantastisk rodfrugtsuppe - vegansk og lækker
|
Denne opskrift på velsmagende, vegansk rodfrugtsuppe er enkel at tilberede og smager godt. Hvis du krydrer den med Estragonolie og topper den med blomkålsflager bliver den endnu mere fænomenal. Opskriften stammer fra bogen Veganske Kålhydrater af Anette og Celine Sams med opskrifter af Morten Fenger. Du kan finde opskriften her Rodfrugtsuppe
|
|
|
|
 |
Vitaminer og mineraler er livsvigtige - lidt om 100 års pakken
|
 |
Et dagligt indtag af vitaminer og mineraler kan være et rigtig godt og forebyggende tiltag. Uden vitaminer – intet liv. Ved at sikre kroppen tilstrækkelige niveauer af de mikronæringsstoffer, der indgår i opbygningen af nyt væv, i dannelsen af vigtige enzymer, energi, hormoner og signalstoffer, sætter du den i stand til at forebygge sygdom. Sygdom opstår nemlig ofte, hvis vi mangler mikronæringsstoffer.
Stik modsat påstandene i den seneste hetz mod indtag af vitaminer, viser en række undersøgelser, at mangel på vitaminer og mineraler kan gøre os syge. Ældre, der tager kvalitetsvitaminer, organiske mineraler og Q10 er mere hjertesunde, end de, der ikke indtager disse tilskud. Mangel på D vitamin svækker immunforsvaret og øger risikoen for en lang række sygdomme. Mangel på C vitamin giver skørbug. Mangel på B1 vitamin giver beri-beri og mangel på selen øger risikoen for kræft. I Danmark har vi særdeles selenfattig jord. Mangel på magnesium kan gi’ uro i benene, hukommelsesbesvær og konfushed, og mangel på organisk calcium, magnesium og D vit. kan føre til knogleskørhed, som vi nærmest har verdensrekord i. Alt dette og meget mere ved vi. Hvorfor handler vi så ikke derefter?
Jeg har arbejdet med vitaminer og mineraler i nu 22 år. Jeg er uafhængig og uvildig, har ikke monetære partnerskaber med nogen. Jeg kan oplyse, at vitaminer og mineraler er særdeles vigtige, faktisk livsvigtige, men kvaliteten du vælger, er helt afgørende for effekten.
Det er også en af årsagerne til, at jeg selv tager det, jeg kalder 100 års pakken hver dag. Den er baseret på blandt andet Urban Alehagens forskning, virker antiinflammatorisk, og jeg mærker, hvis jeg en dag glemmer at tage mine tilskud.
Det er velkendt og helt normalt, at vores egen produktion af CoQ10 aftager med alderen. For os, der bor i Danmark, er det også almindeligt at mangle selen og D3 vitamin, fordi vores jord er selenfattig, og vi har lange perioder med lavtstående sol og mindsket lys. Forskning viser, at vi skal have mindst 100 mikrogram selen dagligt for at være dækket ind. Vores gennemsnitlige indtag ligger på under det halve. Anden forskning har også vist, at D3 vitamin har en immunmodulerende og sygdomsforebyggende effekt, og det optimale er, at ligge på 100 nmol/l året rundt. Det kræver for de fleste danskere, at vi tager tilskud hver dag i vintermånederne, for nogle hele året. Ved indtag af enkelt vitaminer og mineraler, er det en god ide altid også at indtage en multivitamin/mineralpille af høj kvalitet, for mikronæringsstofferne arbejder sammen og har brug for hinanden. Nature’s Own CoQ10 multi er af høj food state kvalitet og adskiller sig ved at indenholde CoQ10. Det betyder, at du kan nøjes med 1 tablet med 100 mg CoQ10 ved siden af, i stedet for to og derved spare penge. Du kan læse mere samt finde referencer ved at læse artiklen, som jeg linker til herunder.
Derfor indeholder min 100 års pakke (til både mænd og kvinder) flg:
Natures Own CoQ10 multivitamin/mineral – 1 stk Nature’s Own D3 vitamin – 1 stk (fra september til maj) Pharma Nord Seleno Precise 100 mcg – 1 stk Pharma Nord Bio-Quinone Q10 100 mg – 1 stk Nordfolk/Zooca Omega 3 – 2 stk
Er du kvinde over 50 år, eller skal du af andre årsager tage calcium og magnesium, så vælg Nature's Own Bone support 2-4 stk, afh af din knoglestatus. Tager du Bone support samt CoQ10 multi behøver du ofte ikke at tage D vitamin herudover. Læs mere HER
Er du mand, skal du ikke tage calcium, medmindre du lider af osteoporose eller osteopeni. Derimod kan du med fordel tage 1-2 stk Nature's Own magnesium til natten.
Du kan købe 100 års pakken HER Du kan læse mere om forskningen bag ovenstående i artiklen 100 års pakken
|
|
|
|
 |
 |
Håber du havde glæde af ovenstående informationer. Fik du mon købt e-bogen Antiinflammatorisk MADPLAN til KUN 49 ? Hvis, ikke, kan du købe den HER
VIGTIGT! Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at sige jer stor TAK for jeres mangeårige interesse og loyale støtte til mig og Madforlivet. Næste år er det 20 år siden det første Madforlivet nyhedsbrev så dagens lys. Meget er sket siden da, vi er vokset og udgør nu en Madforlivet familie af en betragtelig størrelse. Nyhedsbrevet udkommer en gang om ugen og er også vokset i størrelse og udseende.
Som mange af jer ved, så modtager jeg derfor rigtig mange spørgsmål, og jeg tilstræber at besvare så mange som muligt. Det sker på Facebook, så alle kan få glæde af svarene. Jeg beder dog pænt om, at de, der spørger, først har læst artiklen eller søgt på hjemmesiden. På den måde kan jeg bruge min tid mest hensigtsmæssigt. Spørgsmål på Messenger, What's App eller Instagram besvares ikke.
Mange af jer hjælper til med at holde en god tone på Facebook og besvarer ofte spørgsmål, der allerede er besvaret i tråden. Det er højt værdsat, tak for det. Jeg oplever dog, at det bliver sværere og sværere at holde den gode tone på Facebook. Der findes små og feje mennesker, der bag skærmen bruger Facebook til at få afløb for egne frustrationer. De skal ikke få lov til at ødelægge, det vi her har bygget op. Derfor slår jeg ned med hård hånd, når deltagere i debatten ikke kan holde den gode tone eller såfremt nogen lægger skjulte reklamer op. Det betyder ikke, at vi ikke kan debattere eller være uenige, slet ikke, for det er jo også mange gange med til at gøre os allesammen klogere, men det betyder, at jeg ikke ønsker et ubehageligt sprogbrug, ejheller at man går efter kvinden fremfor bolden. Jeg arbejder ikke ud fra en facitliste eller en skjult dagsorden, tværtimod er mit mål, at alle skal kunne føle sig velkomne her på Madforlivet. For vi ER jo bare vidt forskellige, både indeni og udenpå. Målet er, at den viden, der fremlægges, kan være med til at gøre os alle klogere. Du kan tage nøjagtigt det, du kan bruge, og lade resten ligge. Ærgerligt at jeg overhovedet er nødt til at skrive disse sidste afsnit, men det er ganske enkelt, fordi nogle mennesker ikke kan opføre sig ordentligt i det offentlige rum. Men STOR tak til alle jer for jeres aldrig svigtende støtte og opbakning - både her i nyhedsbrevet og på Facebook og Instagram. P.S. Og så bare en gang til: Jeg har ingen reklamer på min side og ingen monetære partnerskaber med virksomheder. Jeg er helt og aldeles uvildig.
Kender du en eller flere, der kunne være interesseret i at modtage Madforlivet nyhedssrbev, så er de velkomne og kan tilmelde sig HER
Skulle du også have lyst til at følge med i mit liv, i tilblivelsen af nye bøger og retter og andre hyggelige tiltag, så er du SÅ velkommen her på Instagram
Følg gerne min side her på og få svar på eventuelle spørgsmål Facebook
Skulle du have spørgsmål eller blot savne viden eller inspiration til sunde og lækre opskrifter, så husk at du kan søge i mere end 1900 artikler og opskrifter lige her på Madforlivet
Jeg ønsker dig en rigtig dejlig og god uge
Anette
|
|
|
|
 |
|