|
 |
 |
 |
Velkommen til et Madforlivet nyhedsbrev, spækket med viden om blandt andet calcium, hvor det kan undre, at vi stadig får - efter min mening - både forældede og forkerte råd om calcium i tilskudsform mod osteoporose. Efter min mening til skade for mange kvinder og ældre. Du kan læse med herunder, for jeg undrer mig over både myndigheder og lægeres manglende nysgerrighed, når det kommer til vitaminer og mineraler, former og optagelighed. Derfor deler jeg også mine personlige valg af calcium og magnesiumtilskud med dig, til sikring af sunde knogler hele livet.
Skal du på forårs- eller påskeshopping, så kan det være du skal investere i en ny PFAS-fri pande? Du kan herunder læse om slip-let pander, som mange af os har eller har haft i skabet, og hvorfor det kan være en god ide at skifte dem ud med PFAS fri pander. Læs, hvilke valg jeg har truffet, for det er en god ide på alle måder at reducere eksponeringen fra PFAS. Det er uhyggeligt i hvilken grad vi i Danmark har tilladt importen og brugen af disse vildt toksiske evighedskemikalier. Noget af det, du kan gøre er at undgå slip-let eller tefalpander, undgå smuds- og vandafvisende tøj og sko, møbler og tæpper, være opmærksom på, hvilken maling, du anvender, købe økologisk og rense dit drikkevand. Desværre ser det også ud til, at nogen har glemt at tænke på PFAS coatede emballager ifbm affaldssorteringssystemet. Forholder det sig i Danmark som i USA, så har vi skabt monsterprojekt med vores affaldssortering, der kan være med til at sprede PFAS yderligere. Vores politikere gør ikke noget, de har parkeret beslutningen i EU, og det kan tage 5-7 år blot af forbyde halvdelen af disse stoffer. Til den tid har industrien jo bare fundet erstatninger i den anden halvdel af de ikke-forbudte stoffer. Det er det glade vanvid. Læs Jørgen Richelieu's artikel om dette herunder.
Du kan også læse mere om inflammation som primær årsag til øget risiko for udvikling af hjertekarsygdomme, ikke kolesterol. Høj grad af inflammation kan blandt andet stamme fra vores valg af mad og livsstil, og derfor er det et område, som vi let kan rette op på. Faktisk er høj grad af inflammation eller betændelse i kroppens væv involveret i øget risiko for udvikling af adskillige sygdomme, som mange danskere lider af.
Og påsken nærmer sig, så udover Knogle Booster Smoothie finder du også opskrifter på hjemmelavede rodfrugtblinis med stenbiderrogn, den lækreste lakseroulade til påskedagene og ikke mindst Kirsten Skaarups lækre smørrebrød med grønkålstatar. Masser af inspiration til forkælelse i weekenden og påsken. Nyd det hele og rigtig god weekend og påskeuge.
|
 |
|
|
|
 |
Lækker og cremet Knogle Booster Smoothie, fyldt med byggesten til sunde knogler, og så smager den bare godt. Du finder opskriften HER
|
|
|
|
 |
 |
Jeg har igennem femten år skrevet kritisk om kvaliteten af de calcium-produkter, som især kvinder og ældre bliver anbefalet som daglige tilskud til kosten, blandt andet for at forebygge osteoporose. De fleste af disse calcium-tilskud kommer i form af calcium carbonat, som er uorganisk calcium.
For nylig slog 13 uafhængige studier igen fast, at indtag af calcium carbonat over længere tid vil kunne øge risikoen for hjertesygdomme og hjerteinfarkt. Andre tidligere studier har vist samme resultater i kombination med en mindre forhøjet risiko for forkalkning, træthed samt en generel ubalance i den indre biokemi. Disse studier imponerer åbenbart ikke vores myndigheder. I hvert tilfælde har de endnu ikke ændret anbefalinger eller advaret mod calcium carbonat, men fortsætter med at anbefale, at ældre over 70 år, plejehjemsbeboere og personer i øget risiko for knogleskørhed indtager et dagligt tilskud på 800-1000 mg calcium i selskab med 20 mikrogram D-vitamin for dermed at forebygge knoglebrud. Denne anbefaling skal ses i lyset af, at danskerne stort set altid anbefales et bestemt calciumtilskud, indeholdende uorganisk calcium carbonat – men vi mangler stadig at se den solide evidens for, at det overhovedet har en effekt på det, kalken gerne skulle modvirke. Indtag af denne form for calcium svarer nemlig stort set til at pulverisere et stykke tavlekridt og spise det – og hvem kunne i ramme alvor finde på det?
Derfor er det også et kuriosum, at det netop er argumentet om manglende evidens, der møder os, når vi spørger landets førende osteoporose-læger, Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen om, hvorfor de så ensidigt bliver ved med at anbefale den dårligst optagelige type calcium på markedet. Når talen falder på andre former for calcium, nemlig organisk, organisk bundet og food state calcium, så hævdes det gang på gang, at der er tale om enkelt-studier, små studier og hvad de nu ellers kan finde på at kalde de forsøg og erfaringer, der viser, at uorganiske mineraler har en optagelighed på cirka 20%, hvorimod mineraler, koblet til en fødevarematrix ofte opnår en optagelighed på 90%. Også selvom det ikke er store, forkromede, dobbelt-blindede studier, så undrer det mig, at der slet ingen nysgerrighed er. Rigtig mange mennesker er blevet hjulpet af at indtage food state calcium og magnesium mod knogleskørhed, og modsat anbefalingerne af calcium carbonat på 1000 mg., så kan man ved food state calcium nøjes med 300 mg. alene fordi det optages bedre og mere effektivt. I mine øjne er det ulykkeligt, at læger, myndighedspersoner og styrelser kun fokuserer på store studier, som desværre alt for ofte har fået en kæmpe økonomisk vitamin-indsprøjtning af industrien. Men måske er dette netop dilemmaet? Industrien tjener styrtende med penge på at sælge os patenterede, kemiske og kunstige produkter, og der er givetvis langt flere penge i piller med uorganisk calcium carbonat, fremfor i organisk bundne.
Når vi nu ved, at calcium carbonat i bedste fald har ekstrem lav optagelighed, og i værste fald kan være sundhedsskadeligt, så forstår jeg ikke, at vores sundhedsmyndigheder totalt undlader at oplyse om alternativer. De organiske former optages langt bedre, vi kan nøjes med lavere doser og dermed undgå bivirkninger. Vi kvinder har brug for 3-400 milligram calcium dagligt, hvorfor skal vi så tilføres doser, der nærmere passer til en teenage elefant (en voksen elefant indtager 1800 mg calcium om dagen, men får det via planter og bambus)?
Vitaminer og mineraler kan ikke patenteres, og derfor er det øjensynligt vanskeligt finde motivationen til at forske heri.
Tidligere studier har vist, at calcium indtaget gennem maden - modsat den uorganiske carbonat – optages let og uproblematisk og ikke er til skade for hjertesundheden. Idag får vi cirka 100 mg calcium gennem maden, og med et food state baseret calcium tilskud med magnesium, D3 vitamin, bor og silicium, tilføres der yderligere 300 mg. calcium. Det er tilstrækkeligt for de flest og endda helt uden bivirkninger.
Set i dette lys forstår jeg simpelthen ikke argumentet for, at den danske sundhedsstyrelse stædigt holder fast og anbefaler 800-1000 milligram carbonat. I mine øjne er der ikke et eneste godt argument for fortsat at vælge uorganisk calcium carbonat, som man oven i købet er nødt til at overdosere med risiko for alvorlige bivirkninger. Mange ældre kan slet ikke optage det pga lave mavesyreniveauer. Pas på med calciumtilskud
|
|
 |
Hvilke kalkformer er bedst?
|
 |
Et nyligt publiceret review slår fast, at uorganisk calciumcarbonat, indtaget i tilskudsform, kan være potentielt skadeligt for blandt andet hjertesundheden. Calcium, indtaget gennem maden, er derimod ikke skadeligt for hjertesundheden. Mon ikke tiden er inde til, at også lægerne begynder at interessere sig lidt for emnet, og indser, at der er STOR forskel på kvaliteter og optagelighed, når vi taler såvel vitaminer som mineraler og i særdeleshed calcium og magnesium:
Derfor:
- Tag aldrig tilskud af solocalcium eller uorganisk calcium carbonat. Indtag af solo kalktilskud alene i de doser, som normalt anbefales (800-1000 mg), har vist sig at kunne øge risikoen for udvikling af hjertekarsygdomme, forkalkning og potentielt demens (ref. i artikel)
- Tag aldrig calcium uden også at indtage magnesium. Magnesium er lige så vigtigt, om ikke vigtigere, for knoglesundheden end kalk, og desuden hjælper det calcium ind i knoglerne og aktiverer D3 vitaminet. Et eventuelt calciumtilskud bør derfor altid have følge af et magnesiumtilskud, og for de fleste mennesker vil det optimale forhold i indtaget ligge på 1:1 (ref. i artikel). Vælg kun organiske kilder eller food state kilder, hvis du supplerer med tilskud. Organisk calcium og magnesium, food state eller organisk flydende former er efter min mening også bedre end calcium citrat. (Læs gerne indholdsfortegnelsen med lup, da flere citratformer ofte blandes med malat, carbonat og andre særdeles vanskeligt optagelige uorganiske kalkkilder).
- D3 vitamin og K2 vitamin er vigtige, også for knoglesundheden, hvorfor kalk- og mg tilskud også bør indeholde D3 vitamin og K2 vitamin, gerne også bor og silicium.
- Vi har brug for cirka 3-400 mg calcium i døgnet. Ved indtag af organiske food state former kan de fleste klare sig med tilskud på 300 mg calcium plus fra maden. Herudover 3-400 mg magnesium, D3, K2, bor og silicium hver dag, afhængig af knoglestatus og madvaner.
Læs mere om, hvilke kalkdoser eksempelvis en elefant har behov for hver dag her.
- For de fleste kvinder efter overgangsalderen og ældre over 70 år kan det være vanskeligt at spise sig til tilstrækkelige mængder calcium, magnesium, bor, D3 og K2 for at sikre sunde knogler. Derfor er der ofte behov for et dagligt tilskud af højkvalitets vitaminer og mineraler. Det kan være svært for mange af os at få tilstrækkeligt med mikronæringsstoffer – herunder calcium og magnesium igennem vores mad, og fordi den måde vi lever på, og den måde, vores afgrøder dyrkes på, kan dræne dem og os for vitale mikronæringsstoffer. Gode calcium og magnesium kilder er blandt andet økologisk grønkål, spinat, broccoli, mandler, sesamfrø og quinoa.
Af ovennævnte årsager har jeg personligt valgt at tage food state Bone support, der er calcium, magnesium, D3, K2, bor etc. bundet til en fødevarematrix. Det betyder langt højere optagelighed, ingen overdosering eller potentielle bivirkninger.
Eksempelvis kan jeg foreslå food state produktet Bone support fra Nature’s Own, som jeg selv tager. Det er godt, højtoptageligt, indeholder det hele og samtidig er det prisbilligt, Nani’s Knogler er også af høj kvalitet og optagelighed, ligesom NDS ForteXtra. Sidstnævnte produkt bliver dog en lidt dyrere løsning, da der skal tilføres ekstra mineraler og vitaminer. En anden og nyere mulighed er også flydende mineraler calcium og magnesium. Det kunne være noget så dejligt, såfremt der generelt blev udvist større interesse for mikronæringsstoffernes store sundhedsmæssige betydning, for kvaliteter, optagelighed og for indre balancer og kropslig sundhed. Et ønskescenarie ville være mere uvildig forskning indenfor området, fokus på de forskellige formers samspil og optagelighed, og fokus på at højne folkesundheden med udgangspunkt i solide og anvendelige anbefalinger, der kan sætte den enkelte i stand til i højere grad at tage ansvar for egen sundhed. Her kan du læse mere og købe Nature's Own Bone support
|
|
|
|
 |
Vil du vide mere? Halv pris på e-bogen Knoglesund - hele livet
|
 |
Flere og flere danskere får en diagnose på osteoporose. Det er et kuriosum, hvorfor antallet af mennesker med osteoporose er så stærkt stigende i Danmark, men det er væsentligt at huske på, at det ER muligt selv at gøre en indsats i relation til at optimere knoglesundheden og dermed vende denne udvikling. Målet er at undgå skøre knogler og i stedet være i stand til at nyde voksenlivet og alderdommen i aktivitet og glæde. Det kan lade sig gøre, det kræver blot, at vi sætter os ind i, hvilke parametre der virker knogleopbyggende, og hvilke, der virker lige modsat, og så leve efter det.
Vi vil gerne holde os i gang, sætte os ind i tingene, og du vil blive overrasket over, hvilke underværker god mad, målrettet motion og de rette, højtoptagelige kosttilskud kan gøre. Læs om det hele her i e-bogen, som du lige nu kan købe til 1/2 pris KUN kr. 49,- ( norm. kr. 99,-) Knoglesund - hele livet
OBS! Tilbuddet er gældende til og med 10.04.23
|
|
|
|
 |
|
 |
BREAKING Inflammation er synderen - ikke kolesterol
|
 |
Kolesterol har igennem mange år været et særdeles udskældt fedtstof, og høje niveauer af særligt LDL-kolesterol har ovenikøbet været tæt kædet sammen med øget risiko for udvikling af hjertekarsygdomme. Nu peger helt ny forskning på, at den største risiko for udvikling af hjertekarsygdom – er inflammation.
Lægevidenskaben har fortsat deres korstog mod kolesterolet, trods viden om, at kolesterol også med alderen kan have en vis beskyttende effekt i kroppen og faktisk kun gør rigtig skade, når det er oxideret, og der samtidig er en høj grad af inflammation i karvæggene. Nu påviser et stort amerikansk studie, at det slet ikke er kolesterol, der er synderen, men derimod høj inflammation.
I alt har man undersøgt 31.245 patienter, der alle i forvejen tog kolesterolsænkende statiner. Forskerne analyserede resultaterne af studierne, deltageres blod blev analyseret, og henholdsvis kolesterolniveauerne og C-reaktivt protein (CRP) blev målt. CRP er markør for infektion og inflammation i kroppen. Alle undersøgelser viste, at forhøjet CRP var en markant større risikofaktor for udvikling hjertekarsygdom og dødelighed heraf, end tilfældet var for mennesker med for høje kolesteroltal.
Studiet viser, at sættes der ind med inflammationsdæmpende tiltag mod hjertekarsygdomme, og tjekkes triglyceridniveauerne, så hjælpes patienterne mere effektivt, end via kolesterolsænkende statiner. Faktisk en hel del mere effektivt. Der har længe været skrevet, funderet og sågar forsket i teorier, der underbygger, at kolesterol ikke udgør en markant trussel, medmindre det er oxideret, og der samtidig er en igangværende inflammatorisk reaktion i karvæggene. Forskning af professor Urban Alehagen har ovenikøbet dokumenteret, at visse næringsstoffer har særlig antiinflammatorisk effekt. Det gælder blandt andet omega-3 fedtsyrer fra plankton eller fisk, selen, CoQ10, C-vitamin, D-vitamin og zink HER
Som omtalt flere gange her på Madforlivet, så har professor Urban Alehagen udført flere banebrydende og overbevisende studier. Han og hans team har påvist, at en kombination af selen og Coenzym Q10, givet til ældre personer gennem fire år, kunne mindske kardiovaskulær dødelighed blandt deltagerne med 54%. Behandlingen reducerede CRP-niveauet i blodet markant og sænkede en række andre inflammationsmarkører. Rent faktisk viste Urban Alehagens studier, at patienter med de højeste CRP-værdier havde en 268 procent højere dødelighed af hjertekarsygdom i forhold til patienter med de laveste CRP-værdier i blodet. Til sammenligning blev et forhøjet kolesteroltal kun kædet sammen med en 27 procent højere hjertekardødelighed. CRP er målestokken for inflammation, og dette studie viser, det er de inflammatoriske processer, som udgør det primære problem i forbindelse med udvikling og død af hjertekarsygdom. Lad os derfor håbe, at den fremtidige behandlingsindsats vil fokusere på en antiinflammatorisk indsats, og i denne sammenhæng er mad og livsstil en helt afgørende brik. Du kan læse og dele hele artiklen her Ny forskning peger på inflammation, ikke kolesterol som synderen ifht hjertekarsygdom
|
|
 |
Antiinflammatorisk te og antiinflammatorisk suppe
|
 |
Høje inflammationsniveauer indgår i udviklingen af en lang række sygdomme. Det kan derfor betale sig at kende mekanismerne bag inflammation – at kende sine helte og skurke – og så tilrettelægge en levevis, der dæmper inflammation i stedet for at stimulere.
Gigt er fx. en af de store livsstilssygdomme i et veldfærdsland som Danmark, og inflammation spiller en stor rolle i udviklingen af sygdommen.
Betændelsestilstandene kan påvirke dit helbred og daglige liv i negativ retning og i værste tilfælde gøre dig syg. For fakta er desværre, at inflammation spiller en rolle i udviklingen af stort set alle velfærdssygdomme som for eksempel gigt, hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og visse cancertyper. Nedenstående kan alle være symptomer på for høj grad af inflammation i kroppens væv:
- Hævelser, ømhed og smerter forskellige steder i kroppen
- Diarré eller andre former for maveproblemer
- Udslæt
- Hormonelle lidelser
- Insulinresistens/type 2-diabetes
- Overvægt
- Ekstrem træthed og en generel følelse af utilpashed
- Længerevarende uro og angst
- Tristhed / depression
Kan du nikke ja til ét eller flere af ovenstående punkter, så kan der altså være god grund til at omlægge dine madvaner og livsstil i en mere antiinflammatorisk retning.
Der opstår både inflammation ved akut og kronisk stress, men det er den længerevarende inflammation ved kronisk stress, der er alvorlig.
Ønsker du at leve mere antiinflammatorisk, så kan du følge Madforlivet's antiinflammatoriske madplan. Lav god mad af sunde, uforarbejdede råvare og gå i en stor bue udenom sukker, forarbejdet mad, fast-food og færdigretter.
Jeg håber meget, at forskningen indenfor antiinflammatorisk levevis vil tage fart og blive implementeret i vores behandlinger af syge mennesker. Området har enorm betydning, for høj grad af inflammation er involveret i udviklingen af rigtig mange sygdomme, så få nu dokumenteret, hvor let det er at spise sig ud af høj inflammationsgrad!
Prøv Antiinflammatorisk te og den lækre Antiinflammatoriske suppe
|
 |
|
|
|
 |
Vil du vide mere? Halv pris på Antiinflammatorisk MADPLAN
|
Har du lyst til at prøve at leve antiinflammatorisk i to uger, så gør denne e-bog det let for dig. Her finder du gode råd og en komplet madplan med opskrifter, så det er lige til at gå til. E-bogen er på tilbud til 1/2 pris til og med på søndag. Køb Antiinflammatorisk MADPLAN for KUN kr. 49,- HER (normalpris kr. 99,-) Tilbuddet varer til og med 10.04.23
|
|
|
|
 |
BREAKING - Det er disse pander, du skal købe
|
 |
Slip-let pander indeholder PFAS. PFAS er 200.000 gange giftigere end pesticidrester, og de kaldes som sagt for evighedskemikalier, fordi de ikke kan nedbrydes. De er stærkt sundhedsskadelige og nogle potentielt kræftfremkaldende. PFAS kan også øge kolesteroltallene, blodtrykket, nedsætte leverens funktionsevne og effekten af vacciner. Udsættes du som gravid for PFAS kan det også potentielt få indflydelse på barnets sundhedstilstand og fødselsvægt.
Professor Eva Bonefeld-Jørgensen har forsket i fluorstoffernes (PFAS og PFC’erne) indvirkning på vores hormonbalance, fertilitet og risiko for bryst- og testikelkræft. En oversigt over de hidtige studier er offentliggjort af National Cancer Institute, og peger på en øget risiko for flere former for kræft, for personer, der udsættes for PFAS fluorstoffer.
Cirka halvdelen af de pander, der sælges herhjemme, er slip-let pander. Slip-let pander indeholder PFAS. Det allerbedste er derfor efter min mening helt at undgå pander med PFAS af hensyn til dig selv og miljøet. Fluorstofferne fra panden og produktionen, brugen og afskaffelsen af dem, kan potentielt skade både dig, miljøet og naturen. Produktionen af PFAS fra industrien forurener miljøet.
PFAS belagte slip-let pander kan ved brug potentielt skade dig. Opstår der skrammer eller skader på pandens overflade, eller steger du ved temperaturer over 200 grader, så kan der overføres PFAS til maden og dermed til dig. Af disse årsager blev jeg selv urolig, og derfor vil jeg anbefale dig at vælge stegepander uden PFAS, så gå efter PFC fri, PFAS fri, Fluorcarbonfri eller uden fluorstoffer for at være sikker.
Vælg derfor rene stålpander eller jernpander, så undgår du potentielt sundhedsskadelige påvirkninger fra PFAS. Personligt fandt jeg efter grundig søgen frem til, at mine fremtidige pander og gryder skulle være af mærket deBuyer, der har en mangeårig tradition for produktion af jernpander til alle formål. De holder godt – der er faktisk livstidsgaranti - når du som almindelig forbruger køber en deBuyer jernpande.
Deres overflader afgiver ikke nogle former for uønsket kemi, ligesom levetiden på produkterne er langt længere end for køkkenudstyr med slip-let belægninger.
Jernpanderne kræver lidt behandling og vedligeholdelse med olie, men rengøringen går let i varmt vand, men det er hele indsatsen værd. Jeg har både en almindelig pande, en omeletpande og en pandekagepande, og jeg bruger dem hyppigt og flittigt og er meget glad for dem. De kan også anvendes i ovnen.
Til mine gryder, valgte jeg rustfrit stål fra samme firma deBuyer. Dem er jeg ret begejstret for, for de fordeler varmen jævnt og er lette at rengøre.
Det kan være en rigtig god ide at bruge køkkenredskaber af træ frem for metal, det forlænger pander og gryders levetid, ligesom det altid er en god ide ud fra et sundhedsperspektiv at undgå hård stegning eller overophedning.
Derfor kan det da også undre, at vores Fødevarestyrelse, som vi jo allesammen lønner for at passe godt på os, faktisk godkender slip-let pander med PFAS, og ovenikøbet skriver sådan her på deres hjemmeside (28.03.2023): "Det udgør ingen sundhedsfare, hvis en partikel fra belægningen havner i maden. Den passerer blot igennem kroppen". Velbekomme siger jeg bare.
Vi har ikke bedt om denne voldsomme PFAS foreurening eller udbredelsen af disse ikke-nedbrydelige og toksiske stoffer. Vores drikkevand må og skal undersøges, og til orientering, så har USA netop indført nye grænseværdier for PFOS/PFOA i drikkevand, der er 500 gange lavere, end dem, der er gældende her i Danmark. Der er kun en ting at gøre: FORBYD PFAS NU! Indtil da, rens drikkevandet som jeg. Sådan renser du dit vand for PFAS
|
|
 |
PFAS indeni emballager - en bombe under genbrug?
|
 |
Denne artikel er skrevet af Jørgen Richelieu
De seneste uger har vi i Danmark oplevet analyseresultater fra vandboringer, der viste op til flere tusinde gange højere indhold af PFAS end grænseværdien foreskriver. De ekstremt høje PFAS niveauer kan skyldes aktiviteter forbundet med brandslukning eller historisk forurenende produktioner nær boringer, men PFAS-kilderne i dagligdags husholdninger er også mange, og der kan herigennem opstå en cocktaileffekt af ukendt omfang. Derfor haster det voldsomt med at få klarlagt de væsentligste kilder til vi danskeres indtag af og påvirkninger fra PFAS.
Mere og mere peger på, at vi med fordel kan se godt efter hjemme hos os selv. Slip-let stegepander, vandafvisende tekstiler, imprægneringsmidler, tøj, personlig pleje produkter, tæpper, møbler, maling (herunder bådmaling) samt biler for nu at nævne bare nogle af de mange steder hvor PFAS er udbredt. Og desværre udgør de nævnte produkter her nok bare toppen af isbjerget…
Hvad der er helt nyt er, at PFAS-problemet også kan forekomme i indirekte form. Det kan være via emballager og pakninger. Et dugfrisk studie fra det anerkendte amerikanske Notre Dame universitet viser, at store mængder plastemballage i USA indvendigt er behandlet med PFAS for at indholdet lettere kan komme ud af emballagen. Migration fra emballagen til indholdet er påvist. Det gælder blandt andet plastikbeholdere, som bruges til husholdnings-rengøringsmidler, cremer og shampooer til personlig pleje og potentielt også fødevareemballage.
PFAS-problematikken skal tages alvorligt. På den korte bane kan vi bruge vores sunde fornuft, og undgå de mest åbenbare kilder. Et langt stykke ad vejen kan du allerede nu selv gøre en del. Du kan undgå den billige stegepande med slip-let overflade og købe en kvalitets jernpande fremstillet i Europa. Du kan undgå imprægneret tøj og i stedet købe PFAS fri imprægnering og selv imprægnere dit tøj og dine sko. Du kan købe naturlig og gerne økologisk personlig pleje, for vores største organ, huden, kan optage PFAS i nanoform.
Køb gode friske, økologiske råvarer i stedet for forarbejdet mad og færdigretter. Bor du i et specielt udsat område, så køb et keramisk filter til rensning af drikkevandet. Og har du muligheden, så kom i gang med noget hjemmedyrk, og udnyt chancen for en sund, økologisk og velsmagende høst. Som ekstra bonus giver det øget livskvalitet.
Såfremt det samme gør sig gældende i EU, så betyder det – udover potentiel forurening af for eksempel fødevarer og personlige plejeprodukter – at vi potentielt ryger ind i et nærmest Kafkask genbrugsscenarie, hvor vi, i god tro på genbrug af materialer, er med til at vedligeholde og sågar udbygge PFAS problemet.
I væsentligt omfang må det forventes, at pap har samme udfordring, som vi blandt andet kender fra engangsservice og pizzaæsker.
Derfor er der her omgående behov for at få klarlagt brugen af PFAS i emballager i Danmark. Er der for eksempel PFAS i yoghurt kartoner eller bakker med færdigretter? Jeg kan derfor på det kraftigste opfordre Miljøministeren til at få aktiveret sin Styrelse og få klarlagt graden af PFAS i fødevaremeballager. PFAS er i Danmark forbudt i pizzabakker og bagepapir, men det må forventes at have højeste prioritet at få indført PFAS frie emballager til mad samt til personlige plejeprodukter, såfremt de indeholder PFAS.
Dernæst bør der formuleres en plan for, hvorledes produkter med PFAS skal behandles i genbrugssystemet, ligesom en omgående mærkningsordning for PFAS-indhold synes logisk.
Læs mere her PFAS - en potentiel bombe under
|
|
|
|
 |
Påskemad: Hjemmelavede rodfrugtblinis med stenbiderrogn
|
Rodfrugt blinis med stenbiderrogn er en super lækker ret, enten som middagsret, forret eller frokostret. Rodfrugt blinis smager fantastisk dejligt, er lette at lave og mætter mere end almindelige blinis. Rodfrugt blinis er ovenikøbet glutenfri. Du kan finde opskriften her Hjemmelavede rodfrugtblinis med stenbiderrogn
|
|
|
|
 |
Lakseroulade med spinat er en let og virkelig velsmagende ret, der kan serveres til frokost eller forret med lidt salat til. Lakseroulade med spinat kan tilberedes dagen før og opbevares i køleskabet, faktisk bliver den bedst af at ligge i nogle timer før servering. Find opskriften her
|
|
 |
Rugbrød med grønkålstatar
|
Grønt smørrebrød med grønkålstatar, kapers og sprøde chips er toplækkert smørrebrød, vegetarisk og velsmagende. Det grønne smørrebrød kan sagtens tilberedes glutenfrit. Opskriften stammer fra Kirsten Skaarups bog Grønt smørrebrød. Find opkriften her
|
|
|
|
 |
 |
VIGTIGT! Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at sige jer stor TAK for jeres mangeårige interesse og loyale støtte til mig og Madforlivet. Næste år er det 20 år siden det første Madforlivet nyhedsbrev så dagens lys. Meget er sket siden da, vi er vokset og udgør nu en Madforlivet familie af en betragtelig størrelse. Nyhedsbrevet udkommer en gang om ugen og er også vokset i størrelse og udseende.
Som mange af jer ved, så modtager jeg derfor rigtig mange spørgsmål, og jeg tilstræber at besvare så mange som muligt. Det sker på Facebook, så alle kan få glæde af svarene. Jeg beder dog pænt om, at de, der spørger, først har læst artiklen eller søgt på hjemmesiden. På den måde kan jeg bruge min tid mest hensigtsmæssigt. Spørgsmål på Messenger, What's App eller Instagram besvares ikke.
Mange af jer hjælper til med at holde en god tone på Facebook og besvarer ofte spørgsmål, der allerede er besvaret i tråden. Det er højt værdsat, tak for det. Jeg oplever dog, at det bliver sværere og sværere at holde den gode tone på Facebook. Der findes små og feje mennesker, der bag skærmen bruger Facebook til at få afløb for egne frustrationer. De skal ikke få lov til at ødelægge, det vi her har bygget op. Derfor slår jeg ned med hård hånd, når deltagere i debatten ikke kan holde den gode tone eller såfremt nogen lægger skjulte reklamer op. Det betyder ikke, at vi ikke kan debattere eller være uenige, slet ikke, for det er jo også mange gange med til at gøre os allesammen klogere, men det betyder, at jeg ikke ønsker et ubehageligt sprogbrug, ejheller at man går efter kvinden fremfor bolden. Jeg arbejder ikke ud fra en facitliste eller en skjult dagsorden, tværtimod er mit mål, at alle skal kunne føle sig velkomne her på Madforlivet. For vi ER jo bare vidt forskellige, både indeni og udenpå. Målet er, at formidle lidt af den nye viden, som tilflyder mig, så vi alle kan blive klogere. Den formidling er ikke nødvendigvis et udtryk for min personlige holdning. Du kan tage nøjagtigt det, du kan bruge, og lade resten ligge. Ærgerligt at jeg overhovedet er nødt til at skrive dette, men nogle mennesker kan bare ikke opføre sig ordentligt i det offentlige rum. STOR tak til alle jer for jeres aldrig svigtende støtte og opbakning - både her i nyhedsbrevet og på Facebook og Instagram. P.S. Og så bare en gang til: Jeg har ingen reklamer på min side og ingen monetære partnerskaber med virksomheder. Jeg er helt og aldeles uvildig.
Kender du en eller flere, der kunne være interesseret i at modtage Madforlivet nyhedssrbev, så er de velkomne og kan tilmelde sig HER
Skulle du også have lyst til at følge med i mit liv, i tilblivelsen af nye bøger og retter og andre hyggelige tiltag, så er du SÅ velkommen her på Instagram
Følg gerne min side her på og få svar på eventuelle spørgsmål Facebook
Skulle du have spørgsmål eller blot savne viden eller inspiration til sunde og lækre opskrifter, så husk at du kan søge i mere end 1900 artikler og opskrifter lige her på Madforlivet
Jeg ønsker dig en rigtig dejlig og god uge
Anette
|
|
|
|
 |
|