Foråret er på vej, og alting pibler frem i haver og skovbunde. Det er dejligt. Noget af det, der pibler frem lige nu, kan du med fordel spise eller juice. Det gælder mælkebøtteblade og ramsløg. Begge dele er sprængfyldt med sundhed og næring, og så er det helt gratis. Herunder kan du lade dig inspirere af pestoer og juicer, fyldt med gavnlige næringsstoffer fra blandt andet ukrudt og ramsløg.
 
Du kan også få muligheden for tre sunde og vitaliserende uger med MADPLAN 2.0. I e-bogen får du både viden, madplan og opskrifter til sunde uger, og bogen kan downloades helt GRATIS. 
 
Har du også et ønske om, at dine børn og børnebørn skal kunne købe økologiske afgrøder, der ikke er sprøjtet med alskens gift, så er tiden inde lige NU til at prioritere økologien. Vi er nemlig godt igang med at nedlægge økologien i misforstået spareiver. Læg mærke til, hvor meget mindre økologi, der er blevet at finde i dit supermarked. Det skyldes ene og alene, at vi ikke køber det. Mange danskere udelukker automatisk økologiske råvarer, fordi de tænker, at de er dyrere, og alting er da også blevet dyrere. Men spiser du flere af årstidens grønsager, så er prisen på øko og konventionelt faktisk det samme. Det er kødet, smørret og det importerede frugt og grønt, der er blevet virkelig dyrt. Gem derfor det til særligt festlige lejligheder og spis flere af årstidens økologiske grønsager, så hjælper du de trængte avlere, hvoraf mange er lukningstruede og giver samtidig dine børn og børnebørn et sundt alternativ. Vi har stor magt som forbrugere, lad os prioritere at bruge den, køb økologisk. Læs mere herunder. 
 
PFAS problemerne forsøges tiet ihjel, men det nytter ikke. I avisen Ingeniøren har man kigget på landbrugets forbrug af pesticider med PFAS. Ja, du læste rigtigt, Miljøstyrelsen har godkendt PFAS som tilsætningsstof i pesticider. Virkelig smart tænkt, ik'? Og de sprøjter flittigt i det konventionelle landbrug. Fra 2010 til 2020 har de sprøjtet 488 ton af blot to slags af de PFAS holdige pesticider ud over vores afgrøder og mad. Forbruget er stigende. Ikke nok med, at det er helt og aldeles vanvittigt at sprøjte gift ud over vores mad og jord, så ender det jo også i grundvandet. Det her er det største generationstyveri, vi nogensinde har oplevet, og jeg synes ikke vi bare skal lade stå til, acceptere og lade de ansvarlige slippe. Endnu en grund til at købe økologisk - hver gang. Læs mere herunder, følg med her i nyhedsbrevet og læs hvad du selv kan gøre, herunder. 
 
 
Sædvanen tro, finder du også superlækre opskrifter på ramsløg pesto, ukrudtsjuice, brændenældesaft, den skønneste tomattærte med ramsløg, frikadeller og kartoffelsalat med ramsløgpesto samt de skønneste peanut cookies til hygge i en solstråle. Nyd det hele og rigtig god weekend.
 
Anette    
 
 
 

Ramsløg pesto

 
Ramsløgpesto
 
Lige nu er det tid til super sunde ramsløg. Tag en tur i skoven og pluk naturens hvidløg og lav stor portion pesto, der bare smager. Den kan også fryses ned og tilføre smag og vitaminer til vinterens retter. Prøv den, den smager fantastisk.
Du finder opskriften HER
 
 

Mælkebøtter er også super sunde - prøv mælkebøttesaft

 
Mælkebøtteshot
 
Og nu vi er ved alt det, der pibler frem i have og skovbunde – så er der også mælkebøtterne. Du kan drikke dit ukrudt og med stor fordel juice eller blende dine mælkebøtter, brændenælder eller skvalderkål. De er ikke bare sprængfyldt med levergavnlige bitterstoffer, de er også rige på blandt andet calcium, magnesium og det vigtige K2 vitamin. Lav et dagligt mælkebøtteshot, og mærk, hvordan din krop næres, renses og trives med det. Det er stjernesundt. Du kan også købe økologisk mælkebøtte saft. Du finder opskriften på hjemmelavet mælkebøtteshot HER
Du kan købe økologisk, fermenteret Mælkebøttesaft i bag in box HER
 
Mælkebøttesaft
 

Ramsløg

 
Ramsløg
 

Ramsløg er super sunde, og skovbundene mange steder i Danmark er lige nu dækket af stærkt duftende ramsløg, der er sprængfyldte med vitaminer og mineraler og dermed udgør de et super boost til immunforsvaret.

Ramsløg smager godt, og dufter og smager mildt af hvidløg. Her i nyhedsbrevet kan du også finde opskriften på en delikat ramsløgspesto, men du kan også pakke fisk og kylling ind i de nærende ramsløgsblade. Du kan anvende snittet ramsløg i enhver salat, du kan supplere den hjemmelavede pizza med friskhakkede ramsløg, og du kan lave den lækre tomattærte med ramsløg, som du finder opskriften på her ved siden af.

Ramsløg højner enhver ret, så skynd dig ud og pluk de sunde løg, men vær opmærksom på, at det er ramsløg du plukker og ikke de giftige liljekonvaller, der ligner til forveksling. Du kan kende forskel ved at nulre bladene imellem fingrene. Ramsløgsblade dufter stærkt af hvidløg, hvorimod liljekonvalblade ikke dufter. Læs mere om ramsløg
Ramsløg er sunde 

 
 

Tomattærte med ramsløg

 
Tomattærte med ramsløg
 
 
Virkelig lækker tomattærte, krydret med naturens hvidløg; ramsløg. Tærten er let at lave og kan også tilberedes glutenfrit. Den smager forrygende lækkert, og kan serveres med en fyldig salat til. 
 
Du finder opskriften her
 
Tomattærte
 
 
 

Vegadeller

 
Vegadeller
  
Vegadeller – veganske frikadeller med gremolata er en superlækker og enkel ret, der kan serveres med en god salat til, for eksempel en broccolisalat. Opskriften på vegadeller stammer fra bogen Veganske Kålhydrater af Anette og Celine Sams med opskrifter af Morten Fenger. Find opskriften her
 
 

Kartoffelsalat med ramsløg

 
Kartoffelsalat
 
Denne kartoffelsalat med ramsløgspesto er lavet med nye kartofler, og smager forrygende. Den er let at lave, og har du ikke lige ramsløg, så kan du anvende andre krydderurter som basilikum, persille eller oregano til pestoen. Opskriften stammer fra Mette Løvbom og du finder den her
 
 

Tre sunde uger med MADPLAN 2.0 og opskrifter - helt GRATIS

 
Madplan 2.0
 

Har du lyst til at prøve tre sunde uger? I e-bogen MADPLAN 2.0 finder du masser af viden og skønne opskrifter, der kan hjælpe dig til et sundere, slankere og mere vitalt liv. Ovenikøbet helt GRATIS for dig som modtager af Madforlivet nyhedsbrev. 

Her kan du læse om betydningen af blodsukker- og tarmsundhed, og hvad du kan gøre for at optimere disse væsentlige systemer, og du kan finde en lang række delikate og sunde opskrifter på både morgenmad, frokost og aftensmad. 

Du får en nem og sund Madplan til hele ugen

Du kan herefter helt gratis downloade madplaner og oversigter, og lave dine egne madplaner. Det er ikke spor svært. 

Download MADPLAN 2.0 helt GRATIS lige HER

 
 

PFAS sprøjtes over maden

 
PFAS sprøjtes ud over maden
 

PFAS og PFOS er en samlet betegnelse for cirka 12,000 ikke-nedbrydelige flourstoffer, som vi har kendt til i mange år. Vi ved, og har vidst, i mere end 15 år, at stofferne er særdeles sundhedsskadelige. Flourstofferne kaldes også for evighedskemikalier, er i familie med “The big five”, verdens farligste kemiske stoffer, der også tæller Agent Orange. PFAS er 200.000 gange giftigere end pesticidrester, og de kaldes som sagt for evighedskemikalier.

Vi importerer her i Danmark 6,4 ton PFAS om året. Det er et vildt højt tal, særligt når vi tænker på, at EFSA har besluttet sig for en samlet grænse på 4,4 nanogram per kg legemsvægt per uge. Denne beregning er endda jf. forskere fra hele Europa sat alt, alt for højt, fordi EFSA har lavet en regnefejl. Det er også mange nuller at holde styr på. I Danmark er grænseværdien i vores drikkevand 2 nanogram/liter. I USA har man netop indført nye grænseværdier for PFOS/PFOA i drikkevand, der er 500 gange lavere, end dem, der er gældende herhjemme.  

Men noget af det allerværste er, at vores Miljøstyrelse også har godkendt PFAS i pesticider. Gad vide, hvad de tænker på derinde, det er jo fuldstændig surrealistisk overhovedet at forestille sig, at noget sådant kunne ske. Men det er sket, og iflg. en undersøgelse som Ingeniøren har foretaget, så har det danske landbrug alene i perioden 2010-2020 anvendt 488 ton af blot to af de sprøjtemidler, der indeholder PFAS. Forbruget er stigende. Et er, at man overhovedet kan finde på at sprøjte særdeles giftige evighedskemikalier ud over vores afgrøder og mad, noget andet er, at skidtet jo ender i grundvandet. 

Det her det rene skære vanvid. PFAS stofferne hedder jo ikke toksiske evighedskemikalier for ingenting. Kan vi venligst stoppe dette vanvid nu og lad os få stillet beslutningstagerne til ansvar. Vi må og skal IKKE tillade at dette generationstyveri ties ihjel.
Læs og del gerne
Vi ønsker ikke PFAS - forbyd

 
 

Sådan renser du dit vand

 
Sådan renser du dit vand
 
Nu kan du selv rense dit drikkevand for PFAS og pesticider. Det danske drikkevand er forurenet af pesticider og PFAS, men den danske regering har ikke taget initiativ til at rense det forurenede vand, som mange danske husstande derfor intetanende drikker hver dag. Regeringen har valgt at arbejde på et EU forbud af en række af PFAS stofferne, men langtfra alle. Dels har et sådant forbud lange udsigter, man skønner 5-7 år, dels er det jo som at forsøge at slukke en skovbrand med en vandpistol. Hvad der skal ske med vores drikkevandskvalitet, melder historien ikke noget om. Lykkes forbuddet om 5-7 år, så kan man jo let forestille sig, at industrien i mellemtiden bare har udskiftet et af de forbudte stoffer med et af de ikke-forbudte, sådan som vi ser lige nu med slip-let pander etc. Så er vi lige vidt.

En af de største kilder til eksponering fra PFAS og PFOS her i Danmark er vores drikkevand. Vi drikker, i modsætning til i mange andre lande, vores grundvand, og grundvandet i Danmark er rigtig mange steder forurenet af både pesticider og PFAS-stoffer. Cirka 25% af landets boringer er endnu ikke undersøgt for PFAS, mon ikke det skyldes, at man forventer at finde det også der?

Rigtig mange er foruroligede over denne forurening og ønsker derfor helt naturligt at vide, hvordan de effektivt kan sikre sig selv og deres familier rent drikkevand. Helt nye undersøgelser viser, at den enkelte familie kan rense deres drikkevand fuldstændigt for PFAS og pesticider. Jeg har gjort det i mange år og er meget glad for denne løsning, de gør det på Fanø, Frederikshavn og Skagen står formodentlig på listen som de næste, der investerer i et sådant renseanlæg.

Læs meget mere om, hvordan du renser dit vand her
Sådan renser du dit drikkevand for PFAS og pesticider
 
 
 

Prøv disse Peanut cookies - glutenfri og super gode

Peanut cookies
 
Jeg får besøg af mine børnebørn og har derfor netop bagt en portion af disse Peanut cookies, der udover at være glutenfri også er lette at bage, og så smager de virkelig godt. Prøv dem, du finder opskriften lige her
 
 

Lad os bevare økologien - KØB økologisk - hver gang!

 
Prioriter årstidens økologiske råvarer


Vi skal tænke os godt om, for vi er godt igang med at nedlægge økologien i misforstået spareiver. Såfremt vi ønsker, at vores børn og børnebørn får muligheden for at købe økologiske råvarer, dyrket uden alskens kemi, så må og skal vi lige nu prioritere og købe økologiske råvarer - hver gang. Køber du årstidens økologiske råvarer, så er de ofte ikke dyrere end de konventionelle. Det er primært frugt og grønt udenfor sæson samt kødet og smørret, der koster, så naviger udenom disse råvarer, hvis ikke pengene rækker til de økologisk producerede. Det er op til dig og mig at bakke økologien op, for tendensen er, at vi lige nu som forbrugere er ved at at ødelægge livsgrundlaget for mange økologiske avlere. Vi køber ganske enkelt ikke økologiske råvarer i samme grad som tidligere - formodentlig i misforstået spareiver. Økologiske avlere får ikke megen hjælp, hverken fra ministerier eller erhvervsorganisationer. Tværtimod opfordres mange af dem endda til at lægge om til konventionelt. Den er helt, helt gal, og det skyldes primært vores prioriteringer som forbrugere, når vi handler. 

Lad os lige tage et kig på, hvad du får med i købet, når du køber konventionel frugt og grønt: 

  • Køber du 10 stykker konventionel frugt, så kan du være sikker på, at der er pesticidrester i 6-7 stykker. Der er altså potentielt giftige stoffer i seks til syv ud af de ti stykker frugt, som du køber, når du vælger konventionel frugt. Danske, konventionelle jordbær er en ren gyser. Køber du derimod økologisk frugt, så er der INGEN pesticidrester eller anden toksisk kemi i noget af frugten.
  • Køber du konventionelle grønsager, så er der pesticidrester i cirka fire ud af ti grønsager, som du køber. Køber du økologisk, så er der INGEN pesticidrester at finde.

Pesticider er kemiske bekæmpelsesmidler eller giftstoffer, der har til formål at bekæmpe ukrudt, svampe og andre organismer. Indtag af toksiske pesticidrester kan potentielt skade mennesker og dyrs organismer, og ingen kender hverken de langsigtede konsekvenser eller effekten af indtag af flere pesticider på samme tid.

Mit bedste sundhedsråd er derfor; prioriter økologi. Det kan betale sig for dig og din families skyld, for sundheden, fremtiden, miljøet og for bæredygtigheden. Økologiske fødevarer produceres nænsomt, uden brug af sprøjtemidler, tilsætningsstoffer eller anden uønsket kemi. Ægte økologi betyder også god dyrevelfærd, hvor dyrene har det godt og får god og nærende økologisk foder og ikke GMO – genmodificeret soja, som er fremherskende i foderblandinger i det konventionelle landbrug. At prioritere ægte økologi betyder at vælge fødevarer med det røde Ø mærke. Det røde Ø mærke er et af  de stærkeste økologiske mærker i verden.

Alle konventionelle fødevarer burde efter min mening mærkes med store gule labels, hvoraf det klart fremgår, hvilke kemiske stoffer, der er indgået i dyrkningen og produktionen. Så vi kan se, hvad det er, vi køber. Vi skal have den rette information for kunne foretage aktive valg, når vi køber ind. Ønsker vi at spise konventionelle fødevarer, der indeholder sprøjtegifte, der potentielt kan skade os selv og vores børn? Og så ikke et ord om PFAS, Roundup og glyphosat, alle de skræmmende dimensioner i den forbindelse, tager vi i en særskilt artikel. Eller ønsker du økologiske fødevarer fri for giftstoffer og rigere på mikronæringsstoffer? For mig at se er valget enkelt, og husk, at din indkøbskurv er et særdeles stærkt politisk og adfærdsskabende våben. Brug det nu aktivt og effektivt!
Du kan læse hele artiklen her 

Prioriter årstidens økologiske råvarer

 
 

Antiinflammatorisk madplan
 
Fik du mon downloadet min GRATIS e-bog MADPLAN 2.0? Hvis, ikke, kan du gøre det lige HER 

VIGTIGT! Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at sige jer stor TAK for jeres mangeårige interesse og loyale støtte til mig og Madforlivet. Næste år er det 20 år siden det første Madforlivet nyhedsbrev så dagens lys. Meget er sket siden da, vi er vokset og udgør nu en Madforlivet familie af en betragtelig størrelse. Nyhedsbrevet udkommer en gang om ugen og er også vokset i størrelse og udseende. 

Som mange af jer ved, så modtager jeg derfor rigtig mange spørgsmål, og jeg tilstræber at besvare så mange som muligt. Det sker på Facebook, så alle kan få glæde af svarene. Jeg beder dog pænt om, at de, der spørger, først har læst artiklen eller søgt på hjemmesiden. På den måde  kan jeg bruge min tid mest hensigtsmæssigt. Spørgsmål på Messenger, What's App eller Instagram besvares ikke.

Mange af jer hjælper til med at holde en god tone på Facebook og besvarer ofte spørgsmål, der allerede er besvaret i tråden. Det er højt værdsat, tak for det. Jeg oplever dog, at det bliver sværere og sværere at holde den gode tone på Facebook. Der findes små og feje mennesker, der bag skærmen bruger Facebook til at få afløb for egne frustrationer. De skal ikke få lov til at ødelægge, det vi her har bygget op. Derfor slår jeg ned med hård hånd, når deltagere i debatten ikke kan holde den gode tone eller såfremt nogen lægger skjulte reklamer op. Det betyder ikke, at vi ikke kan debattere eller være uenige, slet ikke, for det er jo også mange gange med til at gøre os allesammen klogere, men det betyder, at jeg ikke ønsker et ubehageligt sprogbrug, ejheller at man går efter kvinden fremfor bolden.
 
Jeg arbejder ikke ud fra en facitliste eller en skjult dagsorden, tværtimod er mit mål, at alle skal kunne føle sig velkomne her på Madforlivet. For vi ER jo bare vidt forskellige, både indeni og udenpå. Målet er, at den viden, der fremlægges, kan være med til at gøre os alle klogere. Du kan tage nøjagtigt det, du kan bruge, og lade resten ligge. STOR tak til alle jer for jeres aldrig svigtende støtte og opbakning - både her i nyhedsbrevet og på Facebook og Instagram.

P.S. Og så bare en gang til: Jeg har ingen reklamer på min side og ingen monetære partnerskaber med virksomheder. Jeg er helt og aldeles uvildig.


Kender du en eller flere, der kunne være interesseret i at modtage Madforlivet nyhedssrbev, så er de velkomne og kan tilmelde sig HER 

Skulle du også have lyst til at følge med i mit liv, i tilblivelsen af nye bøger og retter og andre hyggelige tiltag, så er du SÅ velkommen her på Instagram
 
Følg gerne min side her på og få svar på eventuelle spørgsmål Facebook
  
Skulle du have spørgsmål eller blot savne viden eller inspiration til sunde og lækre opskrifter, så husk at du kan søge i mere end 1900 artikler og opskrifter lige her på Madforlivet 
 
Jeg ønsker dig en rigtig dejlig og god uge
Anette