Velkommen til dette Madforlivet nyhedsbrev, hvor du kan læse nyt om vandkvaliteten, idet nye undersøgelser fra Københavns Universitet har vist en foruroligende høj forekomst af stoffer, blandt andet fra bildæk med mere, som ingen tidligere har testet vores drikkevand for. Du kan læse mere om dert herunder, for også disse forskere anbefaler, at vores drikkevand i Danmark renses, før det sendes ud til os allesammen. De anbefaler også et totalforbud mod brugen af de fundne stoffer, herunder PFAS.
 
Du kan også læse nyt om et netop publiceret studie, der meget vel kan ændre hele vores tilgang til sygdom og sundhed. Professor Oluf Borbye Pedersen er manden bag denne spritnye forskning, der viser, at en forstyrret tarmbiota er årsag til den livstruende ungdomssygdom anorexia nervosa. Resultaterne af Oluf & co.'s forskningsprojekt viser, at massive ændringer i anorektikeres tarmmikrober, -bakterier og -vira er en medvirkende årsag til sygdommens udvikling og fastholdelse. Dette nye studie er et af flere studier, der i de senere år har vist, at tarmens biota kan have indflydelse på udviklingen af specifikke sygdomme, såfremt den er mangelfuld eller i ubalance. Cirka en million danskere oplever dagligt udfordringer med tarm og fordøjelse og yderligere en halv million lider af diverse tarmsygdomme. Derfor bør denne væsentlige dimension af hele vores sundhedsopfattelse italesættes, forskes mere i og ikke mindst hurtigst muligt inddrages i såvel undervisning som i klinisk praksis. Du kan læse meget mere om forskningen herunder, ligesom du kan læse, hvordan du selv kan optimere din tarmbiota bedst muligt. 
 
Du kan også booste din tarm og dit immunforsvar på kun 3 dage. 70% af dit immunforsvar sidder nemlig  i tarmen, så der er mange fordele ved at følge råd og opskrifter i e-bogen Boost dit immunforsvar på 3 dage, som du idag og frem til søndag kan downloade for kun kr. 29,- mod mormalt kr. 99,-. 
 
Du kan se eller gense webinaret med Oluf Borbye Pedersen og undertegnede, hvor vi fortæller om sund fordøjelse og fordelene ved god mavefornemmelse, og vil du vide mere, så kan du til og med imorgen købe begge vores bøger til rigtig gode priser her:
Gaven til maven og Magtfulde mikrober - de kan stærkt anbefales.
 
Der er også nyt om probiotika, ligesom du finder skønne opskrifter på morgenmad, den lækreste broccolipizza, de mest delikate søde kartofler med grønt fyld samt den mest velsmagende vegetarlasagne. Masser af inspiration til at forkæle tarmmikroberne i løbet af weekenden. God læselyst, nyd det hele og ha' det rigtig godt.  
Anette     
 
 

Tarmbakteriernes festmåltid

Tarmbakteriernes festmåltid
 
 
Mange spørger mig ofte, hvad jeg spiser til morgenmad. Jeg har to favoritter. For øjeblikket står jeg op klokken 5, drikker en kop te og skriver på min bog nummer 40. Ved 9 tiden går jeg en tur, og når jeg kommer tilbage spiser jeg en morgenmad, der oftest består af Tarmbakteriernes festmåltid, som er velsmagende og det rene guf for din vigtige tarmbiota, den sikrer dig 150 g grønt fra morgenstunden, eller et stykke hjemmebagt knækbrød med ost og så en god kop kaffe. Du kan finde opskriften på Tarmbakteriernes festmåltid lige her HER

 

BREAKING news om tarmbakterier og anoreksi

Hænger anoreksi sammen med tarmmikrobiotaen?

Professor Oluf Borbye Pedersen er manden bag et helt nyt og banebrydende studie. En forskning, der meget vel kan være begyndelsen på en helt ny forståelse for behandlingen og opfattelsen af sygdom og raskhed. 
”Igennem de seneste ni år har jeg ledet og koordineret et internationalt forskningsprojekt, hvortil EU’ forskningsråd og Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research har doneret mange millioner. Formålet med forskningen har været at belyse, hvorvidt i en forstyrrelse af tarmmikrobiomet er årsag til den livstruende ungdomssygdom anorexia nervosa. Resultaterne af vores forskningsprojekt, der er fokuseret på danskere med  anoreksi, viser, at massive ændringer i anorektikeres tarmmikrobiom, er en medvirkende årsag til sygdommens udvikling og fastholdelse.”, fortæller professor Oluf Borbye Pedersen til Madforlivet.com.

Anoreksi er en spiseforstyrrelse, hvor styrende tanker om kropsvægt og mad fører til betragtelige vægttab hos de ramte. Der er tale om et forstyrret selvbillede, hvor nogle af de anoreksiramte ser sig selv som overvægtige, selvom de reelt er tynde. Cirka en procent af unge teenagepiger eller kvinder, både i Danmark og på verdensplan, udvikler spiseforstyrrelsen anoreksi, og antallet er stigende. Den helt nye forskning, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Microbiology tegner et billede af en sygdom, der opstår som et komplekst samspil mellem gener og miljø, men hvor et ændret tarmmikrobiom ser ud til at spille den afgørende rolle for udvikling og særligt fastholdelse af anorexia nervosa.

Studiet, som er et af de ganske få kausale tarmmikrobiomstudier i verden, viser, at massive forandringer i tarmens indhold af mikrober og blodets indhold af bakterielle stoffer direkte er involveret i udvikling og fastholdelse af sygdommen anoreksi. Forskningen påviser, at tarmbakterier kan påvirke den psykiske sundhed, idet signaler fra tarm til hjerne kan forårsage forstyrrelser i anorektikernes selvopfattelse. Nature Microbiology, der har publiceret denne banebrydende forskning, valgte at behandle det som en fast track udgivelse, fordi de fire eksperter på tidsskriftet var så begejstrede for gennembruddet.

Det endelige gennembrudsstudie er baseret på 77 danske deltagende piger og unge kvinder med anoreksi og 70 raske som kontrolgruppe. Det viste sig, at de 77 unge kvinder med anoreksi netop havde en forstyrret tarmmikrobiota og led af en forvrænget selvopfattelse. De led af ufrivillige tanker om vægt, mad og motion, og de spiste meget lidt og motionerede meget. Yderligere kunne man påvise en nedsat evne til at producere B1-vitaminet, thiamin. Mangel på thiamin kan ofte medføre nedsat appetit, fordøjelsessymptomer, isolerende social adfærd og angst. Desuden viste en analyse af deres tarmmikrobiom en overvægt af viruspartikler, der er kendt for også at kunne nedbryde mælkesyredannende bakterier i tarmen.

Dette studie kan være starten på en helt ny sundhedsdagsorden og en langt bedre forståelse af årsagerne til menneskelig sygdom og raskhed. Når en forstyrret mikrobiota kan spille så afgørende en rolle i forhold til psyken, så ligger mulighederne for en øget forståelse for årsagen til langt flere psykiske sygdomme for mig at se lige for. 
Du kan like og dele artiklen her
Anoreksi og tarmmikrobiotaen

 

 

Sådan optimerer du din tarmmikrobiota

Din vigtige tarmbiota
 
Noget af det vigtigste for din sundhed er en velafbalanceret og mangfoldig tarmbiota. Tarmbiotaen er et udtryk for de cirka to kilo mikroorganismer, du har i dit tarmsystem. De koder indirekte og modulerer dit immunforsvar, hormon- og nervesystem. Derfor kan det betale sig at være opmærksom på at stimulere den hver dag.

Din tarmbiotas konstitution spiller en helt afgørende rolle for udvikling af såvel sundhed som sygdom. Det er derfor et område, det virkelig kan betale sig at prioritere. 

Der foreligger efterhånden en lang række forskningsresultater, der påviser indvirkningen af det vi spiser og den måde vi lever på, på tarmbiotaens sammensætning og på variationen og mængden af tarmmikrober. Den mad du vælger at spise, og den måde du lever på, påvirker kvaliteten af din tarmbiota.

Dine valg af mad og levevis i dagligdagen er således med til at skabe et grundlag for udvikling af enten sundhed eller sygdom.

Hvert enkelt menneskes tarmbiota består af individuelle og unikke små samfund af cirka to kilo mikro-organismer. Mangfoldigheden, kvaliteten og sammensætningen af mikroorganismer har betydning, for mikrobiomet interagerer med både immunsystemet, hormon- og nervesystemet, ligesom det har en modulerende effekt på immunforsvaret.  Cirka 70% af dine immunforsvarsceller er bosiddende i tarmoverfladen og påvirkes – positivt eller negativt – af dine tarmmikrober. Ubalance i tarmbiotaen kædes i dag eksempelvis også sammen med udvikling af autoimmune lidelser samt med migræne og depression.

Du kan stimulere din tarm til at danne flere sunde bakterier, men også til at danne kortkædede fedtsyrer som butyrat og propionat, der modulerer og understøtter et sundt tarmmiljø og sunde signaler. Særligt fermenterede grønsager og kostfibre fra grønsager, velsyrnede yoghurter samt rigtigt fuldkorn kan øge dannelsen af sunde tarmbakterier og specialiserede mikrober. 

Vil du gerne optimere din tarmbiota, så kan flg. anbefales:

1. spis mindst 500 g økologiske grønsager hver dag. Svits, bag eller damp dem efter smag
2. spis velsyrnet yoghurt, købt eller hjemmelavet på komælk, kokos eller cashewnødder
3. spis rigtigt fuldkorn. Bag dit rugbrød selv af økologisk, stenkværnet rugmel, frø og kerner
4. suppler med fermenteret kål, eksempelvis sauerkraut eller kimchi
5. Suppler med jævnlige kure med mælkesyrebakterier, eksempelvis Udo’s probiotika eller Bio-Kult. Her tages 1-2 kapsler dagligt sammen med måltider.

Har du fordøjelsesudfordringer, irritabel tarm eller lider du af oppustethed, så prøv dig frem. Udelad gerne sukker, glutenholdig mad som fx. hvede, alkohol og fast-food i en periode. Før maddagbog og suppler med ovenstående fem gode råd og læg mærke til, om der er fødevarer du reagerer på eller en ændret levevis, der kan afhjælpe dine udfordringer.

Har du mistanke til gluten som en mulig provokatør, så lad dig teste hos lægen, før du indleder en glutenfri diæt. Du kan læse meget mere om en optimal fordøjelse og tarmbiota i min bog Gaven til maven. 
Læs hele artiklen her
Din vigtige tarmbiota 

 
 

Sådan får du ro og balance i din fordøjelse

God mavefornemmelse
 

Her kan du se det populære foredrag om sunde tarme og ro i tarmene – Få en god mavefornemmelse – med Oluf Borbye Pedersen og Anette Harbech Olesen

Vi har det nu engang bedst, når fordøjelsen fungerer, og maven er i ro. Alt for mange danskere lever hver dag med irritable eller inflammerede tarme, og døjer med ubehag i tarme og fordøjelse. Cirka 1 million danskere lever med irritabel tarm, også kaldet IBS, andre cirka 600,000 lever med autoimmune og inflammatoriske sygdomme. Helt ny forskning peger på, at vort høje indtag af glutenholdig mad og korn produkter kan være en faktor, og mange mennesker har oplevet, at mindre eller ingen gluten i maden, hjælper dem. Se eller gense foredraget HER

 
 

Gaven til maven til dig, der vil vide mere om tarmsundhed

Gaven til maven
 

Er du plaget af oppustethed, mavesmerter, diarré eller forstoppelse, træthed, ledsmerter eller eksem, så kan du hente hjælp i min bog Gaven til maven. Nyere forskning peger på, at noget i maden kan være skurken. Korn som hvede, rug og byg kan nemlig udfordre din fordøjelse i et langt større omfang, end man hidtil har anslået. Ikke nødvendigvis på grund af deres indhold af proteinet gluten, der er kendt for at være en ballademager, men også fordi visse kostfibre og andre komponenter i korn kan genere tarmen, blandt andet hos den cirka en million danskere, der lider af irritabel tarm.

Gaven til maven er den store guide til, hvordan man bedst navigerer uden om de madvarer, der udfordrer maven og tarmen allermest, og samtidig får masser af sunde, sikre fuldkorn, madglæde og nydelse. Jeg har talt med tarmforskere og speciallæger over hele verden og på baggrund af den seneste videnskab skrevet denne bog og komponeret 68 vidunderlige madopskrift er, der kan skabe ro i tarmen. Lige nu kan du købe Gaven til maven til særpris lige her
 
 

Magtfulde mikrober til dig, der vil vide endnu mere

 
 
Magtfulde mikrober
 
 
 
 
Professor Oluf Borbye Pedersen er en af verdens mest anerkendte eksperter og forskere i mikroorganismer og tarmbiota. Han har netop afdækket årsagen til anoreksi (se herover), og denne bog er til dig, der gerne vil vide mere. Her udfolder han videnskabens fremmeste forskning på området bakterier og mikrober, og hvordan vi i fremtiden potentielt kan behandle og forebygge sygdomme som blandt andet Alzheimer, overvægt og depression med mikroorganismer.
Bakterier, virus og svampe samt andre mikrober eksisterer vitterligt overalt. Inde i vores kroppe, på vores hud og i alle vores omgivelser findes de – og har gjort det i milliarder af år. På trods af deres mikroskopiske størrelse har de enorm magt over vores kroppe. De kan gøre os dødeligt syge, men for det meste er de med til at holde os raske og sunde.
I "Magtfulde mikrober" fortæller Oluf Borbye Pedersen på underholdende og oplysende vis om mikrobernes forskelligartede indflydelse på os, samt hvordan vi udnytter dem bedst og forstærker vores immunforsvar, mentale tilstand, tænder, tarmsystem og meget andet. 
Køb bogen her
Magtfulde Mikrober
 
 

Har du prøvet denne lækre broccolipizza?

Broccolipizza
 
Skøn og sund broccolipizza, der bare smager, mætter og er enkel at tilberede. Server den eventuelt med en god salat til. Du finder opskriften lige her Broccolipizza

Boost dit immunforsvar på kun 3 dage

 
Boost dit immunforsvar på kun 3 dage


Vil du gerne have viden og redskaber til, hvordan du kan styrke din tarmbiota og dermed dit immunforsvar på kun 72 timer? Så finder du det hele her i e-bogen Boost dit immunforsvar på kun 3 dage. 

Cirka 70% af vores immunforsvar holder til i tarmen, og det er efterhånden  vel-underbygget, at tre dage på flydende mad kan genstarte dannelsen af immunforsvarsceller i tarmen, sænke inflammationsgraden i kroppens væv og hjælpe din vigtige fordøjelse.

I denne e-bog finder du madplan, opskrifter og viden til optimering af tarmbiota og immunforsvar, så du let kan gå igang. 

Du kan købe e-bogen her for KUN kr. 29,- ( norm. kr. 99,-)
Boost dit immunforsvar på KUN 3 dage
OBS! Tilbuddet er gældende til og med 23.04.23

 

Optimer med probiotika

Optimer med probiotika
 

Betydningen af en sund tarmbiota og tilstrækkeligt med gavnlige mælkesyrebakterier i tarmen er væsentlig. Forskningen har heldigvis også i de seneste år sat fokus på tarmsundheden. I november 2020 deltog jeg i Institute for Functional Medicines symposium, der netop handlede om betydningen af en sund fordøjelse. Nogle af verdens førende gastroenterologer var hidkaldt, og det var dejligt at få velfunderet og uvildig viden om emnet. Forskningen og undervisningen var således 100% uafhængig af kosttilskuds- og medicinalindustrien.

På symposiet blev flg. slået fast:

  • Det er en rigtig god ide at fremme en god balance i tarmen ved dagligt indtag af velsyrnede yoghurter, kefir, mælkesyregærede grønsager eller tilskud af probiotika.
  • Langt de bedste resultater blev opnået ved indtag af mælkesyrebakterier eller probiotika på kapsler med ikke mindre end 10-15 mia. mælkesyrekulturer pr. kapsel.
  • Flest mælkesyrebakterier overlevede, når kapslerne blev taget sammen med et måltid. En række undersøgelser underbygger dette faktum.

Det blev på symposiet flere gange slået fast, at det absolut bedste vi kunne gøre for at styrke vores sundhed, var at styrke vores tarmbiota. Ligeledes blev det gentaget adskillige gange, at probiotika skulle indtages sammen med et måltid for at opnå størst effekt. 

Cirka 70% af vores immunforsvar er knyttet til tarmen, og det har behov for tilstrækkeligt med gode mælkesyre-bakterier for at kunne virke og beskytte dig effektivt. Men den sunde biota har trange kår, og den udfordres af vores levevis og ikke mindst af vort høje indtag af antibiotika, syreneutraliserende medicin og anden medicinsk behandling. Derfor er det en god tommelfingerregel altid at tage probiotika dagligt i mindst to måneder efter en antibiotikabehandling. Indtager du andre former for medicin, så kan det også betale sig at være opmærksom på at styrke tarmbiotaen med probiotika.

Vi er mange, der i mange år har arbejdet med probiotika tilskud, og de absolut bedste resultater har vi opnået med mælkesyrebakterier i kapselform og af høj kvalitet. De er lette at indtage, og de virker. Mine personlige favoritter er således Udo’s probiotika Super 8 og Bio-Kult , der alle har et højt indhold af levende probiotikakulturer. Der er mange penge i salg af probiotika og derfor også store interesser på spil. Skal du ud at købe probiotikatilskud, så tjek derfor altid emballagen for antallet af levende kulturer per kapsel. 

Du kan læse hele artiklen her
Klar besked om probiotika  

 
 
Udo's probiotika super 8
 
 
Bio-Kult
 
 
 
 

Nyt om drikkevandet

Nyt om vand
 

Nye kemikalier i vores drikkevand vækker bekymring. En grundig analyse af vandet fra tre udvalgte vandværker viste hundredevis af forskellige kemikalier i drikkevandet. Flere af dem kan være sundhedsskadelige. Jeg har skrevet en del om PFAS og pesticider, og jeg har længe stillet mig undrende overfor det faktum, at der ikke er politisk vilje til at rense vores drikkevand, for det er ikke hverken rent eller sundt. Det ser heller ikke ud til, at det udelukkende er PFAS og pesticider, vi skal bekymre os om. Analysekemikere fra Københavns Universitet har arbejdet sammen med vandselskabet Novafos om at lave en række brede målinger af, hvilke kemiske stoffer, der findes i vores drikkevand. Det har de gjort med en teknologi, som kan blotlægge stoffer, som de almindelige standardscreeninger ikke kan opfange, og det er ikke beroligende læsning.

I første omgang er der lavet målinger fra tre udvalgte vandværker. I to af målingerne fandt teknikerne over 100 nye og forskellige kemiske stoffer i drikkevandet. I den sidste over 400. Man ved endnu ikke, hvor mange af disse stoffer, der er menneskeskabte. Men ni af stofferne har forskerne allerede kaldt bekymrende, fordi de både kan være potentielt kræftfremkaldende og skadelige for vores organer og hormonsystemer.

De kemikalier, som forskerne på nuværende tidspunkt har sat navne på, er TCP, som er et giftigt kloreret og potentielt kræftfremkaldende stof, der anvendes som insektmiddel. Man har også fundet melamin, et stof, der bruges i fremstillingen af plast og rengøringsmidler, og som er skadeligt for nyrer, blære og hormoner. Benzothiazol-2-sulfonat er også fundet i drikkevandet, det har vist sig celletoksisk. Stoffet bruges blandt andet i bildæk og på kunstgræsbaner, og det er aldrig før påvist i grundvand nogen steder i verden. Desuden viste drikkevandet sig også at indeholde både TCP (2,4,6-trichlorophenol), som mistænkes for at være kræftfremkaldende og TFMS (trifluoromethansulfonsyre), som er en af de stærkest kendte syrer, som man for nylig har påvist, kan forårsage fysiologiske forandringer samt forstyrrelser i tarmbiotaen hos pattedyr. Begge sidstnævnte hører de til gruppen af særdeles giftige PFAS-stoffer. Der er desuden målt mange andre kemikalier, som ingen  kender giftigheden af.

I studiet understreges det, at forskerne endnu ikke ved, hvor store koncentrationer, de enkelte stoffer optræder i, og at de derfor ikke kan sige med sikkerhed, at det kan være sundhedsfarligt at drikke vandet, men trygt er det ikke. Det nævnes også, at vandværkerne overholder alle regler, og det hele efterlader mig – og formodentlig også jer – med store, ubesvarede spørgsmål og bekymringer: For at sige, at man ikke ved med sikkerhed, om vandet er sundhedsfarligt at drikke, er vel det samme som at sige, at man heller ikke ved, at det ikke er sundhedsfarligt?

Og hvis vandværkerne overholder alle regler, og der stadig findes flere og flere bekymrende kemikalier i større og større koncentrationer i drikkevandet – oven i købet uden at vi kender den samlede cocktaileffekt af de stadigt stigende antal problematiske stoffer, vi efterhånden omgiver os med – bør vi så ikke stramme reglerne eller endnu bedre - rense vandet, før det sendes ud til os allesammen? Vandværkerne tjekker i dag kun for et ganske lille antal udvalgte stoffer, men ovenstående undersøgelser er en stor og markant markering af, at det slet slet ikke er dækkende. Så kan vi for pokker da ikke bare få renset det vand?

Forskernes konklusion var da også, at man bør begynde at rense drikkevandet her i landet og forbyde PFAS og andre af ovennævnte skadelige stoffer. De skal helt forbydes - nu. Her kan du læse Fund af nye kemikalier i vand
Sådan renser du selv dit vand

 
 

Tarm Booster smoothie

Tarm Booster smoothie
 
Lækker, cremet og fyldt med fibre og næring, det er betegnelsen for denne populære Tarm Booster smoothie. Den er elsket af både børn og voksne, og kan varmt anbefales. Du finder opskriften lige her
Tarm Booster Smoothie

 

Søde kartofler med fyld

Søde kartofler med grønt fyld
  
Søde, sunde, bagte kartofler med grønt fyld er en let, lækker og antiinflammatorisk opskrift, som du kan servere som tilbehør til aftensmaden eller som selvstændig frokostret. Retten er glutenfri. 
Find opskriften her
 
 

Lækker vegetarlasagne

Grønsagslasagne
 
Velsmagende grøntsagslasagne, hvor lasagnepladerne er udskiftet med hvidkålsblade, fyldet er grøntsager og så smager den himmelsk. Denne sunde opskrift på grøntsagslasagne er mange børns favoritlasagne. Denne opskrift er glutenfri, du finder den her 
Lækker grønsagslasagne 
 
 

Sund Aftensmad
 
Kender du en eller flere, der kunne være interesseret i at modtage Madforlivet nyhedssbrev, så er de velkomne og kan tilmelde sig HER 
De får ovenikøbet en inspirerende e-bog, fyldt med opskrifter på sund og lækker aftensmad til en værdi af kr. 29,- helt GRATIS ved tilmelding. Det kan du også få som modtager af Madforlivet nyhedsbrev ved at klikke HER
 
Vidste du iøvrigt, at du kan finde alle tidligere nyhedsbreve i arkivet HER

Skulle du også have lyst til at følge med i mit liv, i tilblivelsen af nye bøger og retter og andre hyggelige tiltag, er du SÅ velkommen på Instagram
 
Følg gerne min side her på og få svar på eventuelle spørgsmål Facebook
  
Skulle du have spørgsmål eller blot savne viden eller inspiration til sunde og lækre opskrifter, så husk at du kan søge i mere end 1900 artikler og opskrifter lige her på Madforlivet 
 
Jeg ønsker dig en rigtig dejlig og god uge
Anette