Velkommen til sommer i Danmark og et Madforlivet nyhedsbrev med nyt om betydningen af en god blodsukkerbalance. Prøv den skønne Blodsukker smoorhie og læs med her, hvorfor det, at holde balance i blodsukkeret, er en af de vigtigste sundhedsbeslutninger, du kan tage. Herunder finder du gode råd til, hvordan du gør for at holde balancen. Det er ikke spor svært, og du kan ovenikøbet helt gratis følge Madforlivet's 3 ugers Blodsukkerkur, der både giver endnu mere viden samt en masse gode blodsukkerstabiliserende opskrifter, så det er lige til at gå til.   
 
Du kan i dette nyhedsbrev også læse om kunstige sødemidler, som WHO anbefaler et forbud mod brugen af i alle typer fødevarer og drikke. De har gennemgået al tilgængelig forskning i og omkring kunstige sødestoffer og deres indflydelse på helbredet, og konstaterer, at indtag potentielt kan gøre dig syg. 
 
Er du også glad for lækre salater, så læs min omtale af Anne Hjernøes nye bog Salater, der både er smuk og byder på ikke mindre end 111 skønne salatopskrifter. Du klan prøve et par af dem af her i nyhedsbrevet. 
 
Sædvanen tro finder du også delikate opskrifter. Måske var det noget med en Blodsukker smoothie, der mætter og holder blodsukkeret stabilt? Eller med den velsmagende blomkålssuppe med squash, med de sprødeste rugknækbrød, med salat med auberginer og parmesan eller med bagte porrer med æg og sennep? Lækre og inspirerende retter, som jeg håber du vil lade dig friste af i løbet af weekenden. Opskrifterne finder du herunder.

Nyd livet, det gode vejr og det hele. Rigtig god weekend.
Anette     
 
 

Blodsukker Smoothie

 
Blodsukker smoothie
 
 
Fantastisk lækker og cremet Blodsukker Smoothie, der mætter, smager og virker blodsukkerstabiliserende. Du finder opskriften her
 
 

Kunstige sødemidler kan gøre dig syg

 
Kunstige sødemidler
 

WHO har for nylig gennemgået al tilgængelig forskning i og omkring kunstige sødestoffer og deres indflydelse på helbredet. Deres konklusion på denne systematiske gennemgang af den p.t. tilgængelige evidens, har resulteret i en anbefaling om et forbud mod brugen af kunstige sødestoffer i alle typer fødevarer og drikke.

Brugen af kunstige og naturlige sødestoffer er øget igennem de seneste mange år, og de anvendes hyppigere end tidligere som ingrediens i mad og drikke og som en kaloriefri erstatning for sukker. Nu fremsætter WHO en utvetydig advarsel mod brugen af de mange typer kunstige sødestoffer. Indtag ser nemlig ud til at være forbundet med en række sundhedsrisici.

WHO nævner blandt andet en øget risiko for udvikling af en række livsstilssygdomme som type 2-diabetes og hjertekarsygdomme samt en generelt øget dødelighed blandt voksne ved indtag. Der er også konstateret øget risiko for udvikling af kræft blandt mennesker, der har et højt forbrug af kunstige sødemidler. Kunstige sødestoffer påvirker også tarmbiotaen negativt og dermed immunforsvaret.

Lige siden 2008 har jeg skrevet om kunstige sødestoffer og deres potentielt skadelige indvirkninger på sundheden. Særligt aspartam har været i forskernes søgelys, og jeg er af den helt oprigtige opfattelse, at vi alle sammen med fordel kan være påpasselige med indtag af light produkter. Lightprodukter kan få os til at spise mere, da light sødestoffer ikke mætter i samme grad som rigtige fødevarer gør det. De kan også påvirke bugspytkirtlen, ligesom der er påvist mulige sammenhænge imellem blandt andet udvikling af type 2- diabetes, fedme og metabolisk syndrom og så indtag af light sodavand. Der er også påvist en mulig sammenhæng imellem indtag af kunstigt sødede sodavand og så øget risiko for kræft, hjerteanfald og tidlig hjertedød.

Igennem årene er der publiceret en lang række forskningsresultater om kunstige sødemidlers potentielt negative indvirkninger, eksempelvis i 2011, hvor resultaterne fra et studie om aspartam blev offentliggjort. Studiet var baseret på en spørgeskema undersøgelse, foretaget blandt 80,000 kvinder, der var over 50 år. De blev alle spurgt, hvor ofte de havde drukket cola light i løbet af de seneste tre måneder, det blev noteret, og kvindernes helbredstilstand blev derefter fulgt nøje i de efterfølgende 12 år. De kvinder, der svarede, at de havde drukket to eller flere cola zero eller light om dagen havde 31% højere risiko for hjerteanfald, 29% øget risiko for hjertesygdom og 16% højere risiko for tidlig død, sammenholdt med de kvinder, der sjældent eller slet ikke drak sodavand, der var sødet med kunstige sødestoffer.

Kunstige sødestoffer går under navne som blandt andet: aspartam, nutra-sweet, sakkarin, sukralose og acesulfam-kalium. De søder ofte mange gange mere end almindeligt sukker. De tilsættes lystigt produkter som saft, sodavand, frugtyoghurt, slik, kiks, kager, marmelade, morgenmadsprodukter, is og meget, meget mere. 

Mit råd må, dengang som nu, være at lade være med at indtage de kunstige sødestoffer. Brug i stedet æbler, pærer, dadler og andre naturligt søde frugter og bær til at søde med. Skal du bruge sukker, så anvend kokossukker, der søder næsten dobbelt så meget som almindeligt sukker, hvorfor du kan nøjes med den halve mængde.

Det er efter min mening på høje tid, der kommer fokus på disse sammenhænge, så tak for WHO’s anbefaling om et forbud. Læs hele artiklen og mere om fx. stevia her
WHO foreslår forbud mod kunstige sødestoffer

 
 
 

Hold blodsukkerbalancen

 
Stabilt blodsukker
 

For høje blodsukker og insulinniveauer kan belaste din krop og på sigt forårsage en række sygdomme, herunder også autoimmune sygdomme.  Blandt de mest kendte autoimmune lidelser finder vi diabetes, gigt, lupus, cøliaki, stofskiftelidelser, Crohns sygdom, colitis ulcerosa og psoriasis. Dine niveauer af blodsukker og insulin påvirker stort set alle organer, systemer og celler i din krop, og derfor er et af de vigtigste sundhedsråd, som kan gives, at holde sine blodsukkerniveauer stabile. Et blodsukker i ubalance kan udover at gøre dig træt og uoplagt, også gøre dig syg i mere alvorlig grad. I værste fald kan længerevarende ustabile blodsukker- og insulinniveauer forårsage uoprettelige skader på indre systemer og organer.

Vil du gerne undgå træthed og manglende koncentrationsevne sidst på eftermiddagen, så husk at spise blodsukkerstabiliserende, og lær dine børn at gøre det samme. Du er givetvis også helt med på, at et for højt indtag af sukker, pasta og hvidt brød kan give en øget risiko for udvikling af overvægt, diabetes, demens, gigt og hjertekarsygdomme. Men studier peger nu også på andre, særdeles tungtvejende grunde til, at vi skal passe ekstra godt på og holde vores blodsukkerniveauer stabile.

Blodsukkeret er blodets indhold af glukose eller sukkerstoffer, som stammer primært fra de kulhydrater, som vi spiser. Kroppen omdanner glukosen til livsvigtig energi, der fodrer  hjerne, muskler og nerveceller via en proces, man kan sammenligne med arbejdsgangen på et lager. Lageret er kroppens celler og det har to nøglemedarbejdere – eller hormoner, om du vil. Den ene hedder insulin og den anden hedder glukagon. Insulin er den medarbejder, der hjælper sukkeret/glukosen fra blodet ind i vores celler, hvor det bliver omdannet til energi. En lille del deponeres i leveren som en slags lager. Glukagon er medarbejderen, der står for at sende sukker/glukose fra lageret ud i blodet igen, når kroppen har brug for energi. Når de to medarbejdere fungerer optimalt i en fintunet, harmonisk symbiose, så  mærker vi ikke meget til dem. Forstyrres harmonien på vores indre lager, eksempelvis hvis der leveres alt for mange varer (sukker) på én gang, så vores blodsukker bliver for højt, så begynder forbrændingsprodukter og sukker at ophobe sig og binde sig til proteiner i og udenpå vores celler. Der kan på sigt ske en form for forsukring, der kan gøre stor skade på cellerne, få dem til at ændre struktur og sågar at ændre opførsel. Det øger også fedtdeponeringen, oftest den der sidder lige midt på maven. 

Heldigvis kan du selv gøre meget for at skabe et stabilt blodsukker. Først og fremmest kan du sørge for at spise dine tre hovedmåltider indenfor et vindue af 12 timer – for eksempel imellem kl 07 og 19 og sikre, at hvert måltid indeholder såvel sunde kulhydrater, primært fra grønsager, gode fedtstoffer fra nødder, mandler, avocado, fisk og ekstra jomfruolier samt sunde proteiner. Da kulhydrater er det, der påvirker insulinudskillelsen mest, kan du med stor fordel skrue ned for de hurtige af slagsen og op for de sunde kulhydrater fra grønsager. Det gør du ved at undgå pasta, hvidt brød, sukker, alkohol og stivelse og i stedet spise 600 g økologiske grønsager hver dag.  Stabilt blodsukker - derfor 

 
 

GRATIS online Blodsukkerkur

 
Blodsukkerkuren
 

Stabile blodsukker- og insulinniveauer er forudsætningen for en krop i balance. Vores levevis med stress, sukker og hurtig, forarbejdet mad udfordrer denne balance. Vi danskere har noget der ligner verdensrekord i slikspisning, og vi spiser – bevidst eller ubevidst -rigtig meget sukker.

Det kan påvirke blodsukker- og insulinniveauerne negativt, gøre os trætte og hindre et eventuelt ønske om vægttab. Der er derfor, for mig at se, betydelige sundheds- og vægttabsmæssige fordele i at spise blodsukkerstabiliserende, og samtidig undgå light produkter, der også kan påvirke negativt. 

Høje blodsukker- og insulin-niveauer øger også kroppens inflammationsgrad. Inflammation indgår som en underliggende faktor i udviklingen af en række sygdomme, herunder hjertekar-sygdomme, diabetes, demens, Alzheimers, gigt med mere.

Forstadiet til type-2 diabetes hedder insulinresistens og er en tilstand, hvor kroppen har vanskeligt ved effektivt at omdanne sukkerstoffer til energi. Insulinresistens er ensbetydende med høje sukker- og insulinniveauer i blodet. Kroppens celler responderer ganske enkelt ikke effektivt, insulin har ikke den ønskede virkning, hvorfor sukkerstofferne ikke som normalt optages af cellerne og omdannes dermed ikke som vanligt til energi.

Det er en særdeles belastende tilstand for kroppen, der blandt andet kan medføre træthed, inflammation og øget fedtdeponering – som oftest lige midt på maven. Mange danskere er insulinresistente, ofte uden at vide det.

Såfremt der ikke gøres en indsats for at imødegå denne tilstand og aktivt genoprette insulinfølsomheden og stabilisere blodsukkerniveauerne, så medfører tilstanden som regel, at der udvikles type 2 diabetes. Det er muligt for de fleste at genoprette balancen i løbet af tre til seks uger ved blandt andet at indtage blodsukkerstabiliserende måltider, sove tilstrækkeligt mørkt og længe og ved at motionere mere.

Stabile blodsukkerniveauer og insulinfølsomhed er sammen med en god nattesøvn nøglen til en velfungerende krop i balance og sundhed og helt afgørende, hvis du har et ønske om at tabe dig.

Her får du mine tre bedste råd til at leve blodsukkerstabiliserende:

1. Spis tre gange dagligt, bedst imellem kl 07 og 19. Hvert måltid skal omfatte såvel masser af økologiske grønsager som gode fedtstoffer og sunde proteiner. Gerne megen plantemad.

2. Undgå alt sukker, såvel tilsat som flydende, samt hvidt brød og pasta.

3. Motioner mindst en halv time hver dag. Vælg den form, der passer dig bedst.

Madforlivets Blodsukkerkur er et online kursus, der hjælper dig til stabile blodsukkerniveauer, effektivt vægttab, mere energi samt indre sundhed og balance. 

Kurset består af syv moduler, der sendes direkte til din email over 3 uger.

Du kan prøve Madforlivet’s Blodsukkerkur helt GRATIS over 3 uger

Klik lige her Blodsukkerkuren 

 
 
 

Anne Hjernøes nye bog om Salater udkommer idag

 
Annes salater
 
Måske er du, ligesom jeg, begejstret for skønne salater. I givet fald er Anne Hjernøes nye bog Annes Salater lige noget for dig. Den indeholder ikke mindre end 111 virkelig lækre salatopskrifter, så dette er bogen, hvori du altid kan finde en salat, der passer til årstid og anledning. 

En god salat er vores suveræne vej til en grønnere, mere velsmagende og bæredygtig 
dagligdag. Salater kan udgøre selvstændige måltider eller indgå som et supplement til plantebøffer eller kød. Jeg er særligt begejstret for, at denne bogs opskrifter har sat fokus på salater, der i sig selv kan udgøre både mættende og fyldige måltider, og hvor planteproteiner indgår som naturlige og væsentlige ingredienser.  

Annes salatopskrifter er smukke, velsmagende og mange af dem indeholder nye og spændende råvarer, for eksempel seitan og Indrid-ærter, dips og dressinger og sprøde toppings, så både næringsindhold, smag, crunch, cremethed og fylde er tilgodeset. Alle opskrifter er smukt præsentereret og lette at gå til.
 
Jeg ved ikke med dig, men jeg er konstant på jagt efter nye og gode salatopskrifter. Denne bog er både omfattende og indbydende, og man får bare lyst til at kaste sig lige lukt ud i de mange delikate og spændende opskrifter. Annes Salater udkommer idag og får mine varmeste anbefalinger. Du kan købe bogen lige HER

 

Auberginer & parmesanchips

Auberginesalat
 

Auberginesalat med peberfrugter, parmesanchips og mojo er superlækker og med masser af smag, sprødhed og cremethed. Opskriften stammer fra Anne Hjernøes bog Salater. 
Du kan finde opskriften her

Auberginesalat med parmesanchips 

 

Bagte porrer m æg og sennep

Bagte porrer
 

Bagte porrer med æg og sennepsvinaigrette er en let og velsmagende ret, der kan fungere som tilbehør til næsten alt. Den kan varmt anbefales. Opskriften stammer fra Anne Hjernøes bog Salater, find den her
Bagte porrer 

 
 

Blomkålssuppe med squash

Blomkålssuppe
  

Let og lækker opskrift på blomkålssuppe med squash. Suppen er let at lave og egner sig til såvel forret som hovedret. 
Blomkålssuppe med squash 

 

Lækre knækbrød

Rugknækbrød

Let og lækker opskrift på rugknækbrød. Disse rugknækbrød er sprøde, delikate og virkelig  velsmagende. De er også lette at bage.
Find opkriften her Rugknækbrød
 

Blodsukkerkuren
 
Har du lyst til tre sunde og blodsukkerstabiliserende uger, så kan du helt GRATIS tilmelde dig Madforlivet's Blodsukkerkur, hvor du modtager viden og opskrifter direkte i din indbakke lige HER

Kender du en eller flere, der kunne være interesseret i at modtage Madforlivet nyhedsbrev, så er de velkomne og kan tilmelde sig HER 

Skulle du også have lyst til at følge med i mit liv, i tilblivelsen af nye bøger og retter og andre hyggelige tiltag, så er du SÅ velkommen her på Instagram
 
Følg gerne min side her på og få svar på eventuelle spørgsmål Facebook
  
Skulle du have spørgsmål eller blot savne viden eller inspiration til sunde og lækre opskrifter, så husk at du kan søge i mere end 1900 artikler og opskrifter lige her på Madforlivet 
 
Jeg ønsker dig en rigtig dejlig og god uge
Anette