|
|
 |
 |
|
I denne uges udgave af Madforlivet nyhedsbrev sætter vi fokus på kolesterol. Et helt nyt dansk studie viser nemlig, at en mere grøn levevis med flere grønsagsrige måltider og mindre kød, stille og roligt sænker det samlede kolesteroltal med op til 14%. En naturlig og med garanti bivirkningsfri vej til et kolesterol i balance, og gavnlig for både krop og klima.
Vi har igennem mange år også hørt, at fedt var farligt, og at æg var no-go for mennesker med for høje kolesteroltal. Læs meget mere herunder om de spegede kostråd, der stadig hænger ved som udokumenterede myter, måske for at dække over den virkelige synder: sukkeret. Fortællingen er fra det virkelige liv, den er siden publiceret i et af verdens mest prestigefyldte medicinske tidsskrifter, og den er skræmmende læsning. Den er også en af årsagerne til, at jeg i mine artikler og bøger foretrækker at holde mig til uafhængig forskning. Er du til en sand gyser, så læs med herunder...
Og så kan du iøvrigt roligt igen spise økologiske æg, hvis ikke du har gjort det hele tiden. Den fulde historie om den sag skal du også nok få, lige så snart jeg har alle facts på bordet. Men husk nu at købe økologisk hver gang, hvis du ønsker, at dine børn og børnebørn skal kunne have et økologisk valg som voksne.
Har du lyst til, på helt naturlig vis, at bringe balance i kolesteroltallene, så kan du i denne uge - til og med søndag - købe min Kolesterol kogebog som e-bog til halv pris. Bogen indeholder praktisk og velunderbygget viden, fire praktiske trin og en masse opskrifter til kolesterol i balance. Rigtig mange er blevet hjulpet af bogens råd, og de velsmagende livsstilsændringer kan ofte måles i blodet efter få måneder.
Du kan også læse mere om de bedste kilder til det fedt, vi skal have, hvad er bedst at spise og stege i, og sædvanen tro finder du også en række skønne opskrifter. Måske var det noget med den skønne kolesteroltærte eller de supergode broccolibøffer, der kan serveres med enten coleslaw eller den mere fyldige salat med nye kartofler. Skøn og lækker weekendmad, og husk at lave ekstra, så du har til fryser eller madpakker. Opskriften på de delikate rispapirruller øverst, finder du HER og de øvrige opskrifter herunder.
Nyd det hele og hinanden og rigtig god weekend.
|
|
|
|
|
|
Kolesterolsænkende Smoothie
|
|
Lækker og frisk Kolesterolsænkende Smoothie, der både er smagfuld og hjælper med at balancere kolesteroltallene. Du finder opskriften her
Kolesterolsænkende Smoothie
|
|
|
|
|
NY forskning; Plantemad sænker kolesteroltallet
|
 |
|
Ved at spise plantebaseret, altså mere grøn og vegetarisk med mindre kød og flere grønsager, så kan du selv helt naturligt sænke kroppens LDL kolesterol med op til 14 procent. Det konkluderes i et nyt studie, som er det hidtil største af sin art. Studiet er et review, udført af en række danske læger og studerende, og det inddrager resultater fra tidligere forskning, hvor vegansk og vegetarisk mad er sammenholdt med ”almindelig” mad. Resultatet af studiet er netop bragt i ”European Heart Journal,” som er et af verdens førende tidsskrifter indenfor hjertesundhed.
Kolesterol er et livsvigtigt fedtstof, som er afgørende for, at vores celler kan fungere optimalt. Det hjælper os blandt andet med at danne kønshormoner og D-vitamin, ligesom meget tyder på, at det også kan beskytte os mod infektioner. Et lettere forhøjet kolesteroltal er altså ikke nødvendigvis dårligt, derimod kan ubalance mellem de forskellige former for kolesterol, oxidation samt høje inflammationsniveauer i karvæggene resultere i, at oxideret kolesterol kan fanges i inflammerede blodårer og dermed øge risikoen for blodpropper og andre åreforkalkningssygdomme. Det er derfor ofte kombinationen af alle tre faktorer; en triade af høje kolesteroltal, høj grad af inflammation samt oxidation, der skal adresseres.
Det nye review, der sammenholder al den foreliggende forskning indenfor dette område, vil formodentlig kunne hjælpe mange, for hjertekarsygdomme og blodpropper er sygdomme i vækst. Forskerne bag studiet vurderer, at efterleves resultaterne, så vil man ifølge forskerne bag studiet, over en ti års periode, kunne nedbringe risikoen for udvikling af blodpropper med cirka 20%.
En plantebaseret mad er mere fiberrig og har dermed både antiinflammatorisk og kolesterolsænkende effekt. Fibre hjælper til en god fordøjelse, men binder også brugt kolesterol og brugte hormoner og transporterer dem ud af kroppen. Derved undgår du genoptagelse af brugt kolesterol samt oxidering af kolesterolet. Reviewet her dokumenterer en kolesterolsænkende effekt, så det nytter altså at droppe kød og kødpålæg, sukker og sodavand og spise mere grønt. Det kan forebygge høje kolesterolniveauer, hjertekarsygdomme og blodpropper, men faktisk kan en mere grøn livsstil også forebygge en lang række andre sygdomme. At spise flere grønsager og mindre kød er den optimale forebyggelsesstrategi for alle til sikring af bedre sundhed og udvikling af færre sygdomme.
Man skelner imellem flere forskellige former for kolesterol, men de bedst kendte er HDL- og LDL-kolesterol. Begge har flere gavnlige opgaver i forhold til vores hjertesundhed. HDL-kolesterolet reducerer inflammation og fjerner overskydende kolesterol fra væv og arterier og reducerer dermed risikoen for åreforkalkning og hjertekarsygdomme. LDL-kolesterolet sikrer transporten af de livsvigtige flerumættede fedtsyrer ud til kroppens celler, hvor de sammen med lidt kolesterol og fosfor indgår i opbygningen af stærke cellemembraner. Vores mange milliarder celler er alle omgivet af dobbeltmembraner, der består af fedt. Disse membraner kontrollerer transporten ind og ud af cellerne og spiller faktisk så afgørende en rolle for vores sundhed, at de på engelsk ikke bare kaldes membraner, men derimod “membrains”. De er intelligente og afgørende for beskyttelsen af blandt andet vores DNA, men kun såfremt de består af fedt af allerhøjeste kvalitet.
LDL kolesterol kan oxidere, hvis der er inflammation og ubalance i kroppens indre biokemi, og det kan i værste fald resultere i ophobning af fedstoffer i blodårerne og øge risikoen for hjertekarsygdomme. Og netop forekomsten af hjertekarsygdomme er i stigning. Derfor falder konklusionen af det nye danske studie på et tørt sted. Studiet konkluderer nemlig også, at effekten af at spise vegetarisk eller vegansk kost slår igennem på tværs af lande, alder og sygdomsstatus i øvrigt – og derfor kan være en vigtig brik i forebyggelsen af hjertekarsygdomme globalt.
Fødevarer som kød, sukker, sukkersødede drikkevarer, hvidt brød, pasta, manipulerede fødevarer som fast food, færdigretter og raffinerede olier og margariner bidrager til dannelsen af det dårlige kolesterol, hvorimod der altså nu er slået en tyk streg under det faktum, at en sund og antiinflammatorisk kost med masser af grøntsager og andre plantebaserede fødevarer som frugt, nødder, frø og bælgfrugter binder kolesterolet og transporterer det ud af kroppen. Det er derfor en fornuftig vej at vælge, hvis du gerne vil opnå en sund balance i kroppens kolesterolniveauer.
Udover at være en gevinst for folkesundheden har en mere plantebaseret kost også en positiv afsmitning på klimaet. På Fødevareinstituttet DTU har man beregnet, at klimaaftrykket fra vores kost kan sænkes med over 20%, hvis vi skærer ned på forbruget af kød. Det kan som sagt også, over en periode, sænke kolesteroltallene helt naturligt, så det er rent win-win. Du kan læse, like og dele hele artiklen her
Plantemad sænker kolesteroltallet
|
|
|
|
|
Den spegede historie om kolesterol, sukker og æg
|
 |
|
Det er ikke nemt at være dansker, der gerne vil leve sundt. Et eksempel herpå er æg. Et andet er sukker. Æg har igennem en årrække været dømt ude, hvis du havde forhøjede kolesteroltal. Disse mangeårige anbefalinger har været baseret på en formodning om, at kolesterolet i æggene ville øge kolesterolet i blodet. Det viser undersøgelser, at det gør de ikke.
Formodningen om æg og kolesterol blev første gang tilbagevist i 1993, altså for 30 år siden, siden gentaget på et stort symposium om æg i 2004, altså for 19 år siden, men først den 5. maj 2014 blev der i det danske Ugeskrift for Læger bragt en artikel, hvor det blev slået fast: “Tidligere tiders kostråd om, at de kolesterolrige æg øger blodets kolesterolindhold og giver risiko for hjertekarsygdom, er der ikke længere videnskabeligt belæg for. Trods højt indhold af mættet fedt anses et øget indtag af æg ikke for at have en negativ virkning på risikoen for hjertekar-sygdomme”— Arne Astrup et al.
Der har aldrig rigtig været videnskabelig evidens for, at æg øgede kolesterol-tallene. Det har været formodninger eller andet, der lå til grund for anbefalingerne om at undgå æg, fløde og smør, hvis kolesteroltallet var for højt. Undersøgelser viser, at du faktisk kan spise adskillige æg hver dag, uden at det overhovedet kan registreres i dine kolesteroltal. Når det er sagt, så er vi alle individuelle og reagerer forskelligt på indtag af diverse fødevarer, herunder æg.
Noget tyder eksempelvis på, at ekstra påpasselighed i æggeindtaget med fordel kan udvises af mennesker, der lider af diabetes og metabolisk syndrom. Muligvis skyldes det, at høje blodsukker- og insulinniveauer øger oxidations- og inflammations niveauerne i kroppen, og at særligt oxiderede fedtstoffer kan være sundhedsskadelige.
De virkelige syndere, nemlig sukkeret, det hvide brød og det ulødige fedt, advares der stadig ikke klart imod som fødevarer, der med fordel kan undgås af mennesker, der gerne vil have balance i kolesteroltallene. Gad vide, om denne misinformation hænger sammen med
Den store løgn om sukker ?
Jeg kan varmt anbefale dig at klikke og læse, det er interessant viden...
|
|
|
Antiinflammatorisk levevis har god, forebyggende effekt
|
 |
|
En undersøgelse fra Sverige har påvist, at antiinflammatorisk levevis er forbundet med lavere risiko for at dø af blandt andet hjertekarsygdomme og kræft.
Studiet blev publiceret i tidsskriftet Journal of Internal Medicine, og det interessante er, at en antiinflammatorisk levevis, meget i stil med den måde, de lever på i Middelhavslandene, også var forbundet med lavere generel risiko for at dø tidligt.
Hjertekarsygdomme betegnes i dag som en af verdens største dræbere, og en af de primære årsager til udvikling af hjertekarsygdom er høj inflammation. Der har været fokuseret meget på kolesterol i denne forbindelse, men kolesterol er samtidig et livsvigtigt fedtstof, der også har en beskyttende effekt.
Kolesterol bliver først problematisk, såfremt det oxiderer, og hvis graden af inflammation i kroppens væv bliver for højt. Faktisk indgår høj grad af inflammation i udviklingen af de fleste af de sygdomme, som vi i dag ser i stor stil. To tredjedele af alle voksne danskere har i dag en kronisk, ofte medicinkrævende diagnose. Den lader vi lige stå lidt…
Resultaterne ved en antiinflammatorisk levevis er overbevisende. Erfaringerne – og altså nu også forskningen viser, at mennesker, der spiser en antiinflammatorisk kost og lever antiinflammatorisk og grønt får det meget bedre, og lever længere. Du kan selv have indflydelse på dit liv og forebygge sygdomme ved aktivt og helt naturligt at spise sundere. Antiinflammatorisk levevis redder liv.
I ovennævnte undersøgelse deltog 68.273 svenske mænd og kvinder i alderen 45 til 83 år, og de blev fulgt i 16 år. De deltagere, der spiste og levede efter de antiinflammatoriske kostprincipper, havde en 18% lavere risiko for dødelighed af alle årsager, en 20% lavere risiko for død af hjertekarsygdomme og en 13% lavere risiko for kræftdødelighed sammenlignet med dem, der fulgte kostprincipperne i mindre grad.
Rygere, der levede antiinflammatorisk, oplevede endnu større fordele sammenlignet med rygere, der ikke fulgte kostprincipperne. Læs mere her
Antiinflammatorisk levevis redder
|
|
|
|
|
Kolesterolkogebogen - e-bog til 1/2 pris
|
|
Kolesterolkogebogen indeholder en vifte af ny viden samt praktiske redskaber til regulering af såvel blodsukker- som kolesterol- og inflammationsniveauer.
Bogens informationer og indbydende opskrifter sætter de fleste interesserede i stand til at tilpasse livsstilen til kroppens behov. Ved at følge bogens fire grundlæggende principper og dens mange velsmagende opskrifter vil de fleste mennesker i løbet af få måneder opleve at kunne spise sig til blodsukker og kolesterol i balance. Der vil oveni købet kunne opnås større velvære og mere energi.
Kolesterolkogebogens opskrifter er enkle at gå til og er sammensat ud fra overbevisningen om, at grønsagsrig mad, tilberedt af de allerbedste råvarer, ikke alene fornøjer smagsløgene men også med til at skabe indre balance og sundhed.
Du kan købe Kolesterolkogenbogen som e-bog til 1/2 pris lige HER
Tilbuddet gælder i fem dage, til og med den 12.06.23
|
|
|
|
|
Den lækreste kolesteroltærte
|
|
Kolesteroltærte er en farverig og velsmagende grønsagstærte der er rig på fibre og sunde næringsstoffer. Fibre hjælper til en god fordøjelse, men binder også brugt kolesterol og brugte hormoner og transporterer dem ud af kroppen. Tærten er let at bage og kan tilberedes i en stor tærteform eller i fire små. Kolesteroltærte
|
|
|
|
Disse skønne, grønne og særdeles velsmagende broccolibøffer er fiberrige og toplækre. De kan passe til alle former for salater og andet tilbehør. De er lette at lave og du kan sagtens lave dobbeltportion og fryse ned, så du har let mad til travle dage.
|
|
|
|
|
Dine valg af fedtkilder har betydning - også for kolesterolet
|
 |
Visse omega 3 fedtsyrer er livsvigtige. Dem kan du med fordel spise lidt af hver dag, for du kan, i modsætning til de fleste andre fedtsyrer, ikke selv danne de essentielle – de livsvigtige af slagsen. De er bedre kendt som omega 3 og omega 6 fedtsyrer. Generelt kan det siges, at vi får for mange omega 6 fedtsyrer og for få omega 3. Det kan påvirke såvel sundhed som kolesterolniveauer, idet omega 3 virker såvel antiinflammatorisk som kolesterolsænkende. Visse omega 6 fedtsyrer kan i for store mængder virke lige modsat, altså fremme inflammation og ubalance. De essentielle fedtsyrer hedder ALA (alphalinolensyre), der er en omega 3 fedtsyre og LA (linolsyre), der er en omega 6 fedtsyre. ALA findes i hørfrø og hampefrø, og de omdannes blandt andet til de bedre kendte EPA (eicosapentaensyre) og DHA (docosahexaensyre), som vi mere effektivt kan få direkte fra fisk, plankton og alger. Personligt får jeg lidt af hvert, hver dag. Lidt kværnede hørfrø i morgenmyslien, lidt økologisk laks på salaten og tilskud af Zooca omega 3. LA findes også i blandt andet hørfrø samt i sesam- og solsikkefrø og græskarkerner. De omdannes til de bedre kendte GLA (gammalinolensyre) og DGLA (di-gammalinolensyre), der blandt andet udmærker sig ved deres immunstyrkende effekt, ligesom de er fremherskende i modermælk. Men vær varsom, for visse LA kilder kan ved for hårdhændet behandling ødelægges og dermed miste deres effekt. Det er det vi kender fra raffinerede planteolier, der blandes i en lang række færdigretter, fast-food etc. som billig ingrediens. Kvaliteten er afgørende for den sundhedsgavnlige effekt, og omega 6 planteolier er eksempelvis ofte raffinerede. Effekten kan derfor vendes til inflammationsfremmende fremfor inflammationsdæmpende. Omega 3 indtages ofte i form af fiskeolie, og også her skal du være opmærksom på kvaliteten, mange er efter min mening harske, og lovgivningen på området er ikke-eksisterende. (Se fx. sidste uges nyhedsbrev).Derfor er det en god ide hver dag at supplere maden med højkvalitets omega 3. Enten i form af økologisk laks eller et tilskud af højkvalitets omega 3 tilskud. Personligt har jeg valgt Zooca omega 3, der er skånsomt udvundet fra plankton, indeholder gavnlige fedtsyrer og plantesteroler, der erfaringsmæssigt har kolesterolsænkende effekt. Jeg tager udover min gode mad 2 stk dagligt. Jeg kan også anbefale andre omega 3 kilder fra fisk, og både Nordic Natural cod liver oil, Algae omega samt Puori er rene og stabile. Her kan du læse mere om Sundt fedt |
|
|
|
|
Skøn salat med nye kartofler
|
|
Denne salat med nye kartofler og linser er mættende og virkelig lækker og fyldig i smagen. Du kan koge puy linser og kartofler dagen før, så er det hurtigt lige at blande salaten og servere den. Salaten er vegetarisk og glutenfri.
Du kan finde opskriften her
Salat med nye kartofler og linser
|
|
|
|
En frisk og lækker Coleslaw salat er godt til mange ting, det er en lækker salat, der kan serveres til såvel frokost med en rest grønne frikadeller eller kartoffelfrikadeller til eller som tilbehør til aftensmaden. Coleslaw er ovenikøbet let at lave og særdeles fiberrig.
Find opskriften her Coleslaw
|
|
|
|
|
Hvilken type fedt er bedst at stege i?
|
 |
|
Her får du mit bud på, hvilke fedtstoffer du ifht forskning og erfaring med fordel kan vælge.
Hvilken type fedt er bedst at stege i? Vi danskere kan nu engang bedst lide vores frikadeller stegt på panden. Derfor er et ofte stillet spørgsmål; Hvilken type fedt er bedst at stege i?
For efterhånden femten år siden deltog jeg i et forsøg, hvor vi på et anerkendt laboratorium testede forskellige oliers evne til at tolerere opvarmning. Vi målte oliernes modstandsdygtighed ud fra dannelsen af oxidationsprodukter, transfedtsyrer samt ud fra oliens harskningsgrad efter opvarmning. Konklusionen var dengang, at kokosolie var det mest stabile fedtstof at stege i, dernæst smør. Siden er der kommet ny forskning til, der viser, at sikker stegning i ekstra jomfruolivenolie afhænger af oliens kvalitet. Kun de allerbedste uraffinerede ekstra jomfruolivenolier tåler en sådan opvarmning.
På baggrund af de foreliggende undersøgelser er anbefalingen stadig, at vi ikke steger vores mad i olier, der indeholder mange flerumættede fedtsyrer, da de er mere sarte overfor oxidering og harskning end mættet og monoumættet fedt er. Det er olier som eksempelvis raps-, hørfrø-, hampefrø-, solsikke-, majs- og valnøddeolie. Disse olier skal man efter min mening ikke opvarme, men derimod anvende kolde i dressinger og over grønsager. Her er de til gengæld gode, selvfølgelig forudsat, at de er ubehandlede og jomfruelige og af høj økologiske kvalitet.
De olier vi testede dengang var alle uraffinerede jomfruolier, da en olie ved raffinering opvarmes til særdeles høje temperaturer. Oliens sarte flerumættede fedtsyrer har således ved raffinering allerede ændret karakter, og derfor er skaden så at sige sket. Det gav derfor ingen mening at teste dem. På Ernæringsrådets symposium om transfedtsyrer i 2004 fremgik det klart af analyserne, at en olie skulle hydrogeneres, altså hærdes, førend der dannedes transfedtsyrer. Der dannes således ikke transfedtsyrer ved almindelig stegning, men en olie kan transe ved gentagen brug i friture. Jeg har ligeledes ved selvsyn kunnet konstatere, hvordan forskellige olier har reageret på opvarmning til 180 grader på en pande, når anvisningerne til laboratoriesimulering af stegning, blev fulgt.
DTU har udarbejdet en rapport om samme emne. Forfatterne konkluderer næsten det samme som vi gjorde dengang, nemlig at jomfrukokosolie er stabilt og acceptabelt, selv efter otte timers stegning. Jeg citerer fra rapporten: ”For at minimere dannelsen af oxidationsprodukter under stegning kan man anvende olier med et højere indhold af mættede fedtsyrer, fx palmeolie og kokosolie. Man & Hussin (1998)”. For mig at se er det ikke godt at bruge palmeolie, hvorfor kan du læse om i artiklen, som jeg linker til herunder, hvorimod jomfrukokosolie efter min mening er særdeles stabilt at anvende til alskens formål, også til stegning og bagning.
DTU rapporten bærer desværre præg af, at der ingen effektiv lovgivning er på området om harskningsgrader af fedtstoffer. En olie må ikke være sundhedsskadelig, når den sælges, men retningslinjerne er vide og uklare, og de håndhæves stort set ikke.
Gå derfor i en stor bue udenom raffinerede planteolier og omega 6 olier som vindruekerne-, majs- eller solsikkeolie samt raffinerede og forarbejdede fedtstoffer og margariner, faste som flydende. De kan potentielt forårsage inflammation, og de tilfører efter min mening ikke noget som helst sundt eller godt. Sådanne fedtstoffer anvendes i stor stil i færdigretter, fast-food, margariner, flydende margariner, bagemix og meget mere. Der er også et stort udvalg af diverse raffinerede spiseolier og fiskeolier, der potentielt kan være harske, når du køber dem. Det er dem, som vi skal være opmærksomme på at undgå, for de er ikke sunde at indtage.Der er efter min mening behov for en en effektiv lovgivning på dette område.
Hvilken type fedt er så bedst at stege i? jomfrukokosolie, gammeldags kærnet smør (fx. Naturmælk), klaret smør i form af Ghee eller en økologisk ekstra jomfruolivenolie af allerbedste kvalitet. Du kan læse hele artiklen her
Hvilket fedt er bedst at stege i?
|
|
|
|
|
Vil du gerne vide mere om Kolesterol i balance og finde kolesterolsænkende opskrifter og madplan. Køb Kolesterolkogebogen til halv pris HER
Kender du en eller flere, der kunne være interesseret i at modtage Madforlivet nyhedsbrev, så er de velkomne og kan tilmelde sig HER
Skulle du også have lyst til at følge med i mit liv, i tilblivelsen af nye bøger og retter og andre hyggelige tiltag, så er du SÅ velkommen her på Instagram
Følg gerne min side her på og få svar på eventuelle spørgsmål Facebook
Skulle du have spørgsmål eller blot savne viden eller inspiration til sunde og lækre opskrifter, så husk at du kan søge i mere end 1900 artikler og opskrifter lige her på Madforlivet
Jeg ønsker dig en rigtig dejlig og god uge
Anette
|
|
|
|
|
|
