I denne udgave af Madforlivet nyhedsbrev har du mulighed for at hjælpe os med at gøre Madforlivet endnu bedre. Vi planlægger en lang række forbedringer og gennemgribende ændringer af hjemmesiden, og vil rigtig, rigtig  gerne høre din mening om, hvordan fremtidens Madforlivet univers skal udformes. Du kan dele dine tanker, ideer og erfaringer med os via skemaet herunder og som tak for hjælpen, deltager du automatisk i en konkurrence om 3 signerede eksemplarer af min helt nye bog Nøglen til et langt liv, der udkommer til september. Håber du har lyst til at hjælpe os ved at give din mening til kende og ved at besvare vores få spørgsmål herunder. 

I denne udgave af Madforlivet nyhedsbrev kan du læse mere om citroner, hvorfor de er så sunde, citroner kan ofte tilføre det afgørende pift til mange retter og så er de sprængfyldte med livgivende C-vitamin. Derfor finder du selvfølgelig også en lang rækker skønne og lækre sommerlige versioner af citronrige retter herunder. 
 
Du kan også møde Oluf Borbye Pedersen, professor og en af verdens førende forskere indenfor betydningen af en velafbalanceret tarmmikrobiota. Hvad skal der til for at holde tarmbiotaen sund og hvorfor er det så vigtigt? Indtil nu har Oluf og hans dygtige teams fundet årsagen til en række sygdomme - i en uafbalanceret tarmbiota. Vores to kilo mikrober i tarmen har kæmpe stor betydning for vores sundhed og kan også have indflydelse på, om du reagerer allergisk eller autoimmunt? Læs mere herunder.  
 
Sædvanen tro finder du også delikate opskrifter. Måske var det noget med den skønne vitamindrik eller Jordbær-vandmelon-citron smoothie. Du finder også opskrifter på kylling med citron og hvidløg, lune asparges og rejer med citron i fad, citrongulerødder med timian samt på ovnbagte kartofler med citron. Lette og lækre retter, der lige passer til weekend eller hverdage. Opskrifterne finder du herunder.
Nyd det hele og rigtig god weekend.
Anette     
 
 

Jordbær-vandmelon-citron Smoothie

 
Jordbær smoothie
 
 
Den lækreste og friskeste Smoothie med vandmelon og jordbær, lige hvad vi trænger til her i varmen. Du finder opskriften her Jordbær Smoothie 
 
 

Vil du hjælpe os med at gøre Madforlivet endnu bedre?

 
Spørgeundersøgelse
 
Din mening har betydning, og derfor vil vi være noget så glade for, hvis du vil afsætte et par minutter til at dele dine tanker, ideer og erfaringer om Madforlivet med os. Vi planlægger en lang række forbedringer og gennemgribende ændringer af hjemmesiden, og din mening om, hvordan fremtidens Madforlivet univers skal udformes, bliver afgørende .
 
Som tak for hjælpen, deltager du automatisk i en konkurrence om 3 signerede eksemplarer af min helt nye bog Nøglen til et langt liv, der udkommer til september.
 
Håber du har lyst til at hjælpe os ved at give din mening til kende og ved at besvare vores få spørgsmål lige HER

 

Derfor er citroner super sunde

 
Citroner
 

Citroner er sunde og særdeles rige på C-vitamin, antioxidanter, citronsyre og polyfenoler, som alle har en lang række sundhedsmæssige fordele. Så hvis ikke økologiske citroner har en fast plads i din indkøbskurv, så overvej om ikke tiden er inde til at prioritere citronen højere, for det er en stjernesund frugt.

En række forskningsresultater har blandt andet vist, at udover en afgiftende effekt, så kan indtag af citroner også sænke kolesteroltallet, øge energiniveauerne, øge forbrændingen, styrke immunforsvaret, ligesom de kan have en befordrende effekt på vægt, hud og bindevæv. C-vitamin indgår som en afgørende del af hudens collagendannelse.

Mange ældre har lave niveauer af det vigtige coenzym Q10. Det bevirker ofte stor træthed og hurtigere aldring. Det kan skyldes mangel på vitaminer og mineraler, og også her kan indtag af C-vitamin blandt andet hjælpe til højere produktion af CoQ10. C vitaminmangel fører ofte til blandt andet træthed, hukommelsessvigt samt ømme muskler og led. Dyrker du megen sport, så skal du være ekstra opmærksom på at få tilstrækkeligt med C vitamin hver dag, da du under motion forbruger meget C vitamin.

Vi mennesker er de eneste pattedyr, der ikke selv kan danne C vitamin, derfor er vi nødt til at have det tilført udefra gennem maden hver eneste dag. C vitamin er et livsvigtigt mikronæringsstof, og mange kan sikkert huske de mange søfolk, der tidligere døde af skørbug – netop fordi de manglede C-vitamin. Af denne årsag bør vi alle prioritere indtag af C-vitamin, enten via maden i form af en citron dagligt, havtornbær i smoothien eller andre C-vitaminrige råvarer som rød peberfrugt, grønkål og persille. En daglig vitamindrik kan også tilføre en lang række vitaminer og mineraler, herunder C-vitamin.

Alternativt kan du vælge hver dag at tage et ægte og effektivt C-vitamin som kosttilskud. Det omfatter i min optik C vitamin, fremstillet af økologiske C-vitaminrige råvarer, fremfor ascorbinsyre, der ikke er det fulde eller ægte C-vitamin. Det kan eksempelvis være den jeg selv tager; Plantforce C-vitamin pulver, alternativt hybenpulver eller Nature’s Own C-vitamin, der ligeledes er fremstillet på basis af C-vitaminrige råvarer.

Det er væsentligt at huske på, at C-vitamin er et særdeles flygtigt vitamin. Skræller du en citron eller appelsin og lader frugten ligge uden skræl, så er C vitaminindholdet kraftigt reduceret efter bare  15 minutter på køkkenbordet. Du kan læse hele artiklen her Citroner - er citroner sunde?

 
 

Den sundeste vitamin drik

 
Vitamindrik
 
Grønsager er gode kilder til vitaminer og mineraler, og du kan supplere dagens måltider med denne velsmagende, friskpressede grønsagssaft og dermed øge indtaget af mikronæringsstoffer. Særligt, hvis du drikker saften med det samme, du har presset den. Og så smager den godt. Du finder opskriften her
 
 

Hyldeblomstsaft u/ sukker

 
Hyldeblomstsaft

Hjemmelavet hyldeblomstsaft hører foråret eller den tidlige sommer til, og det smager fantastisk friskt og dejligt. Der skal normalt rigtig meget sukker i hyldeblomstsaft, og derfor har jeg eksperimenteret med hjemmelavet hyldeblomstsaft uden tilsat sukker, men sødet med 
æblesaft. Den smager fantastisk godt og friskt. 
Hyldeblomstsaft u/tilsat sukker
 
 
 

Mød Oluf Borbye Pedersen -

 
Tarmbakteriernes festmåltid
 
Oluf Borbye Pedersen er professor og en af verdens førende tarmmikrobe specialister. De cirka to kilo mikrober, bakterier og andet godt, som vi har i vores tarme, spiller nemlig en stor rolle, ikke alene i Olufs liv, men også i dit. Tarmmikrobiomets mikrober, bakterier, svampe og vira fungerer nemlig bedst i balance og variation, og har derfor - afhængig af kvaliteten, mængden og typer af mikrober, evnen til at kode for sundhed - eller lige det modsatte. Derfor kan det betale sig at forkæle sin mikrobiota. 
 
Oluf kalder tarmmikrobiomet for vores indre ’kemifabrik’, da der her konstant produceres signalstoffer og hormoner, der sender signaler rundt til kroppens celler - også til hjernen.  Oluf Borbye Pedersen og hans forskerteam har for nylig publiceret studier, der viser en klar sammenhæng mellem et tarmmikrobiom i ubalance og øget risiko for udvikling af sygdomme som overvægt, anoreksi, tyktarmskræft, inflammatoriske tarmsygdomme – herunder Crohns sygdom – såvel som skizofreni, depression og autisme.

Vi får de allerførste spæde mikrober og bakterier fra vores mor under fødslen. Derefter er det op til os selv at vedligeholde og udvikle en sund tarmbiota. Men den har det svært, den tarmmikrobiota, for den udfordres af forarbejdet mad, raffinerede olier, fast-food og take-away nemme retter. Det er ikke tarmgavnlige fødevarer. I stedet gør vi allerbedst i at fodre beboerne i vores respektive tarmmikrobiota med deres livretter; grønsager. Det er helt enkelt en af de bedste sundhedsinvesteringer, du kan gøre; spis masser af grønsager og mindre kød. 

Oluf & co.'s forskning viser nemlig allerede nu, at en overvejende plantebaseret mad nærer de tarmmikrober og bakterier, som vi gerne vil have flere af i tarmen. Så, vil du være god ved dig selv, så spis overvejende grønt og varieret. 500 gram grønsager om dagen, så er du godt kørende. 
 
Motion øger også mangfoldigheden af gavnlige tarmbakterier, så få dig rørt hver dag, og drop gerne alkohol, cigaretter og fed mad. Fedtholdige fødevarer og kød kan nemlig gøre tarmvæggen utæt, fremme inflammation, og øge risikoen for både allergi og autoimmune sygdomme som for eksempel gigt samt for åreforkalkning og blodpropper. 

Derfor er Oluf's bedste råd: start dagen med Tarmbakteriernes festmåltid, der giver dig og dine tarmmikrober hele 150 g grønsager som en god start på dagen, og så smager det godt. Her finder du opkskriften på Tarmbakteriernes festmåltid
Du kan læse artiklen her om Tarmbakterierne er truet
Og her kan du læse en artikel om emnet i Helse
 
 
 
 

Bagte gulerødder med citron

 
Bagte gulerødder med citron
 

Bagte gulerødder med kanel, citron og timian smager fantastisk dejligt. Mange grøntsager har godt af en tur i ovnen med en god olivenolie og urter, fordi det potenserer smagen og blødgør teksturen. Du kan derfor bage gulerødder til en tapas, en frokostret eller som en del af middagen. Opskriften her stammer fra bogen Citroner, skrevet af Henrik Vilain og Ingo Schauser.
Du finder opskriften her
Bagte gulerødder med citron

 

 

Kartofler med citron

 
Ovnbagte kartofler med citron
 

Ovnbagte kartofler med citron er en let og lækker tilbehørsret. Inspirationen til opskriften med kartofler bagt i olivenolie og bouillon kommer fra Sydfrankrig, og forfatterne til bogen Citroner har taget den til sig, også selvom de bor i Spanien. Opskriften på slow cooked kartofler, hvor smagen af citron, olivenolie og laurbærblade fusionerer, hædrer de heldige kartofler og glade ganer. 
Du finder opskriften her 
Ovnbagte kartofler med citron 

 
 

Kylling med citron & hvidløg

 
Kylling med citron og hvidløg
  
Kylling med citron og hvidløg er en velsmagende, let og sund ret, der passer til såvel sammenkomster som hverdagsmad. Du kan justere indholdet af chili og hvidløg afhængig af smagsløg og præferencer. Find opskriften her
 

Asparges og rejer i fad

 
Asparges og rejser i fad

Verdens letteste forret, alt i et fad, lynhurtig at tilberede og lave, og den smager. Vælg danske økologiske asparges og håndpillede, store rejer eller jomfruhummerhaler.
Find opkriften her 
Asparges og rejer i fad 

 

Vitamin drik
 
Vi vil så gerne høre DIN mening og skabe et Madforlivet univers, der er skræddersyet til dine behov. Gi' din mening til kende her og deltag i konkurrencen om et signeret eksemplar af min nye bog Nøglen til et langt liv, der udkommer til september HER
 
Fik du lyst til at prøve den super sunde vitamin drik? Så klik HER
 
Skulle du også have lyst til at følge med i mit liv, i tilblivelsen af nye bøger og retter og andre hyggelige tiltag, så er du SÅ velkommen her på Instagram
 
Kender du en eller flere, der kunne være interesseret i at modtage Madforlivet nyhedsbrev, så er de velkomne og kan tilmelde sig HER 

 Følg gerne min side her på og få svar på eventuelle spørgsmål Facebook
  
Skulle du have spørgsmål eller blot savne viden eller inspiration til sunde og lækre opskrifter, så husk at du kan søge i mere end 1900 artikler og opskrifter lige her på Madforlivet 
 
Jeg ønsker dig en rigtig dejlig uge
Anette