Denne uges udgave af Madforlivet nyhedsbrev omhandler blandt andet plastik. Forskere har fundet plastik i vores organer, hjerner, i babyer samt i hvalrosser på Arktis. Ja, der er plastik overalt. Jeg har talt med Henrik Beha, biolog og stifter af Plastic Change, der har skrevet et indlæg her i nyhedsbrevet om den seneste nye forskning på dette område, men også om en helt ny kommende FN plastiktraktat.

Ny forskning har også vist, at det kan gå helt galt, hvis du opvarmer plastikbeholdere i mikroovnen. Det kan frigive milliarder af mikro- og nanopartikler til maden. Den forskning kan du læse mere om herunder, hvor du også finder syv gode råd til mindre plastik i hverdagen. 

Og på lørdag er der World CleanUp Day, hvor du kan bidrage positivt ved at melde dig som indsamler af plastikaffald i den trængte natur. Du kan læse mere herunder.
 
En helt ny bog Moden vs. Kloden sætter berrettiget fokus på vores enorme forbrug af tøj, for vi køber meget mere tøj end tidligere, og det kan også i denne sammenhæng være stærkt problematisk. Bogen er virkelig GOD, letforståelig og er perfekt som baggrund for en snak med vores børn og teenagere om netop det stigende forbrug af modetøj. Bogen får mine varmeste anbefalinger.

Jeg er også både glad og stolt over min nye bog, der udkommer om få dage. Den er en omfattende lev-længe manual på 300 sider, hvor du finder den seneste nye forskning, præsenteret af forskerne selv, kombineret med livsbekræftende, erfarings-baserede historier fra det virkelige livog 58 virkelig lækre opskrifter. 

Bogen hedder 7 veje til et langt liv , og det er bogen, der præsenterer dig for den seneste nye  videnskab indenfor epigenetik. I kombination med mange menneskelige erfaringer og beretninger finder du redskaberne til, hvordan du i videst mulig udstrækning kan holde dig rask og rørig hele livet. Der er masser at gøre, og det er ikke spor svært, for uanset alder, så er kroppen modulerbar og lydhør. Du kan forudbestille bogen her til særpris

BESTIL BOGEN HER  7 veje til et langt liv

Ved at indtaste koden LANGTLIV kan du som modtager af Madforlivet nyhedsbrev opnå 15% rabat på dagsprisen hos Saxo, det vil sige, at du lige nu kan spare kr. 96,- per bog, det er mere end 30%. 

Sædvanen tro finder du en række dejlige opskrifter, blandt andet på en super sund og bæredygtig gulerodssmoothie, på lækker og klimaventlig biksemad og på muslinger med sellerifritter, der ogå er noget af det mest bæredygtige du kan spise. Du finder også opskrifter på alle favoritterne indenfor plantefrikadeller eller -bøffer, så du kan prøve nogle af dem af, for eksempel i weekenden. De smager overraskende godt. 

Jeg ønsker dig og dine en rigtig god uge, husk at komme ud og nyde de sidste solstråler, inden efteråret for alvor sætter ind. 
Anette     
 
 

Bæredygtig gulerodssmoothie

 
Gulerodssmoothie

Gulerodssmothie er en delikat, cremet og let smoothie, og en god måde, hvorpå du kan få dine sunde og fiberrige gulerødder. For at optage flest muligt af gulerøddernes gavnlige næringsstoffer, så er det en god ide at kombinere gulerødderne med lidt godt fedt. Det kan være fra et surmælksprodukt eller mandelmælk som her, men det kan også være fra en god ekstra jomfruolie. Gulerødderne til denne smoothie er dampet let, for det giver en cremet og lækker smoothie, og det øger optaget af betacaroten fra gulerødderne. 
Du finder opskriften her Gulerodssmoothie
 
 

Du kan stadig nå at benytte dig af særtilbuddet på min nye bog

 
7 veje til et langt liv
 
Ønsker du dig et langt, sundt og godt liv? Min nye bog, ´7 veje til et langt liv´, giver dig banebrydende ny viden om, hvordan du selv kan påvirke sundhedheden, raskheden og livslængden  – samt værktøjerne til at gøre det.

Bogen tager udgangspunkt i verdens længstlevende mennesker i en række Blue zones - hvad er det, de gør, som vi ikke gør? Godt understøttet af en ny forskningsgren, der kaldes  epigenetikken sætter bogen fokus på den del af vores arvemasse, som vi selv kan påvirke. For vores gener alene bestemmer ikke i så høj grad, som vi hidtil har troet. Vi bærer alle dispositioner for en række sygdomme i vores gener, men med vores livsstil, vores valg af mad, motionsvaner, søvn og sociale liv, kan vi selv påvirke, om disse dispositioner kommer til udtryk eller ej.

Det er en livsbekræftende bog, der som titlen antyder, sætter fokus på et sundt, godt og langt liv, og ikke mindst på, hvad vi selv kan gøre for at opnå dette. I bogen får du både velresearchet ekspertviden, skrevet i et letforståeligt sprog, og personlige, spændende og hyggelige beretninger fra mennesker, der hver især har fundet vejen til det lange og gode liv. Og så får du selvfølgelig masser af nye, lækre og velsmagende opskrifter, som tager udgangspunkt i verdens sundeste køkken; middelhavskøkkenet.

Det er aldrig for sent at gå i gang. Vores krop og indre biokemi er modtagelig for gavnlige livsstilsændringer hele livet igennem.

Du har stadig mulighed for at gøre brug af det helt suveræne tilbud på min nye bog, du som modtager af Madforlivet nyhedsbrev, ekstraordinært og før alle andre, får her:

BESTIL BOGEN LIGE HER  7 veje til et langt liv

Ved at indtaste koden LANGTLIV kan du som modtager af Madforlivet nyhedsbrev opnå 15% rabat på den aktuelle dagspris hos Saxo. Det vil sige, at du lige nu kan spare kr. 96,- per bog ved at forudbestille, det er mere end 30% på den vejl. pris. 

7 veje til et langt liv er på 296 sider, udkommer den 28.09, hvor du vil få bogen tilsendt.
Vejl. udsalgspris er kr. 300,-. Rabatkoden kan ikke benyttes hvis man i forvejen får en Saxo Premium-fordelspris, og kan ikke bruges sammen med andre rabatkoder, gælder ejheller automatisk fri fragt.

Dette er en reklame for min egen bog! 

 
 

PLASTIK udgør et stigende sundhedsproblem

 
Ny FN plastik traktat er på vej - kan den løse udfordringerne?
 

Af Henrik Beha Pedersen
Plastic Change kunne ikke få armene ned, da FN for to år siden besluttede, at der inden udgangen af 2024, skulle udarbejdes en global plastiktraktat, der for alvor kunne sætte en stopper for den stadigt voksende plastikforurening.

FN plastik-traktaten er på vej, og lige nu består arbejdet for Plastic Change i, at det bliver en ambitiøs traktat der rummer problemerne i hele den cyklus plastik udgør – lige fra udvinding af olie, anvendelse af skadelige kemikalier, forurening af naturen og så de sundhedseffekter, som forskerne har mere og mere fokus på.

Bare tænk på hvad anvendelsen af PFAS i blandt andet plastik har skabt af problemer. Plastik er også et sundhedsproblem. For få år siden var plastikforureningen et fjernt problem, der først og fremmest handlede om vores hav og konsekvenserne for havets dyr. Langt fra vores hverdag. Den videnskabelige udvikling går dog lynhurtigt. I dag kan forskerne måle, at der er mikroplast i luften vi indånder, i maden vi spiser og i vores drikkevarer. Forureningen med plastik er som en boomerang kommet helt tæt på os mennesker.

Vores kroppe og organer er fyldt med mikroplastik

Forskerne har skabt et gennembrud i vores viden om mikroplastik. Ved at udvikle målemetoder, kan de med sikkerhed måle plastik helt ned til få tusindedele millimeter. Ja, endda endnu mindre partikler, såkaldte nanopartikler. EU’s komite for risikovurdering vurderer, at jo mindre plastpartiklerne er, jo nemmere optages de i menneskekroppen, og jo større skade kan de potentielt forårsage. Med de nye metoder har forskerne fundet plastik dybt nede i vores lunger, tarme, afføring, modermælk, moderkage, og endda i vores blod.

Vi er omgivet af plastik, bogstavelig talt Forskernes arbejde betyder, at vi i dag kan måle mikroplast overalt på kloden. Vi ved, at det regner med mikroplast på jordens fjerneste egne, og at mikroplast føres med vinden og havstrømme jorden rundt. På havets dybeste steder, i alverdens søer og på gletschere jorden rundt, finder vi mikroplast. Hidtil har fokus været på havet, men forskere har i stigende grad også vendt blikket mod land. FN’s fødevareorganisation FAO peger i deres rapport fra november 2021 på, at vores landbrugsjord indeholder endnu højere niveauer af mikroplastik end havene. FAO konkluderer, at fordi plastikken kan trænge ind i vores fødevarer, udgør den potentielt et sundhedsproblem.

Mikroplastik og de sundhedsmæssige konsekvenser

Flere og flere undersøgelser peger på forskellige kilder til, at vi indtager mikroplastik. Undersøgelser viser blandt andet, at når varm kaffe hældes i en to go kaffekop, med plastik på indersiden af papkoppen, frigives der billioner af plastpartikler til kaffen, som vi efterfølgende indtager. Ikke nok med at vi drikker og spiser mikroplastik, vi indånder det også. Indendørs er det i form af støv fra tøj, møbler og tæpper, og udendørs fra slid af bildæk og plastik nedbrudt i naturen. Og vi kender i dag ikke de fulde sundhedsmæssige konsekvenser af, at vi mennesker udsættes for mikroplastik gennem hele livet.

Vores sundhed er på spil I det nyeste studie af, hvordan mikroplast påvirker menneskeceller, fandt man effekter som celledød, allergiske responser og skader på cellemembranen. Forskerne bag det pågældende studie peger på, at effekter på menneskeceller i laboratoriet er den første indikator på, at mikroplast har sundhedseffekter. Vi ved allerede, at når gravide rotter i forsøg indtager mikroplast, så går der ikke længe før plastpartiklerne også cirkulerer i hjerte og hjerne hos deres fostre. Hos mus er det observeret, at plastpartikler kan trænge fra blodbanen ind i hjerneceller. Et nyligt studie i mennesker påviste højere koncentrationer af mikroplast i afføringen fra patienter med inflammatorisk tarmsygdom end i raske. Med andre ord; når plastik nedbrydes og bliver til mikroplast, udgør den et muligt sundhedsproblem. Læs hele artiklen her
Ny FN-plastik-traktat på vej - kan den løse udfordringerne?

 

MIndre plastik - sådan!

 
Syv gode råd til mindre plastik
 

Her finder du syv enkle og gode råd, så du lettere kan forholde dig til forskellige typer af plastforurening, og til, hvordan du bedst undgår yderligere forurening.

En stor del af plastforureningen ender i landskabet og kan være til fare for både dyr og mennesker. Det udgør en betragtelig del af forureningen og kan skæmme omgivelserne i mere end 100 år. Cigaretskod er en af de allerstørste plastikforurenere af landskabet.
En anden del af plastforureningen ender i vandudledninger og havet. Denne plastik kan omdannes til mikro- og nanoplast og dermed forurener den ikke bare havmiljøet, men også dyrene og planterne i havene. Mikro- og nanoplast er mikroskopiske plastpartikler, der desværre også kan tilsættes plejeprodukter som fyld- og skrubbemiddel. Du kan få denne form for plast ind i kroppen helt uden at vide det, for eksempel ved at drikke flaskevand, gennem mad eller via plejeprodukter.  

1. Undgå plastikposer. Brug i stedet en stor god kurv, et net eller Jute-shopper. Frys ned i frysbare plastemballager som kan holde i mange år, fremfor i fryseplastposer.
2. Undgå at købe vand på bløde plastflasker, og i særdeleshed dem, der ikke indgår i retursystemet
3. Undgå plastik indpakningsfilm som vita wrap i køkkenet. Det er fremstillet af polyethylen, og er en af de helt store syndere i dit private plastregnskab. Jeg har fx i stedet valgt at bruge Wrappy, som er genanvendelig madindpakning, fremstillet af bivoks, eller blot lægge tallerkener over eventuelle madrester.
4. Undgå skrubbecremer og shampooer, der ikke er certificeret økologiske og er tilsat nanoplast.
5. Køb mindre tøj og anvend gerne tøj af naturmaterialer som bomuld, uld eller hør. De mest almindelige typer af plastik i tøj hedder polyester, polyamid (nylon), elastan og akryl. Fleece afgiver klart mest plastik til skyllevandet, faktisk kan en enkelt tøjvask afgive op til 17 mio. plastfibre…. Et godt råd er her at fylde vaskemaskinen godt op for at mindske gnidningsmodstanden og vaske ved lave temperaturer. Husk at bruge en flydende økologisk vaskesæbe som for eksempel BIO-D eller änglamark bio vaskesæbe.
6. Anvend gammeldags strikkede eller hæklede karklude samt natursvampe og opvaskebørster uden plastik. De almindelige klude fra supermarkedet er alle fremstillet af plast, og efterlader uværgerligt mikro- eller nanoplastik på køkkengrejet – som så næsten ikke kan undgå at ende i din mave….Det samme kan ske med plastikskærebrædter.
7. Undgå også engangsplastik fx mad-film, fryseposer, vatpinde, engangsservice, fuglekugler i net mm. Tag dit eget frugtnet med, når du skal købe frugt og grønt. Ved at tage et par frugtnet med på indkøb, kan du spare cirka et halvt kilo plastik om året

Køb ind i dedikerede forretninger, der prioriterer naturlige og økologiske løsninger højt. Læs hele artiklen Syv gode råd til mindre plastik

 

Pas på mikrobølgeovnen!

 
Mikrobølger og mikroplast
 
Milliarder af nanoplastpartikler kan frigives fra plastikbeholdere til maden, når de opvarmes i en mikrobølgeovn. Det afslører en helt ny undersøgelse.

Mikrobølgeundersøgelsen er foretaget af forskere fra University of Nebraska-Lincoln i USA. Her foretog forskerne undersøgelser med plastikbeholdere lavet af polypropylen og polyethylen og så opvarmning i mikrobølgeovne. Begge typer plastik er godkendt som sikre at bruge i mikroovne af US Food and Drug Administration (FDA). Undersøgelsen viste, at blot tre minutters opvarmning i en 1000-wattmikroovn førte til frigivelsen af cirka 4,22 millioner mikroplastikpartikler og cirka 2,11 milliarder nanoplastpartikler fra blot én kvadratcentimeter plastik. Antallet af partikler er det antal, som forskerne kvalificeret vurderede sig frem til.

Samme forskere oplyser, at særligt mejeriprodukter, der opvarmes i mikrobølgeovn i
polypropylen- eller polyethylenbeholdere, formodentlig er den kombination, der vil resultere i de højeste koncentrationer af mikro- og nanoplastik. Her kan man næsten se for sig, hvad der så sker, når man opvarmer babymælk i mikrobølgeovn.

Hvad der ikke er klarlagt endnu er, hvilken sundhedsmæssig skade disse plastfragmenter kan forårsage i menneske- og dyrekroppe. Der er set en vis form for skader på tarmen, dyreforsøg har vist, at partiklerne kan migrere via blodhjernebarrieren og dermed forårsage potentiel skade, men der er stadig stor usikkerhed omkring omfanget af skadevirkninger.

Det er endnu ikke fuldt klarlagt endnu, hvilken sundhedsmæssig skade disse plastfragmenter kan forårsage i menneske- og dyrekroppe. Der er set en vis form for skader på tarmen, dyreforsøg har vist, at partiklerne kan migrere via blodhjernebarrieren og dermed forårsage potentiel skade, men der er stadig stor usikkerhed omkring omfanget af skadesvirkninger.

Der er derfor et akut behov for større fokus på hele dette område. Vi skal have meget mere detaljeret viden, vi skal have undersøgt, hvor skadelige disse plastikpartikler kan være, når de kommer ind i kroppen, og det kan nok med ret stor sikkerhed siges, at jo mindre plastik vi indtager, jo bedre for vores sundhed. Du kan læse hele artiklen her
Mikrobølger og mikroplast - en giftig cocktail
 

 
 
 

Let's do it - Støt Plastic Change og World Cleanup day

 
World Clean-up Day
 
 

World Cleanup Day foregår på lørdag den 16. september 2023! Kom og vær med i et globalt og handlekraftigt fællesskab for en renere verden

Sidste år deltog mere end 15 millioner mennesker fra 190 lande, hvilket gjorde dagen til verdens største civile begivenhed. Det bliver simpelthen ikke større. Tilsammen blev der samlet minimum 60.000 tons affald. I Danmark bliver det 6. år, at verdens største civile aktion finder sted, og selvfølgelig skal det finde sted over hele landet.

Besøg vores hjemmeside www.worldcleanupday.dk for mere viden

Her kan du også registrere din oprydning, finde andre oprydninger i hele landet, finde informationer og guides til hvordan du kan komme i gang og meget mere. ALT hvad du skal bruge for at komme igang.

Udover at DU er med til at gøre den danske natur til et renere, smukkere sted, så husk på at lige akkurat samme tidspunkt et hvilket som helst andet sted i verden, er der en anden der gør det samme. Vi er nemlig millioner af mennesker – naturelskere – der deltager i World Cleanup Day på samme tid. Der er intet lignende globalt civilt fællesskab i denne størrelsesorden, så World Cleanup Day er helt UNIK.

For hver plastikpose der bliver ryddet op, fjernes der ca. 20 gram plastik fra vores dyrebare natur. Det lyder måske ikke af meget, men hvis 5% af den danske befolkning fjerner blot én plastikpose hver, fjerner vi allerede 5,7 ton plastikaffald fra naturen.

Meld dig ind i Plastic Change og støt den gode sag HER

World Clean-up Day
 

Ny bog; MODE vs KLODEN

 
Mode vs. Kloden
 
 
Modeindustrien er en af de mest forurenende i verden. Vi køber mere tøj end nogensinde før, og modefirmaerne producerer nye modeller i et uhørt højt tempo. Det er hårdt både for vores jordklode og for klimaet.

Moden vs. Kloden er en helt ny bog, skrevet af forfatter Kirsten Hansen, som selv har arbejdet som indkøber i modebranchen. Den er velskrevet, særdeles smukt sat op, letforståelig og med særligt fokus på at nå de unge læsere. Men bogen er velegnet til alle, der interesserer sig for mode og klima.
 
Bogen er blottet for løftede pegefingre og tung statistik, så den er let at gå til og helt oplagt som samtale-starter med dine teenagere om emner som forbrug, mode, klima og bæredygtighed. Bogens ærinde er ikke blot at oplyse, men også at give håb og handlekraft til en generation, der som den første har lagt krop til et nyt begreb: Klimaangst.

Et af de bedste midler til at bekæmpe (klima)angst er at kunne handle. Derfor sætter bogen også fokus på de gode løsninger, der arbejdes med i branchen, for det er vigtigt især for de unge at holde fast i håbet. Du kan f.eks. læse om designeren, der er stået af ræset og nu kun syr tøj til udlejning, kvinden, der for alvor har sat skub i Danmarks genanvendelse af tekstiler og om manden, der forærede sin virksomhed til kloden. Du kan også læse om en regnfrakke, der kan rense luften og psykologien bag shopping.
Det unikke ved denne bog er, at den dels giver mikrofonen til nogle af branchens egne aktører, som arbejder med at ændre branchen indefra – og så indeholder den små dilemmaer, som kan give anledning til en dybere forståelse og refleksion.

Endelig giver Moden vs. Kloden også masser af inspiration til, hvad man selv kan gøre for at passe på kloden uden at gå helt på kompromis med moden. Og det kan både unge og gamle lade sig inspirere af. Det er en virkelig GOD og vigtig bog, og den får mine allertvarmeste anbefalinger.
Som modtager af Madforlivet nyhedsbrev kan du købe bogen til KUN 229,95 mod normalt kr. 349,-. Brug koden klode2023 ved betalingDu kan købe bogen HER

Koden gælder fra den 14/9 til den 28/9 2023. Rabatkoden kan ikke benyttes hvis man i forvejen får en Saxo Premium-fordelspris, og kan ikke bruges sammen med andre rabatkoder, gælder ejheller automatisk fri fragt. Dette er ikke en reklame, jeg er blot ægte begejstret. 

Klimavenlige muslinger

 
Blåmuslinger

Blåmuslinger er sunde, bæredygtige og lette at tilberede, og så smager de forrygende godt. Denne opskrift på Blåmuslinger med sellerifritter stammer fra Anne Hjernøe’s bog ´Stærk Overgang´. Det er sund, hurtig, let og bæredygrig mad, der bare smager.  
Find opskriften her
 

Klimavenlig biksemad

 
Vegetarisk boksemad

Super let og lækker restemad, der bare smager og er enkel og hurtig at tilberede. Du kan anvende de ingredienser du har i din grønsagsskuffe, og du kan krydre og tilpasse retten ligsom du bedst kan lide den. Den er god, bæredygtig og klimavenlig. Find opskriften her 
Vegetarisk biksemad 
 
 

Ugens hit - Plantebøffer eller -frikadeller

 
Kartoffelfrikadeller
 
Vi kan lige så godt vænne os til det, for vi skal spise mindre kød og mere grønt. Her i huset har vi fundet et par favoritretter med grønne frikadeller og bøffer, og jeg kan varmt anbefale dig at prøve dem, de smager fantastisk godt, er enkle at tilberede og er sundere, mere klimavenlige og billigere end kødet. Du kan prøve favoritterne her:
 
For eksempel kartoffelfrikadeller, plantefrikadeller med perlebyg, der er lækre og velsmagende, de grønne frikadeller, der er skønne, også at have i fryseren til travle dage. Jeg kan kun sige: prøv dem.
 

 
Min nye bog´7 veje til et langt liv´udkommer den 28. september. Jeg glæder mig meget til, at den skal ud at leve og forhåbentlig gøre nytte. Bogen er fyldt med gode, velunderbyggede og positive budskaber, som vi alle kan få stor gavn og kæmpe glæde af. Jeg håber inderligt, at min nye bog kan tjene som hjælp og inspiration også for dig og dine kære. Ønsker du også at forudbestille min helt nye bog: 7 veje til et langt liv, så kan du stadig lige nå at få ekstra 15% rabat.  
Bestil bogen her  7 veje til et langt liv

Ved at indtaste koden LANGTLIV kan du som modtager af Madforlivet nyhedsbrev opnå 15% rabat på den aktuelle dagspris hos Saxo. Det vil sige, at du lige nu kan spare kr. 96,- per bog ved at forudbestille, det er mere end 30% på den vejl. pris på kr. 300,-. Bogen udkommer den 28.09.23.  

Skulle du også have lyst til at følge med i mit liv, i tilblivelsen af min nye bog og andre hyggelige tiltag, så er du SÅ velkommen her på Instagram
 
Kender du en eller flere, der kunne være interesseret i at modtage Madforlivet nyhedsbrev, så er de velkomne og kan tilmelde sig HER 

 Følg gerne min side her på og få svar på eventuelle spørgsmål Facebook
  
Skulle du have spørgsmål eller blot savne viden eller inspiration til sunde og lækre opskrifter, så husk at du kan søge i mere end 1900 artikler og opskrifter lige her på Madforlivet 
 
Jeg ønsker dig en rigtig dejlig uge
Anette