Bogen tager udgangspunkt i verdens længstlevende mennesker i en række Blue zones - hvad er det, de gør, som vi ikke gør? Godt understøttet af en ny forskningsgren, der kaldes  epigenetikken sætter bogen fokus på den del af vores arvemasse, som vi selv kan påvirke. For vores gener alene bestemmer ikke i så høj grad, som vi hidtil har troet. Vi bærer alle dispositioner for en række sygdomme i vores gener, men med vores livsstil, vores valg af mad, motionsvaner, søvn og sociale liv, kan vi selv påvirke, om disse dispositioner kommer til udtryk eller ej.

Det er en livsbekræftende bog, der som titlen antyder, sætter fokus på et sundt, godt og langt liv, og ikke mindst på, hvad vi selv kan gøre for at opnå dette. I bogen får du både velresearchet ekspertviden, skrevet i et letforståeligt sprog, og personlige, spændende og hyggelige beretninger fra mennesker, der hver især har fundet vejen til det lange og gode liv. Og så får du selvfølgelig masser af nye, lækre og velsmagende opskrifter, som tager udgangspunkt i verdens sundeste køkken; middelhavskøkkenet.

Det er aldrig for sent at gå i gang. Vores krop og indre biokemi er modtagelig for gavnlige livsstilsændringer hele livet igennem.

Af Henrik Beha Pedersen
Plastic Change kunne ikke få armene ned, da FN for to år siden besluttede, at der inden udgangen af 2024, skulle udarbejdes en global plastiktraktat, der for alvor kunne sætte en stopper for den stadigt voksende plastikforurening.

FN plastik-traktaten er på vej, og lige nu består arbejdet for Plastic Change i, at det bliver en ambitiøs traktat der rummer problemerne i hele den cyklus plastik udgør – lige fra udvinding af olie, anvendelse af skadelige kemikalier, forurening af naturen og så de sundhedseffekter, som forskerne har mere og mere fokus på.

Bare tænk på hvad anvendelsen af PFAS i blandt andet plastik har skabt af problemer. Plastik er også et sundhedsproblem. For få år siden var plastikforureningen et fjernt problem, der først og fremmest handlede om vores hav og konsekvenserne for havets dyr. Langt fra vores hverdag. Den videnskabelige udvikling går dog lynhurtigt. I dag kan forskerne måle, at der er mikroplast i luften vi indånder, i maden vi spiser og i vores drikkevarer. Forureningen med plastik er som en boomerang kommet helt tæt på os mennesker.

Vores kroppe og organer er fyldt med mikroplastik

Forskerne har skabt et gennembrud i vores viden om mikroplastik. Ved at udvikle målemetoder, kan de med sikkerhed måle plastik helt ned til få tusindedele millimeter. Ja, endda endnu mindre partikler, såkaldte nanopartikler. EU’s komite for risikovurdering vurderer, at jo mindre plastpartiklerne er, jo nemmere optages de i menneskekroppen, og jo større skade kan de potentielt forårsage. Med de nye metoder har forskerne fundet plastik dybt nede i vores lunger, tarme, afføring, modermælk, moderkage, og endda i vores blod.

Vi er omgivet af plastik, bogstavelig talt Forskernes arbejde betyder, at vi i dag kan måle mikroplast overalt på kloden. Vi ved, at det regner med mikroplast på jordens fjerneste egne, og at mikroplast føres med vinden og havstrømme jorden rundt. På havets dybeste steder, i alverdens søer og på gletschere jorden rundt, finder vi mikroplast. Hidtil har fokus været på havet, men forskere har i stigende grad også vendt blikket mod land. FN’s fødevareorganisation FAO peger i deres rapport fra november 2021 på, at vores landbrugsjord indeholder endnu højere niveauer af mikroplastik end havene. FAO konkluderer, at fordi plastikken kan trænge ind i vores fødevarer, udgør den potentielt et sundhedsproblem.

Mikroplastik og de sundhedsmæssige konsekvenser

Flere og flere undersøgelser peger på forskellige kilder til, at vi indtager mikroplastik. Undersøgelser viser blandt andet, at når varm kaffe hældes i en to go kaffekop, med plastik på indersiden af papkoppen, frigives der billioner af plastpartikler til kaffen, som vi efterfølgende indtager. Ikke nok med at vi drikker og spiser mikroplastik, vi indånder det også. Indendørs er det i form af støv fra tøj, møbler og tæpper, og udendørs fra slid af bildæk og plastik nedbrudt i naturen. Og vi kender i dag ikke de fulde sundhedsmæssige konsekvenser af, at vi mennesker udsættes for mikroplastik gennem hele livet.

Vores sundhed er på spil I det nyeste studie af, hvordan mikroplast påvirker menneskeceller, fandt man effekter som celledød, allergiske responser og skader på cellemembranen. Forskerne bag det pågældende studie peger på, at effekter på menneskeceller i laboratoriet er den første indikator på, at mikroplast har sundhedseffekter. Vi ved allerede, at når gravide rotter i forsøg indtager mikroplast, så går der ikke længe før plastpartiklerne også cirkulerer i hjerte og hjerne hos deres fostre. Hos mus er det observeret, at plastpartikler kan trænge fra blodbanen ind i hjerneceller. Et nyligt studie i mennesker påviste højere koncentrationer af mikroplast i afføringen fra patienter med inflammatorisk tarmsygdom end i raske. Med andre ord; når plastik nedbrydes og bliver til mikroplast, udgør den et muligt sundhedsproblem. Læs hele artiklen her
Ny FN-plastik-traktat på vej - kan den løse udfordringerne?

Mikrobølgeundersøgelsen er foretaget af forskere fra University of Nebraska-Lincoln i USA. Her foretog forskerne undersøgelser med plastikbeholdere lavet af polypropylen og polyethylen og så opvarmning i mikrobølgeovne. Begge typer plastik er godkendt som sikre at bruge i mikroovne af US Food and Drug Administration (FDA). Undersøgelsen viste, at blot tre minutters opvarmning i en 1000-wattmikroovn førte til frigivelsen af cirka 4,22 millioner mikroplastikpartikler og cirka 2,11 milliarder nanoplastpartikler fra blot én kvadratcentimeter plastik. Antallet af partikler er det antal, som forskerne kvalificeret vurderede sig frem til.

Samme forskere oplyser, at særligt mejeriprodukter, der opvarmes i mikrobølgeovn i
polypropylen- eller polyethylenbeholdere, formodentlig er den kombination, der vil resultere i de højeste koncentrationer af mikro- og nanoplastik. Her kan man næsten se for sig, hvad der så sker, når man opvarmer babymælk i mikrobølgeovn.

Hvad der ikke er klarlagt endnu er, hvilken sundhedsmæssig skade disse plastfragmenter kan forårsage i menneske- og dyrekroppe. Der er set en vis form for skader på tarmen, dyreforsøg har vist, at partiklerne kan migrere via blodhjernebarrieren og dermed forårsage potentiel skade, men der er stadig stor usikkerhed omkring omfanget af skadevirkninger.

Det er endnu ikke fuldt klarlagt endnu, hvilken sundhedsmæssig skade disse plastfragmenter kan forårsage i menneske- og dyrekroppe. Der er set en vis form for skader på tarmen, dyreforsøg har vist, at partiklerne kan migrere via blodhjernebarrieren og dermed forårsage potentiel skade, men der er stadig stor usikkerhed omkring omfanget af skadesvirkninger.

Der er derfor et akut behov for større fokus på hele dette område. Vi skal have meget mere detaljeret viden, vi skal have undersøgt, hvor skadelige disse plastikpartikler kan være, når de kommer ind i kroppen, og det kan nok med ret stor sikkerhed siges, at jo mindre plastik vi indtager, jo bedre for vores sundhed. Du kan læse hele artiklen her
Mikrobølger og mikroplast - en giftig cocktail 

World Cleanup Day foregår på lørdag den 16. september 2023! Kom og vær med i et globalt og handlekraftigt fællesskab for en renere verden

Sidste år deltog mere end 15 millioner mennesker fra 190 lande, hvilket gjorde dagen til verdens største civile begivenhed. Det bliver simpelthen ikke større. Tilsammen blev der samlet minimum 60.000 tons affald. I Danmark bliver det 6. år, at verdens største civile aktion finder sted, og selvfølgelig skal det finde sted over hele landet.

Her kan du også registrere din oprydning, finde andre oprydninger i hele landet, finde informationer og guides til hvordan du kan komme i gang og meget mere. ALT hvad du skal bruge for at komme igang.

Udover at DU er med til at gøre den danske natur til et renere, smukkere sted, så husk på at lige akkurat samme tidspunkt et hvilket som helst andet sted i verden, er der en anden der gør det samme. Vi er nemlig millioner af mennesker – naturelskere – der deltager i World Cleanup Day på samme tid. Der er intet lignende globalt civilt fællesskab i denne størrelsesorden, så World Cleanup Day er helt UNIK.

For hver plastikpose der bliver ryddet op, fjernes der ca. 20 gram plastik fra vores dyrebare natur. Det lyder måske ikke af meget, men hvis 5% af den danske befolkning fjerner blot én plastikpose hver, fjerner vi allerede 5,7 ton plastikaffald fra naturen.

Meld dig ind i Plastic Change og støt den gode sag HER