I skrivende stund sidder jeg på færgen mod Sjællands Odde, på vej mod foredrag i Køge og Roskilde. Jeg glæder mig til at tale om de 7 veje til et langt liv, om oplevelserne på mine rejser til Blue Zone områderne i verden, samt om et af de mest populære forskningsområder lige nu; epigenetikken. Og så glæder jeg mig til at møde alle Jer, der har lyst til at investere en aften for at få redskaberne til et forhåbentligt godt og langt liv. Du har også mulighed for at være med og lade dig inspirere, du kan se oversigten over forårets foredrag herunder. 
 
Som I ved, så er jeg optaget af, at grænserne mellem sundhed og sygdom har rykket sig. Professor John Brodersen udtaler i en artikel af 4. januar i Sundhedspolitisk tidsskrift, at mere end 96% af den voksne befolkning i Danmark efter hans vurdering i dag har en sygdomsdiagnose. Det fik mig til tasterne, og ud af det, er der kommet en artikelserie, der formidler mine tre bedste og mest sundhedsfremmende råd anno 2024. De formidles uden fanatisme og er baseret på den seneste nye videnskab. Dem har jeg skrevet, fordi det er vigtigt at vide, at vi selv kan gøre rigtig meget i sundhedens navn via vores valg af mad og livsstil. Denne  viden er til dig, så du kan bruge den samt værktøjerne, og dermed hjælpe dig selv og dine kære til større sundhed - og forhåbentlig også - til færre diagnoser. Du kan læse endnu mere og finde de syv aldersknapper i min seneste bog 7 veje til et langt liv
 
Vores kroppe er fantastiske, modtagelige og modulerbare, og min tredje og sidste artikel handler om, hvor stor betydning let faste kan have for dit helbred og din aldring. Den megen opmærksomhed og de mange nye forskningsresultater indenfor dette område har givet anledning til, at jeg har opdateret, udvidet og udviklet nye opskrifter til min tidligere e-bog om emnet. I bogen får du klar besked, og her beskriver jeg den seneste nye forskning og gennemgår fire forskellige former for faste, så du let kan vælge, hvilken der passer dig bedst. Der er opskrifter til alle fire former for faste, og herunder kan du læse artiklen om Periodisk fastes mange sundhedsfordele. Du har også mulighed for at erhverve e-bogen lige NU til KUN 29,- til og med på søndag. Normalpris kr. 99,00 NU kun kr. 29,00 HER 
 
Stoffet NAD+ er populært som aldrig før, for NAD+ sættes i forbindelse med bedre energidannelse og en eventuel forhaling af aldrings-processen. De gode nyheder er, at du selv kan danne NAD+ og NADH, og de fleste af os har disse stoffer i vores celler. De mindre gode nyheder er, at denne evne svækkes med alderen. Men hvad er NAD+ egentlig er for noget, og hvor vi får det fra? Læs den helt nye og opdaterede artikel herunder samt om et velkendt og et helt nyt produkt. 
 
OBS! OG så lige et lille tip til alle Jer, der modtager mit nyhedsbrev. Hold godt øje i næste uges udgave, for der kommer en lille overraskelse til jer; en gave til jer fra mig!

Du finder også en masse skønne opskrifter herunder, på smoothies, den bedste broccolisalat med lun gulerodsdressing, grønne deller i kålwrap, de skønneste supper og de mest delikate og sprøde, hjemmebagte knækbrød, du kan forestille dig. Opskrifter til ugen, der både smager og kan skabe glæde for hele familien. Rigtig god læselyst 

 Anette     
 
 

Tyvstart dagen sundt - Hjernesund smoothie

 
Brain Booster smoothie
 
På min hjemmeside, kan du finde en lang række opskrifter på smoothies og sunde drikke. Denne Brain Booster Smoothie indeholder alle de gode råvarer, som din hjerne elsker. Ved at tilberede og drikke sådan en smoothie hver dag, tilfører du både krop og hjerne gavnlige næringsstoffer, så du starter dagen med ren sundhed.
Her finder du opskriften på Brain Booster smoothie 
 

Har alle danskere idag en diagnose på en sygdom?

 
Har alle danskere en diagnose
 
Mit spørgsmål i en artikel fra 2015 ”Har alle danskere en diagnose i 2020?” viser sig stort set at være gået i opfyldelse, for professor John Brodersen udtaler i en artikel af 4. januar i Sundhedspolitisk tidsskrift, at mere end 96% af den voksne befolkning i Danmark efter hans vurdering i dag har en sygdomsdiagnose.  
 
Hvordan er det kommet så vidt? Ingen tvivl om, at grænserne mellem sundhed og sygdom har rykket sig, og vi danskere får i stigende grad diagnoser på såkaldte kroniske og ofte medicinkrævende sygdomme. En diagnose på en såkaldt kronisk sygdom kan forandre hele vores tilgang til livet. I kombination med, at vores sundhedsvæsen er i knæ, så tænker jeg, at det netop derfor må være sundhedsstyrelsens og lægernes fornemste opgave at klæde befolkningen på til på bedst mulige vis at tage vare på egen sundhed? Det kunne være gode råd til ændringer i levevis ifbm højt kolesterol eller blodtryk, eller mere bevægelse ifht diabetes eller andet lignende. 
 
Jeg ved godt, at det ofte er lettere at tage en pille fremfor at ændre livsstil, og i en række tilfælde kan medicin være livsnødvendigt, men måske er vi gået for langt i jagten på diagnoser og medicinering? Holder ovennævnte tal, er der så ikke tale om en vis grad af overdiagnosticering? Er det virkelig kun fire procent af os danskere, der er raske? Vi må heller ikke glemme, at alle former for medicin koster penge og har bivirkninger.  
 
Jeg tænker blot, om vi helt har glemt at lytte til vores kroppe? Jeg oplever også på næsten daglig basis, at prioriteringen af en sund levevis med god mad og motion ofte træder i baggrunden i dag i forhold til andre gøremål. Det er ærgerligt, for sund mad, ledsaget af daglig bevægelse, kan være helbredsmæssigt livsforandrende og sikre en alderdom i raskhed.

Vi kan med stor fordel skele til, hvordan mennesker lever i Middelhavslandene.

Middelhavskost er nemlig i utallige studier udnævnt som verdens sundeste og den bedste livsstil at vælge, hvis ønsker er sundhed på alle parametre. 

Hemmeligheden bag Middelhavskost er først og fremmest masser af grønsager, bælgfrugter, frugter, bær, mandler, nødder, ekstra jomfruolivenolie og krydderurter – gerne økologiske, så vi også får gavn af alle de gode mikronæringsstoffer og undgår pesticidrester. Grønsagerne må gerne fylde halvdelen af tallerkenen til hvert måltid. Læs hele artiklen her
Har alle danskere en diagnose i 2020?

 

Vigtigt nyt om NAD+ stoffet du ikke ønsker at undvære

 
NAD


Lige nu er NAD+ på manges læber og et særdeles omtalt stof i forbindelse med en eventuel forhaling af aldrings-processen. 
De gode nyheder er, at du selv kan danne NAD+ og NADH, og de fleste af os har disse stoffer i vores celler. De mindre gode nyheder er, at denne evne svækkes med alderen.

De to stoffer ligner hinanden, og NAD+ står for nikotinamid adenin dinukleotid og er den oxiderede form af stoffet. NADH er den reducerede form. Kroppen kan som sagt selv danne NAD+ både ud fra NADH, men også ud fra B3 vitamin som niacin NE eller nikotinamid ribosid NR eller nikotinamid mononukleotid NMN. De to sidstnævnte former for B3 vitamin, er ikke umiddelbart tilgængelige i handelen i Danmark, ligesom NAD+ heller ikke er lovligt herhjemme. Derimod er det muligt at købe niacin NE samt NADH herhjemme. 

NAD+ og NADH er såkaldte co-enzymer, der blandt andet indgår i energidannelsen, i stofskiftereguleringen samt i beskyttelsen af immunforsvarets T-celler. De forbindes desuden i en række forskningsresultater med højere insulinfølsomhed og langsommere aldring. NAD+ er således helt afgørende for vores energidannelse. En række forhold er med til at sikre kroppens små energifabrikker de nødvendige næringsstoffer. Det er blandt andet en sund og varieret mad, daglig bevægelse men altså også stoffet NAD+. Kroppens vigtige energifabrikker – mitokon-drierne – finder du inden i cellerne, og såvel næringsstoffer fra maden som molekylet NAD+ er forudsætningen for, at dine celler overhovedet kan danne energi. Molekylets sundhedsmæssige betydning ligger på linje med god nattesøvn og motion.
Det kan derfor med alderen være en god ide at tage kosttilskud med B3 vitamin i form af niacin samt spise tryptofanholdige fødevarer som økologisk laks, æg, græskarkerner og ananas, de er forløberne til serotonin (budbringeren af det gode humør), for sammen med B3 indgår de i dannelsen af NAD+. Faste, særligt periodisk faste stimulerer også dannelsen af NAD+. 

Jeg har hidtil taget NAD+ med resveratrol fra Life Extension Europe, det har jeg været glad for, og jeg har følt mig mere energifyldt. Men det er dyrt og kan ikke købes i DK. Jeg har netop fået oplyst, at Pharma Nord til februar kommer med et nyt og billigere produkt - NAD+ booster. Det prøver jeg af, når det kommer, og så lader jeg jer vide, om jeg finder det lige så effektivt. Har du lyst til at læse meget mere om NAD+?, så finder du artiklen i dens fulde længde her NAD+ - stoffet, der kan holde dig sund og vital

 

Mit bedste sundhedsråd #3 - Periodisk faste er sundt...

 
Periodisk faste
 
Periodisk faste er et overflødighedshorn af sundhedsfordele, og et nyt år er et godt tidspunkt for nye, sunde vaner. Derfor får du i denne artikelserie mine 3 bedste sundhedsråd anno 2024, og vi er nået til det tredje råd, der handler om faste, som kan give mange sundhedsfordele.

I vores del af verden kender vi ikke til at sulte. Tværtimod har vi adgang til mad når som helst og hvor som helst, og det betyder, at vi let kan komme til at overspise. Det kan belaste vores fordøjelse med oppustet mave, forstoppelse, vægtøgning og manglende energi og træthed til følge. Faste er en måde, hvorpå vi kan give fordøjelsessystemet en velfortjent pause, som hele kroppen får gavn af. Periodisk faste kan blandt andet give ny energi, udrense kroppen, booste et vægttab, dæmpe inflammation, forny dit immunforsvar, forbedre dine kognitive evner, stabilisere dit blodsukker og beskytte dig mod sygdomme. 

Du kan faste på forskellige måder af varierende varighed og hyppighed. Den mest populære form er periodisk faste, som betyder, at du enten begrænser indtaget af mad til nogle timer i døgnet eller til enkelte dage om ugen. Du kan læse mere om denne og andre former for faste i min nye e-bog Faste – fire forskellige former.

Mange faster for at tabe sig. Normalt får kroppen sin energi fra vores glukosedepoter, men når disse er opbrugt, går kroppen i ketose, hvilket betyder, at den i stedet henter energien fra vores fedtdepoter. Denne forbrænding af fedt er med til at reducere kolesterol i blodet og rense ud i de giftstoffer, som findes i vores fedtvæv. Mange oplever desuden, at fasten giver dem mindre trang til spise usundt.

Men faste giver som sagt mange andre sundhedsfordele. Når du faster, skaber du en form for let stress i kroppen, som aktiverer dine celler. Mængden af frie radikaler stiger kortvarigt og skaber oxidativ stress i cellerne. Kroppens modsvar er at øge de enzymer, der hedder sirtuiner. Deres opgave er netop at bekæmpe den oxidative stress, og det betyder, at de generelt booster kroppens evne til at forsvare sig mod de frie radikaler, som sættes i forbindelse med udvikling af en lang række sygdomme. Samtidig kan fasten sænke dine inflammationsniveauer og dermed din risiko for sygdom.

Endelig har sirtuinerne den skønne virkning, at de dæmper kroppens aldringsprocesser. I tilgift påvirker du også hormondannelsen i kroppen, når du faster, og her udskilles blandt andet sulthormonet ghrelin, som fremmer væksten af nye hjerneceller og beskytter mod hjernens aldring. Hos mus og rotter har man set tegn på, at faste kan reducere risikoen for neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og Parkinsons. Vi afventer mere forskning indenfor dette område.

Forsøg med rotter og mus har vist, at faste øger nydannelsen af immunforsvarsceller. Man formoder, at det samme gør sig gældende hos mennesker, hvor faste også kan afhjælpe for høje kolesteroltal og påvirke levetiden positivt, hvis du faster jævnligt. Der er gang i forskningen på området, og det bliver spændende at følge i de kommende år. Den foreliggende forskning viser dog, at periodisk faste er sundt for de fleste.

Hvis du har læst mine to øvrige sundhedsråd Hold dit tarmmikrobiom toptunet og her Hold blodsukkerbalancen, så ved du allerede, hvor vigtigt det er at holde dit blodsukker stabilt. Faste kan være med til at sænke dine blodsukkerniveauer og øge din krops følsomhed for insulin. Set i lyset af, at mere end 300.000 danskere lider af insulinresistens, som er forstadiet til type 2-diabetes, er der her tale om et effektivt og brugbart værktøj, som mange af os kan have gavn af at inddrage i dagens rutiner.

Det samme gælder, når det kommer til hjertekarsygdomme, som anses for at være skyld i flest dødsfald på verdensplan. Faste kan også for mange nedsætte risikoen for hjertesygdom, blandt andet ved at sænke dine inflammationsniveauer, dit blodtryk og dit kolesterol. 

Faste kan føre til tab af muskelmasse, og derfor kan det være en god idé at kombinere den med styrketræning. Af samme grund bør du sørge for, at du spiser tilstrækkeligt med proteiner. Vær kvalitetsbevidst, når du vælger dine måltider, og sørg for at forberede dig, så du ved, at de indeholder tilstrækkelig med næring, kalorier, fibre såvel som gode proteiner, sunde fedstoffer og kulhydrater fra masser af økologiske grøntsager. Undlad sukker, alkohol, fastfood og tobak. Du er i gang med en hovedrengøring af kroppen, så det betaler sig ikke at fylde dig med disse potentielt skadelige og kropsforurenende stoffer. ”Drik i stedet masser af rent vand, gerne 1 ½ til 2 liter om dagen, og sørg for nok hvile.

Hvis du lider af alvorlige sygdomme, bør du tale med din læge, inden du kaster dig ud i at faste. Er du undervægtig, ammende eller gravid, bør du slet ikke faste.
 

FASTE - fire forskellige former - NY og spændende e-bog

 
FASTE

 

For cirka ti år siden skrev jeg en e-bog om faste, det var i forbindelse med offentlig-gørelsen af et ret interessant forskningsresultat, der viste, at mus, der blev udsat for 72 timers let faste (flydende mad), begyndte at producere nye immunforsvarsceller.

Dengang var det revolutionerende nyt, men i dag er dette studie suppleret af en lang række spændende publiceringer, der bidrager yderligere til vores viden om, hvad let faste kan gøre for os. Og det er faktisk ikke så lidt. Køb bogen lige HER

At faste er i dag mere populært end nogensinde. Og formodentlig med rette, for der tegner sig et billede af, at periodevis faste i form af let afholdenhed fra visse fødevarer i kortere eller længere perioder, eller det at spise i særlige tidsintervaller, faktisk kan have en række sundhedsmæssige, eller måske ligefrem livsforlængende, fordele. Udover at det er sundere for kroppen, vil du givetvis også føle dig friskere og mere energifyldt.

Her i e-bogen, der er på 98 sider, finder du god og ny viden, brugbare råd og sunde opskrifter til fire forskellige former for faste. De mange muligheder serveres i en overskuelig og samtidig velunderbygget form, der vil sætte dig i stand til at prøve mulighederne af og forhåbentlig finde den form, der passer dig bedst. Du vil blive klogere på:

1. Saft-Smoothie faste
2. Periodisk faste 16:8
3. Periodisk faste 5:2
4. Imiterende faste 72-120 timer

Du kan ved køb af bogen downloade en gratis MADPLAN, så du kan designe din optimale faste med dine favoritopskrifter fra bogen. 

Køb e-bogen Faste - fire forskellige former HER 
Normalpris kr. 99,00 - 
LIGE NU og indtil 28.01 KUN kr. 29,-. 

Denne bog er en opdateret fortsættelse af min oprindelige e-bog fra 2015, der er udgået. 
Dette er en reklame for min egen bog

 

Fantastisk broccolisalat

 
Broccolisalat

Broccoli hører til i kategorien: verdens sundeste grøntsager. Denne salat med broccoli smager godt, og så er den mættende, næringsrig og fyldt med sunde fibre. Prikken over i’et er den skønne, fyldige gulerodsdressing. 
 

Grønne deller i kålwrap

 
Grønne deller i kålwrap
 
Grønne deller i kålwrap er en både let og lækker middagsret til hele familien. De grønne deller kan også serveres til ovnbagte rodfrugter og en fyldig salat, ligesom du kan lave ekstra til madpakkerne. Du finder opskriften her
 

Hjemmebagte kerneknækbrød

 
Knækbrød


Disse sprøde, hjemmebagte knækbrød er superlækre og lette at lave. De indeholder masser af kerner og fibre, blandt andeet fra quinoa og hørfrø. De er glutenfri, sukker- og mælkefri og perfekte som et lille mellemmåltid med hummus, under faste eller som tilbehør til en god salat. Du finder opskriften her
Hjemmebagte kerne knækbrød

Immunstyrkende fiskesuppe

 
Immunstyrkende fiskesuppe
 
Let og lækker fiskesuppe, der er sprængfyldt med immunstyrkende ingredienser. Fiskesuppen er velegnet til såvel børn som voksne, du justerer bare graden af chili. Opskriften stammer fra læge Pia Norup og cand scient. i klinisk ernæring Tine Jørgensen. Du finder opskriften her
 

Græskarsuppe med et twist

 
Græskarsuppe
 
Denne opskrift på græskarsuppe er med chili, æbler og granatæbler. Den er spicy og susende lækker, cremet og velsmagende. Du kan sagtens lave en stor portion og fryse ned. Gør du det, så undlad kokosmælk og tilsæt først den, lige før at suppen skal serveres.
Du finder opskriften her 
Græskarsuppe 

 
 

Velkommen til en ny og forbedret Madforlivet hjemmeside

 
Madforlivet.com
 
Det er også en stor, stor fornøjelse at kunne byde dig velkommen til vores nye og langt mere velfungerende Madforlivet.com hjemmeside. Den tidligere hjemmeside havde efterhånden mange år på bagen, og adskillige ”tilbygninger” igennem årene gjorde den en tand for snørklet at manøvrere i. Nu har min dygtige webmaster skabt en opdateret og langt mere velfungerende side, og vi håber, at du vil nyde den forbedrede søgefunktion, den større overskuelighed og den højere hastighed på siden. 

OBS! I forbindelse med disse forbedringer, ser vi os nødsaget til at nedlægge medlemsfunktionen, som den hidtil har været etableret. For dig, der har en medlemsmappe på hjemmesiden, betyder det i første omgang, at ’gemme’-funktionen nedlægges per 29. februar, da den over årene har givet anledning til en række tekniske udfordringer for både dig som bruger og for mig. Du vil fortsat have adgang til alle de mere end 2000 opskrifter og artikler på Madforlivet.com helt gratis, men hvis du har købt e-bøger via min hjemmeside før 2020, der ligger i din mappe på siden, så må jeg nu bede dig om at downloade og gemme en kopi af dem i en mappe på din computer. Denne ændring påvirker på ingen måde dit abonnement på Madforlivet nyhedsbrev og vil ikke afføde ændringer i hverken udsendelser eller modtagelse af mit nyhedsbrev eller adgang til materialet på min hjemmeside. Du kan finde en guide til, hvordan du tilgår din mappe HER
 
Den nye hjemmeside er klar. Du kan roligt glæde dig og er SÅ velkommen HER
 

Forårets åbne foredrag...

 
Foredrag
 

Årets foredrag blev skudt igang i denne uge i Køge og Roskilde, og stor tak til alle jer, der kom og var med. Februar og marts byder også på foredrag, såvel på Sjælland som i Jylland. Der er også åbne foredrag heriblandt, så jeg håber, at vi mødes enten i Brædstrup, på Islands Brygge eller i Køge. Jeg ser frem til at skulle tale med jer om de hemmelige veje til et langt og godt liv. Her får du fortællinger og erfaringer fra nogle af verdens ældste samt brugbart nyt om, hvordan god mad, optimal nattesøvn, godt selskab og motion kan gavne dig, og hvordan det kan hjælpe dig med at leve energifyldt og længe. 

Jeg gæster det nye KOMYOUNITY Center på Islands Brygge den 28. februar.

Jeg gæster også biblioteket i Brædstrup den 12. marts. Her er temaet 7 veje til et langt liv, masser af ny viden om det gode liv - også med mulighed for spørgsmål.
 
Den 21. marts kommer jeg til Køge og vil fortælle om Mad mod kræft. Det er den uafhængigge kræftforening Tidslerne, der arangerer, og du kan deltage på Erhvervsakademi Køge, torsdag den 21. marts kl. 19-21  og købe billet HER
 
Jeg kommer til Hadsten til april, og lidt senere på året kan du blandt andet møde mig den 24. september i Skanderborgjeg kommer til Køge og Roskilde den 9. og 10. oktober og skal tale om vitaminer og mineraler, ligesom vi kan ses hos Kulturhus Løkken den 31. oktober

Ser frem til at møde Jer rundt i landet - Anette
 

Faste

Fik du købt min e-bog FASTE - fire forskellige former? Hvis ikke, så kan du stadig lige nå det lige her. Normalpris kr. 99,- NU kr. 29,- Køb bogen HER
 
Er du glad for Madforlivet nyhedsbrev, så er du meget velkommen til at anbefale nyhedsbrevet til venner og familie, som også vil kunne have glæde af en masse viden og opskrifter. De kan tilmelde sig helt gratis HER

Skulle du også have lyst til at følge med i mit liv, i tilblivelsen af nye retter og andre hyggelige tiltag, så er du SÅ velkommen her på Instagram
 
Følg gerne min side her på og få svar på eventuelle spørgsmål Facebook
 
Skulle du have spørgsmål eller blot savne viden eller inspiration til sunde og lækre opskrifter, så husk at du kan søge i mere end 2000 artikler og opskrifter lige her på Madforlivet 
 
Jeg ønsker dig og dine alt godt
Anette