Der har været helt stille omkring PFAS i en lang periode, men det betyder på ingen måde, at udfordringerne pludselig er forsvundet - det eksploderede faktisk forleden, da regionerne, kommunerne og vandværkerne gjorde opmærksom på den reelle situation omkring kvaliteten af det danske drikkevand. Det er forurenet med pesticider og PFAS og en masse andet, som vi har kendt til i mange år, men hidtil har "fortyndet" os ud af. Nu er der ikke mere rent vand at fortynde med. 
 
At man overhovedet har sendt det forurenede vand ud til danske husstande, hvor de fleste i tillid til de ansvarlige har drukket et par liter dagligt, lavet mad i det, vasket sig i det og meget mere, har i flere år været uforståeligt for mig. Jeg blev opmærksom på udfordringerne med det danske drikkevand for godt 15 år siden, og jeg har skrevet om det og renset mit vand lige siden. Nu er eneste mulige udvej at ændre loven og rense vandet centralt, inden det sendes ud til os allesammen. Også noget jeg har skrevet breve om til skiftende miljøministre henover flere år. 
 
Hele problematikken er en politisk varm kartoffel, med en miljøstyrelse, der lystigt har langet godkendelser over disken til industri og landbrug. Nu kommer regningen i den grad, og her er ikke tid eller plads til politisk nøl eller manglende ansvarlighed. Her skal handles lige NU, for drikkevandskvaliteten bliver kun værre de kommende år. Der ligger puder og dyner af pesticider og PFAS med mere i jordlagene - der har direkte kurs mod  grundvandet. Derfor er forslaget om randzoner ikke akut brugbart, da effekten heraf først vil vise sig om cirka 30 år. Vi har brug for rensning og handling NU. 
 
PFAS findes overalt, også i køkkengrej, tøj, møbler, biler, cremer og andre plejeprodukter, og nu altså også i vores drikkevand. Jeg overraskes bare gang på gang over, hvordan nogen har kunnet godkende alt dette? Vi har alle PFAS i os, og fremtrædende EU politikere som Margrethe Vestager og hendes kolleger, testede alle fornyligt positivt for PFAS i blodet. Hvorfor vi ikke forlængst har forbudt det skidt er uforståeligt. Derfor er dette nyhedsbrev dedikeret PFAS og pesticider, to størrelser, der nu hænger uløseligt sammen, fordi uansvarlige politikere har godkendt, at PFAS tilsættes pesticider, der sprøjtes ud over vores fødevarer.  
 
Og netop derfor bliver jeg også vred, når der gives stor opmærksomhed til et nyt studie, der viser, at 40% af alle kræfttilfælde ville kunne undgås, hvis bare vi spiste sundere. Hvad ligner det at prioritere et så unuanceret studie, når alle os forbrugere rent faktisk forholdes sandheden om alle de kræftfremkaldende stoffer, der findes i vores mad, drikkevand og omgivelser. Nogen har jo godkendt disse stoffer! Men i stedet for at handle ansvarligt og forbyde dem, så pålægger man meget syge mennesker det åg, at det hele nok er deres egen skyld. Det er uhørt dårlig stil, for ingen kan fortælle os, nøjagtigt hvorfor vi får kræft, og man ved iøvrigt også, at høje niveauer af PFAS i blodet ikke alene kan sænke fertiliteten blandt kvinder med op til 40%, men også øge risikoen for en lang række sygdomme, herunder flere former for kræft. Når det er sagt, så kan vi allesammen med fordel spise sundere, men det er slet ikke let at leve og spise sundt i Danmark, derfor kan du også læse mine råd til at navigere udenom PFAS i dagligdagen, læse mere om intertilitet og hvordan du selv kan rense dit drikkevand. 
 
Lidt af en mundfuld, men måske ses vi til lidt mere opmuntrende ord i Brædstrup eller Hadsten hhv. den 12.marts og 18. april? Her vil jeg nemlig fortælle mere om 7 veje til et langt liv, og om hvordan du får det optimale ud af dine gener, om forskningen, erfaringerne og aldersknapperne og al den gode mad. Vi kommer omkring det hele, og du får svar på eventuelle spørgsmål samt redskaber til en række livsforbedrende tiltag. Håber vi ses. Du kan læse mere herunder.

Du finder også en masse skønne opskrifter på en udrensende energi smoothie, de bedste grønne frikadeller, du kan forestille dig. bagte rodfrugter med hummus, rodfrugt muffins og den skønneste grønne og antiinflammatoriske yoghurt. Her er opskrifter til at prøve af i den kommende uge, og de både smager og skaber glæde for hele familien. Rigtig god læselyst 

 Anette     
 
 

Skøn udrensende og velsmagende Energi smoothie

 
Energi smoothie
 
Start dagen med en skøn, udrensende, cremet og velsmagende Energi smoothie. 
Her finder du opskriften på den røde Energi smoothie 

Fører PFAS eksponering til nedsat fertilitet?

 
Påvirker PFAS vores hormonbalance?
 
Flere og flere har vanskeligt ved at blive gravide og få børn. Adskillige forskere har påvist, at mange af de kemikalier og tungmetaller, som vi omgiver os med, spiser eller drikker, har betydning for fertiliteten og kan nedsætte evnen til at blive gravid. 
 
Et nyt studie har vist, at kvinder med høje PFAS-niveauer i deres blod, kan have op til 40% lavere chance for at blive gravide. Studiet, der er det første af sin art, er offentliggjort i tidsskriftet Science of the Total Environment, og omfattede mere end 1.000 kvinder i den fødedygtige alder i Singapore, som forsøgte at blive gravide. Forskningen konkluderede med stor tydelighed, at de kvinder, der havde en fjerdedel højere PFAS i kroppen, sammenlignet med gennemsnittet, havde 40 % lavere sandsynlighed for at blive gravide inden for et år. Fyrre procent!  
 
Methylkviksølv – verdens farligste tungmetal – findes - på grund af forureningen af verdenshavene - i høje koncentrationer i rovfisk som for eksempel tun, laks og haj. Rigtig mange kvinder spiser tun og laks, fordi de tror, at det er en sund spise. Det er det bare ikke altid, og slet ikke, hvis du gerne vil være gravid. Professor Philippe Grandjean har påvist, at for høje mængder kviksølv i kroppen kan udfordre. 
 
I Danmark kommer knap 10% af alle nyfødte til verden ved hjælp af kunstig befrugtning. En ud af seks mennesker på verdensplan er ramt af infertilitet, ifølge en rapport fra WHO - Verdenssundhedsorganisationen, der blev offentliggjort for nylig. Det står skidt til, ikke bare i Danmark, men i de fleste lande. 
 
Nytårsaften meddelte vores statsminister i sin nytårstale, at man i Danmark fremover ville betale for fertilitetshjælp til barn nummer to? Fint nok, men ved hun da slet ikke, at årsagerne skal findes i blandt andet Miljøstyrelsens fortsatte godkendelser af PFAS-stoffer samt den konsekvente ødelæggelse af havmiljøet? Skulle hun ikke i stedet gøre noget ved det? For eksempel ved at forbyde brugen af PFAS, rense drikkevandet og stoppe landbruget og industriens udledninger i havene?
 
At informere unge kvinder og par, der har et ønske om at blive gravide, om at undgå eksponering fra PFAS og PFOS, købe og spise økologisk, rense deres vand, undgå PFAS i airfryers, slip-let pander og andet køkkenudstyr, lade være med at spise tun og andre fede fisk og meget, meget mere må anses som en samfundspligt, og vores statsminister burde gå forrest med udbredelsen af denne væsentlige information. 
Du kan læse hele artiklen her PFAS sænker kvinders fertilitet

 

Hvad er PFAS?

 
PFAS
 
PFAS er en gruppe af såkaldte evighedskemikalier, der også er i familie med DDT og Agent Orange. PFAS stofferne er 200.000 gange giftigere end pesticidrester, og de kaldes som sagt for evighedskemikalier, fordi de ikke kan nedbrydes.
 
PFAS- og PFOS-kemikalierne er i stigende omfang blevet forbundet med øget risiko for udvikling af sygdomme, herunder skjoldbruskkirtelkræft, brystkræft samt andre former for kræft i blandt andet lever og nyrer. Stofferne forbindes også med en øget risiko for  Parkinsons sygdom og nu altså også med fertilitetsproblemer og potentielle fosterskader.
 
Stofferne er stærkt sundhedsskadelige, kan øge kolesteroltallene, blodtrykket, nedsætte fertiliteten og leverens funktionsevne samt effekten af vacciner. Udsættes du som gravid for PFAS kan det også potentielt få indflydelse på barnets sundhedstilstand og fødselsvægt.   
 
Fluorstofferne anvendes i blandt andet vand- og olieafvisende materialer som tæpper, bilinteriør, sko og overtøj samt i en lang række andre produkter som slip-let køkkengrej, madbeholdere til tøj, plejeprodukter, pesticider og medicin. Fluorstoffer som PFAS, PFOS og PFOA er anvendes også i blandt andet møbelfremstillingen, bilindustrien, tøjindustrien (Goretex), til som sagt i slip-let belægninger og coatings af ALLE slags. Fluorstoffer har også tidligere været anvendt i brandslukningsskum med mere, måske kan I huske sagen fra Korsør, hvor borgerne havde spist kød fra kvæg, der havde græsset på PFAS forurenet jord. Markerne havde tidligere været anvendt til brandøvelser. Mange af disse mennesker går nu rundt med særdeles høje PFAS niveauer i blodet, med øget sygdoms- og kræftrisiko til følge.

Der findes mange tusinde forskellige fluorstoffer, og kun ganske få er undersøgt. Der er dog formodning om, at de alle er lige sundhedsskadelige. Disse virkelig toksiske stoffer er nu også almindeligt forekommende i både drikkevandet, jorden og maden. 
 
Verdens førende forskere har i mange år advaret os imod brugen af disse mange stoffer, hvor PFAS fluorstofferne udgør den mest uhyggelige trussel. PFAS er overalt, også i vores drikkevand. Og de forsvinder, nedbrydes eller udskilles ikke. Fluorstofferne kan påvirke vores hormon- og immunforsvar negativt, og de forskere, der har udført megen af den aktuelle forskning, opfordrer til, at hele gruppen af ​​evighedskemikalier reguleres og mange af stofferne forbydes. Læs hvordan du undgår de farlige PFAS fluorstoffer her
Sådan undgår du PFAS 
 
 
 

Vores drikkevand er forurenet

 
Sådan renser du dit vand

PFAS spøger overalt, også i drikkevandet. Der er nemlig nu konstateret alarmerende høje  rester af pesticider og PFAS i det danske drikkevand, nu i så høje mængder, at det ikke længere er sundhedsmæssigt forsvarligt at sende det ud fra vandværkerne. Mere end halvdelen af de danske boringer er truede, og jeg gør opmærksom på, at vi igennem de seneste mange år har lukket mere end 100 boringer om året. 

Det er efterhånden direkte uansvarligt ikke at handle på dette område. Det er en politisk særdeles varm kartoffel, men der må og skal handles, så vi som danskere kan have tillid til drikkevandskvaliteten og fortsat drikke vandet fra hanen. Pesticidrester og PFAS er på vej ned igennem jordlagene i mængder, der gør alt andet end en grundig rensning af drikkevandet, uansvarligt. Du kan ikke gradbøje rent. 

Jeg har skrevet om dette emne i 15 år, og har renset mit drikkevand lige så længe. Det er IKKE blevet bedre gennem de seneste 15 år, tværtimod, og det bliver ikke bedre i de kommende år heller, for der ligger puder af pesticider og PFAS og meget andet i jordlagene, som er på vej ned i grundvandet. Selv om dit vandværk muligvis oplyser, at der ikke er PFAS i dit drikkevand, så kan det helt enkelt være fordi niveauerne er fortyndet til at ligge under grænseværdien. Nu er det så bare sådan, at grænseværdien er fiktivt fastsat til 2 nanogram/liter, til trods for, at landets førende eksperter anbefaler en grænse på 0. De 12.000 forskellige PFAS fluorstoffer er nemlig, selv i ganske små doser, potentielt særdeles sundhedsskadelige.

Er en boring forurenet, må vandet ikke sendes ud som drikkevand. Det betyder, at langt hovedparten af landets boringer fortynder sig ud af forurenings-problematikken. Snart er der ikke flere rene boringer at fortynde med. Eksemplerne fra Fanø og Frederikshavn skræmmer, lige så tal fra Svendborg og en række hovedstadskommuner er i fokus, for her er boringerne så forurenede, at kommunerne må have disp. til at rense vandet, før det sendes ud. Rensningen fjerner alle pesticider og PFAS 100%, men koster selvfølgelig.

Jeg har som sagt skrevet om dette i mange år, og min forventning er, at ALT drikkevand i Danmark må renses, før det sendes ud til os alle sammen. Det kræver blot en lovændring og et opgør med den indgroede opfattelse af, at vi her i Danmark har verdens reneste drikkevand. Det har vi ikke haft i mange, mange år, men der kan gå lang tid, før dette kommer igennem det politiske system. Der må og skal handles, og det skal være NU, indtil da, kan du læse mere om, hvordan jeg personligt har valgt at rense mit vand
Sådan renser du dit vand

 

PFAS og overvægt

 
PFAS og vægt


Vi bliver tykkere og tykkere, men formodentlig skyldes den stigende vægt ikke primært inaktivitet og fast-food, men derimod enten kan den skyldes eksponering fra skadelige kemiske stoffer som eksemplevis PFAS eller andre hormonforstyrrende stoffer. Denne udmelding stammer fra professor 
Thorkild I.A. Sørensen, en af Danmarks førende forskere i fedme gennem 50 år. Han er i dag strategisk rådgiver for Center for Sundt Liv og Trivsel, der arbejder med at finde løsninger på fedmeepidemien.

Han udtaler til BT: "Det overrasker mange, at fedmeepidemien ikke startede med, at vi fik mængder af ultraforarbejdet mad og muligheder for ikke at bevæge os særlig meget. Mine kollegaer og andre forskere bliver også meget overraskede, når jeg fortæller, hvad forskningen faktisk viser. Mange af os, der arbejder med det her, har idag fuldstændig afskrevet ideen om, at der er flere overvægtige i dag, fordi vi bevæger os mindre. Derimod hælder vi til andre teorier, som vi stadig undersøger: En af forklaringerne kan muligvis ligge i, at fedme i højere grad udvikler sig blandt dem, der er socialt udsatte. Forskerne arbejder på at finde ud af, hvad der er årsagen til det. En anden forklaring skal muligvis findes i PFAS og andre kemikalier fra plastik i vores drikkevand, i den mad, vi spiser, og i den luft, vi indånder, som mulige faktorer, der påvirker vores måde at lagre fedt på. 

Det er et åbent spørgsmål, hvordan det virker på os. Ideen er, at de hormonforstyrrende stoffer påvirker, hvor meget fedt vi opsamler i fedtvævet. Men forskerne er stadig på herrens mark. Det er stadig blot teorier", udtaler Thorkild I.A. Sørensen til BT. Du kan læse mere her Kan PFAS være årsag til overvægt? 

 

Bagte rodfrugter m hummus

Bagte rodfrugter med hummus

Delikat og lækker middags- eller tilbehørsret med hummus, bagte rodfrugter og crunch. Den lune salat er let at tilberede og både smager og mætter. Du finder opskriften her 
Bagte rodfrugter med hummus

 

Prøv mine grønne frikadeller

Grønne frikadeller
 
Grønne frikadeller er en genial spise, og såvel børn som voksne kan lide dem. Frikadellerne er lette at lave og du kan sagtens lave ekstra, som kan fryses ned. Du finder opskriften her
 

100-års pakken

 
Madforlivet.com
 

Efter mange opfordringer bringer jeg her igen lidt om 100-årspakken og forskningen bag. Et dagligt indtag af vitaminer og mineraler kan være et rigtig godt og forebyggende tiltag. Uden vitaminer – intet liv. Ved at sikre kroppen tilstrækkelige niveauer af de mikronæringsstoffer, der indgår i opbygningen af nyt væv, i dannelsen af vigtige enzymer, energi, hormoner og signalstoffer, sætter du den i stand til at forebygge sygdom. Sygdom opstår nemlig ofte, hvis vi mangler mikronæringsstoffer. 

Vitaminer og mineraler er livsvigtige, men det er blevet sværere at få tilstrækkeligt gennem maden. Ønsker du at supplere med vitamin- og mineraltislkud skal du derfor være særdeles opmærksom på kvaliteten du vælger og køber. Den er helt afgørende for effekten.

Det er også en af årsagerne til, at jeg selv tager det, jeg kalder 100 års pakken hver dag. Og jeg mærker, hvis jeg en dag glemmer at tage mine tilskud. Det er velkendt og helt normalt, at vores egen produktion af CoQ10 aftager med alderen. For os, der bor i Danmark, er det også almindeligt at mangle selen og D3 vitamin, fordi vores jord er selenfattig, og vi har lange perioder med lavtstående sol og mindsket lys. Forskning viser, at vi skal have mindst 100 mikrogram selen dagligt for at være dækket ind. Vores gennemsnitlige indtag ligger på under det halve. Anden forskning har også vist, at D3 vitamin har en immunmodulerende og sygdomsforebyggende effekt, og det optimale er, at ligge på 100 nmol/l året rundt. Det kræver for de fleste danskere, at vi tager tilskud hver dag i vintermånederne, for nogle hele året. Ved indtag af enkelt vitaminer og mineraler, er det en god ide altid også at indtage en multivitamin/mineralpille af høj kvalitet, for mikronæringsstofferne arbejder sammen og har brug for hinanden. Nature’s Own CoQ10 multi er af høj food state kvalitet og adskiller sig ved at indenholde CoQ10. Det betyder, at du kan nøjes med 1 tablet med 100 mg CoQ10 ved siden af, i stedet for to og derved spare penge. Du kan læse mere samt finde referencer ved at læse artiklen, som jeg linker til herunder.

Derfor indeholder min 100 års pakke (til både mænd og kvinder) flg:

Natures Own CoQ10 multivitamin/mineral – 1 stk
Nature’s Own D3 vitamin – 1 stk (fra september til maj)
Pharma Nord Seleno Precise 100 mcg – 1 stk
Pharma Nord Bio-Quinone Q10 100 mg – 1 stk
Nordfolk/Zooca Omega 3 – 2 stk

Er du kvinde over 50 år, eller skal du af andre årsager tage calcium og magnesium, så vælg Nature's Own Bone support 2-4 stk, afh af din knoglestatus. Tager du Bone support samt CoQ10 multi behøver du ofte ikke at tage D vitamin herudover. Læs mere HER

Er du mand, skal du ikke tage calcium, medmindre du lider af osteoporose eller osteopeni. Derimod kan du med fordel tage 1-2 stk Nature's Own magnesium til natten. Læs mere HER

Du kan købe 100 års pakken HER
Du kan læse mere om forskningen bag ovenstående i artiklen 100 års pakken

 
 

NAD+ stoffet du nødigt vil undvære...

 
NAD+ booster

Du har sikkert hørt om NAD+ eller nikotinamid-adenindinukleotid, set det i TV-2 programmet om aldring eller læst om det i min bog 7 veje til et langt liv?
Stoffet findes i stort set alle celler i din krop, og omdannes ud fra B3 i niacin (NE) eller nikotinamid ribosid (NR) til formerne til NADH og videre til NAD+. Niveauerne af NAD+ falder med alderen, og det kan have stor betydning for såvel hastigheden med hvilken vi ældes, men også for dit immunforsvar, stofskifte og energiniveau. 

Jeg har hidtil taget NAD+ med resveratrol fra Life Extension Europe, det har jeg været glad for, og jeg har følt mig mere energifyldt. Men det er dyrt og kan ikke købes i DK. Derfor blev jeg glad, da Pharma Nord fornylig lancerede et nyt produkt – NAD+ booster. Det indeholder to former for B3 vitamin (niacin og nikotinsyre). Den anbefalede dosering af Bio-NAD+ Booster er to til tre tabletter daglig fordelt over dagen. Begge indholdsstoffer i form af niacin og nikotinamid er af høj, klinisk farmaceutisk kvalitet, altså det kan indgå som ingrediens i medicinske lægemidler. I et interessant finsk studie har kombinationen af disse to forløbere – givet 2-3 gange dagligt og med slow release – samme eller bedre effekt end tilskud af NAD+.

Den anbefalede dosering af Bio-NAD+ Booster er som sagt to til tre tabletter daglig fordelt over dagen, start eventuelt med en tablet i en uge, øg til to og derefter til tre, hvis det ønskes. Mange oplever god effekt blot ved to stk dagligt, taget fordelt over dagen. Jeg er ved at afprøve produktet lige nu, tager to stk dagligt, morgen og aften, og indtil nu virker det fint. 

Du kan hjælpe din krop og tilføre forstadierne til NAD+ – to former for B3 vitamin, i slow release, der helt naturligt omdannes til NAD+ i kroppen. B vitamin er et vandopløseligt vitamin, og det din krop ikke anvender, det udskiller den. Husk altid at tage en højkvalitets multivitamin-mineralpille sammen med enkelttilskud, for vitaminer og mineraler arbejder sammen og har brug for hinanden. Jeg tager personligt denne multi HER
Du kan læse mere om NAD+ HER

Du kan købe NAD+ HER

Dette er ikke en reklame, jeg er blot almindeligt begejstret 

Grøn antiinflammat. yoghurt

Grøn yoghurt
 
Antiinflammatorisk grøn yoghurt smager fantastisk og er samtidig fyldt med nærende fibre, gode proteiner og sunde fedtstoffer. Den er nem at tilberede og kan hurtigt blive din favoritmorgenmad. Opskriften her
 

Rodfrugt muffins

Rodfrugtmuffins
 
Skønne, krydrede og velsmagende rodfrugt muffins passer lige til en hyggestund med en kop te. De er helt uden gluten og smager fantastisk godt, fyldt med sunde fibre.
Du finder opskriften her 
Rodfrugt muffins
 
 

Foredrag - Brædstrup 12.03 og Hadsten 18.04

 
Foredrag
 

Har du et ønske om at kunne holde dig så frisk og sund som muligt hele livet? Så kom og vær med på Brædstrup Bibliotek eller i Hadsund. Jeg vil disse aftener afsløre nogle af de hemmelige veje til et langt og godt liv. Jeg lover, at det både bliver hyggeligt og underholdende. 

Foredragene vil være krydret med fortællinger og erfaringer fra nogle af verdens ældste, og deres erfaringer kan faktisk kobles til de mange nyere, videnskabelige resultater indenfor aldring. Du vil blandt andet kunne høre mere om, hvad god mad, god søvn, godt selskab og motion kan gøre af godt for dig, og hvordan det kan hjælpe dig til at få det allerbedste ud af dine gener, så du kan leve godt og længe.

Kom og få inspirerende indspark, velunderbygget viden og konkrete redskaber, som med det samme vil sætte dig i stand til at navigere optimalt og sundt i livet. 

Du kan deltage i foredraget '7 veje til et langt liv' med Anette Harbech Olesen her:

Tilmeld dig her til den 12. marts kl. 18,30 på Brædstrup Bibliotek
eller 
Tilmeld dig her til den 18. april kl. 18,30 inkl. spisning i Hadsten Kulturhus

Håber vi ses...

 

Faste

Har du fået købt min e-bog FASTE - fore forskellige former? Hvis ikke, så kan du stadig nå det. Normalpris kr. 99,- NU kr. 49,- Køb bogen HER
 
Er du glad for Madforlivet nyhedsbrev, så er du meget velkommen til at anbefale nyhedsbrevet til venner og familie. De får lige nu en gratis e-bog ved tilmelding. De kan tilmelde sig helt gratis HER

Skulle du også have lyst til at følge med i mit liv, i tilblivelsen af nye retter og andre hyggelige tiltag, så er du SÅ velkommen her på Instagram
 
Følg gerne min side her på og få svar på eventuelle spørgsmål Facebook
 
Skulle du have spørgsmål eller blot savne viden eller inspiration til sunde og lækre opskrifter, så husk at du kan søge i mere end 2000 artikler og opskrifter lige her på Madforlivet 
 
Jeg ønsker dig og dine alt godt
Anette