Denne uges Madforlivet nyhedsbrev byder på nyt om NAD+, stoffet du nødig vil undvære. Det er kendt fra min bog 7 veje til et langt liv samt fra TV2 udsendelsen "Snyd din alder". NAD+ har blandt andet betydning for energidannelsen, immunforsvaret og aldrings-hastigheden, og vi kan selv danne det, såfremt vi har tilstrækkeligt af de råvarer og enzymer, der indgår i omdannelsen. Vores niveauer falder normalt hastigt med alderen, men det kan vi nu gøre noget ved. Du kan læse det meste herunder, men igår fik vi et helt nyt produkt på markedet i Danmark. Pharma Nord lancerede NAD+ booster, et produkt, der indeholder en særlig kombination af de råvarer, der indgår i dannelsen af NAD+. Et finsk studie ligger til grund for udviklingen af produktet, der enkelt og billigt kan hjælpe kroppen med at booste dannelsen af NAD+ hele livet. Du kan læse meget mere herunder. 
 
Skriver du også gækkebreve? Hvis ikke, så kan det være, at du i år får lyst at glæde venner eller familiens børn med et gækkebrev. For En helt ny bog, GÆK, skrevet af min kære veninde Susan Kortegård og hendes veninde Karin Hald, har set dagens lys. Bogen inspirerer på fineste vis til gækkeklip, sjove rim og kreativitet. Den er fantastisk, smuk, brugbar, og man får lyst til at klippe gækkebreve fra skabelonerne, pynte dem med små vintergækker, og sammen med et kækt digt og navnet skrevet finurligt med prikker at sende dem afsted. Gækkebreve er en hyggelig og typisk dansk tradition, og Susan har i flere år hjulpet mig med mine, så børnebørnene i London også kender til denne tradition. Om de kan lide den? De elsker den, og glæder sig voldsomt hvert år, også til at gætte og få et påskeæg. Gækkebreve spreder smil og glæde, hvor de når frem, og jeg er sikker på, at du også overgiver dig til den hyggelige tradition, når du har læst bogen, for her fortælles både om historien, traditionen og så er der skabeloner og ikke mindre end 200 herlige, sjove, hyggelige små rim, som du og dine børnebørn kan anvende til gækkebrevene. Du kan læse mere om den dejlige bog herunder.
 
Ses vi mon på Islands Brygge i København. Jeg gæster det nye samlingssted, cafe og yogastudie KomYOUnity den 28. februar, hvor jeg mødes med interesserede til et nærmøde om sundhed, alt det vi selv kan gøre, hvordan vi kan få det optimale ud af generne og livet, om forskningen, erfaringerne og aldersknapperne og meget mere. Der er plads til 30 personer, og der vil være mulighed for tæt dialog og for at få svar på eventuelle spørgsmål. Håber vi ses. Du kan læse mere og tilmelde dig herunder.

Du finder også masser af børnevenlige opskrifter i denne uge i anledning af vinterferien. Madpandekager, hjemmelavet pizza, Nutella bowl, delikate chokolademuffins uden gluten, mælk og tilsat sukker, herlige spinatmuffins og en skøn opskrift på min favorit smoothie med grapefrugt. Sunde og enkle opskrifter til vinterugen, der både smager og kan skabe hygge og glæde for hele familien. Rigtig god vinterferie og rigtig god læselyst 

Og så er det altså i næste uge, at nyhedsbrevet handler om, hvordan vi bedst plejer vores vinterhud og -hår ...

 Anette     
 
 

Min personlige smoothie favorit - Grapefrugt smoothie

 
Grapefrugt smoothie
 
Min personlige favorit smoothie er for tiden Grape frugt smoothie. Den er frisk og delikat, let at tilberede, og så er den super sund. 
Her finder du opskriften på den skønne Grapefrugt smoothie  

OBS! Hvis du indtager bestemte typer af medicin, skal du være særligt opmærksom på samtidigt indtag af grapefrugt.
 

NYHED! NAD+ Booster - nu også i handelen i Danmark

NAD+ booster
 

Vi lever længere og længere, og vores børn og børnebørn kan formodentlig se frem til at blive tæt på 100 år gamle. Netop derfor er det ekstra vigtigt at sætte ind på sundhedskontoen, mens vi kan, så vi kan sikre os en alderdom i sundhed og livsglæde.

Forskningen understøtter denne tanke, og den helt nye interessante forskningsretning epigenetikken viser, at det er realiserbart for os mennesker både at leve længere og sundere. Lige nu er NAD+ på manges læber og et særdeles omtalt stof i forbindelse med en eventuel forhaling af aldringsprocessen.

Hvad er NAD+, og hvilken funktion har det?

De gode nyheder er, at du selv kan danne NAD+ og NADH, og de fleste af os har helt naturligt disse stoffer i vores celler. De mindre gode nyheder er, at din evne til at danne dem svækkes med alderen. De to stoffer ligner hinanden, og NAD+ står for nikotinamid adenin dinukleotid og er den oxiderede form af stoffet. NADH er den reducerede form. Kroppen kan som sagt selv danne NAD+ både ud fra NADH, men også ud fra B3 vitaminformer som niacin NE eller nikotinamid ribosid NR eller nikotinamid mononukleotid NMN . De to sidstnævnte former for B3 vitamin, NR og NMN, er ikke umiddelbart tilgængelige i handelen i Danmark, ligesom NAD+ heller ikke er lovligt at forhandle herhjemme. .Derimod er det muligt at købe niacin NE samt NADH i handelen herhjemme.

Sådan omdannes NE, og det kræver tilstrækkeligt af enzymet NAMPT:

1. Udgangspunkterne er B3 vitamin i form af niacin (NE) eller B3 nikotinamid ribosid (NR) eller B3 nikotinamid mononukleotid (NMN) (de to sidstnævnte er ikke lovlige i Danmark)
De omdannes via NAMPT til:
2. NADH (den reducerede form for NAD)
der igen omdannes til
3. NAD+ (den oxiderede form for NAD) 

NAD+ og NADH er såkaldte co-enzymer, der blandt meget andet også indgår i energidannelsen, i stofskiftereguleringen samt i beskyttelsen af immunforsvarets T-celler. De forbindes desuden i en række forskningsresultater med højere insulinfølsomhed og langsommere aldring.

NAD+ er således helt afgørende for vores energidannelse, og energi er selvfølgelig helt fundamentalt for, at vi mennesker kan gøre alt det, vi gerne vil. En række forhold er med til at sikre kroppens små energifabrikker de nødvendige næringsstoffer. Det er blandt andet en sund og varieret mad, daglig bevægelse men altså også stoffet NAD+. Kroppens vigtige energifabrikker – mitokondrierne – finder du inden i cellerne, og såvel næringsstoffer fra maden som molekylet NAD+ er selve forudsætningen for, at dine cellers mitokondrier overhovedet kan danne energi. Dette molekyles sundhedsmæssige betydning ligger på linje med en god nattesøvn og motion.

NAD+ niveauerne daler med alderen

NAD+ og NADH-niveauerne falder helt naturligt fra du er helt lille og hele resten af livet. Nogle forskere vurderer, at vores niveauer reduceres med cirka 50% hver 20. år. Undersøgelser blandt ældre mennesker har vist, at deres niveauer af NAD+ generelt ligger meget lavt.

Du kan hjælpe din krop og tilføre forstadierne til NAD+ via NAD+ booster, og du kan læse i nedenstående artikel, hvordan du øger dannelsen af enzymet NAMPT og dermed omdannelsen til NAD+.
OBS! Jeg er ved at afprøve NAD+ booster nu og vender tilbage med mine erfaringer herinde.
Du kan læse mere om 
NAD+ booster HER
 
Du kan læse mere om den form for NAD+, som jeg hidtil har taget HER og HER

Du kan læse hele artiklen her NAD+ – stoffet, der kan holde dig sund og vital
Dette er ikke en reklame
 

SENDER DU OGSÅ GÆKKEBREVE? SE MED HER ...

Ny bog: Gæk - inspiration til gækkebreve

 
Gæk


Min dejlige og mangeårige veninde Susan Kortegaard er kreativ og fantastisk dygtig med sine hænder. I al den tid jeg har kendt Susan har hun klippet og kreeret, og hendes helt særlige passion er gækkebreve. Hun har udgivet adskillige bøger om emnet, og er netop - sammen med Karin Hald - aktuel med den smukke bog GÆK - inspiration til gækkebreve. 

 

 

Du kan købe bogen GÆK - inspiration til gækkebreve lige HER GÆK 

Gæk
Gæk

BØRNEVENLIGE VINTERFERIE OPSKRIFTER

Skønne chokolademuffins

 
Chokolademuffins

Disse lækre chokolademuffins smager helt fantastisk. De er sødet med dadler og bagt helt uden gluten og mælk. De er delikate, lette at bage og velegnede til eftermiddagshygge her i vinterferien. Du finder opskriften her 
Chokolademuffins 

 

Æg- og spinatmuffins

 
Æg og spinatmuffins

Denne opskrift på æg og spinat muffins er delikat, de lækre muffins smager godt og kan også fryses ned. Du kan også anvende dine rester som tilbehør eller i de små muffins. 
Du finder opskriften her
 

Nutella bowl - skøn morgenmad til børnene...

 
Nutella bowl


Denne opskrift på Nutella bowl er udviklet af Louisa Lorang, og den hører til blandt favoritopskrifterne hjemme hos hende, men også her i huset, når børnebørnene er på besøg samt hos mange andre, der har prøvet denne skønne opskrift en weekend morgen. Den kan anbefales både som morgenmad eller som dessert eller snack. Sæt den eksempelvis i blød aftenen før, så har du hurtig og nem mad til morgen eller hygge. Nutella Bowl

 

Supergode madpandekager

 
Madpandekager
 
Disse madpandekager med kylling og guacamole er et hit blandt såvel børn som voksne. De er glutenfri, sunde og fyldt med fibre og velsmagende ingredienser. Det er en god ide at lave ekstra portion, og så tage en madpandekage med i madpakken. Opskriften her Madpandekager 
 

Hjemmelavet pizza

 
Hjemmelavet pizza
 
Det er både hyggeligt og sjovt at lave en hjemmelavet pizza og vælge sit helt eget favoritfyld. I denne opskrift på sund pizza er bunden lavet af fuldkorns-rugmel. Du kan også finde en sprød hvedebund HER samt en sprød og glutenfri bund HER
 
 

Mød mig hos komYOUnity på Islands Brygge den 28. februar...

 
Foredrag
 
I efteråret modtog jeg den skønneste mail. Det var fra Louise fra KomYOUnity på Islands Brygge. Hun var begejstret for min bog 7 veje til et langt liv og ville gerne i forbindelse med åbningen af hendes nye KomYOUnity sundheds- og yoga studie fokusere på Longevity og måske enddag inspirere til, at hele området kunne blive mere Blue Zone agtigt.  

Det kom der en aftale ud af, og jeg ser frem til at skulle gæste Louises nyåbnede sundheds cafe og yoga studie og tale med jer om de hemmelige veje til et langt og godt liv. Du får fortællinger og erfaringer fra nogle af verdens ældste samt brugbart nyt om, hvordan god mad, optimal nattesøvn, godt selskab og motion og meget mere kan gavne dig, og hvordan det kan hjælpe dig med at leve energifyldt og længe. 

Jeg gæster det nye KOMYOUNITY Center på Islands Brygge 28. februar kl. 19-21, og du kan tilmelde dig HER
 

 

 

Kender du en, der ønsker at modtage vores nyhedsbrev? Det er helt gratis, og lige nu følger der også en GRATIS e-bog med

 
MADPLAN
 
Er du glad for Madforlivet nyhedsbrev, så er du meget velkommen til at anbefale nyhedsbrevet til venner og familie, som også vil kunne have glæde af en masse viden og opskrifter. Får de lyst til at tilmelde sig, så modtager de lige NU en GRATIS e-bog om Antiinflammatorisk MADPLAN til en værdi af kr. 99,-: De kan tilmelde sig helt gratis lige HER
De skal blot HUSKE at klikke godkendende i den email, som de modtager umiddelbart efter tilmelding, før er de ikke tilmeldt!


Skulle du også have lyst til at følge med i mit liv, i tilblivelsen af nye retter og andre hyggelige tiltag, så er du SÅ velkommen her på Instagram
 
Følg gerne min side her på og få svar på eventuelle spørgsmål Facebook
 
Skulle du have spørgsmål eller blot savne viden eller inspiration til sunde og lækre opskrifter, så husk at du kan søge i mere end 2000 artikler og opskrifter lige her på vore nye hjemmeside Madforlivet 
 
Jeg ønsker dig og dine alt godt og fortsat GOD vinterferie
Anette