Foråret er på vej, fuglene pipper, træerne grønnes, og jeg kan næsten ikke vente...

Denne udgave af Madforlivet nyhedsbrev byder på forslag til et par af de gode ting, du kan gøre for dig selv, så du giver dig og din krop optimale livsbetingelser. Vi har selv ansvaret, for at gøre det bedste vi kan, for at ha' det godt - også uden at det giver os en masse ekstra arbejde og stress. 

Det bedste er selvfølgelig at spise mere grønt, hvilket både vil gavne pengepungen, sundheden og kloden. Du kan hente inspiration i de virkelig skønne opskrifter i denne uges udgave af nyhedsbrevet, men i allerhøjeste grad også i Anette Hoeg Nielsens helt nye og særdeles smukke bog Det grønne årstidskøkken, som du kan læse mere om herunder.  Du vil også finde et par af opskrifterne fra Anettes bog herunder. Jeg kan varmt anbefale dig at prøce dem af. 
 
Du får også i denne uge en helt unik mulighed for at erhverve dig en af de meget få sidste øjebliks pladser til et selvforkælende functional medicine retreat på Samsø. Det er om 14 dage, du får 400,- i rabat, og det er et sandt dreamteam, med læge Pia Norup i spidsen, der vil guide dig til selvforkælelse i højeste potens og hjælpe dig med optimale mad- og motionsvaner, hvad enten du lider af en sygdom, er pårørende til en syg eller blot trænger til inspiration til at skræddersy en for dig optimal levevis. Kurset vil hjælpe dig til øget forståelse for, hvordan du bedst kan hjælpe dig selv. Du skal være hurtig, hvis du skal erhverve en af de allersidste (meget få) pladser med 400,- rabat. Læs mere om retreat og rabatkode herunder eller HER.
 
Og den sidste gode ting, jeg i denne omgang vil anbefale dig at gøre for dig selv og dine kære, er at rense dit drikkevand. For det står slemt til med drikkevandskvaliteten. I Danmark drikker vi grundvandet, men to tredjedele, hvis ikke alle, danske grundvandsboringer er idag forurenet med PFAS og pesticider. Det er en tikkende bombe under vores sundhed og helbred, ingen ved, hvordan de kræftfremkaldende PFAS stoffer eller de mange pesticidrester med mere interagerer eller påvirker os hver især, men vi drikker tillidsfuldt vandet fra hanen i den tro, at kvaliteten af det, det tager de ansvarlige sig af. Det gør de bare ikke! Politikerne sidder på deres hænder i denne sag og har gjort det i alt for mange år, mens vandværker og forskere råber SOS. Ingen tager ansvar for årtiers hovedløs sprøjtning og forurening, der har ødelagt noget af det dyrebareste vi har; vores rene drikkevand. Jeg har i mere end tolv år renset mit drikkevand, jeg vil anbefale dig at gøre det samme, du kan læse mere om hvordan herunder.  

Sædvanen tro, finder du også superlækre opskrifter på skønne plantefrikadeller med perlebyg, en frisk og delikat squashsalat med fennikel, italiensk inspirerede linse "kød"boller med squashpasta og lidt om, hvordan du laver infused water. Du kan glæde dig, også til næste uges udgave af madforlivet nyhedsbrev, der venter jer godt nyt.  
 
Jeg ønsker jer allesammen en dejlig forårsagtig uge 
Anette     
 
 

Rent drikkevand er livsnødvendigt...

 
Drik vand


Vi består af vand. Cirka 70% af vores kropsvægt er vand, så vand er ganske enkelt livsnødvendigt for os. Vi glemmer det bare tit og ofte, det med at drikke tilstrækkeligt med vand. Mange tror måske også at den daglige kaffe, te eller sodavand tæller med i regnskabet. Det gør den bare ikke – tværtimod. Disse drikke tilfører ikke den nødvendige væske, men kan derimod dræne kroppen yderligere. I princippet burde hver kop kaffe udløse indtag af et ekstra stort glas vand.

Vi udskiller godt og vel to liter væske i døgnet. Det sker via urin, afføring og sved, men også via lungerne. Derfor er det vigtigt, at vi tilfører samme mængde rent og friskt drikkevand hver dag. Det kan dog være en god ide at drikke vandet løbende henover dagen, da det således optages mest effektivt.

Vores vandbehov er individuelt, og vi menneskers behov for vand er større i dag end det var tidligere. Det skyldes vores levevis og den mad, vi spiser. Maden er mere forarbejdet og koncentreret, vi stresser mere og lever med forurening og kemi omkring os. Vort høje indtag af kaffe, alkohol og tobak spiller også en rolle. Vi har også større behov for rent og sundt vand, når det er varmt og solen skinner. Alle disse faktorer øger vort behov for vand.

Rigtig mange mennesker går rundt og er konstant dehydrerede uden at vide det. Vi tænker ikke på vand som et livsnødvendigt næringsstof, og det er blevet naturligt at tage medicin mod symptomer som eksempelvis forhøjet blodtryk, hvor det ofte hjælper blot at indtage tilstrækkeligt med rent vand. Du kan også prøve infused water, hvor du tilsætter bær, frugt, agurk eller andet til vandet. Læs mere her om infused waterUdfordringen er så blot, at finde og drikke - RENT vand.
F
ind artiklen her Drik mere vand og læs mere herunder.

To af tre boringer forurenet

 
rent vand
 

I Danmark drikker vi grundvandet, men danske grundvandsboringer er idag forurenet med PFAS og pesticider. Næsten to tredjedele af de prøver, der tages og undersøges fra danske grundvandsboringer, indeholder rester af pesticider og/eller PFAS. To ud af tre danske vandværker har altså høje niveauer af disse stoffer i vandet, men endnu værre ser det ud med hensyn til nedbrydnings produkter i drikkevandet. Mange steder kan pesticid indholdet godt være under “grænseværdien” fordi pesticiderne kan være i en nedbryd-ningsproces, der skaber nye kemiske forbindelser. Miljøstyrelsen ser med stor alvor på denne bombe under den danske vandforsyning.

Hidtil har det grundvand, der sendes ud til os allesammen, ikke været analyseret for alle de mulige toksiske stoffer, det kunne indeholde. Det gør det stadig ikke, men man har efter en række foruroligende fund intensiveret overvågningen og altså fundet en langt højere forureningsgrad, end man tidligere har set. Det er altså ikke grundvandet, der er blevet mere forurenet, det er blot fordi, det nu i højere grad undersøges. Når det er sagt, så er der ingen tvivl om, at problemet ikke bliver mindre. Tværtimod er der pesticider og PFAS med mere på vej ned igennem jordlagene, så vi kan forvente, at grundvandet forurenes mere og mere i de kommende år.

Da vi for 30 år siden flyttede ind i huset her, fik vi vand fra godt ti vandboringer. Man kunne følge vandkvaliteten på nettet dengang. Idag får vi fra én boring, og den er kritisk, her har man i flere år fortyndet vandet, nu er der ikke mere rent vand at fortynde med. Nu kan vi som borgere heller ikke længere følge vandkvaliteten på nettet. Hele området trænger i den grad til større politisk ansvarlighed, og det haster!
Læs med her
Fund i hovedparten af boringer
 

 

Drikkevandet er forurenet

 

Vi drikker tillidsfuldt vandet fra hanen hver dag, tilbereder vores mad i det, og tager bad i det. Vi danskere er tillidsfulde og autoritetstro, for vi har da altid hørt, at vi skulle have verdens reneste drikkevand, ik´? Sådan forholder det sig bare slet ikke mere. Vores grundvand, og dermed drikkevand, er nu så forurenet efter årtiers hensynsløs sprøjtning og forurening, at det mange steder må renses, før det sendes ud.  
 
Rent faktisk burde vi nok rense ALT vandet i dag, før det sendes ud, for hvem ved egentlig , hvad den menneskelige krop kan tolerere af de kræftfremkaldende PFAS fluorstoffer, af de hormonforstyrrende pesticider og af alt det andet toxiske skrammel, der gemmer sig i det drikkevand, der skulle nære os, og som er livsnødvendigt for os mennesker, men n u er forvandlet til en tikkende bombe under sundheden. Drikkevandet er desværre i dag blevet en usynlig helbredstrussel, fyldt med evighedskemikalierne PFOS og PFAS, pesticider og meget mere. Hvorfor finder vi os egentlig i det?  
 
Vores politikere sidder på deres hænder, selvom forskere og vandværker over hele landet råber op og slår alarm. Man har lukket mere end 100 boringer om året igennem de seneste ti år, man har været nødsaget til at fortynde sig ud af forureningen, hvis man da overhovedet kan det, men nu er der ikke mere rent vand at fortynde med. Loven siger, at vi per definition har rent drikkevand og derfor renses det ikke.
 
Den lov skal laves om, så vejen dermed er banet for, at vi kan rense vandet, før det sendes ud til os alle sammen. Kære politikere, få det nu gjort…

Jeg har ikke haft tålmodighed til at vente, jeg har kendt til dette i mere end tolv år, og har renset mit vand i lige så lang tid. Læs mere her eller herunder...
Dette er ikke en reklame

 

Sådan sikrer du dig selv og familien rent drikkevand

 
rens vandet
 

En af de største kilder til eksponering fra PFAS og PFOS her i Danmark er vores drikkevand. Vi drikker, i modsætning til i mange andre lande, vores grundvand, og grundvandet i Danmark er rigtig mange steder forurenet af både pesticider og PFAS-stoffer og en masse andet skrammel.

Rigtig mange af os danskere er foruroligede over denne forurening og ønsker derfor helt naturligt at vide, hvordan vi effektivt kan sikre os selv og vores familier rent drikkevand? Vores politikere sidder på deres hænder, ingen gør noget effektivt ved problemet. 

Jeg har i mange år - pga ovennævnte udfordringer - renset mit vand, og det er en af de bedste beslutninger, jeg har truffet. Du kan gøre det samme, for eksempel via en kombination af et keramisk filter samt en vandrensemaskine eller via en vandrensemaskine med dobbelt filtre. Det renser drikkevandet effektivt for PFAS og pesticider – faktisk 100%.Du ka læse vananalyserne HER

Forurenede vandprøver er også indsamlet på Fanø, hvor PFOS- og PFAS-niveauerne i drikkevandet ligger på cirka 4na/l. - det dobbelte af den i Danmark fastsatte grænseværdi på 2 ng/l. Der er det sundhedsfarligt at drikke vandet, hvis ikke det er renset. De skal rense vandet og gør det centralt. 

Philippe Grandjean mener, at PFOS/PFAS grænseværdien bør være 0,000ng/l, fordi det er verdens giftigste stoffer, vi her har med at gøre, såkaldte evighedskemikalier, der er i familie med Agent Orange og det, der er værre, og de udskilles ikke.

Jeg tror ikke, at en eneste dansk boring kan fremvise sådanne niveauer, som Grandjean foreslår, men er det acceptabelt? Hvorfor finder vi os i det?

Du kan gøre noget ved det og rense dit drikkevand fuldstændigt til et niveau på: 0,000ng/l. Såvel dete keramiske filter som vandrensemaskinen kan let installeres hjemme i køkkenet eller bryggerset, hvor de kobles til vandhanen, som jeg har gjort.
Du kan læse artiklen her Sådan renser du dit drikkevand og HER
Dette er ikke en reklame

 

Tag på Functional medicine retreat på Samsø - KUN få pladser

 
Retreat

Her får du muligheden for at deltage på et fantastisk Functional Medicine retreat på Samsø og samtidig SPARE KR. 400,-. men du skal være hurtig, for der er kun ganske få pladser tilbage! 
 
Sundhedsretreat med forkælelse og yoga på Samsø 18-21 april 2024

Retreatet finder sted fra 18. til 21. april 2024, og dette er en helt unik mulighed for at komme på en forkælende, helende og nærende rejse for krop, sind og sjæl. 

Du vil møde læge Pia Norup (kendt fra "Kan man spise sig rask?" på TV2), yogalærer Anette Meldgaard og sundhedsrådgiver Signe Søndergaard. 

Et sandt dreamteam, der vil guide dig videre på din sundhedsrejse, hvad enten du trænger til ny inspiration eller lider af en autoimmun sygdom eller andre lidelser. Som pårørende vil dette retreat også være givende og kunne hjælpe dig til øget forståelse for kroppens mekanismer. 
 
På retreatet vil du få redskaber at leve sundt, spise god mad, dyrke styrkende yoga og få fantastiske naturoplevelser. Du får en mulighed for at tilbringe nogle uforglemmelige og helende dage i det allerbedste selskab, der vil berige dig på mange niveauer og efterlade dig med følelsen af fornyet energi og velvære. Book HER
Madforlivet nyhedsbrevsmodtagere - Klik på "Brug rabatkode" og indsæt “SAMSØ2024” for 400,- rabat. 
Dette er ikke en reklame

Squashsalat med fennikel

 
Squashsalat
 
Squashsalat med fennikel og citrondressing er en frisk og delikat salat, der er velegnet som tilbehør til alskens retter. Denne opskrift er udviklet af Anette Hoegh Nielsen til “Det grønne Årstidskøkken”. Find opskriften her Squashsalat 
 
 

Skønne, grønne frikadeller

 
Plantefrikadeller med perlebyg
 

Disse plantefrikadeller er virkelig lækre og velsmagende, og de er nemme at tilberede. Du kan sagtens lave til flere dage og så fryse ned, så du har let mad til travle dage. Opskriften er udviklet af Anette Hoeg Nielsen her
Plantefrikadeller med perlebyg
 

 

NY bog; Det grønne årstidskøkken

 
Det grønne årstidskøkken
 
Anette Hoeg Nielsen har kreeret den smukkeste nye bog - DET GRØNNE ÅRSTIDSKØKKEN, og den er sprængfyldt med de skønneste og mest inspirerende opskrifter, frembragt af årstiderness allerbedste afgrøder.
 
Det er en pragtpræstation af de helt store, 100 vidunderlige opskrifter, jeg har allerede tilberedt to af dem :-), alle plantebaserede, baseret på årstidernes aktuelle, økologiske eller biodynamiske grøntsager. Mere meningsfyldt, smagfuldt og nærende kan det ikke gøres. 
 
Ved at følge Anettes opskrifter igennem hele året, vil du nære både din egen og dine kæres sundhed, men også jordens og klimaets. Det er også lige præcis det, der er Anettes grundtanke bag denne smukke kogebog.
 
Ingen kan lave god og bæredygtig mad som Anette, og alle de gode ideer, fif og opskrifter deler hun med dig i denne bog, der bare er fyldt med skønhed og indbydende mad.
 
Har du en drøm om at spise flere grønsager, så er dette bogen, du skal have i dit køkken, for her er alt, hvad du behøver af inspiration og opskrifter til at komme igang. Denne bog "Det grønne årstidskøkken" får mine allervarmeste og bedste anbefalinger. Jeg er virkelig topglad for mit eksemplar, der står først fremme på hylden i køkkenet. 
Du kan bestille den smukke bog her 
Det grønne årstidskøkken 
Bogen er på 288 sider og udkommer den 14.04.24 - Dette er ikke en reklame, jeg er ægte begejstret.
 
 

Lav spagetti af dine squash

 
Squashspagetti
 
Det er let og lækkert at lave spagetti af dine squash. Det er også sundt med squashspagetti, og du kan spise squashspagettien rå, som den er, eller lige svitse den i ekstra jomfruolivenolie på panden før servering. Herunder kan du læse om de forskellige metoder, som du kan anvende, når der skal laves Squashspagetti 

"kød"boller m/linser i tomat

 
kødboller med linser og tomat
 
Delikate og velsmagende`kød´boller med linser og tomatsauce er en skøn spise, der kan kombineres med almindelig pasta, squashpasta og/eller tomatsauce. Du kan sagtens lave ekstra og fryse ned. Denne opskrift er udviklet af Anette Hoeg Nielsen til bogen “Det grønne årstidskøkken”.
 

Sidste udkald til Hadsten foredrag - kun få billetter tilbage...

 
Hadsten
 
Jeg kommer til Hadsten, og jeg glæder mig. Der er ved at være fyldt godt op i Kulturhuset, hvor der serveres god mad den 18. april kl. 18,30, og derefter skal skal vi tale om det gode, lange liv, og alt det, vi selv kan gøre for at det bliver dejligt - og sjovt.
 
FÅ PLADSER TILBAGE - Kom og vær med til en underholdende aften med god mad og sund snak i Hadsten Kulturhus - Sløjfen - Den 18. april står den i det gode lange livs tegn, det bliver rigtig hyggeligt. 

Kom og få inspirerende indspark, velunderbygget viden og konkrete redskaber, der i godt selskab med god mad forhåbentlig vil både inspirere og glæde. Hør mere om, hvad god mad, god søvn, godt selskab og motion kan gøre af godt for dig, og hvordan det kan hjælpe dig til at få det allerbedste ud af dine gener, så du kan leve godt og længe. Deltag i foredraget '7 veje til et langt liv' med Anette Harbech Olesen:
Tilmeld dig til den 18. april kl. 18,30 inkl. spisning i Hadsten HER
 
OBS! Kun få pladser tilbage, så skynd dig, hvis du vil være med!
 

 
 
TAK fordi du følger Madforlivet nyhedsbrev. Vidste du, at også dem, du kender og holder af, er mere end velkomne til at tilmelde sig mit GRATIS nyhedsbrev, og de får ovenikøbet en e-bog med som gave, til en værdi af kr. 99,-, når de tilmelder sig HER 

Skulle du også have lyst til at følge med i mit liv, i tilblivelsen af nye bøger og retter og andre hyggelige tiltag, så er du SÅ velkommen her på Instagram
 
Følg gerne min side her på og få svar på eventuelle spørgsmål Facebook
 
Skulle du have spørgsmål eller blot savne viden eller inspiration til sunde og lækre opskrifter, så husk at du kan søge i mere end 2000 artikler og opskrifter lige her på Madforlivet 
 
Jeg ønsker dig en god uge
Anette