|
|
|
|
Velkommen til torsdagens Madforlivet nyhedsbrev på dagen, hvor jeg lancerer en ny og opdateret version af Kolesterol kogebogen. Ti år og seks oplag har den første version af bogen på bagen, og megen ny forskning er kommet til indenfor dette interessante emne siden da. Den synes jeg ikke I skulle snydes for. Til og med på søndag kan alle modtagere af nyhedsbrevet derfor købe den nye og opdaterede e-bogs version med al den aktuelle viden og skønne opskrifter inkluderet til 1/2 pris. Du kan læse mere herunder.
Professor Oluf Borbye Pedersen er manden, der har vist os, at tarmens mikrobiom kan have indflydelse på udviklingen af specifikke sygdomme, såfremt den er mangelfuld eller i ubalance. Cirka en million danskere oplever dagligt udfordringer med tarm og fordøjelse og yderligere en halv million lider af diverse tarmsygdomme. Derfor bør denne væsentlige dimension af hele vores sundhedsopfattelse italesættes, forskes mere i og ikke mindst hurtigst muligt inddrages i såvel undervisning som i klinisk praksis. Du kan herunder gense foredraget, hvor Oluf og jeg taler om tarmsundhed, ligesom du kan læse mere om, hvordan du selv både kan optimere din tarmbiota og sænke dine inflammationsniveauer. Det har nemlig også betydning for kolesterolbalancen.
Du kan også være heldig at erhverve dig en af de to allersidste pladser på et Functional medicine retreat på Samsø, selvforkælelse i højeste potens, og ovenikøbet med 400,- i rabat. Du kan læse meget mere herunder. Men skynd dig, hvis du har lyst, jeg kan varmt anbefale dig det.
Du kan også læse om en af Elses og mine mange ture rundt i landet, denne gang til Horsens og Græsted med mere, og hvordan vi - helt tilfældigt - endte i den flotteste køkkentøjsforretning - Fru Skov - fyldt til randen med topkvalitetsvarer på hylderne - og rigtig god kaffe.
Sædvanen tro finder du et par skønne opskrifter på Grøn tarm booster smoothie, Chiagrød med bær og frugt, lækre æg-og spinatmuffins til morgenmaden eller madpakken, søde kartofler med fyld til aftensmaden, en lækker vegetarlasagne samt en skøn, skøn kålpizza. Masser af inspiration til at forkæle tarmmikroberne i løbet af ugen. Nyd det hele og ha' det rigtig godt.
|
|
|
|
|
|
Helt ny og opdateret version af Kolesterolkogebogen - 1/2 pris
|
|
SÅ er den her, Kolesterol kogebogen i nyopdateret version. Her får du chancen for at læse den længe ventede og nyreviderede version af Kolesterol kogebogen, og som modtager af Madforlivet nyhedsbrev endda til 1/2 pris indtil søndag. Bogen giver dig en helt aktuel og interessant viden om kolesterol, baseret på den seneste nye videnskab. Du finder redskaber til naturlig balancering af kolesterol niveauerne via de fire trin, og de fleste, der følger bogens fire trin, vil kunne forvente resultater inden for cirka 4 uger. Som sidegevinst vil du formodentlig, udover bedre balance i kolesterol niveauerne, også kunne mærke bedring i såvel dine blodsukker-, insulin- som i dine inflammations niveauer og dermed energi og større velvære.
Det er præcis ti år og seks oplag siden, at den første Kolesterol kogebog udkom, og meget er sket. Der er kommet ny viden og ny forskning, så derfor var tiden inde til at opdatere bogen. E-bogen Kolesterolkogebogen er fyldt med lækre opskrifter, nogle oprindelige, andre nye, men fælles for stort set alle er, at de er udviklet efter inspiration fra Middelhavslandenes gavnlige og delikate køkken. De er enkle at gå til, antiinflammatoriske og er sammensat ud fra overbevisningen om, at mad tilberedt af de allerbedste råvarer ikke alene fornøjer smagsløgene, men også er med til at skabe indre balance og sundhed. Og så er Middelhavsmaden kåret til verdens sundeste.
Bogen er overskuelig, let at gå til og fyldt til randen med gode og velunderbyggede råd til et kolesterol i balance. Jeg håber, du må få masser af glæde og gavn af bogens fire trin og mange opskrifter.
Kolesterol kogebogen e-bog koster normalt kr. 99,- lige nu KUN kr. 49,- HER Tilbuddet gælder til og med søndag
|
|
|
|
|
Antiinflammatorisk redder liv
|
|
En svensk undersøgelse har påvist, at antiinflammatorisk levevis er forbundet med lavere risici for at dø af blandt andet hjertekarsygdomme og kræft.
Studiet blev publiceret i tidsskriftet Journal of Internal Medicine, og det interessante er, at en antiinflammatorisk levevis, meget i stil med den måde, de lever på i Middelhavslandene, også var forbundet med lavere generel risiko for at dø tidligt.
Hjertekarsygdomme betegnes i dag som verdens største dræber, og en af de primære årsager til udvikling af hjertesygdom er høj inflammation. Der har været fokuseret meget på kolesterol i denne forbindelse, men kolesterol er et livsvigtigt fedtstof, der også har en beskyttende effekt.
Kolesterol bliver først problematisk, såfremt det oxiderer, og hvis graden af inflammation i kroppens væv bliver for højt. Faktisk indgår høj grad af inflammation i udviklingen af de fleste af de sygdomme, som vi i dag ser i stor stil. Mere end to tredjedele af alle voksne danskere har i dag en kronisk, medicinkrævende diagnose. Den lader vi lige stå lidt…
Resultaterne ved en antiinflammatorisk levevis er overbevisende. Erfaringerne – og altså nu også forskningen viser, at mennesker, der spiser en antiinflammatorisk kost og lever antiinflammatorisk får det meget bedre, og lever længere. Du kan selv have indflydelse på dit liv og forebygge sygdomme ved aktivt og helt naturligt: at spise rigtigt. Antiinflammatorisk levevis redder liv.
I ovennævnte undersøgelse deltog 68.273 svenske mænd og kvinder i alderen 45 til 83 år, og de blev fulgt i 16 år. De deltagere, der spiste og levede efter de antiinflammatoriske kostprincipper, havde en 18% lavere risiko for dødelighed af alle årsager, en 20% lavere risiko for død af hjertekarsygdomme og en 13% lavere risiko for kræftdødelighed sammenlignet med dem, der fulgte kostprincipperne i mindre grad.
Rygere, der levede antiinflammatorisk, oplevede endnu større fordele sammenlignet med rygere, der ikke fulgte kostprincipperne. Selv en delvis overholdelse af de antiinflammatoriske anbefalinger, gav en sundhedsmæssig fordel.
Antiinflammatorisk levevis ligner den såkaldte Middelhavsdiæt, der er udråbt til verdens sundeste. Jeg tilslutter mig hyldesten, og du kan læse meget mere om Middelhavsdiæten herunder.
Jeg håber også meget, at forskningen indenfor antiinflammatoriske råvarer vil tage fart, for mange forskningsresultater er lavet på dyr, ikke mennesker, andre er udført mindre overbevisende. Området har enorm betydning for vi menneskers sundhed, og derfor en stor opfordring herfra til at vi får undersøgt, hvordan vi via maden kan nedbringe inflammationsgraden og forebygge sygdom. Læs mere her Antiinflammatorisk levevis
|
|
|
Antiinflammatoriske råvarer
|
|
Nyere studier vist, at mindre stress, i kombination med antiinflammatorisk, glutenfri levevis, har kunnet hjælpe mod en lang række lidelser. Antiinflammatorisk levevis omfatter eksempelvis:
1. En fortrinsvis grøn levevis – mindst 600 g fiberrige grønsager dagligt 2. En glutenfri levevis, hvor glutenholdige fødevarer undgås 3. Kød og kødpålæg kun i små mængder, derimod suppleres med ekstra jomfruolivenolie og økologisk hørfrøolie hver dag 4. Supplering med antiinflammatoriske krydderurter samt gode ekstra jomfruolier hver dag 5. Supplering med højkvalitets probiotika, mælkesyregærede grønsager eller antiinflammatorisk te.
Gode antiinflammatoriske råvarer er blandt andet:
- Grønsager – alle former for grønsager.
Spis en halv tallerken grøntsager til frokost og aftensmåltidet, gerne mindst 600 gram om dagen, inkl lidt frugt og bær. Spis dem i alle afskygninger. Især kål, løg, porrer og bælgfrugter er antiinflammatoriske helte.
-
Ingefær – der indeholder de stærkt antiinflammatoriske gingeroler. Drik en kop antiinflammatorisk te hver dag og anvend ingefær i wokretter, salatdressinger eller smoothies.
- Hvidløg – der indeholder de antiinflammatoriske og betændelseshæmmende stoffer aliin og allicin. Brug hvidløg med rund hånd i dine retter.
-
Mynte – der indeholder gavnlige plantenæringsstoffer, der ikke alene fremmer en god fordøjelse, men også har en antiinflammatorisk effekt. Brug fx mynte i te /smoothies.
- Kål – alle former for kål har en inflammationsdæmpende effekt i kroppen.
Damp, svits eller bag kålen, eller brug den rå i coleslaw. Kål er fiberrigt og gavnligt for kroppen.
Derudover virker omega 3 fedtsyrer fra fede fisk (sardiner, ansjoser, øko laks og ørred), plankton (Zooca), alger, hørfrø- eller hampefrø også antiinflammatorisk.
De fleste af os spiser for meget omega 6 fra kød, mælkeprodukter og raffinerede olier, der fremmer inflammation i kroppen. Det kan derfor virkelig betale sig at opjustere sit daglige indtag af omega 3, for omega 3 fedtsyrer har en stærkt antiinflammatorisk effekt.
Højkvalitets probiotika som Bio-Kult eller Udo's probiotika har også antiinflammatorisk effekt. Husk, at de skal indeholde tilstrækkeligt mange gavnlige og levende kulturer ved køb. Her finder du opskriften på Antiinflammatorisk te
|
|
|
|
|
En vidunderlig oplevelse-en endnu mere vidunderlig forretning
|
|
|
|
|
|
|
Meget var på programmet den dag, der skulle slutte med et udsolgt foredrag på biblioteket i Brædstrup. Vi kom til Brædstrup i god tid, og jeg bad min dejlige ledsager Else om at holde udkig efter en god barrista, for jeg kunne bare noget så godt bruge en god kop kaffe, før foredraget. Det grinede vi lidt af, for udsigterne til en god kaffebar i Brædstrup var vist ikke store. Vi gik op og ned ad hovedgaden, og pludselig så vi en sød dame, der var ved at lukke sin forretning. Jeg spugte; du kan vel ikke lave en god kop kaffe til os, vel? Hun smilede og sagde "kom indenfor".
Det blev til en oplevelse af de helt store, for indenfor i Janne Skovs forretning bredte sig et univers af lækkert køkkentøj, de bedste pander og gryder, smukke skåle og keramik samt glas, krydderier og meget meget mere - OG af lige præcis den høje og gode kvalitet, som jeg skriver så meget om og anbefaler i mine bøger. Det var helt enkelt et slaraffenland for sådan nogen som os. Jeg var meget imponeret, og Janne ved præcis, hvad hun har med at gøre. Hun er vidende og lige så kræsen omkring sine potter og pander som jeg.
OG så kunne Janne lave en kop kaffe, der kunne hamle op med selv den bedste barristas. Belæsset med gode oplevelser, hyggelig snak, kaffe og lidt udstyr, som vi var nødt til at købe, drog vi glade til foredrag på biblioteket, der var fyldt til randen med de sødeste og mest interesserede mennesker.
Sikken en GOD dag, og jeg vil faktisk sige, at FRU SKOV, som Jannes forretning hedder, absolut er en udflugt værd. Her finder du alt, hvad du kan drømme om af pander og gryder uden PFAS, af smukke tallerkener og glas og meget meget mere.
Slå et slag forbi FRU SKOV, hun er fantastisk, og det er hendes forretning (og hendes kaffe) også. Du finder FRU SKOV HER
|
|
|
|
|
Sådan får du ro og balance i din fordøjelse
|
Her kan du se det populære foredrag om sunde tarme og ro i tarmene – Få en god mavefornemmelse – med Oluf Borbye Pedersen og Anette Harbech Olesen
Vi har det nu engang bedst, når fordøjelsen fungerer, og maven er i ro. Alt for mange danskere lever hver dag med irritable eller inflammerede tarme, og døjer med ubehag i tarme og fordøjelse. Cirka 1 million danskere lever med irritabel tarm, også kaldet IBS, andre cirka 600,000 lever med autoimmune og inflammatoriske sygdomme. Professor Oluf Borbye Pedersens fantastiske forskning hjælper rigtig mange mennesker. Se eller gense foredraget HER
|
|
|
|
|
Lækker, cremet og fyldt med fibre og næring, det er betegnelsen for denne populære Tarm Booster smoothie. Den er elsket af både børn og voksne, og kan varmt anbefales. Du finder opskriften lige her Tarm Booster Smoothie
|
|
|
|
|
Vil du ha' en af de allersidste pladser på Samsø retreatet?
|
|
Ganske få pladser tilbage på det fantastiske Functional Medicine retreat på Samsø. SPAR samtidig KR. 400,-. men du skal være hurtig!
Sundhedsretreat med forkælelse og yoga på Samsø 18-21 april 2024Retreatet finder sted fra 18. til 21. april 2024, og dette er en helt unik mulighed for at komme på en forkælende, helende og nærende rejse for krop, sind og sjæl. Du vil møde et sandt dreamteam bestående af læge Pia Norup (kendt fra "Kan man spise sig rask?" på TV2), yogalærer Anette Meldgaard og sundhedsrådgiver Signe Søndergaard.
De vil guide dig videre på din sundhedsrejse, hvad enten du trænger til ny inspiration eller lider af en autoimmun sygdom eller andre lidelser. Som pårørende vil dette retreat også være givende og kunne hjælpe dig til øget forståelse for kroppens mekanismer.
Du får her en unik mulighed for at tilbringe nogle uforglemmelige og helende dage i det allerbedste selskab, der vil berige dig på mange niveauer og efterlade dig med følelsen af fornyet energi og velvære. Book HER
Klik på "Brug rabatkode" og indsæt “SAMSØ2024” for 400,- rabat. Dette er ikke en reklame
|
|
|
|
|
Kålpizza med burrata, parmaskinke og rucola er en lækker, let og super sund spise. Den vil kunne glæde hele familien, den er let at tilberede, fiberrig og glutenfri, og opskriften stammer fra bogen Kålhydrater. Du finder opskriften lige her Kålpizza med burrata
|
|
|
|
|
Chiagrød med bær og frugt
|
Chiagrød med bær og frugt smager godt og er let at lave. Chiafrø er super sunde og næringsrige, de er glutenfri og lette at anvende, eksempelvis til denne sunde morgenmad. Chiafrø indeholder såvel proteiner som sunde fedtstoffer, fibre og antiooxidanter, og er derfor særdeles mættende Du finder opskriften HER
|
|
|
Denne opskrift på æg og spinat muffins er delikat, og de små lækre æg og spinat muffins kan laves en dag, der er overskud og tid til det, og så fryses ned i portionsposer. Du kan også anvende dine rester og servere i eller med dem. På den måde har du nem morgenmad eller frokost.Du finder opskriften HER
|
|
|
|
|
Søde, sunde, bagte kartofler med grønt fyld er en let, lækker og antiinflammatorisk opskrift, som du kan servere som tilbehør til aftensmaden eller som selvstændig frokostret. Retten er glutenfri. Find opskriften her
|
|
|
Velsmagende grøntsagslasagne, hvor lasagnepladerne er udskiftet med hvidkålsblade, fyldet er grøntsager og så smager den himmelsk. Denne sunde opskrift på grøntsagslasagne er mange børns favoritlasagne. Denne opskrift er glutenfri, du finder den her Lækker grønsagslasagne
|
|
|
|
|
Nåede du at købe Kolesterol kogebogen til 1/2 pris? Hvis ikke, så kan du stadig nå det lige HER
Kender du en eller flere, der kunne være interesseret i at modtage Madforlivet nyhedssbrev, så er de meget velkomne og modtager ved tilmelding en gratis e-bog til en værdi af kr. 99,-. Nyhedsbrevet udkommer en gang om ugen og er gratis. De kan tilmelde sig lige HER
Vidste du iøvrigt, at du kan finde alle tidligere nyhedsbreve i arkivet HER
Skulle du også have lyst til at følge med i mit liv, i tilblivelsen af nye bøger og retter og andre hyggelige tiltag, er du SÅ velkommen på Instagram
Følg gerne min side her på og få svar på eventuelle spørgsmål Facebook
Skulle du have spørgsmål eller blot savne viden eller inspiration til sunde og lækre opskrifter, så husk at du kan søge i mere end 1900 artikler og opskrifter lige her på Madforlivet
Jeg ønsker dig en rigtig dejlig og god uge
Anette
|
|
|
|
|
|