|
|
 |
 |
|
I denne udgave af Madforlivet nyhedsbrev skal vi tale kvindesundhed. Er der forskel på forskningen i mande- og kvindesygdomme? Er der forskel på diagnosticeringen og behandlingen af mænd og kvinder i sundhedsvæsenet? Hvorfor er vitaminer og mineraler så livsvigtige, og hvad kan vi gøre for at styrke os som kvinder helt naturligt? Alt det og meget mere kan du læse om herunder og få fire gode råd til.
Et eksempel; de fleste kvinder over 50 år får anbefalet at tage calcium med D vitamin. Heldigvis er der nu endelig dokumentation for, at det calcium med D vitamin, som langt de fleste kvinder indtager på anbefaling fra lægen, ikke er optimalt. Optageligheden er lav, derfor sættes dosis for højt, og et helt nyt studie slår fast, at indtag af solo calcium carbonat over længere tid øger risikoen for hjertesygdom og hjerteinfarkt. Jeg har skrevet om dette emne i mere end ti år, og er derfor selvsagt glad for dette nye studie, der dokumenterer, at der kan være sundhedsmæssige udfordringer ved at indtage calcium carbonat hver dag. I øvrigt er magnesium om muligt vigtigere for knoglesundheden end calcium, men formen de indtages i er det allervigtigste. Hvad der efter min mening er det bedste at tage, kan du læse om herunder. Her finder du også en enkel guide til gode vitaminer.
Du kan også læse om autoimmune sygdomme, der rammer langt flest kvinder, om utæt tarm, om bevægelse i hverdagen uden stress, og om, hvordan melatonin kan hjælpe dig mod overgangsaldersymptomer.
Sædvanen tro finder du en række delikate opskrifter her i nyhedsbrevet, på blandt andet collagen smoothie, asparges og rejer i fad, broccolibøffer, bønnesalat og de dejligste hjemmebagte boller med søde kartofler.
I næste uge er der en overraskelse til alle, der modtager Madforlivet nyhedsbrev. Så stay tuned, og har du familie eller venner, der kunne være interesseret i dette nyhedsbrev, så kan de tilmelde sig Madforlivet nyhedsbrev lige her og dermed blive opdateret om alt det seneste nye og samtidig få glæde af overraskelsen.
Indtil da, ønsker jeg jer allesammen en dejlig og hyggelig uge
Anette
|
|
|
|
|
|
|
Forkæl dig selv og din hud med denne top sunde og lækre smoothie. Jeg plejer at blande mit Marine collagen pulver i min morgen smoothie, der er fyldt med C vitaminrige bær. Du smager ikke collagenet, og kombinationen af C vitamin og frugt sammen med collagen, giver et optimalt resultat, da collagen virker bedre i samarbejde med C vitaminer og antioxidanter. Smoothien er livgivende og velsmagende, og den indeholder masser af vitaminer og byggestoffer til både hud og led, næringsstoffer, der optages mest effektivt i denne blendede form. Du finder opskriften her Collagen Smoothie
Dette er ikke en reklame
|
|
|
|
|
Der er stadig meget vi ikke ved om kvinders biologi
|
 |
|
Indenfor læge- og forskningsverdenen har erkendelsen af, at der er forskel på kvinder og mænds fysiologi og reaktionsmønstre, været længe undervejs. I dag er vi heldigvis nærmere en forståelse for, at mænds og kvinders biologi er forskellig, men det afgørende gennembrud kom faktisk først i 1976. Det var, da professor Frank Spizer og senere professor Walter Willet tog initiativ til det fantastiske Nurses’ Health Study (NHS + NHS II) på Harvard University. Studiet anses i dag for at være et af de mest betydningsfulde i forhold til viden om kvinders sundhed nogensinde foretaget.
Nurses' Health Study (NHS) og det senere Nurses' Health Study II (NHS II) hører til blandt verdens allerstørste undersøgelser af kvinders sundhed samt kortlægning af risikofaktorer for udvikling af alvorlige kroniske sygdomme blandt kvinder. Deltagerne i studiet blev udvalgt blandt gifte sygeplejersker i alderen 30 til 55 år. Valget faldt på sygeplejersker, fordi de på grund af deres uddannelse har en viden om sundhed og er i stand til præcist at udtrykke sig vedrørende forskellige sygdomme og symptomer. Studiet eksisterer stadig den dag i dag og har løbende publiceret særdeles brugbare resultater og delresultater. I dag er det stadig verdens betydeligste kvindestudie med cirka 121,000 deltagere.
Da studiet så dagens lys var mange læger stadig af den opfattelse, at eksempelvis hjertekarsygdomme primært ramte mænd, og at kvinder var beskyttede indtil overgangsalderen. Det modbeviste forskningen, og i 1993 omskrev den amerikanske kongres loven, så også kvinder fremover kunne blive inkluderet i medicinske studier. Det er kun 31 år siden, og alligevel gik det efterfølgende utroligt langsomt med inkluderingen. Begrundelsen mange læger og forskere gav var, at kvinders hormoner og menstruelle cyklus komplicerede forskningsdata. Heldigvis blev det i 2014 – altså for kun ti år siden – krævet, at der skulle indgå såvel mænd som kvinder i medicinske studier. En amerikansk komiker kommenterede det sådan her: "Enhver videnskabsmand ved, at det er afgørende at eliminere uvedkommende variabler - som fx halvdelen af den globale befolkning."
En af de betydeligste opdagelser, som Nurses´Health Studies har kortlagt, er det faktum, at vores valg af kost og ernæring spiller en helt afgørende rolle i forhold til udviklingen af en række kroniske sygdomme. Det område kan være vanskeligt at kortlægge nøjagtigt alene via spørgeskemaer, og derfor anvender man idag også data fra en del af sygeplejerskernes blodprøver, tånegleprøver samt DNA.
Forskerne bag NHS glæder sig til at blive klogere på og til at kunne udvikle konkrete og forebyggende råd om kost, men måske allermest til at komme tættere på et svar på det helt store spørgsmål; hvad er de væsentligste forskelle mellem mænd og kvinders biologi?
Læs hele artiklen her Der er stadig meget vi ikke ved om kvinders biologi
|
|
|
|
|
4 gode råd til kvindesundhed - hele livet
|
|
|
|
|
 |
Flere og flere kvinder får diagnosen osteoporose. Det er en inflammatorisk sygdom, der rammer alt for mange af os over 50 år. Heldigvis er der mulighed for selv at gøre en indsats i relation til at optimere knoglesundheden og dermed vende denne udvikling. Målet er at undgå invaliderende knoglebrud og i stedet være i stand til at nyde voksenlivet og alderdommen i aktivitet og glæde. Det kan lade sig gøre, det kræver blot, at vi sætter os ind i, hvilke parametre der virker knogle-opbyggende, og hvilke, der virker lige modsat, og så leve efter det.
Vores knoglemasse er ikke statisk. Den udvikler sig konstant – nedbryder og genopbygger – og de gode nyheder er derfor, at der er en del, vi selv kan gøre for at stimulere dannelsen af nyt knoglevæv og dermed forebygge osteopeni og osteoporose. De mindre gode nyheder er, at vi mister knoglemasse med alderen. Derfor må vi holde os i gang, sørge for god mad og målrettet bevægelse, ligesom motion kan gøre underværker.
Efter 50 års alderen kræver det for de fleste kvinder, at vi tilfører de rette knogleopbyggende mikronæringsstoffer. Her skal du være opmærsom, for de fleste indtager KUN calcium med D vitamin, og det ofte i form af calciumcarbonat, der er uorganisk calcium af den vanskeligst optagelige slags. Det kan få alvorlige konsekvenser at indtage over længere tid, og det kræver alt, alt for høje doser. Desuden er magnesium om muligt endnu sundere for knoglesundheden end calcium, derfor spis ALDRIG calcium uden også at tage magnesium, og formen har kæmpe betydning for optageligheden og anvendelsen. Det kan du læse mere om herunder.
Vores knoglesundhed er under pres. Vi sidder for meget og spiser måske heller ikke optimalt. Vi må derfor nødvendigvis tilegne os viden om, hvilken mad, hvilken motion og hvilke næringsstoffer, der kan hjælpe os med at bevare eller genoprette sunde knogler – hele livet.
Jeg har samlet al denne viden i en e-bog. Læs med her i e-bogen og lad dig inspirere til delikat, knogleopbyggende mad og skræddersyet motion. Du finder også afsnit om ny forskning, erfaringer og andre naturlige tiltag til at forblive Knoglesund – hele livet.
Du kan downloade Knoglesund HER
|
 |
|
|
2. Vælg de rette byggesten
|
 |
|
Vitaminer og mineraler er livsvigtige, og det forekommer uforståeligt, at landets læger og medarbejdere indenfor sundhedsvæsenet ikke lærer om og anerkender netop mikro næringsstoffernes enorme betydning, så de kan inkludere disse forholdsvis prisbillige stoffer i deres anbefalinger i en ordentlig kvalitet?
Lad mig give et eksempel. Sundheds-styrelsen har anbefalet følgende på deres hjemmeside: ”Ældre over 70 år, plejehjemsbeboere samt personer i øget risiko for knogleskørhed anbefales et dagligt tilskud på 20 mikrogram (800 IU) D-vitamin og 800-1000 milligram calcium for at forebygge knoglebrud.”
Der er for mig at se en række problemer alene i de få liniers anbefalinger:
1. Indtag af kalktilskud alene og i de doser og former, som her anbefales, har vist sig at kunne øge risikoen for udvikling af hjertekarsygdomme (referencer klik på link nederst).
2.Den anbefalede calcium dosis er efter min mening meget høj, formodentlig fordi der anbefales calcium carbonat. Calcium carbonat er uorganisk calcium, der svarer til pulveriseret tavlekridt. Det er billigt og har en meget lav optagelighed. Derfor de høje doser. Læs mere om, hvilke kalkdoser fx. en elefant har behov for hver dag HER
3. Magnesium er om muligt vigtigere for knoglesundheden end kalk. Der anbefales ikke magnesium (for yderligere info klik på link herunder).
4. K2 vitamin er særdeles vigtigt, også for knoglesundheden, hvorfor kalktilskud også altid bør indeholde D3 vitamin, K2 vitamin, magnesium og bor.
5. Det er så heller ikke kun ældre over 70 år, der har behov for et dagligt tilskud af højkvalitets vitaminer og mineraler. Det har mange af os, primært fordi vi får for få næringsstoffer igennem vores mad, og fordi den måde vi lever på, med alderen kan dræne os for vitale mikronæringsstoffer.
Organisk, food state eller organisk bundet calcium og magnesium har betydeligt højere optagelighed, hvorfor dosis kan reduceres, og risikoen for udvikling af sygdom i forbindelse med indtag mindskes. Personligt tager jeg flg. hver dag:
Nature's Own CoQ10 multi 1 stk
Pharma Nord Q10 100 mg 1 stk
Pharma Nord selen & zink 1 stk
Nordfolk (Zooca) 2-3 stk
Nature's Own Bone support 3 stk
(1 morgen + 2 nat)
(Kombinationen af multi og Bone support giver for de fleste kvinder tilstrækkeligt D3 vitamin, så du kan udelade separat tilskud af D. Ønsker din mand også vitaminer, så er disse fine, men mænd har bedre af magnesium fremfor calcium, så udelad Bone support til ham, men inkluder Mg, til natten, medmindre han lider af osteoporose, så som ovenfor).
Du kan læse meget mere i e bogen, og du kan finde referencer HER
Dette er ikke en reklame
|
|
|
|
|
 |
|
Mange kvinder finder det udfordrende at finde tid til træning og motion i en travl hverdag. Men det betaler sig. Megen stivhed i kroppen og ledsmerter kan forebygges ved daglige bevægelse og udstræk. Det behøver ikke tage lang tid, det er bare et spørgsmål om at få det gjort. Måske kan du hente lidt inspiration her: Stræk din krop, når du vågnerHasestræk – mens du ligger i sengen. Ha’ et elastikbånd eller et håndklæde lige ved sengen når du vågner om morgenen. Læg håndklæde eller elastik under den ene fodsål og stræk benet lige op. Mærk strækket på bagsiden af benet. Hold strækket med helt lige ben mens du langsomt tæller til 20. Skift til det andet ben og gentag øvelsen. Lav gerne 5-10 stræk pr. ben. Fjern elastik eller håndklæde og slut af med at flekse foden (bøje anklen), mens du langsomt sænker benet. Vær afslappet i nakke og skuldre under hele øvelseLig på ryggen og lav cykel-bevægelser med benene og træn dine mavemusklerElastikstræning. Super effektivt. Bare to minutter om dagen har effektKosteskaftsøvelser. Læg kosteskaftet over skuldrene og læg begge arme omkring det. Stå i bredstående og gå lidt ned i knæene. Spænd op i mavemusklerne og drej så overkroppen fra side til sideStoløvelse. Sæt dig på stolen, rejs dig halvt op og sæt dig ned igen, så op igen.Skiøvelse opad væg. Alle der har stået på ski, kender denne øvelse. Sid som på en stol opad væggen så længe du kanTag trapperne så ofte du kan og gerne mange gange om dagen hvis muligt
Tag cyklen, stå af et stoppested før med bussen, eller gå på arbejde, hvis muligt. Find en motionsform, der gør dig glad; dans, stå på rulleskøjter eller andet. Læs hele artiklen her
Motion i en travl hverdag
|
 |
|
|
 |
|
Hver femte dansker, heraf mange kvinder, lider af mindst én autoimmun sygdom, og derfor er der god grund til at interessere sig for, hvorfor disse mere end 100 forskellige lidelser opstår, og ikke mindst om man kan gøre noget for at undgå dem. Flere og flere studier antyder, at vi formodentlig skal kigge på vores valg af mad samt indtag af fibre fra glutenholdig mad og dermed i vores fordøjelsessystem efter svar.
Der findes mere end 100 forskellige autoimmune sygdomme, altså sygdomme, som opstår, fordi vores immunforsvar i stedet for at angribe kroppens fjender (som f.eks. vira, bakterier, svampe, toksiner og parasitter), går til kamp mod kroppens eget væv. Forskerne arbejder hårdt på at kaste lys over emnet, og flere nylige studier peger i samme retning: Tarmen. Autoimmune sygdomme tager alle udgangspunkt i immunforsvaret, og da omkring 70 % af dette er tilknyttet vores tarmsystem, så giver det mening.
Også fænomenet utæt tarm har vakt forskernes interesse. Tarmpitelet eller slimhinden består af et enkelt lag tætsiddende celler, hvorimellem der sidder nogle bittesmå proteinporrer, der fungerer som portvagter. De kaldes for tight junctions. Disse tight junctions regulerer trafikken mellem tarm og blod, så næringsstoffer og vitaminer får lov at passere, mens for eksempel ufordøjede madrester, toksiner og skadelige mikroorganismer sædvanligvis formenes adgang.
I visse tilfælde kan der opstå huller i disse porte, så uønskede elementer får adgang til blodbanerne og sætter immunforsvaret i alarmberedskab. Det er dette fænomen, der kaldes for utæt tarm (eller leaky gut), og det kan føre til udvikling af autoimmune sygdomme som for eksempel gigt, diabetes, stofskiftesygdomme og cøliaki.
Sådanne reaktioner kan sætte immunforsarcellerne i højeste alarmberedskab, når eksempelis ufordøjede gluten- og caseinfragmenter entrer blodbanen, og det kan føre til udikling af autoimmune sygdomme. Hvis du vil hjælpe din krop, tarm og dit immunforsvar til større sundhed, så er det en god ide at tænke over, hvad du spiser og drikker.
Et overreagerende immunforsvar kan beroliges ved at fjerne de fødeemner, der får det til at reagere. Det er sådan du forkæler dine tarme - og dig selv.
Læs med her Utæt tarm og autoimmune sygdomme
|
|
|
|
|
Visse sygdomme rammer mænd og kvinder forskelligt
|
|
Vores viden om autoimmune sygdomme er i de senere år blevet større, både med hensyn til, hvem de rammer, hvordan de rammer, og til en vis grad også hvorfor, de rammer. Autoimmune sygdomme omfatter mere end 100 forskellige diagnoser, men særligt stofskiftesygdomme, gigt, lupus og bindevævssygdomme rammer langt flere kvinder end mænd. En sygdom som gigt forekommer frem til 60-års alderen i tre fjerdedele af tilfældende blandt kvinder.
Så der ER kønsforskelle i forhold til udvikling af langt de fleste autoimmune sygdomme, og blandt andet hormonelle forskelle vurderes her at spille en rolle. Der er også forskel på, hvornår i sygdomsforløbet kvinder diagnosticeres i forhold til mænd. Generelt diagnosticeres vi kvinder senere end mænd, undtagen når det gælder knogleskørhed.
|
|
|
Melatonin som middel mod overgangsaldersymptomer
|
 |
|
Der sker store forandringer i kvindekroppen omkring 50 års alderen, når vores østrogenniveauer falder, vores menstruationer ophører og vi dermed også ophører med at kunne få børn. Vi kalder denne fase for overgangsalderen.
Udover de følelsesmæssige udfordringer denne forandring kan medføre, så oplever mange kvinder også fysiske symptomer i form af blandt andet hedeture, vægtøgninger, humørforstyrrelser og dårlig søvn.
En ny undersøgelse foretaget af en international gruppe forskere viser, at kvinder i overgangsalderen formodentlig vil kunne drage fordel af tilskud af melatonin. Dette signalstof ser ud til at kunne lindre nogle af de ubehagelige symptomer, der kan opstå i forbindelse med overgangsalderen.
Melatonin spiller en overodnet hormonel rolle, og forskerne bag denne undersøgelse antyder, at det kan være et drastisk fald i kvindernes melatonin niveuaer, der medvirker til udvikling af disse symptomer. Derfor indikerer dette studie, at ren melatonin (ikke depot), givet til kvinder i overgangsalderen som tilskud til natten, ikke kun vil kunne hjælpe til en bedre nattesøvn, men muligvis også kan have humørforbedrende og beskyttende effekter.
Forskerne bag studiet slår fast, at der er behov for yderligere forskning, men at noget tyder på, at melatoninbaseret terapi til kvinder i overgangsalderen i doser på 0,5-2 mg til natten, vil kunne afhjælpe flere symptomer i forbindelse med overgangsalderen.
Melatonin er receptpligtigt i Danmark, men danske læger kan nu også udskrive ren melatonin (husk, det må ikke være depot) i doser på 2 eller 3 mg. Det er også helt lovligt at købe ren melatonin hjem til eget forbrug i 3 mdr. fra EU lande, hvor det er godkendt som kosttilskud.
Du kan læse meget mere om melatonin i min bog Søvnhormonet melatonin. Køb den som e-bog - KUN i 3 dage til 1/2 pris KUN 49,- HER
|
|
|
|
|
Skønne boller med sunde, søde kartofler
|
|
Disse grovboller med søde kartofler smager skønt, nybagte eller optøede og lunede, smurt med gammeldags kærnet smør. De er fiberrige og sunde og lette at bage. Har du ikke søde kartofler, kan du også bruge Hokkaido græskar.
|
|
|
|
|
Prøv broccolibøffer med blomkålsbearnaise
|
|
Skønne, grønne broccolibøffer, der smager. De kan serveres til frokost eller aftensmad og vil glæde hele familien med de bagte løg og blomkålsbearnaise. Se opskriften her
|
|
|
Nem pigefrokost: Asparges og rejer i fad
|
Verdens letteste frokost- eller forret, alt i et fad, lynhurtigt, og den smager. Vælg de danske økologiske asparges, og kombiner dem med håndpillede, store rejer eller jomfruhummerhaler. Se her
Asparges og rejer i fad
|
|
|
|
|
Antiinflammatorisk bønnesalat
|
|
Denne opskrift på antiinflammatorisk bønnesalat er både velsmagende og enkel. Bønnesalaten er fyldt med næring, den er antiinflammatorisk og glutenfri, og den mætter godt. Du kan anvende frosne eller friske grønne bønner eller asparges – eller begge dele, afhængig af sæson og præferencer. Du kan finde opskriften her
Bønnesalat
|
|
|
|
|
Snart kan morgenkaffen indtages i drivhuset, tomaterne plantes ud og de forspirede grønsager sættes ud i bedene. Jeg glæder mig SÅ meget. Du kan også glæde dig - for i næste uge får du, som modtager af Mad forlivet nyhedsbrev, et vildt og eksklusivt tilbud. Dine interesserede venner og bekendte er også velkomne, og de kan tilmelde sig Madforlivet nyhedsbrev helt gratis lige HER De får ovenikøbet en gratis e-bog ved tilmelding til en værdi af kr. 99,-.
Skulle du også have lyst til at følge med i mit liv, i tilblivelsen af nye bøger og retter og andre hyggelige tiltag, så er du SÅ velkommen her på Instagram
Følg gerne min side her på og få svar på eventuelle spørgsmål Facebook
Skulle du have spørgsmål eller blot savne viden eller inspiration til sunde og lækre opskrifter, så husk at du kan søge i mere end 1900 artikler og opskrifter lige her på Madforlivet
På gensyn og rigtig god uge
Anette
|
|
|
|
|
|
