|
|
 |
 |
|
Jeg ved ikke, om du har det som jeg, men jeg kan godt lide et lækkert stykke chokolade til en god kop kaffe. Denne udgave af Madforlivet nyhedsbrev bringer nyt om chokolade, for det første, fordi det - også i denne sammenhæng - kan betale sig at være kræsen og selektiv, men også fordi nogle forskere har fundet frem til, hvad det er, der gør chokoladeoplevelsen god. Det kan du læse om herunder, men jeg er, som med alle andre råvarer selektiv og vælger helst det bedste og spiser så hellere lidt mindre af det. Derfor må jeg ganske enkelt her præsentere dig for den bedste chokolade, jeg nogensinde har smagt. Den hedder Oialla, og den er fremstillet af rå, økologiske cacaobønner fra Bolivia. Det giver en i særklasse fantastisk chokolade - smagsoplevelsen er sublim. Du kan læse meget mere om chokolade herunder.
Jeg har også lovet flere af jer at skrive lidt om kartofler. Nye kartofler er at finde i forretningerne lige nu, men også her kan det betale sig at være selektiv. Kartofler hører nemlig til de absolut mest sprøjtede afgrøder i Danmark, og Miljøstyrelsen har i flere år givet dispensation til de konventionelle kartoffelavlere, så de kan sprøjte med det forbudte middel Reglone. Midlet, der har været forbudt i EU siden 2019, er neurotoksisk og forbindes med risiko for udvikling af fosterskader, neurologiske sygdomme og Parkinsons sygdom. Det er altså ikke nok at købe dansk, for dette ER de danske konventionelle kartoffelavlere, der sprøjter 14-18 gange, før de høster, bl.a. med Reglone. Gå derfor i en stor bue udenom de konventionelle kartofler, køb kun de økologiske. De økologiske avlere kan nemlig godt finde ud af at dyrke kartofler uden brug af potentiel sygdomsfremkaldende kemi.
For et par uger siden bragte jeg i nyhedsbrevet lidt om den helt nye forskning, der forbinder Parkinson's sygdom med påvirkninger fra pesticider og PFAS og deraf følgende ændringer i tarmmikrobiomet. Parkinsons sygdom er den hastigst voksende neurologiske sygdom, både herhjemme samt på verdensplan. Konventionelle kartofler er årsag til hovedparten af de pesticid- og PFAS rester, vi danskere går rundt med i kroppen. Så køb nu for pokker de økologiske, der er ikke andre end dig selv, til at sørge for din og din families sundhed. Det er vigtigere nu end nogensinde før, så gør det nu.
For nu vi er ved Miljøstyrelsen, så har jeg modtaget et brev fra en funktionær i ministeriet, Heunicke havde ikke tid til at svare. Fint nok, hvis ikke det havde været så forstemmende læsning. Hvis de selv tror på det, de skriver til mig, så ser det virkelig sort ud for os allesammen. Jeg gentager derfor: Der er ikke andre end DIG til at tage dig af din egen sundhed, så køb nu økologiske råvarer og rens dit drikkevand, før du drikker det, det er der nemlig heller ikke andre, der gør for dig. Lad være med at tro, at vandværker eller regering tager det ansvar på sig. PFAS og pesticider burde have været forbudt for mange år siden, der sker intet. Så lad os navigere helt udenom disse forfærdelige stoffer, så godt vi kan. Rens dit vand, før du drikker det, for regeringens plan om randzoner kommer først til at virke om 30-40 år. Indtil da går det kun en vej med drikkevandskvaliteten - nedad bakke - selvom det er svært at forestille sig, at det kan blive værre, end det er nu. Du kan læse HER, hvordan jeg renser mit vand.
Sædvanen tro, finder du også superlækre forårs opskrifter på Flad-mave smoothie, de skønneste fiskefrikadeller, verdens - måske - bedste kartoffelsalat samt en skøn skøn chokoladekage samt en supernem chokolademousse med avocado. Du kan glæde dig, for det er lækkerier, der bare smager.
Jeg ønsker jer allesammen en hyggelig og glædesfyldt uge
|
|
|
|
|
|
|
Denne smoothie opnåede hurtigt stor popularitet, så du får den lige igen, for hverm kunne ikke lige bruge lidt fladere mave før badesæsonen. Jeg kalder smoothien "Flad-mave smoothie", fordi den kan hjælpe dig af med fedtet på maven, hvis du erstatter et af dagens måltider med denne i et par uger. Find opskriften her
Flad-mave smoothie
|
|
|
|
|
 |
|
Chokolade kan være noget så lækkert og delikat og er mange danskeres foretrukne søde forkælelse i selskab med en god kop kaffe. Vi danskere spiser i gennemsnit cirka 5 kg chokolade om året, men er chokolade egentlig sundt? Det afhænger af hvilken type og kvalitet chokolade, du vælger.
Falder valget på en mørk, økologisk chokolade med højt cacaoindhold, så er sandsynligheden for et højt indhold af sunde flavonoider og et lavt indhold af sukker større, end hvis du vælger lys eller hvid chokolade. Cacaopulver indeholder fra naturens side flavo-noider, der er supersunde stoffer, fyldt med antioxidanter. Hvid chokolade er den mindst sunde variant, da den ikke indeholder cacao men i stedet har et højt indhold af fedt og sukker.
Mørk chokolade er blevet fremhævet som sund og i litteraturen næsten sammenlignet med en grønsag. Det er korrekt, at mørk chokolade med et højt cacaoindhold i mindre mængder kan være sundt slik og forbindes også med lavere risiko for udvikling af blandt andet hjertekarsygdomme. Det er særligt den mørke chokolades høje indhold af flavonoider, opløselige fibre samt visse vitaminer og mineraler, der har en vis humør- og sundheds-fremmende effekt.
MEN, chokolade indeholder også sukker, så det bedste må være at dosere de nydelsesrige lækkerier til et til tre stykker god 70-80% mørk, økologisk chokolade. Det vurderes, at 10, max. 15 gram chokolade dagligt er fint.
En stor undersøgelse, kaldet COSMOS-undersøgelsen konkluderede, at et til to daglige stykker mørk chokolade kan supplere de øvrige måltider og samtidig være ok at spise, men at chokolade hverken kan sammenlignes med sund og nærende mad eller kosttilskud.
En anden undersøgelse, ledet af Dr. Siavash Soltanahmadi fra School of Food Science and Nutrition i Leeds, har som den første, afkodet den fysiske proces, der foregår i munden, når vi spiser et stykke chokolade. Det lader til, at fedtindholdet og placeringen af fedtet spiller en nøglerolle, når chokolade-oplevelsen skal beskrives. Her ændrer chokoladen sig nemlig hurtigt fra et fast stof til en blød masse, som for de fleste af os findes noget nær uimodståelig.
Fedtet er således afgørende for oplevelsen, når vi spiser chokolade. Fedtet fra chokoladen kommer først i kontakt med tungen, cacaoen frigives og er fedtet placeret udenpå chokoladen øger det den gode oplevelse. Derfor vurderes det ud fra undersøgelsen, at det vil være muligt at designe chokolade med mindre fedt, blot fedtet udgør det yderste lag af chokoladen. Så spis blot et eller to stykker mørk chokolade 70-80% i ny og næ og nyd den eftertragtede selvforkælende oplevelse af kvalitetschokolade, behandlet på den rette omsorgsfulde måde, med mindre sukker, så du opnår den ultimative chokoladeoplevelse. God chokolade koster, men er til gengæld af høj kvalitet. Du kan læse mere her til højre og læse hele artiklen her
GODT NYT OM CHOKOLADE
|
|
|
 |
|
Jeg sad fordybet i undersøgelsen om chokolade og muligheden for at fremstille sundere chokolade ved at producere den af de bedste råvarer og med den nye viden om fedtets placering. Det vil formodentlig kunne forbedre både smagsoplevelse og sundhed, og du kan læse mit skriv om det i artiklen her til venstre.
Mens jeg skrev, tikkede en sms ind, og en veninde skrev, helt uden at vide, at jeg sad fordybet i chokoladetanker: ”kender du mon den bedste chokolade, der findes? Den hedder Oialla, og den er noget så god.” Jeg undersøgte sagen, bestilte et par plader, og læste mere om Oialla og deres historie. Chokoladen ankom, og jeg var solgt. Den smager ganske enkelt forrygende, ligesom historien og fremstillingsprocessen fascinerer mig. Derfor skal I også lige høre mere om denne chokolade, hvis ikke I allerede kender den.
Oialla startede i 2010. De hørte til de første producenter, der valgte at bruge vild cacao fra Bolivia til deres chokolade. Processen er enkel, og de friskplukkede kakaobønner får lov at gære i kurve i tre dage, hvorefter de tørres og ophænges i en presenning. Når kakaoen er helt tør, sendes den til virksomheden her i Skandinavien, hvor den bliver nænsomt ristet, knust og tempereret.
De vilde kakaobønner giver mulighed for fremstilling af en virkelig delikat, velsmagende og eksklusiv chokolade. Samtidig er processerne miljøbevarende, og produktionen støtter lokalbefolkningen i Baures i Bolivia.
Manden bag Oialla, Rasmus Bo Bojesen, opdagede bønnerne under en rejse til Bolivia. Gennem et samarbejde med lokale i Bolivia og Udenrigsministeriet i Danmark, startede han den økologiske produktion af Beniano chokolade under navnet Oialla. Beniano cacao vokser vildt og kun i grænselandet mellem Bolivia og Brasilien. Den eneste ingrediens, der tilføjes disse fantastiske vilde bønner, er økologisk rørsukker. Sådanne to simple ingredienser giver en af de reneste og mest smagfulde mørke chokolader i hele verden. Oialla har høstet den ene guldmedalje efter den anden, og sælges og anvendes på nogle af verdens allerbedste restauranter.
Min foretrukne variant er Oialla 78%, men til kager og anden madlavning vil jeg vælge 100% varianten. En variant, der iøvrigt fint kan nydes af dig, der lider af diabetes, hvad enten det er type I eller type II. Oialla’s 100% chokolade er nemlig helt uden sukker.
Det er i særklasse den bedste chokolade, jeg har smagt. Den er ikke billig, men hvorfor ikke gi' dig selv det allerbedste, når du skal nyde et stykke chokolade til en god kop kaffe?
Du kan læse meget mere om chokoladen her, du kan prøve den, og står du og mangler en værtindegave, så prøv eventuelt også en af de smukke gaveæsker. En sådan vil vække lykke hos enhver familie.
Oiala får mine varmeste anbefalinger. Læs mere og køb chokoladen Oiala
Dette er ikke en reklame, jeg er oprigtigt begejstret
|
|
|
|
|
Miljøministeriet er helt ude af trit med befolkningsens ønsker - derfor endnu vigtigere end nogensinde - KØB ØKOLOGISK !
|
 |
Jeg vil ikke trætte jer med det svar, jeg har modtaget fra en ansat i Miljøministeriet, det var på det nærmeste ulidelig læsning, og hvis de selv tror på det, de skriver derinde, så er vi virkelig på den og må endnu højere grad selv sørge for at sikre os rene råvarer og drikkevand. Det gør mig både vred og trist, at de mennesker, der er sat til at passe på miljøet og os, har så markant anderledes opfattelse af virkeligheden end alle os, der betaler deres løn.
To gange har Danmark nu med en afgørende stemme, stemt nej til en udfasning af Roundup og aktivstoffet glyphosat. Senest i november drog Heunicke til Bruxelles og stemte NEJ til udfasning og JA til fortsat brug af det forfærdelige pesticid, der ødelægger vores vigtige tarmmikrobiom og ikke mindst vores drikkevand. Roundup er det mest anvendte ukrudtsmiddel i Danmark, og det er efter min mening noget rigtig skidt.
Vi udsættes idag for påvirkninger fra mange flere forskellige kemiske og hormonforstyrrende stoffer end nogensinde set tidligere i historien. Det handler blandt andet om PFAS, om pesticidrester og om kviksølv fra fisk, blandt andet tun og laks. En af konsekvenserne heraf vurderes at være, at unge piger går langt tidligere i puberteten, de har vanskeligere ved at blive gravide, og når og hvis de får børn, kan disse stoffer formodentlig påvirke amningen, fordi der dannes mindre mælk. Nu meddeler Mette Frederiksen, at alle hormonforstyrrende stoffer bør forbydes, fordi de "øjensynligt skader fertiliteten". Måske skulle hun tjekke med sin miljøminister og hans styrelse, for det stemmer vist slet ikke overens med deres holdning, hvis man læser det svar, jeg har modtaget.
En anden alvorlig sag er, at antallet af kræfttilfælde i Danmark stiger, forekomsten af Parkinsons patienter er ligeledes stærkt stigende, og vores generelle intelligens og hukommelse stagnerer. Alvorlige ting, vi står overfor, og mere og mere tyder på, at årsagen til alle disse ulykkeligheder skal findes i vores stærkt øgede forbrug af og forurening med pesticider, PFAS, tungmetaller og anden kemi. Der er øjensynlig ingen hjælp at hente i Miljøministeriet, der ovenikøbet har udført 85% FÆRRE kontroller i 2023 hos pesticidforhandlere og -brugere, fra 103 besøg i 2021 til blot 16 besøg. Det til trods for, at tre ud af fire pesticidforhandlere brød loven ved kontrolbesøg i 2023. (jf. Politiken). Der er øjensynligt hverken styr på forhandlerne eller de landmænd, der for år tilbage indgik en frivilliug aftale med regeringen om nedbringelse af forbruget. Det er vist desværre gået lige præcis modsat.
Professor i miljømedicin Philippe Grandjean kobler blandt andet den lavere fertilitet og intelligens blandt danskerne sammen med PFAS, pesticidrester, tungmetaller og andre kemiske substanser, som vi i stigende omfang udsættes for. Flere og flere nybagte mødre har vanskeligt ved at amme deres børn, de har ikke mælk nok, også her mistænkes ovennævnte kemiske substanser. Samme kemiske stoffer sættes i forbindelse med udviklingen af Parkinsons, OG dyreforsøg har vist, at PFAS og visse pesticider kan være kræftfremkaldende, flere af dem er idag klassificeret som kræftfremkaldende stoffer af Det Internationale Agentur for Kræftforskning.
Philippe Grandjean anbefaler, at vi danskere i højere grad vælger og prioriterer økologiske råvarer. Det betyder nemlig, at vi på denne måde undgår de potentielt skadelige rester af pesticider og andre kemiske stoffer, som findes i stigende grad i konventionelle fødevarer. Jeg tilslutter mig denne anbefaling fuldt og helt.
Men et er den stagnerende intelligenskvotient, hvor man blandt andet mistænker indtag af pesticidet chlorpyrifos for at kunne være en af årsagerne. Andet er dalende fertilitet, der hos kvinder forbindes med høje niveauer af PFAS i drikkevandet og methyl kviksølv fra indtag af tun og laks. Du kan læse mere om PFAS, chlorpyrifos og methylkviksølv via linket herunder.
Både Philippe Grandjean og andre miljømedicinske forskere mistænker mere end 1000 forskellige kemiske stoffer, som mange danskere er i kontakt med hver dag, for at kunne påvirke vores organisme negativt. Det er en af mange vægtige grunde til at prioritere økologiske råvarer og masser af økogrønt i dagens måltider.
Nu har vi danskere ikke tradition for at lave revolution ejheller for blot at demonstrere, men jeg opfordrer alligevel til at vi allesammen tager affære mod dette kemiske landbrugshelvede. Det mest effektive, vi kan gøre, er at købe og efterspørge økologi hver gang vi handler og allevegne. På den måde tvinges forretningerne og dermed også producenterne til at rette ind efter vores ønsker.
Jeg mener faktisk, at hele denne situation er særdeles alvorlig, og at mange af ovennævnte stoffer helt burde forbydes. Indtil da; køb økologisk hver gang og rens dit vand, før du drikker det hver gang – for din egen og dine kæres skyld.
Prioriter økologi og undgå hormonforstyrrende stoffer
|
|
|
|
|
 |
Lige nu er det tid til nye kartofler, og du kan nyde de små delikate og faste knolde med allerstørste velbehag, også selvom du normalt holder dig fra stivelse, hvidt brød og pasta. Kartoflen er en udskældt og omstridt fødevare, men følger du to klare regler, så er de stjernesunde;
1. Køb ALTID økologiske kartofler
2. Spis ALDRIG gamle kartofler, stegt eller bagt i dårlig olie.
Kartofler er de allermest sprøjtede afgrøder i Danmark, og ifølge den lovpligtige indberetning til Miljøstyrelsen, blev kartofler sprøjtet 14-18 gange, i perioden 2021-2022, inden de blev høstet. De stoffer, der sprøjtes med, ønsker du ikke at få indenbords, alligevel udgør pesticider og PFAS fra kartofler langt hovedparten af de potentielt sygdomsfremkaldende stoffer, som vi danskere har i kroppen. Derfor gå ikke på kompromis; køb økologisk hver gang!
Gamle kartofler er meget stivelsesrige, også mere end nye kartofler. Kombineres de med dårlige olier som solsikke-, majs- eller vindruekerneolie, som det hyppigt sker, hvis de frituresteges eller bages, så suger stivelsen fedtstofferne til sig, og da mange fast food kæder ovenikøbet tilsætter sukker og industrisalt til deres pommes frites, så får du en ganske sundhedsfarlig cocktail indenbords, når du spiser dem. Kombinationen af fedt, sukker og stivelse sigter mod at ramme vores såkaldte bliss point i hjernen, der skal få os til at ville have meget mere af samme slags. Skal du ha’ pommes frites engang imellem, så lav dem selv i ovnen af nye kartofler, en god olivenolie og rigtigt, mineralrigt salt.
Nye, økologiske kartofler er derimod rigtig sunde. De er fyldt med fibre og vitaminer, og så er de ovenikøbet basedannende. Kartofler mætter langt mere end pasta og hvide ris, og de gode vitaminer og mineraler sidder lige i og under skrællen. Endnu en væsentlig årsag til at vælge de økologiske, for så kan du med sindsro spise dem med skræl på. Sørg blot for at fjerne eventuelle små sorte pletter. De kan stamme fra rodfiltsvampen.
Kartofler er bedre og sundere end deres ry, og faktisk var det hjemmedyrkede kartofler, kål og , der reddede danskernes sundhed under 1. og 2. verdenskrig. Her stod den legendariske læge Mikkel Hindhede for kostrådene. Hindhede påviste blandt andet, at vores proteinbehov er meget lavere, end man tidligere havde antaget. Under de to verdenskrige blev fødevarerationeringen tilrettelagt efter Hindhedes programmer, og det betød mindre kød og flere kartofler. Du kan læse uddraget fr Ugeskriftet her:
Citat: Paa Grund af Krigsblokaden blev vi i Danmark 1917-18 nødt til at reducere vor Svinebestand til 1/5 og sætte Befolkningen paa Svinefoder: Klidbrød, Byggryn og Kartofler som Hovednæring. Hertil lidt Smør og Mælk samt Kød een Gang om Ugen. Ingen Brændevin og kun halv Ølration. Følgen var en Sundhedstilstand, som Verden aldrig har set Mage til …
Danskerne kom ud af 1. verdenskrig som den sundeste befolkning i Europa. Måske er det tid til at prøve Hindhedes kur af igen?
OBS! Såvel kartoffelblomsterne som de grønne kartofler skal man lade være med at spise, for sidstnævnte indeholder fx. solanin, der kan gi’ mavesmerter og diarré.
Du kan læse hele artiklen her
Er kartofler sunde?
|
|
|
Hvad er resistent stivelse?
|
 |
|
Nyere forskning viser, at hvis du koger kartofler og stiller dem i køleskabet i nogle timer, og anvender dem kolde i for eksempel en lækker salat eller kartoffelsalat, så påvirker kartoflerne ikke blodsukkeret i nær samme grad, som hvis de spises varme. Dette gælder i højere grad gamle kartofler fremfor nye.
Afkølingen får sukkerstofferne til at smelte sammen til nye strukturer, der kaldes for “resistent stivelse”, Det betyder, at sukkerstofferne ikke nedbrydes hurtigt, men derimod langsomt. På den måde, får kartoflerne ligefrem en gavnlig virkning, idet de ovenikøbet tilfører næring til tarmens sunde mikrober i form af fibre til den gavnlige tarmbiota. Fibre hjælper til en bedre tarmsundhed og binder affaldsstoffer og brugte hormoner samt kolesterol, så de udskilles.
Stivelse er den fremherskende form for kulhydrat og er kategoriseret som hurtigt fordøjelig stivelse (RDS), langsomt fordøjelig stivelse (SDS) og resistent stivelse (RS) bestemt ud fra deres fordøjelseshastighed. Stivelse finder vi i varierende grad i blandt andet kartofler, grønsager og korn samt i en række andre fødevarer som for eksempel ris. Der er dog forskel på stivelse, og ikke alle former for stivelse fordøjes. Hurtig fordøjelig stivelse påvirker blodsukkeret meget og hurtigt, hvorimod resistent stivelse passerer næsten uændret igennem din fordøjelseskanal. Resistent stivelse udgør en form for kulhydrater, der er i stand til at passere forbi mavesækken uden at blive fordøjet eller optaget, hvilket betyder, at de heller ikke påvirker blodsukkeret. De passerer derimod videre til tarmen, hvor de optræder som fibre. Dermed nærer den resistente stivelse tarmbakterierne fremfor at belaste blodsukkeret. Det kan være rigtig god og brugbar viden, særligt for diabetikere eller insulinresistente.
Resistent stivelse ser ud til at have en række sundhedsfremmende fordele, som almindelig stivelse ikke besidder i samme omfang. Det omfatter eksempelvis større insulinfølsomhed, lavere blodsukkerpåvirkning, bedre fordøjelse og større mæthedsfølelse ved indtag.
Resistent stivelse finder du primært i korn, uforarbejdet havre, frø, cashewnødder og bælgfrugter, rå kartofler og grønne bananer. Der kan også dannes resistent stivelse, når en fødevare tilberedes, eksempelvis når du koger kartofler og sætter dem i køleskab og spiser dem afkølede. Så bliver en del af stivelsen i kartoflerne omdannet til resistent stivelse, hvorved blodsukkerstigningen mindskes. Eksempelvis øges indholdet af resistent stivelse fra nykogte kartofler til afkølede kartofler til cirka det tredobbelte (fra cirka 2g til 6 gram per 100 gram). Processen kaldes retrogradation.
Helt ny forskning sætter berettiget fokus på resistent stivelse. Forskerne har målt effekten på blodsukker og tarmbiota ved såvel indtag af almindelige kogte kartofler som indtag af kogte, nedkølede kartofler. Studiet viste, at indtag af resistent stivelse fra kartofler ændrede sammensætningen af mikroorganismer i tarmen positivt og resulterede i lavere faste glukoseniveauer, sammenlignet med kontrolgruppen. Resistent stivelse ser også ud til at kunne øge insulinfølsomheden, gi’ en lavere blodsukkerpåvirkning, bedre fordøjelsen og bevirke større mæthedsfølelse ved indtag. Alt i alt stimulerer og styrker resistent stivelse således et sund tarmmikrobiom, der som du ved kan beskytte imod en række sygdomme. Resistent stivelse
|
|
|
|
|
Verdens måske bedste chokoladekage
|
|
Her får du opskriften på måske verdens bedste chokoladekage. Det er Linda Lomelinos legendariske chokoladekage, som du her præsenteres for, og det er den bedste chokoladekage, som jeg nogensinde har smagt. Den er ikke specielt sund, men en nydelsesfuld sag, og fejrer du familie- eller fødselsdagskomsammen, så kan jeg kun anbefale dig at prøve den. Den er suveræn, fremstillet af de allerbedste råvarer, helt uden gluten og ovenikøbet let at bage. Find opskriften her
Verdens måske bedste chokoladekage
|
|
|
|
|
Suveræne fiskefrikadeller
|
Denne opskrift på fiskefrikadeller er susende god og stammer fra Svinkløv Badehotel. Opskriften er let at gå til, og du kan roligt tilberede den store portion og eventuelt fryse ned i mindre portioner, så du har let mad til travle dage. Find opskriften her
Suveræne fiskefrikadeller
|
|
|
Den bedste kartoffelsalat
|
|
Denne kartoffelsalat er i særklasse god, og jeg tillader mig derfor at kalde den den bedste kartoffelsalat. Den smager fantastisk til sommerens retter, og jeg har ikke oplevet en eneste, der ikke priser denne kartoffelsalat. Du finder opskriften her
Den bedste kartoffelsalat
|
|
|
|
|
Har du også lyst til at være en kærlig ven?
|
 |
|
Vil du også være en kærlig ven og være med til at kunne sikre nærende måltider til sygdomsramte familier? Så kan du også støtte Det Kærlige Måltid ved at tilmelde dig som En Kærlig Ven for en årlig donation på kun 250 kr.
Som En Kærlig Ven bidrager du til, at sygdomsramte familier i Aarhus, Aalborg og Odense kan samles om et sundt og veltilberedt måltid og opleve en flig af normalitet i en ellers svær tid. Det er Charlotte Thyberg, der er ildsjælen og idemennesket bag Det kærlige måltid, og det er ganske fantastisk at opleve, hvor meget godt denne organisation gør. Sygdomsramte familier får af Det kærlige måltid - en gang om ugen - leveret måltider til fire dage, til alle familiemedlemmer.
Derfor er det faktisk noget af det mest meningsfyldte, du kan gøre, for som en kærlig ven støtter du ikke blot de sygdomsramte familier, men også det inkluderende og meningsfyldte fællesskab blandt de frivillige, som opbygger relationer samtidig med, at de tilegner sig viden og kompetencer inden for madlavning, ernæring og bæredygtighed.
Kom og vær med! Bliv En Kærlig Ven lige HER
|
|
|
|
|
Forførende og sund chokolademousse
|
Lyst til en delikat dessert? Her finder du chokolademousse med god chokolade og avocado. Du finder opskriften lige HER
Kender du en eller flere, der kunne være interesseret i at modtage Madforlivet nyhedssbrev, så er de meget velkomne og modtager ved tilmelding en gratis e-bog til en værdi af kr. 99,-. Nyhedsbrevet udkommer en gang om ugen og er gratis. De kan tilmelde sig lige HER
Jeg nyder min have og glæder mig til snart at kunne høste meget af det, jeg har plantet. Skulle du også have lyst til at følge med i mit liv, i tilblivelsen af nye bøger og retter og andre hyggelige tiltag, så er du SÅ velkommen her på Instagram
Følg gerne min side her på og få svar på eventuelle spørgsmål Facebook
Skulle du have spørgsmål eller blot savne viden eller inspiration til sunde og lækre opskrifter, så husk at du kan søge i mere end 2000 artikler og opskrifter lige her på Madforlivet
Jeg ønsker dig en god uge
Anette
|
|
|
|
|
|
