|
|
|
|
I denne uges udgave af Madforlivet nyhedsbrev skal vi tale om vitaminer og mineraler, for hvad ligner det, at vi igen igen skal høre og læse om advarsler mod de livsvigtige vitaminer og mineraler - allerværst om det unikke og beskyttende D3-vitamin. Det er ikke rimeligt, faktisk er det ganske Urimeligt, og det kunne derfor være meningsfyldt, om de samme læger og forskere i stedet fokuserede på alle de lidelser og symptomer som tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler ville kunne forebygge. De vil også med rette kunne sætte fokus på de store kvalitetsforskelle, der er, når man køber vitaminer og mineraler i danske forretninger. Kvalitetsforskelle, der er helt afgørende for optagelighed og sundhedsværdi. Se, DET ville være meningsfyldt. Den vitaminhetz, vi danskere idag oplever, er hverken værdig eller meningsfuld, og vi skal ganske enkelt ikke finde os i det.
Gentagne, unuancerede og udokumenterede udmeldinger fra diverse læger og professorer mod indtag af vitaminer og mineraler er blandt andet med til at forholde alle os danskere mulighederne for effektivt at tage vare om egen sundhed. Hvor er de kritiske journalister henne, og hvorfor beder de ikke disse forskere dokumentere deres påstande og for eksempel bevise påstandene om, at en almindelig, konventionel dansk kost kan give alle danskere tilstrækkeligt med mikronæringsstoffer?
Jeg modtager rigitg mange mails om, hvilke vitaminer og mineraler, der kan være optimale at tage, og derfor har jeg brugt en del tid på at skrive en e-bog til alle jer Madforlivet nyhedsbrevslæsere - om VITAMINER. Jeg er ikke helt færdig, men du kan læse lidt mere om den herunder, og så holde øje med nyhedsbrevet, for det er her den udkommer.
I dette nyhedsbrev finder du også en lang række skønne og sommerlige opskrifter, der lige passer til ferie og terrasseliv. Vitamin smoothie, skøn, skøn kartoffelsalat med masser af grønt, en virkelig lækker og let kartoffelomelet, sommerens friskeste salat med agurker og melon, en delikat squashsuppe og ikke mindst en vitaminrig pesto, der kan erstatte saucen og er velegnet til alle sommeres retter og salater.
Lav en god kop kaffe eller te, og glæd dig til lidt selvforkælelse med god viden om vitaminer, læs om den bedste olivenolie, du kan anvende og brug blandt andet maden som medicin i videst mulig udstrækning og suppler med de bedste vitaminer og mineraler. Du kan læse mere om 100-årspakken, som jeg selv tager HER
HUSK endelig også, at købe økologisk hver gang, for økologiske afgrøder indeholder flere mikronæringsstoffer end konventionelle, og så er de dejligt fri for uønsket kemi. Naviger udenom al den potenttielt skadelige kemi, så godt du kan, også i drikkevandet. Rens dit vand, før du drikker det, for regeringens plan om randzoner kommer først til at virke om 30-40 år. Du kan læse HER, hvordan jeg renser mit vand.
Nyd det hele og hinanden og rigtig god weekend.
|
|
|
|
|
|
Opskrift på vitamin drik. Denne velsmagende og friskblendede vitamin drik er baseret på grønsager, der er sprængfyldt med vitaminer og mineraler. Vitamin drik er let at tilberede, alt hvad du skal bruge er en blender og en masse skønne, økologiske grønsager. Du får mest glæde af vitamindrikken, hvis du drikker den med det samme, du har tilberedt den. Du kan tilberede til to dage og gemme den i en flaske med ilttæt låg, men der vil være et mindre næringsstoftab. Du finder opskriften HER
|
|
|
|
|
Stop nu den hetz mod vitaminer...
|
|
Nu er det igen tid til at skrive: STOP nu den hetz mod vitaminer og mineraler!
Det er ikke værdigt, at vi danskere skal udsættes for disse hyppige, ofte misvisende og unuancerede skræmmekampagner mod vitaminer og mineraler. Tværtimod var der en ide i, at vores læger og forskere brugte deres kræfter på at informere os om, at mikronæringsstoffer er nødvendige for en optimalt fungerende krop, at mange sygdomme og symptomer stammer fra mangel på mikronæringsstoffer, og at vores råvarer i dag indeholder markant færre af disse vigtige næringsstoffer end tidligere. Af disse årsager kan det være nødvendigt for mange danskere at supplere de daglige måltider med et vitamintilskud, og det væsentlige her er at informere om, at disse kan købes i meget forskellige kvaliteter og med stor variation i optagelighed og effekt. Det ville være en omsorgsfuld og fornuftig brug af vores skattekroner, der ovenikøbet vil kunne have sundhedsforebyggende effekt.
Disse forhold undersøges ikke i Danmark, og vi kan kun gisne om årsagen. De uafhængige - som regel udenlandske - undersøgelser, der udarbejdes, kritiseres derimod hyppigt, dog uden at der af den grund skabes en fornøden modvægt eller dokumentation. Eksempelvis nævnes det igen og igen herhjemme, at D-vitamin kan være farligt i for store doser, men det nævnes ikke, hvor mange der er blevet syge eller er døde af overdosering af D-vitamin, som mange danskere mangler i vinterhalvåret. Det er der nemlig INGEN, der er. Eneste eksempel er en fejl, foretaget af et kosttilskudsfirma for et par år siden, hvor deres børne D- vitamindråber ved en fejl blev for højt doseret. Det var absolut uheldigt, men en fejl. Derimod vurderes det, at cirka 3000 danskere årligt dør af fejl- eller overmedicinering. Tre tusinde…
Disse unuancerede og bastante udmeldinger fra diverse læger og professorer mod indtag af vitaminer og mineraler er blandt andet med til at forholde danskerne mulighederne for effektivt at tage vare om egen sundhed. Hvor er de kritiske journalister henne, og hvorfor beder de ikke disse forskere dokumentere deres påstande og bevise, at en almindelig, konventionel dansk kost kan give alle danskere tilstrækkeligt med mikronæringsstoffer, sådan som det påstås?
Det ville jeg da mægtig gerne høre mere om, men jeg er bange for, at det vil være særdeles vanskeligt for dem at dokumentere, idet vores nutidige konventionelle fødevarer har et langt lavere indhold af mikronæringsstoffer end for 80 år siden. Det skyldes den måde vores fødevarer dyrkes og produceres på i dag. Almindelige grøntsager indeholder op til 60% færre mikronæringsstoffer end for blot 80 år siden, og mange danskere lider da også under mangel på vitaminer og mineraler, herunder det vigtige magnesium, det immunstyrkende selen for ikke at tale om jod og det livsvigtige D vitamin.
For 80 år siden eksisterede begreber som økologiske og konventionelle afgrøder ganske enkelt ikke. Alle afgrøder kunne dengang betegnes som økologiske. De var særdeles rige på mikronæringsstoffer - og er det stadig. Med det konventionelle landbrugs indtog, som vi kender det i dag, skete der en betydelig forringelse af næringsstofindholdet og en samtidig forøgelse af sprøjtemiddelrester og anden kemi i vores fødevarer. Der er sket et markant fald i afgrøders indhold af mikronæringsstoffer, dog over en periode på cirka 60-80 år. Det duer derfor ikke, som det er praksis i dag, at sammenligne allerede næringsstofudpinte afgrøder fra for tyve år siden med andre nutidige næringsstofudpinte afgrøder og samtidig sætte dem op imod løst skønnede minimumsbehov for vitaminer og mineraler, helt at udelade forskellene i vores individuelle behov og livsstil, og på den baggrund konkludere, at danskerne får tilstrækkeligt med mikronæringsstoffer igennem maden og dermed ikke behøver at tage ekstra tilskud efter behov.
Det er ganske enkelt ikke seriøs rådgivning. Det ville derimod efter min mening være langt mere seriøst at anerkende vores individuelle behov og stille højere kvalitetskrav til de former for vitaminer og mineraler, der i dag sælges på det danske marked. Du kan læse hele artiklen her Vitaminer og mineraler - vigtig viden
|
|
|
|
|
Lad mig lige uddybe det med D-vitamin...
|
|
Vi ved, at tilstrækkeligt høje D3-vitaminniveauer er livsvigtige for os mennesker. Det hormonlignende vitamin er blandt andet vigtigt for immunforsvaret, hormonbalancen og knoglestyrken, men D3 vitamin har i det hele taget rigtig mange beskyttende funktioner i kroppen. Tilstrækkelige niveauer kan beskytte os mod infektioner og kan ligeledes beskytte huden mod forbrænding fra solens stråler. Nyere forskning viser også, at niveauerne af D3- vitamin i kroppen har betydning for såvel dine kolesterolniveauer som dit blodtryk.
Forskere fra Aalborg Universitet, Francis Crick Institute i London og National Cancer Center Institute i Maryland har i et studie undersøgt informationer fra cirka halvanden million danskere. Studiet påviste, at tilstrækkeligt høje D-vitamin niveauer så ud til at mindske risikoen for kræft. Ligeledes at de danskere, der lå lavt i D-vitamin, havde højere risiko for kræft.
Et studie med 15.600 sunde deltagere har vist, at i takt med at D-vitaminniveauerne i blodserum steg, så faldt deltagernes LDL-kolesterolniveauer markant. Omvendt viste undersøgelsen også at lave D3-vitaminniveauer kunne føre til forhøjede LDL kolesterolniveauer. Meget tyder på, at der er en klar sammenhæng mellem niveauerne af LDL kolesterol og så blodets indhold af D-vitamin. D3-vitamin har også betydning for dit blodtryk, og mangel på det vigtige vitamin ser ud til at kunne forårsage forhøjet blodtryk. For højt blodtryk er en snigende lidelse, der blandt andet kan hænge sammen med øget risiko for hjertekarsygdomme.
Resultaterne af disse studier tegner et billede af, at tilstrækkeligt høje D3-vitaminniveauer spiller en afgørende rolle i reguleringen af immunforsvar og indre balancer. Med andre ord, D3-vitamin hjælper og beskytter os.
MEN, trods overbevisende inden- samt udenlandske studier, der viser en beskyttende effekt, så kommer kritikken...blandt andet nævnes det, at højere D-vitaminniveauer vil kunne føre til for høje niveauer af calcium i blodet blandt de mange, der tager calciumtilskud. Og ja, det er da problematisk, men ikke så meget på grund af D-vitaminet, men mere på grund af den form for calcium, de fleste læger anbefaler her i landet. Det er slet og ret calcium af allerringeste kvalitet - uorganisk, svarende mere eller mindre til pulveriseret tavlekridt - hvilket bevirker, at optageligheden er så lav, at de fleste anbefales alt, alt for høje doser. Desuden skal calcium indtag altid have følge af lige dele magnesium, for magnesium skal der til for at aktivere D-vitaminet. Se DET er en problemstilling, som det var værd for danske læger og forskere at tage fat på. Du kan læse mere om den problematik HER
Resultaterne af disse studier tegner et billede af, at tilstrækkeligt høje D3 vitaminniveauer kan spille en rolle både for immunforsvaret, i reguleringen af kolesterol og andre lipider samt i blodtryksreguleringen. En overlæge fra Odense nævnte, at lå alle danskere tilstrækkeligt højt på D3-vitamin året rundt, så ville der kunne spares 16-17% på de samlede sundhedsudgifter i Danmark. D vitamin har en vis effekt overfor:
- Osteoporose og knoglebrud
- Træthed og muskeltræthed
- virale og bakterielle infektioner
- luftvejsinfektioner og -lidelser
- hjertekarsygdomme
- diabetes
- kræft
- autoimmune sygdomme
D3-vitamin er et af de mest velundersøgte vitaminer, vi kender til. Det hører også til det absolut vigtigste, og alle disse studier understreger vigtigheden af at have normale niveauer af D-vitamin i kroppen året rundt. Det bedste du derfor kan gøre, er at sørge for at du og dine kære får tilstrækkeligt med D3-vitamin hver dag hele vinteren igennem. MEN, husk på, at D-vitamin kræver tilstrækkeligt med magnesium for at blive aktiveret, ligesom magnesium er vigtigt for knoglesundheden, måske vigtigere end calcium. Magnesium tages bedst til natten i organisk, food state form, for eksempel Nani eller Nature's Own.
Set i lyset af, at mere end 50% af alle danskere mangler D3 vitamin i november måned, så vil det være et godt sted selv at tage fat. Faktisk vil jeg sige, det kan være helt afgørende for din sundhed og dit velbefindende. Indtag ad alle enkeltvitaminer og mineraler skal altid have følge af en multivitamin af høj kvalitet og optagelighed, for vitaminer og mineraler har indbyrdes brug for hinanden. Læs mere om, hvad jeg personligt tager hver dag i linket herunder.
Optimale nievauer ligger imellem 70-120 nmol/l D3 vitamin i blodet året rundt. Dosis er stærkt individuel og afhænger af blandt andet vægt og hudfarve. Læs mere HER
|
|
|
|
|
|
Jeg er ved at skrive en bog til alle jer trofaste modtagere af Madforlivet nyhedsbrev. Bogen tager lang tid at skrive, for den handler om vitaminer og mineraler, og den seneste nye forskning indenfor dette vigtige og interessante emne. Jeg klør på, fordi jeg personligt mener, at der mangler solid og opdateret vidensdeling på dette område, og jeg regner med at kunne publicere bogen om vitaminer samt en guide til at afdække den enkeltes individuelle behov i starten af efteråret.
Hovedparten af os danskere tager vitamintilskud hver dag, netop derfor kan det være en god ide at vide, at behovene er individuelle, og kvaliteter og optagelighed meget forskellige. Jeg interesserer mig meget for mikronæringsstoffer, for optimale former og doser, der kan virke afgørende forskelligt og dermed også hjælpe mange af os ved mangel.
Så glæd jer til selv at kunne skræddersy jeres individuelle behov for vitaminer og dermed spare tid og penge... Så hold øje med nyhedsbrevet, og kender I andre interesserede, så kan de tilmelde sig nyhedsbrevet HER
|
|
|
|
|
Nye, økologiske kartofler og asparges giver en optimal, delikat og virkelig velsmagende salat. Du kan også tilføje grønt som ærter, edamame bønner (findes i frysedisken i de fleste butikker) og sukkerærter og drys med rigelige friske urter, afhængig af muligheder og sæson. Sund mad i højeste potens. Denne opskrift stammer fra Ina-Janine Johnsons bog Kartoffelkogebogen, og du finder opskriften her Kartoffelsalat med grønt
|
|
|
En vitaminrig pesto kan fremstilles af stort set alle former for krydderurter, og du kan sågar anvende brændenælder til din pesto. Pesto er et vitaminrigt indslag til såvel frokostsalaten som til aftensmaden. Det er let at lave pesto, og du kan anvende pinjekerner, cashewnødder eller mandler. Suppler pestoen med en god ekstra jomfru olivenolie. Lidt hvidløg og citron fuldender billedet. Du finder opskriften her Vitaminrig pesto
|
|
|
|
|
Fantastisk let, frisk og lækker agurkesalat med melon
|
Skøn og frisk agurkesalat med melon, der egner sig som tilbehør til sommerens grillmad, fisk, fjerkræ eller som selvstændig forret. Du kan finde opskriften lige HER
|
|
|
|
|
Denne squashsuppe er super let og enkel at tilberede, og så smager den virkelig godt. Du kan allerede nu få nye og delikate squash, så prøv denne delikate suppe af, det er nem og lækker aftensmad. Find opskriften her Squashsuppe
|
|
|
Enkel og let kartoffelomelet, hvor du anvender afkølede, kogte kartofler, der blandes med æggene, inden det hele kommer på panden. Kartoffelomeletten er delikat og kan serveres varm, lun eller kold. Find opskriften her Lækker kartoffelomelet
|
|
|
|
|
Vælg altid den bedste og sundeste ekstra jomfruolivenolie
|
|
Vi har vidst det i mange år, at flere af de olier, der sælges i danske supermarkeder, er af alt for ringe kvalitet. Vi er mange, der har forsøgt at råbe myndighederne op og appellere til klarere lovgivning og flere kontroller. Vi mangler nemlig i den grad et klart og utvetydigt regelsæt på fedtområdet her i Danmark. Disse appeller har hidtil været forgæves, og de vigtige nuancer er heller ikke medtaget i de nye reviderede kostråd. Det er meget trist, for kvaliteten af de fedtstoffer, vi vælger at indtage, afspejler sig direkte i vores sundhedstilstand. Derfor skal vi ikke bare spise flere planteolier, der ofte indeholder omega 6 fedtsyrer af allerværste skuffe. Vi får nemlig generelt for mange omega 6 fedtsyrer ifht omega 3, og tipper balancen, kan det øge graden af inflammation i kroppens væv.
Så vil du starte et godt sted, så invester i en god ekstra jomfruolivenolie, økologisk og på mørk flaske. Det eneste kvalitetsparameter, vi som danskere er efterladt med, når vi skal ud at købe olivenolie, er betegnelsen ekstra jomfru. En ekstra jomfruolivenolie skal nemlig jf. forordningen være uraffineret, stabil og ren. En olie, der skal kunne bære betegnelsen ekstra jomfru, må således ikke afvige fra det jomfruelige og uspolerede. Den er fremstillet af mekanisk pressede, nyhøstede oliven, den er ikke opvarmet, ikke raffineret, ikke tilsat kemi, indeholder ingen urenheder og er ikke harsk.
Du kan smage, om en olivenolie er ægte ekstra jomfru, når olien dufter friskt, som nyslået græs. Det er din garanti for en frisk olie. Når olien er frisk og ekstra jomfru, så vil du også kunne smage de plantenæringsstoffer, som olien indeholder. De udmærker sig ofte ved en let kradsen i halsen, når du indtager olien. Et andet kvalitetstegn er også, at oliesmagen skal forsvinde hurtigt.
Raffinerede, harske og ødelagte olier dufter ikke friskt af græs, kradser ikke i halsen og du vil opleve en oliesmag i munden i lang tid efter indtag.
Et hurtigt bud på ekstra jomfruolivenolier, som du med sikkerhed kan købe, og som de seneste analyser viser vitterlig er ekstra jomfru, er blandt andet flg.: 1. De ekstra jomfruolivenolier, som forhandles i Coops forretninger Brugsen og Kvickly er jf. en undersøgelse ekstra jomfru og holder dermed hvad de lover. Eksempelvis Ânglamark Økologisk, italiensk extra virgin olivenolie. 2. Min favorit olivenolie, og den jeg selv anvender hver dag, er fra Colombani. Den er god, dufter og smager fantastisk og er 100% ekstra jomfru.
|
|
|
|
|
Tomaterne i drivhuset er godt på vej, og jeg glæder mig til høsten og sommerens tomatsalater og andre retter med de skønne tomater. Kender du en eller flere, der også kunne være interesseret i at modtage Madforlivet nyhedsbrev, så er de velkomne og kan tilmelde sig HER og de får en gratis e-bog til en værdi af kr. 99,- ved tilmelding!
Skulle du også have lyst til at følge med i mit liv, i tilblivelsen af nye bøger og retter og andre hyggelige tiltag, så er du SÅ velkommen her på Instagram
Følg gerne min side her på og få svar på eventuelle spørgsmål Facebook
Skulle du have spørgsmål eller blot savne viden eller inspiration til sunde og lækre opskrifter, så husk at du kan søge i mere end 1900 artikler og opskrifter lige her på Madforlivet
Jeg ønsker dig en rigtig dejlig og god uge
Anette
|
|
|
|
|
|