I denne uges udgave af Madforlivet nyhedsbrev sætter vi fokus på tomater og de allerbedste olier til en god dressing til tomatsalaten. 
 
Tomaterne modnes i disse dage, og de er fyldt med sundhed, ikke mindst på grund af deres høje indhold af lycopen. Herunder kan du læse mere om, hvordan du aktiverer det sunde lycopen, det kræver nemlig sundt fedt, og om, hvorfor sæsonens solmodne tomater er så geniale. 
 
Du kan også læse om en helt ny og toplækker græskarkerneolie, der produceres nænsomt og økologisk i Østrig. Den smager ganske enkelt helt vidunderligt, og den indgår nu i min favoritdressing, hvad enten det er til tomatsalaten eller andre salater, over nye kartofler eller asparges. Den er voldsomt lækker - OG sund. Den kan du læse meget mere om herunder, ligesom du selvfølgelig finder opskriften på min nye favoritdressing, hvori denne græskarkerneolie indgår sammen med den gode ekstra jomfruolivenolie. Du kan også læse om de mange sundhedsfordele ved at tilberede sunde dressinger af græskarkerneolie og ekstra jomfruolivenolie samt masser af friske krydderurter, der udgør et perfekt match til sommerens tomater og salater, og så tilfører de også sunde fedtsyrer, som vores krop, hud og hjerne har så godt af. 
 
Der er sommer og sundhed på programmet i denne uge, og i næste uge kan du glæde dig til at læse om ny forskning i kunstiige sødemidler og samtidig få en lille sommergave fra mig helt gratis. Tip også gerne dine venner om denne mulighed, det kræver nemlig kun, at de tilmelder sig nyhedsbrevet lige HER

I denne uge finder du også en række 
skønne og sommerlige opskrifter, der lige passer til sommer og terrasseliv. Du finder de dejligste tomat frikadeller, inspireret af min veninde Jeanette og Jamie Oliver og desuden tilsat et touch af Anette. De er GODE. Du finder også den enkle tomatsalat, den delikate tomattærte, den skønneste pizza, der også kan bages med en sprød og lækker glutenfri bund samt på Marokkansk tomatsalat fra Garden of Lemons samt selvfølgelig min nye favorit dressing med græskarkerneolie.
 
Lav en god kop kaffe eller te, og glæd dig til lidt selvforkælelse med god viden om mad som medicin med herlige tomater og den bedste græskarkerneolie, et nyhedsbrev med skønne og delikate opskrifter, som lige passer til tidens råvarer. Nyd det hele og hinanden og rigtig god weekend, husk at holde øje med nyhedsbrevet på torsdag og den dejlige Madforlivet overraskelse til alle jer fra mig. Anette     
 
 

Spis dig sund i tomater

 
Tomater
 
Tomater indeholder masser af nærende vitaminer, men det er i særlig grad stoffet lycopen, der adskiller tomater fra mange andre sunde afgrøder. Lycopen har en lang række gavnlige og forebyggende egenskaber og ser også ud til at kunne anvendes i behandlingen af en række lidelser, blandt andet visse former for kræft.

Lycopen er det stof, der giver tomaterne deres røde farve, og tomater er vores rigeste kilde til det gavnlige og beskyttende lycopen. Lycopen får du dog også fra vandmeloner, papayaer og røde grapefrugter.

Indtag af tomater kan hæmme oxidering af kroppens fedtstoffer. Kombineres opvarmede tomater med en god ekstra jomfruolivenolie eller græskarkerneolie, så opnåes der et optimalt resultat, idet tomaterne helst skal varmes op og kombineres med en højkvalitets olie for at lycopenet optages effektivt i kroppen. Såvel ekstra jomfruolivenolie som græskarkerneolie er fantastisk sunde og livgivende olier, der ovenikøbet har en sundhedsfremmende effekter, så er bagte tomater og sunde olier noget nær den perfekte kombination.

Der forskes dog stadig i lycopenets mange fordele og anvendelsesmuligheder, og vi ved, at  lycopenindholdet i hårdt tilberedte tomater mister flere af sine sundhedsgavnlige effekter. Derfor er eksempelvis hjemmelavet tomatsuppe, hjemmelavet tomatsauce, ketchup og tomatsalat med nænsomt bagte tomater det mest ideelle, såfremt målet er et højt indtag af lycopen.

Find den tomatsort, som du bedst kan lide, spis løs af den her i sæsonen, friske som bagte, i salater med gedefeta og rødløg, i supper eller i en lækker tomattærte og gerne i kombination med ekstra jomfruolivenolie, græskarkeerneolie og friske krydderurter. 

Husk at tomater ikke skal køleskabet, så smager de ikke af nær så meget og modnes heller ikke fuldt og helt. 

Tomater er sunde, og du kan med stor sundhedsfordel spise disse røde og supersunde frugter, hvis du altså tåler dem. Og, du læste rigtigt, for tomaten er en frugt, men de fleste af os betegner den som en grønsag. Den kategori passer tomater nu også fint ind i.  
Her kan du læse, dele og like hele artiklen
 
 

Den gode dressing med græskarkerneolie er prikken over i'et

 
Dressing med græskarkerneolie


Græskarkerner er næringsrige og gavnlige for både hud, hår, urinveje, prostata samt for hjerte og kredsløb. 
Græskarkerner indeholder en lang række mineraler og sporstoffer som jern, magnesium, mangan, kalium, calcium, kobber, fosfor, selen og zink samt de livsvigtige vitaminer A, B, C, D og E. Græskarkerner er desuden rige på stoffet tryptofan, der indgår i dannelsen af melatonin og serotonin.

Du kan anvende græskarkerner i salater, tærter, brød, boller og meget mere, men du kan også presse olie af de sunde kerner, og så får du en fantastisk fyldig, næringsrig og velsmagende olie. Firmaet Schalk Mühle i Østrig fremstiller den bedste græskarkerneolie, jeg nogensinde har smagt. Økologisk dyrkede græskarkerner ristes nænsomt og presses til en smuk og yderst delikat olie.

Udover en forrygende smag, så er græskarkerneolien fantastisk for hud og hårvækst for såvel mænd som kvinder. De mest velkendte sundhedseffekter er dog på søvn og humør samt for urinveje og prostata. Forsøg har vist positiv effekt mod forstørret prostata, men generelt ser græskarkerneolie ud til at have en god og positiv effekt på mange forskellige funktioner. 

Når alle disse positive fordele er nævnt, så må jeg bare sige, at denne græskarkerneolie er så delikat, at jeg aldrig har smagt en olie så skøn. Den indgår nu sammen med min gode ekstra jomfruolivenolie i mine daglige dressinger, og det både smager og er sundt. Uraffineret og økologisk og fyldt med sund næring og fedtsyrer, så er det en af de sundeste vegetabilske olier, du kan spise, men KUN kold i dressinger eller over supper eller asparges etc. ikke til opvarmning. Den smager, så englene synger, så glæd dig!

Prøv den fænomenale græskarkerneolie - der er 50,- rabat lige nu - HER
Her kan du læse mere om den fantastiske græskarkerneolie
Lige her kan du finde min favoritdressing med græskarkerneolie


Dette er ikke en reklame, jeg er blot oprigtigt begejstret 
 
græskarkerneolie

Tomattærte

 
Tomattærte
 

Skøn og lækker tomattærte med ramsløg, der sagtens kan erstattes af hvidløg. Lige til en hyggeaften på terrassen. Du finder opskriften, der også kan laves glutenfrit Tomattærte 

 
 

Let og lækker tomatsalat

 
Tomater
 
Indbydende let og velsmagende tomatsalat med saft og kraft, der kan serveres til frokost eller til aftensmaden. Vælg friske og bagte tomater i forskellige sorter og farver. HER

 

Skønne tomat frikadeller

 
Tomatfrikadeller
 
Skønne, velsmagende tomat frikadeller med masser af saft og kraft. Prøv dem, for de er enkle at lave og supergode. Opskriften er inspireret af min veninde Jeanette, Jamie Oliver med et touch af Anette. Du finder opskriften her Tomat frikadeller
 
 

Marokkansk tomatsalat

 
Tomatsalat
 
Marokkansk tomatsalat med appelsin og sorte oliven er en fantastisk tomatsalat med smagsnoter fra det nordafrikanske køkken iblandet lidt sydfransk charme. Tomatsalaten med syrligtsøde appelsiner, friske tomater og salte oliven stammer fra Henrik Vilain og Ingo Schausers bog om Tomater. 
Marokkansk tomatsalat
 
 

Skøn Pizza - også glutenfri

 
Pizza

Skøn og virkelig velsmagende pizza - hemmeligheden ligger i den tynde og sprøde  pizzabund, der bages bedst på en pizzasten ved høje temperaturer. Den kan laves med eller uden gluten og er velegnet til såvel hygge i familien eller til en børnefødselsdag. Du finder opskriften her Pizza med tomat - også glutenfri
 
 

 
Kender du en eller flere, der kunne være interesseret i at modtage Madforlivet nyhedsbrev og modtage en gratis gave i næste uge, så er de velkomne og kan tilmelde sig HER 
 
Jeg har høstet de første tomater i drivhuset, og de smager ganske enkelt pragtfuldt. Skulle du også have lyst til at følge med i mit liv, i tilblivelsen af nye bøger og retter og andre hyggelige tiltag, så er du SÅ velkommen her på Instagram
 
Følg gerne min side her på og få svar på eventuelle spørgsmål Facebook
  
Skulle du have spørgsmål eller blot savne viden eller inspiration til sunde og lækre opskrifter, så husk at du kan søge i mere end 2000 artikler og opskrifter lige her på Madforlivet 
 
Jeg ønsker dig en rigtig dejlig og god uge
Anette