|
|
|
|
I denne udgave af Madforlivet nyhedsbrev finder du nyt om kolesterol og redskaber til, hvordan du helt naturligt kan balancere kolesteroltallene. Det er ikke vanskeligt og omfatter udover daglig bevægelse blandt andet masser af grønsager, D3 vitamin samt fx. aroniasaft. Læs om det hele og bliv overrasket, for det handler blot om fire enkle og effektive trin.
Du kan også læse om professor Urban Alehagens forskning i hjertekarsygdomme, CoQ10, selen og andet godt, ligesom du kan læse den interessante historie om æg og kolesterol herunder.
Ugebladet Hjemmet har i denne uge et 16-siders særtillæg om kolesterol, baseret på min bog Kolesterol kogebogen. Her kan du også læse om Helle Christensen, der fulgte bogens fire trin og på kort tid fik et højt kolesteroltal tilbage i balance. Find Helles historie samt gode råd i Hjemmet, og du kan læse mere om den seneste nye forskning herunder. Du kan også finde al den nye viden, samtlige redskaber samt alle opskrifterne samlet i min nyopdaterede Kolesterol kogebog, som du lige nu - som modtager af Madforlivet nyhedsbrev - kan købe til 1/2 pris. I e-bogen finder du, udover al den nye viden om kolesterol i balance, også de fire trin, viden om relevante kosttilskud samt lækre opskrifter på god og næringsrig mad, der smager.
Du kan også læse den helt nye forskning om tarmmikrobiomets betydning for kolesterolniveauerne, en viden, der gør det om muligt endnu vigtigere at få spist sine fiberrige grønsager. Tilstrækkeligt høje D3 vitaminniveauer beskytter dig og har også en kolesterolregulerende effekt. Husk også på, at D-vitamin behovet er individuelt og helst skal ligge på 100 nmol/l året rundt.
Læs om aroniabær og find opskriften på en delikat aronia drik, der også har kolesterolsænkende effekt.
Sædvanen tro, finder du mange flere superlækre opskrifter, for eksempel på Grøn morgenyoghurt, den skønneste grønsagsgryde, squashsuppe, bagte rodfrugter, og på de lækreste stenalderboller, der er fiberrige, mættende og smager virkelig godt.
Jeg ønsker jer allesammen en lys og dejlig uge, fyldt med smil og glæde
|
|
|
|
|
|
Kolesterol kogebogen - nyrevideret til 1/2 pris
|
|
Nyrevideret udgave af Kolesterol kogebogen. Ti år og seks oplag har den første version af Kolesterol kogebogen på bagen, og megen ny forskning er kommet til indenfor dette interessante emne siden da. Derfor har jeg revideret og opdateret Kolesterol kogebogen.
Her finder du interessant viden om det livsvigtige kolesterol, baseret på den seneste nye videnskab. Du finder redskaber til naturlig balancering af kolesterolniveauerne via de fire trin, og de fleste vil kunne forvente resultater inden for cirka 4 uger, hvis de følger e-bogens anvisninger og opskrifter. Som sidegevinst kan du formodentlig, udover bedre balance i kolesterol niveauerne, også opleve en bedring i såvel blodsukker-, insulin- samt inflammations niveauerne.
Bogens informationer og indbydende opskrifter er enkle og sætter de fleste interesserede i stand til at tilpasse livsstilen til kroppens behov og oplever derved ofte større velvære og mere energi. Køb e-bogen her til 1/2 pris KUN kr. 49,- Kolesterol kogebogen OBS! Bogen kan printes hjemme hos dig selv eller på et kopicenter. Dette er en reklame for min egen bog
|
|
|
|
|
CoQ10 og selen kan redde liv
|
|
En forskergruppe, med professor Urban Alehagen i spidsen, har i mange år været opmærksomme på, at selenmangel kan føre til øget risiko for udvikling af hjertekarsygdom og åreforkalkning, men også til hjertedød. Forskningsteamet har været i stand til at påvise, at sunde, ældre nordiske pensionister generelt har lave niveauer af selen, hvilket kan føre til øget risiko for udvikling af hjertekarsygdom. De har også været i stand til at påvise, at tilskud af selen, i kombination med coenzym Q10 – som kroppen også anvender i alle levende celler – kan have særdeles positive og beskyttende effekter i forhold til forebyggelse og behandling af hjertekarsygdom.
Gruppens forskning viste, at tilskud af selen og CoQ10 reducerede graden af inflammation i kroppens væv, deltagerne oplevede en bedre livskvalitet, hjertefunktionen blev bedret på alle parametre, og antallet af mennesker, der døde af hjertesygdom, blev reduceret kraftigt. Alle disse effekter stammer fra det faktum, at indtag af disse kosttilskud korrigerer ubalancen, som cellen udsættes for ved et for lavt indtag af selen og CoQ10.
Vi har lave selenniveauer i jorden her i Danmark, hvilket betyder, at vores afgrøder er selenfattige, og at de fleste indbyggere generelt indtager for lidt selen til, at cellerne kan fungere normalt.
Coenzym Q10 findes i alle levende celler i kroppen. Kroppen har sin egen produktion af CoQ10, men den falder med alderen. I en alder af 80 år vil vi kun have cirka halvdelen af vores COQ10-produktion i hjertemuskelcellerne tilbage, sammenlignet med, når vi er i 20’erne. Disse forhold påvirker også kroppens forsvarsevne, idet CoQ10 og selen, udgør en af de stærkeste antioxidantkombinationer i kroppen.
Et dagligt tilskud af selen og CoQ10 med mere vil kunne korrigere for mangelen på disse mikronæringsstoffer, som mange voksne hyppigt oplever i vores del af verden. Det vil med andre ord kunne have særdeles positiv indflydelse på vores kardiovaskulære system, og ligeså på vores aldringsproces.
Derfor tager jeg hver dag 100-års pakken. Læs mere HER
|
|
|
|
Mange mennesker med forhøjede kolesteroltal er gennem en lang årrække blevet frarådet at spise æg, fordi man mente, at det kunne hæve kolesteroltallet yderligere. Det har intet på sig og har aldrig haft det. Æg er både sunde og næringsrige, og de er særdeles rige på proteiner og sunde fedtstoffer. Æg indeholder samtlige essentielle aminosyrer samt en lang række vitaminer og mineraler. I tillæg hertil er æggeblommer rige på fedt og på det essentielle stof cholin, der blandt andet er befordrende for cellemembranerne, nervesystemet, hjernen og for hukommelsen.
De fejlagtige anbefalinger blev grundigt tilbagevist helt tilbage i 1993, gentaget på et stort symposium om æg i 2004, men først den 5. maj 2014 blev der i det danske Ugeskrift for Læger bragt en artikel, hvor det blev slået fast: »Tidligere tiders kostråd om, at de kolesterolrige æg øger blodets kolesterolindhold og giver risiko for hjertekarsygdom, er der ikke videnskabeligt belæg for. Trods højt indhold af mættet fedt anses et øget indtag af æg ikke for at have en negativ virkning på risikoen for hjertekarsygdomme«.
En helt ny undersøgelse, der havde til formål en gang for alle at aflive myten om, at æg kunne øge kolesterolniveauerne, er fornylig offentliggjort i det medicinske tidsskrift Nutrient. Undersøgelsen sammenlignede det at spise: ingen æg, tre æggehvider om dagen og tre hele æg om dagen. Deltagerne kunne tilberede æggene, som de foretrak. Resultatet dokumenterer med stor tydelighed, at selv indtag af tre æg om dagen hverken forhøjede inflammationsniveau, kolesterolniveau eller risikoen for udvikling af hjertekarsygdomme blandt forsøgsdeltagerne. OBS! vær dog varsom v/blodsukkerubalancer.
Så nyd blot roligt dine blødkogte eller pocherede æg, spejlæg eller røræg. Gå dog i en stor bue udenom færdigt bagemix, pandekagemix, vaffelmix eller andre produkter, der indeholder æggepulver. Og husk at vælge økologiske æg fra høns, der har et godt hønseliv, og som får god mad. Sådanne æg smager ikke alene bedre, de er også mere næringsrige end konventionelle æg. Du kan læse mere her om Æg
|
|
|
|
|
Hjemmet's særtillæg om min Kolesterol kogebog
|
|
Cirka to millioner danskere lever iflg. Hjerteforeningen med for højt kolesterol, og en stor del af dem spiser hver dag medicin mod forhøjet kolesterol, de såkaldte statiner. De færreste er imidlertid klar over, at enkle livsstilsændringer ofte kan gøre det samme som medicinen, blot uden bivirkninger.
Vi er nemlig selv – via vores valg af livsstil – i stand til at påvirke kroppens dannelse af kolesterol, graden af inflammation og dermed vores blodårers grad af forkalkning og karvægges grad af forsæbning. Maden, vi vælger at spise, spiller en rolle. Både for vores kolesterolniveauer, men også for vores generelle velbefindende og sundhed.
Kun cirka tyve procent af det kolesterol, der cirkulerer i dine årer, stammer direkte fra kolesterolet i maden. De resterende firs procent dannes i leveren.
Det er kvaliteten og sammensætningen af maden, din blodsukkerbelastning, hvor meget du bevæger dig, og måden du i øvrigt lever på, der afgør graden og formen af det kolesterol, som leveren leverer. Samme faktorer påvirker din krops inflammationsniveauer.
Dine daglige valg af mad og livsstil kan således have helt afgørende betydning for kropslige balancer samt for blodets indhold af kolesterol.
Du kan læse meget mere i min e-bog Kolesterol kogebogen, som du lige nu kan købe til 1/2 pris her Kolesterolkogebogen
|
|
|
Helle fulgte de fire trin og kolesteroltallet faldt drastisk
|
|
Kolesterol er et udskældt, men livsnødvendigt fedtstof. Forhøjede kolesterolniveauer kan være et tegn fra kroppen om ubalance, ligesom kolesteroltallet helt naturligt stiger med alderen. Når kolesterolniveauerne er forhøjede, så har graden af inflammation, oxidation samt insulin- og blodsukkerbelastning i kroppen afgørende betydning for den potentielle sygdomsrisiko.
Kolesterols fornemste opgave er at hjælpe os med at transportere livsvigtige, essentielle fedtsyrer ud til cellemembranerne, hvor kolesterol i kombination hermed – plus lidt fosfor - sikrer stabilitet og fleksibilitet. Det er kolesterolet, der giver membranerne fasthed og styrke, de essentielle fedtsyrer blødhed og fleksibilitet. Cellemembranernes konstitution, samt den lille smule fosfor, er helt afgørende for transporten af næringsstoffer ind og ud af cellerne, for dannelsen af signalstoffer, ligesom cellemembranen yder beskyttelse.
Kolesterol fragter tillige brugt kolesterol til destruktion i leveren, danner blandt andet grundlag for kønshormon-dannelsen og D-vitamindannelsen, indgår i produktionen af kortisol, ligesom kolesterol også indgår i leverens og galdens livsvigtige arbejde. Kolesterolniveauerne er ikke konstante, de tilpasser sig den enkeltes livsstil og livssituation, ligesom de helt naturligt stiger, jo ældre vi bliver.
Du kan læse meget mere i min e-bog til 1/2 pris her Kolesterolkogebogen
|
|
|
|
|
NYT - Tarmmikrobiomets rolle ifbm kolesterolniveauerne
|
|
Vi mennesker har alle et forskelligt tarmmikrobiom. Trillioner af mikrober bebor vores tarme, og de påvirker ikke kun vores fordøjelse og tarmsundhed, men også vores generelle sundhedstilstand. Ubalance i mikrobiomet kan ligesom øget forekomst af visse mikrober i tarmen være forbundet med øget risiko for udvikling af blandt andet diabetes, overvægt, leversygdom og kræft.
Mistanken er nu også faldet på, at visse tarmmikrober kan spille en rolle i udviklingen af hjertekarsygdomme. Hvilke mikrober, det drejer sig om, har indtil nu været uklart, men det har vist sig, at særlige bakterier i tarmmikrobiomet ser ud til at kunne metabolisere kolesterol-forbindelser, som potentielt kan føre til lavere kolesterolniveauer.
En nyere undersøgelse, ledet af Dr. Ramnik Xavier fra Broad Institute, Massachusetts General Hospital og Harvard, viste, at tilstedeværelsen af stavformede Oscillibacter-bakterier i afføringen blandt de mere end 1.400 deltagere i det store Framingham Heart Study, var stærkt forbundet med lavere niveauer af kolesterol, både i afføringen og blodet. Oscillibacter var også forbundet med lavere niveauer af andre blodmarkører som for eksempel triglycerider og glucose.
Forskerne identificerede udover Oscillibacter flere andre typer bakterier, hvis niveauer var tæt forbundet med kolesterol-, triglycerid- og blodsukkerniveauerne. Reduktionerne i kolesterol med Oscillibacter skete i samarbejde med de enzymer, der blandt andet nedbryder kolesterol i tarmene.
Et sundt og varieret mikrobiom ser således ud til også at kunne påvirke kolesteroltallene positivt, idet tilstedeværelsen af visse bakterier kan føre til, at mindre kolesterol cirkulerer i blodbanerne. Tarmmikrobernes livretter er fibre fra grønsager og fermenterede grønsager, ligesom du kan genetablere balancen efter sygdom eller antibiotikabehandlinger via tilskud af højkvalitetsprobiotika. HER Ovennævnte resultater blev offentliggjort den 2. april 2024 i Cell, Læs mere HER
|
|
|
|
|
D3 vitamin regulerer både kolesterol og blodtryk
|
|
Vi ved, at tilstrækkeligt høje D3 vitaminniveauer er livsvigtige for os mennesker. Det hormonlignende vitamin er først og fremmest vigtigt for immunforsvaret, hormonbalancen og knoglestyrken, og D3 vitamin har i det hele taget rigtig mange beskyttende funktioner i kroppen. Tilstrækkelige niveauer kan også beskytte huden mod forbrænding fra solens stråler. Nyere forskning viser også, at niveauerne af D3 vitamin i kroppen har betydning for såvel dine kolesterolniveauer som dit blodtryk.
Et studie med 15.600 sunde deltagere har vist, at i takt med at D vitaminniveauerne i blodserum steg, så faldt deltagernes LDL-kolesterolniveauer markant. Omvendt viste undersøgelsen også at lave D3 vitaminniveauer kunne føre til forhøjede LDL kolesterolniveauer. Meget tyder på, at der er en klar sammenhæng mellem niveauerne af LDL kolesterol og så blodets indhold af D vitamin. D3 vitamin har også betydning for dit blodtryk, og mangel på det vigtige vitamin ser ud til at kunne forårsage forhøjet blodtryk. For højt blodtryk er en snigende lidelse, der blandt andet kan hænge sammen med øget risiko for hjertekarsygdomme.
Et andet studie, eller nærmere et review, har kortlagt, i hvilken grad D3 vitamin koncentrationen nu også spiller ind i relation til for højt blodtryk. En gennemgang af den foreliggende forskning på området viste en klar tendens til, at D3 vitaminniveauerne i kroppen indirekte modulerer blodtrykket, således at mangel på D3 vitamin kan have en forhøjende effekt på blodtrykket, og at tilstrækkeligt høje niveauer kan have en blodtrykssænkende effekt. Det kan herudfra konkluderes, at D3 vitamin også kan virke effektivt til sænkning af blodtrykket blandt mennesker med et lavt indhold af D3 vitamin.
Resultaterne af disse studier tegner et billede af, at tilstrækkeligt høje D3 vitaminniveauer kan spille en rolle såvel i reguleringen af kolesterol og andre lipider samt i blodtryksreguleringen. Yderligere forskning er nødvendig, så desværre kan det godt have lange udsigter, såfremt D3 vitaminindtag aktivt skal inddrages i klinisk praksis. Set i lyset af, at mere end 50% af alle danskere mangler D3 vitamin i november måned, er det være et godt sted selv at tage fat. Optimale niveauer er imellem 70-100 nmol/l D3 vitamin i blodet året rundt. Dosis er individuel og afhænger af blandt andet vægt og hudfarve. Læs HER
|
|
|
Aroniasaft kan have kolesterolsænkende effekt
|
|
Aronia er en forholdsvis velkendt plante, der primært dyrkes i Østeuropa og Nordamerika, men også her i Danmark dyrker vi nogle steder aronia. De mørke bær eller frugter er rige på antioxidanter og polyphenoler som anthocyaniner og koffeinsyre etc., så de er super sunde, og også særdeles C vitaminrige, men de smager normalt temmelig surt.
Anthocyaniner har antioxidant og antiinflammatorisk effekt, og er derfor effektive mod oxidativ stress og inflammation, tilstande, der også forbindes med øget risiko for udvikling af hjertekarsygdomme.
Et mindre studie i relation hertil, samt en række erfaringer fra danske læsere, har dog også vist, at aroniasaft ser ud til både at kunne virke kolesterolsænkende og blodtrykssænkende.
I studiet deltog 58 raske mænd med let forhøjet kolesterol. Ingen af dem tog kolesterolsænkende medicin. I forsøget drak de aroniasaft hver dag i 6 uger, så 6 uger uden aroniasaft, og så 6 uger igen med saften. De blev målt fire gange igennem forløbet, før, under og efter, og det var hjertekar relaterede målinger. Forsøget resulterede i, at alle deltagere havde lavere LDL kolesterol, triglycerid samt lavere homocystein og blodtryk. Undersøgelsen viste dermed, at aroniasaft ser ud til at kunne sænke kolesterolniveauerne, blodtrykket, homocystein, og dermed formodentlig også risikoen for udvikling af hjertekarsygdomme.
Jeg er personligt begejstret for den finske, økologiske aroniasaft. Her har bærrene nemlig fået frost, så de har en langt større sødme i forhold til danske aroniabær, der er sure i smagen. Denne aroniasaft er således ikke sødet med sukker, som de fleste danske safter.
Jeg laver ofte en lille aroniadrik ved aftenstide, du finder opskriften HER Du kan købe den naturligt søde, økologiske og finske aroniasaft HER Dette er ikke en reklame
|
|
|
|
|
|
Prøv endelig Tarmbakteriernes festmåltid
|
Prøv den grønne grød til morgenmad og tyvstart dagen med 400 gram grønsager. Det smager og det nærer, og det giver ro i forhold til at få de grønsager og fibre, som kroppen og tarmmikrobiomet har så godt af. Husk også, at fibre fra grønsager binder brugt brugt og udtjent kolesterol og transporterer det ud af kroppe, så det ikke laver ballade i din indre biokemi. Den grønne grød eller smoothie er et godt valg, enten morgen, frokost eller efter træning, prøv den, det er ren sundhed. Find opskriften her Tarmbakteriernes festmåltid
|
|
|
|
|
Nyd de sunde og velsmagende rodfrugter med denne lune salat af bagte rodfrugter og hummus. Let og lækker. Du finder opskriften her Bagte rodfrugter med hummus
|
|
|
Når de fiberrige og sunde grønsager langtidsbages i ekstra jomfruolivenolie, så øges smagsoplevelsen og optaget af de sunde næringsstoffer fra grønsagerne. Grønsagsgryde
|
|
|
|
|
Squashsuppe. let og lækker
|
Denne squashsuppe smager virkelig godt og er let at lave. Hvis du som jeg ofte har mange squash i haven, så er det ideelt at tilberede denne skønne suppe. Find opskriften her Squashsuppe
|
|
|
Stenalderboller, der smager
|
Disse Stenalderboller er virkelig velsmagende og sunde. Det høje fiberindhold hjælper din krop af med brugt kolesterol og udtjente hormoner. Find opskriften her Stenalderboller
|
|
|
|
|
Nåede du at købe Kolesterol kogebogen til 1/2 pris? Hvis ikke, så kan du stadig nå det lige HER
Kender du en eller flere, der kunne være interesseret i at modtage Madforlivet nyhedssbrev, så er de meget velkomne og modtager ved tilmelding en gratis e-bog til en værdi af kr. 99,-. Nyhedsbrevet udkommer en gang om ugen og er gratis. De kan tilmelde sig lige HER
Jeg glæder mig til at komme i haven og få plantet ud. Skulle du også have lyst til at følge med i mit liv, i tilblivelsen af nye bøger og retter og andre hyggelige tiltag, så er du SÅ velkommen her på Instagram
Følg gerne min side her på og få svar på eventuelle spørgsmål Facebook
Skulle du have spørgsmål eller blot savne viden eller inspiration til sunde og lækre opskrifter, så husk at du kan søge i mere end 2000 artikler og opskrifter lige her på Madforlivet
Jeg ønsker dig en god uge
Anette
|
|
|
|
|
|