|
|
|
|
Noget af det vigtigste, vi mennesker kan gøre for vores sundhed, er at holde tarmen fit og i form. Sundheden sidder nemlig i tarmen. Til trods for vores efterhånden omfattende viden om tarmens betydning, døjer mange mennesker med tarmbøvl, og cirka en million danskere har fra tid til anden vrøvl med fordøjelsen, eller lider af det, der med et meget bredt begreb kaldes irritabel tarm. Det er generende, ubehageligt og ikke sundt på sigt, men alligevel kan det i Danmark være vanskeligt at finde kvalificeret hjælp til at få det bedre.
Meget ofte, skyldes irritabel tarm, noget du spiser - eller ikke spiser. Det kan også skyldes for eksempel stress eller nervøsitet, men maden har naturligt nok vældig stor indflydelse på fordøjelsen og tarmmikrobiomet. Hyppigste syndere er mangel på sunde fibre fra fx. grønsager, som er tarmmikrobernes livretter, eller indtag af for mange fibre eller stoffer, som blandt andet findes i glutenholdige produkter og mælkeprodukter, der kan få tarmen til at reagere. Gluten findes i hvede, rug og byg, og du behøver altså ikke at have glutenallergi for at reagere på fibrene i disse fødevarer. Mange tarme lader sig irritere ved et for højt indtag af brød og pasta. Mælkeprodukter har vi næsten verdensrekord i at spise her i Danmark, og det er selvfølgelig mælk, yoghurt og ost med meget, meget mere. Nogle har vanskeligt ved at fordøje store mængder mælkeprodukter, og det er værd at bemærke, at der ofte er både mælkeprodukter, hvede og sukker i rigtig mange forarbejdede fødevarer, som vi spiser flere og flere af - for slet ikke at tale om deres indhold af dårlige, forarbejdede planteolier.
Der er derfor al mulig grund til at være opmærksom, og også gerne kræsen, i forhold til dine valg af råvarer og mad. Alt det, og meget mere, kan du læse om og lade dig inspirere af herunder samt i min bog Gaven til maven, der indeholder al den seneste nye forskning på området samt ikke mindre 68 fantastisk delikate opskrifter. Lige nu kan du købe Gaven til maven med hele 40% rabat ved brug af rabatkoden MAVEN. Et ekstraordinært tilbud, der udløber denne søndag aften. Du kan læse meget mere om det hele herunder.
OG så er det netop nu tid til at starte på tilskud af D3-vitamin, og derfor er det væsentligt at vide, at ny forskning viser, at de doser, som vi anbefales, muligvis er alt for lave. Vi ved, hvor vigtigt tilstrækkeligt med D3-vitamin er året rundt, i beskyttelsen mod vira og andre sygdomme. Derfor kan det undre, at vi konstant advares mod risiko for overdosering af D3-vitamin, fremfor at vi hjælpes til at sikre tilstrækkeligt høje niveauer året rundt. Det vil ligeledes kunne spare rigtig mange penge på vores samlede sundhedsudgifter. Læs mere herunder...
Det er en veritabel gyser når du herunder kan læse om Landbrugsstyrelsens kontroller af landmændenes brug af pesticider. Næsten halvdelen, nærmere betegnet 40% af alle de kontrollerede landmænd, brød reglerne. Det handlede om brug af ikke-godkendte pesticider eller forkert anvendelse af pesticider. Det er ødelæggende for vores drikkevand og generelle sundhed, og det bør helt enkelt stoppe NU - der må forbud og restriktioner til. Læs med herunder eller gør som jeg; rens dit vand - Sådan renser du dit drikkevand.
Vi slutter dette nyhedsbrev af med skønne opskrifter på grønne vafler med kikærter, på den skønneste efterårstærte, på skøn pizza med svampe og blomkålsrisotto ligeledes med svampe. Rigtig dejlig uge - håber den må bringe hygge og glæde, og i nyhedsbrevet næste torsdag kan du hente inspiration til netop... masser af efterårshygge og glæde...
Anette
|
|
|
|
|
|
|
|
Ny forskning i gluten, cøliaki og permeabel tarm
|
|
Mange mennesker reagerer negativt på indtag af glutenholdig mad, også mennesker, der ikke nødvendigvis lider af glutenallergi eller cøliaki. Nøjagtigt hvorfor så mange reagerer, ved vi ikke, men det kan skyldes måden vi idag dyrker og forarbejder vores hvede på.
Flere og flere mennesker i den vestlige verden får også konstateret den alvorlige sygdom cøliaki, der betyder, at de må undgå al glutenholdig mad for ikke at blive meget syge. Helt ny forskning kan potentielt føre til nye veje til tidligere diagnosticering og hjælp.
Gluten er et protein, der findes i hvede, rug og byg. Forekomsten af cøliaki er på verdensplan mere end fordoblet igennem de seneste 20 år, bare ikke i Danmark, hvor der efter min mening slet ikke er tilstrækkeligt fokus på denne alvorlige sygdom. Lider man af cøliaki, forårsager indtag af glutenholdig mad alvorlige skader på tarmslimhinden, der kan føre til smertefulde tarmsymptomer, manglende optagelse af næringsstoffer og alvorlige helbredsproblemer. Kuren indebærer total afholdenhed fra glutenholdig mad resten af livet.
Et forskerhold fra McMaster University i Canada har sammen med hold af internationale kolleger brugt seks år på at studere, hvor denne glutenrespons opstår. Tidligere troede man, at reaktionen kun var en immunreaktion i tarmen. Resultaterne af denne helt nye forskning, offentliggjort i tidsskriftet Gastroenterology, afslører, at årsagen til glutens negative kædereaktion, som ses ved cøliaki, ikke som tidligere antaget alene stammer fra en immunreaktion i tarmen, men derimod fra selve tarmslimhinden, også kaldet epitelet.
Kortlægningen af en cøliaki-forbundet immunreaktion, igangsat af tarmepiteletet, vil formodentlig kunne revolutionere både diagnosticeringen og behandlingen af cøliaki. Opdagelsen viser os nemlig, at det ikke alene er immunforsvarsceller, der beskadiger tarmslimhinden ved cøliaki, men også det faktum, at selve tarmslimhinden spiller en særdeles aktiv rolle i udløsning af immunresponsen på gluten. Man har fundet, at nøgleenzymet ifbm udvikling af cøliaki – vævstransglutaminase 2 – stammer direkte fra tarmens slimhinde. Disse opdagelser viser, at tarmslimhinden ikke er et passivt offer for gluten, men aktivt deltager i udviklingen af sygdommen cøliaki via inflammatoriske reaktioner.
Denne væsentlige opdagelse kan føre til tidligere diagnosticering og nye behandlings-metoder, der retter sig mod det tidligste stadium af immunresponsen, hvilket potentielt vil kunne bevirke bedre måder at styre eller måske endda helt forhindre udvikling af cøliaki i fremtiden.
Denne forskning kan forhåbentlig i fremtiden betyde en større hjælp til de mange, der lever med cøliaki og den strenge glutenfri diæt, sygdommen nødvendiggør. Identifikationen af kilden til sygdomsforløbet, kan formodentlig også føre til lægemiddelforskning mod denne tidlige proces. Du kan læse og dele artiklen her Ny forskning i cøliaki eller glutenintolerance
OBS! Billedet øverst er af eminente glutenfri surdejsboller fra Gaven til maven
|
|
|
|
|
Derfor skal du spise mindre glutenholdig mad...
|
|
Lider du også af irritabel tarm, oppustethed eller skiftende diarre' og forstoppelse, så kan det være, at du skal se nærmere på dit indtag af glutenholdig mad. Fibre, proteiner eller andre komponenter fra hvede, rug eller byg kan nemlig spille ind i forhold til ovennævnte symptomer.
Symptomerne ved irritabel tarm og glutensensitivitet er mangeartede og de ligner hinanden. De kan vise sig som blandt andet fordøjelsesbesvær, træthed, vægtproblemer, eksem eller depression.
Forskningen indenfor dette område er intensiveret i løbet af de seneste år, så idag ved vi langt mere end for blot få år siden. Glutensensitivitet kædes i dag også sammen med udvikling af blandt andet utæt tarm, irritabel tarm og mistænkes for at have forbindelse til en række autoimmune sygdomme som for eksempel stofskifteproblematikker samt overvægt og osteoporose.
Hvis din krop reagerer negativt på gluten, fibre eller kulhydratforbindelser fra kornprodukter som hvede, rug eller byg, så er det en god ide at blive undersøgt for cøliaki og i samråd med din læge i en periode helt udelade glutenholdige råvarer fra dine daglige måltider – og dermed altså spise glutenfrit. Mange har glæde af i samme periode at udelade mælkeprodukter, ligesom en mere antiinflammatorisk kost er fordelagtig sammen med.
En glutenfri kost er hverken kompliceret eller mystisk, men det kræver viden, indsigt og en vis grad af forudseenhed. Det kan være rimeligt ukompliceret at leve glutenfrit, hvis blot du ved hvordan, ja faktisk er det muligt at leve glutenfrit helt uden afsavn.
Det er ikke farligt at leve uden gluten, da gluten ikke indeholder livsvigtige næringsstoffer. Det kan derimod være farligt ikke at leve glutenfrit, såfremt gluten eller glutenholdig mad er årsag til dine symptomer eller sygdomme. Hvorfor skal vi spise mindre glutenholdig mad?
undgå HUSK ved irritabel tarm
|
|
|
Utæt tarm og øget risiko for autoimmune sygdomme
|
|
Kan gluten være medvirkende til, at der opstår huller i den vigtige og beskyttende tarmslimhinde? Tilstanden kaldes for utæt eller permeabel tarm og kan skabe ballade i kroppens indre. Det kan komme til udtryk både i form af allergi, eksem samt i en lang række autoimmune sygdomme.
Professor Alessio Fasano, som i mange år har beskæftiget sig med cøliaki og gluten, har forsket i årsagerne til det stigende antal autoimmune sygdomme, og her peger pilen blandt andet i retning af gluten. Problemerne kan opstå, når gluten og fibre fra glutenholdig mad, ankommer til tarmen. Glutens vigtigste protein er gliadin, og det findes hovedsageligt i hvede, men også i byg og rug. Gliadin kan provokere visse tarmbakterier til at danne proteinet Zonulin, og dette protein kan være en skurk.
Slimhinden i tarmen har bittesmå porte i cellevæggen, som holder den tæt og regulerer, hvad der må passere fra tarmen og videre ind i blodbanerne; som for eksempel vigtige næringsstoffer og vitaminer, der hjælper vores krop til at fungere optimalt og holde den rask. Det er disse ”gatekeepers” i tarm-slimhinden, Zonulin kan gøre skade på.
Når portene ødelægges og dermed ikke fungerer, så udgør tarmens slimhinde ikke længere et uigennemtrængeligt panser og kan dermed ikke beskytte kroppen optimalt mod uønskede stoffer. I stedet opstår det, vi kalder ”utæt tarm.” Er tarmen utæt, så kan ufordøjede fødevarer og toksiner fejlagtigt komme ud i blodbanerne, hvilket får immunforsvaret til at reagere, og vi kan udvikle allergier (som f.eks. intolerance overfor bestemte fødevarer) eller autoimmune sygdomme. Et unormalt højt indhold af Zonulin er blandt andet sat i forbindelse med udviklingen af cøliaki, type 1 diabetes, leddegigt, sclerose og inflam-matorisk tarmsygdom. Immunforsvaret reaktion påvirker altså ikke alene tarmen, men kan også angribe andre organer, væv og knogler. Læs her Gluten, utæt tarm og sygdomme?
|
|
|
|
|
Irritabel tarm eller bøvl - Gaven til maven NU med 40% rabat
|
|
Irritabel tarm, utæt tarm, allergier eller glutenintolerance? Der er hjælp at hente i min bog Gaven til maven. Den er skrevet til alle jer, der plages af allergi, oppustethed, mavesmerter, diarré eller forstoppelse, træthed, ledsmerter eller eksem. Gaven til maven er baseret på den seneste nye forskning, der peger på, at noget i maden kan være skurken.
Nutidens korn som hvede, rug og byg kan potentielt udfordre din fordøjelse i et langt større omfang, end man hidtil har anslået. Ikke nødvendigvis på grund af deres indhold af proteinet gluten eller gliadin, der allerede er velkendte ballademagere, men også fordi visse kostfibre og andre komponenter i maden idag kan genere tarmen, blandt andet hos den cirka en million danskere, der lider af irritabel tarm.
Gaven til maven er den helt store og nye guide til, hvordan du bedst navigerer uden om de madvarer, der udfordrer maven og tarmen, og samtidig får masser af sunde fibre samt masser af madglæde og nydelse. Jeg har talt med tarmforskere og speciallæger over hele verden, og på baggrund af den seneste videnskab skrevet denne bog og komponeret 68 vidunderlige madopskrifter, der kan skabe ro i tarmen.
Koden kan ikke kombineres med andre koder. Den giver ikke automatisk fri fragt og kan ikke bruges, hvis du har et Saxo medlemskab med shoppingfordele. Tilbuddet gælder til og med torsdag den 17.
KØB bogen Gaven til maven med 40% rabat Gaven til maven Ved at indtaste koden MAVEN under betaling, fratrækkes der 40% fra Saxo's dagspris.
Dette er en reklame for min egen bog.
|
|
|
|
|
|
|
|
Vinteren står for døren, og det er tid for de fleste danskere at tage et tilskud af D3-vitamin hver eneste dag. D3-vitamin danner vi om sommeren ud fra solens stråler, og det er det mest immun-modulerende vitamin, vi mennesker kan danne. Det spiller en helt naturlig rolle i beskyttelsen mod blandt andet luftvejsinfektioner, vira og osteoporose.
Vi ved i dag, at det rent sundheds-mæssigt er dumt at mangle D3-vitamin i kroppen, alligevel må det konstateres, at cirka halvdelen af den danske befolkning mangler det i nov/dec måned. De nuværende officielt anbefalede doser på 10 mcg eller 400 i.u. dagligt er udfordrede. Ny forskning, offentliggjort i magasinet Nutrients, peger nemlig på, at voksne europæere med fordel kan indtage op til FEM gange den i DK anbefalede dosis. Altså 50 mcg eller 2000 i.u. Jeg må tilstå, at jeg personligt har taget en sådan dosis i mange år, lige siden jeg for tyve år siden i USA sad på tilhørerrækkerne til Michael Holicks præsentation af, hvor vigtigt D3-vitamin er for vores sundhed og immunforsvar. De fleste, der arbejder med sundhed, ved, at der vil kunne spares rigtig mange penge på de totale sundhedsudgifter i Danmark, såfremt alle danskere lå tilstrækkeligt højt på D3-vitamin året rundt (70-120 nmol/l). Hvorfor skal vi så lægge ører til konstante advarsler mod D-vitamin?
D3-vitamin i tilskudsform er aktuelt og vigtigt for de fleste danskere i vintermånederne og for andre hele året. MEN det er vigtigt at huske på, at:
Behovene for D3-vitamin er individuelle, og mennesker, der er mørke i huden eller vejer for meget, har stofskifte- lever- eller nyresygdomme, ofte har behov for højere doser end gennemsnittet. D vitamin tages bedst som separat tilskud af høj kvalitet, der for optimal effekt suppleres med en multivitamin af høj kvalitet.
D vitamin er et fedtopløseligt vitamin, der potentielt kan overdoseres. Der skal dog virkelig høje doser til. Mangelsymptomer på D3-vitamin er bla. træthed og smerter i led og muskler. Mine foretrukne er Nature’s Own, Nani eller Pharma Nord's D vitaminer. Læs mere her Vitaminet du ikke vil undvære
|
|
|
Kontroller afslører landmænd
|
|
Sidste år førte Landbrugsstyrelsen mere end 600 kontroller med danske landmænd. Kontrollerne omhandlede landmændenes brug af pesticider. Næsten halvdelen, nærmere betegnet 40% af alle de kontrollerede landmænd, brød reglerne. Det handlede om brug af ikke-godkendte pesticider eller forkert anvendelse af pesticider.
Overtrædelserne lå på samme niveau som året før, og tallene viser en udvikling, der går stik modsat den frivillige aftale om at nedbringe forbruget af pesticider, som landbruget indgik med regeringen for en del år siden. Disse tal oplyses af Politiken og er baseret på data fra Miljøministeriet.
Denne udvikling er en kæmpe trussel mod vores drikkevand og en af hovedårsagerne til, at drikkevandskvaliteten i Danmark er under stærkt pres. Mere end hver anden boring er forurenet med for høje niveauer af pesticider for slet ikke at tale om PFAS, der mange steder er en om muligt endnu større trussel.
Landbruget tilsætter evighedskemikalierne PFAS til pesticiderne og sprøjter dem ud over afgrøderne – vores mad. Og ja, du læste rigtigt! Er det ikke fuldstændig sindssygt, at et erhverv skal have lov til at ødelægge vores mad & drikkevand, som engang måske var verdens bedste, men som nu indeholder potentielt sygdomsfremkaldende stoffer.
Jeg mener, at det er uforsvarligt at lade alle os danskere drikke forurenet vand, og så helt uden at vi til bunds kender graden af forurening. Tidligere kunne vi følge målingerne på nettet, det kan vi ikke mere, og mere end halvdelen af alle vandboringer er idag forurenet med pesticider og PFAS over grænseværdierne.
Det, der foregår er i min optik uansvarligt, og af samme årsag har jeg i mange år selv taget affære og renset mit drikkevand. Noget, som burde ske fra centralt hold fra alle vandværker, men som formodentlig ikke kommer til at ske de første mange år. Så sæt fokus på din egen sundhed, rens dit vand og køb økologisk! Prioriter årstidens økologiske råvarer & Sådan renser du dit drikkevand
|
|
|
|
|
Grønne vafler med kikærter
|
Forkæl dig selv og familien med disse vildt lækre og sprøde grønne vafler med kikærter, der både er sunde og som smager ret forrygende, hvad enten de serveres med brombærsyltetøj, laks eller skaldyrssalat. Vaflerne er ovenikøbet super lette at lave, glutenfri og kan tilberedes vegansk. Du finder opskriften her
|
|
|
Denne tærte er ikke bare velsmagende, den er også super sund, næringsrig og glutenfri. Lever du ikke glutenfrit, så kan du blot erstatte de 200 g mel med speltmel eller hvedemel. Tærten er let at bage, ser indbydende ud og er fyldt med gavnlige fibre og nærende vitaminer og mineraler. Du finder opskriften herTærte med svampe og rødløg
|
|
|
|
|
Denne pizza er let at lave, knasende sprød og virkelig delikat i smagen. Her er der anvendt svampe som fyld, men du kan supplere med dit yndlingsfyld fx ultratynde kartoffelskiver m/rosmarin. Find opskriften på en glutenfri version nederst. Du kan finde opskriften her
|
|
|
Risotto er en dejlig ret, her tilberedt af økologisk blomkål, fyldt med fibre og næring. Blomkålsrisotto med svampe smager virkelig delikat, har masser af smag og er let at tilberede. Opskriften stammer fra bogen Kålhydrater.
Du finder opskriften her
|
|
|
|
|
Det er dejligt at opleve den store interesse for min bog Gaven til maven, det skyldes måske, at så mange netop oplever fordøjelsesudfordringer og irritable tarme. Fik du købt Gaven til maven med 40% rabat, hvis ikke, så har du chancen lige HER
Har du venner eller familie, som også kunne have interesse i mit gratis Madforlivet nyhedsbrev, så er de mere end velkomne. De får ovenikøbet en gratis e-bog til en værdi af kr. 99,- ved tilmelding lige HER
Mange af jer har spørgsmål til mig, og jeg tilstræber at svare på dem alle på Facebook. På den måde kan alle også læse svarene. Derfor kan jeg varmt anbefale dig at følge og like min side på Facebook, for det er her jeg tilstræber at være til stede, besvare og være i dialog. Du kan følge og like mig på Facebook HER
Du er også altid velkommen på min hjemmeside, hvor du kan søge i mere end 2000 artikler og opskrifter Madforlivet
Rigtig god uge Anette
|
|
|
|
|
|