I denne udgave af Madforlivet nyhedsbrev finder du blandt andet fem gode og velunderbyggede råd til, hvordan du helt naturligt selv kan tage godt vare om din sundhed. Det er ikke vanskeligt og omfatter udover god mad, rent drikkevand, daglig bevægelse og blandt andet D3 vitamin og om nødvendigt ekstrakt af røde ris og rødbedesaft. Læs om det hele og bliv overrasket, for det er faktisk både enkelt at føre ud i livet og susende effektivt. Du kan bare tage et skridt ad gangen...I dette nyhedsbrev får du ovenikøbet min e-bog MADPLAN 2.0 med madplaner, tips og opskrifter, helt GRATIS, så du kan komme godt igang. 
 
Helt ny forskning viser også, at ALKOHOL - blot en genstand om dagen - hæver blodtrykket. Alle former for alkohol sætter blodtrykket lige meget i vejret, det gælder både rødvin, øl og mere hardcore spiritus. Måske kan det betale sig at se på sit indtag? Du kan læse mere om forskningen herunder.  
 
Og så er der den gode mad! Vælg nu det økologiske, for økologien er ved stille og roligt at blive udfaset. Ønsker du også at dine børn og børnebørn skal kunne vælge rene råvarer uden uønskede kemiske stoffer, så skal vi købe dem, og du kan derfor med fordel prioritere de økologiske produkter, når du handler ind. En anden ting er, at forarbejdede fødevarer udgør en af de største trusler mod vi menneskers sundhed. I kombination med PFAS selvfølgelig... Herunder kan du læse mere. Lad nu være med at købe dem, for din egen og dine børns sundheds skyld. Der er ikke andre end dig til at lære dem, hvad der er sundt, og hvad der ikke er.  

Verdens nok mest kompetente og vidende forsker og professor indenfor toxikologi Philippe Grandjean har et indlæg i Ugeskriftet, som jeg synes du skal læse. Det handler om, hvem der egentlig har ansvaret, når vi mennesker udsættes for farlige kemiske påvirkninger fra fx. PFAS. Læs med herunder. 

Mit bedste råd til dig er nok; rens dit drikkevand, før du drikker det, det er der heller ikke andre, der gør for dig. Lad være med at tro, at vandværker eller regering tager det ansvar på sig. PFAS og pesticider burde have været forbudt for mange år siden, men der sker intet. Idag ved vi, at PFAS kan være kræftfremkaldende og at såvel PFAS som pesticider formodentlig kan øge risikoen for udvikling af Parkinsons, begge sygdomme er iøvrigt i eksplosiv vækst. Så lad os navigere helt udenom disse forfærdelige stoffer, så godt vi kan. Rens dit vand, før du drikker det, for regeringens plan om randzoner kommer først til at virke om 30-40 år. Indtil da går det kun en vej med drikkevandskvaliteten - nedad bakke, selvom det er svært at forestille, at det kan blive værre. Du kan herunder læse mere, og her om, hvordan jeg renser mit vand.
 
Sædvanen tro, finder du også superlækre opskrifter på Stress af smoothie, de skønneste stegte artiskokhjerter med krydderurtecreme, bagte rodfrugter med hummus, grillede fenikkel med squashcreme og den skønneste lasagne, der smager, og som let kan tilberedes vegetarisk. 
 
OG så bare lige...trods sund mad og masser af D-vitamin, så har en ubehagelig bacille fundet vej til mig og har lagt mig ned. Det sker ikke så ofte, heldigvis, men det har betydet, at webinaret den 30.10 om søvn med Mads Bo er flyttet til den 5. december og at foredraget i Løkken den 31.10 er flyttet til 30. januar. Alle jer, der er tilmeldt, er automatisk også tilmeldt disse nye datoer. Jeg beklager meget, og jeg gør alt for at blive hurtigt rask igen... 

Og så ønsker jeg jer allesammen en dejlig uge...
Anette     
 
 

Stress af smoothie

 
Stress af smoothie


Prøv denne skønne Stress af smoothie, der beroliger og smager og hjælper dig til bedre balance. Stress kan gøre dig syg, og derfor er det en stor fordel at indføre sunde, afstressende tiltag i dagligheden, herunder at trække vejret dybt og inderligt samt at inkludere denne skønne stress af smoothie, der er perfekt til morgenmad - on the go - eller efter træning. 
Du finder opskriften her Stress af Smoothie 

NY og vigtig undersøgelse: Alkohol øger blodtrykket

 
Alkohol øger blodtrykket
 
Drikker du ofte alkohol, så kan det alene øge blodtrykket i en sådan grad, at det kan udløse en recept hos lægen på blodtryksmedicin. Det er en ny dansk undersøgelse med professor Gorm Boje Jensen i spidsen, der har analyseret data fra 104.467 mænd og kvinder i alderen 20-100 år i den såkaldte Herlev-Østerbroundersøgelse. Undersøgelsen viste, at der var en direkte sammenhæng mellem deltagernes alkoholindtag og så blodtrykket – jo mere de drak, jo højere var blodtrykket.  
 
En af forklaringerne kan være, at alkohol omdannes til sukker i kroppen, hvilket får blodsukker og insulin til at stige og dermed også blodtrykket. 80 procent af deltagerne i studiet indtog regelmæssigt alkohol, og resultaterne viste en tydelig sammenhæng mellem deres alkoholindtag og så øgningen i både systolisk og diastolisk blodtryk. Systolisk er udtryk for trykket i blodkarrene, når hjertet trækker sig sammen og pumper blod ud i arterierne. Det diastoliske blodtryk viser trykket i blodkarrene, når hjertet er i hvilefasen mellem to slag.   Bare en ugentlig drink øgede det systoliske blodtryk med 0,15-0,17 mmHG. Det diastoliske blodtryk blev øget med 0,08-0,15 mmHg. Effekterne var lidt højere blandt kvinder og blandt yngre mennesker under 60 år.  
 
De fleste vaf os drikker regelmæssigt alkohol. Det er nu slået fast, at alkohol kan øge blodtrykket. Det kan også føre til leversygdom, demens og meget andet.    
 
Mere end 35 genstande om ugen, affødte i gennemsnit et 11 mmHg højere systolisk blodtryk og et 7 mmHg højere diastolisk blodtryk sammenlignet med dem, der kun drak 1-2 genstande om ugen. Når du sænker dit alkoholindtag, så reducerer du også behovet for blodtryksmedicin.  
 
Alle former for alkohol sætter blodtrykket lige meget i vejret, det gælder både rødvin, øl og mere hardcore spiritus. Læs hele artiklen her Alkohol øger blodtrykket

 

Fem gode råd til dig og din sundhed

 
 
Der er meget, vi selv kan gøre for at passe godt på os selv og vores helbred. Her er de, efter min vurdering, fem bedste tiltag for din sundhed:
 
1. Undgå PFAS i drikkevand, tøj og køkkenudstyr
2. Sørg for at det vand, du drikker, er rent 
3. Naviger udenom forarbejdede fødevarer, olier og margariner
4. Undgå blåt lys fra tv, computer og mobil før og under nattesøvnen
5. Bevæg dig hver dag 
 
1. PFAS er giftigt og kræftfremkaldende, og det burde efter min mening forbydes øjeblikkeligt. PFAS stofferne findes - udover i drikkevandet - også i pesticider (og dermed også i konventionelle afgrøder), tøj, medicin, slip let køkkentøj, air-fryers, maling, tæpper og møbler. Stofferne kaldes også for evighedskemikalier, for de kan ikke nedbrydes, og de gør os syge. Ingen politiker har taget ansvar og er stået op for vi danskeres sundhed ved at forbyde disse forfærdelige stoffer, derfor må vi selv tage ansvar ved at lade være med at købe dem. Du kan læse mere HER
 
2.Den største kilde til PFAS kommer formodentlig fra vores drikkevand. Det er fordi, vi i Danmark drikker grundvandet, og fordi landmændenes pesticider siver ned til grundvandet. Der tilsættes PFAS til mange typer pesticider. Regeringens plan om etablering af randzoner virker først på drikkevandskvaliteten om 30-40 år, men det glemte de vist at fortælle os. Indtil da, bliver drikkevandskvaliteten blot ringere og ringere, for der ligger dyner af pesticidrester, PFAS og andet skidt i jordlagene. Derfor er du nødt til at tage ansvar for dig selv og din families sundhed ved at rense dit vand, før du drikker det og købe økologisk, hver gang, du handler. Du kan læse mere om, hvad jeg personligt gør HER 
 
3. Når du handler ind, er du – bevidst eller ubevidst - i yderst kompetente fødevaredesigneres vold. De ved lige præcis hvilken mængde sukker, industrisalt og dårligt fedt, de skal tilsætte til et produkt, for at smagen og tilfredsstillelsen rammer vores hjerners bliss-point. Det er fødevarer, der behager uden at nære, og det værste er, at hjernen kalder på mere, så du spiser ofte mere, når måltiderne består af forarbejdede produkter og planteolier. Sund mad, tilberedt af de bedste og mest nærende råvarer, er selve grundlaget for et liv i sundhed og glæde. Med industriens kyniske manipuleren med vores råvarer - og det er ovenikøbet lovligt - sættes det på spil, og vi ser da også, at flere og flere danskere bukker under for sygdom. Cirka 80% af alle voksne danskere over 16 år har en diagnose på en kronisk – ofte medicinkrævende – lidelse. Den næringsrige mad, der er nødvendig for at opretholde en sund organisme, kræver i dag en særdeles vågen og oplyst forbruger at finde frem til. Det er trist at kunne konstatere, at mere end halvdelen af de fødevarer, der køres igennem kasseapparaterne i danske supermarkeder, er forarbejdede. Så her MÅ du selv på banen og navigere udenom! Læs mere HER
 
4. Vi har længe vidst, at en af de største trusler mod en god nattesøvn, er de blå lyspåvirkninger fra mobiltelefoner, computere, tv og LED lamper. Et nyere forskningsresultat underbygger denne eksisterende viden og slår nu fast, at mobiltelefonerne må og skal ud af soveværelserne om natten, hvis vi vil sikre os en god søvn. Studiet havde til formål at undersøge søvnpåvirkninger fra deltagernes adfærd med mobiltelefoner eller smartphones før sengetid. Deltagernes mobilvaner og adfærd både før og efter sengetid blev kortlagt og holdt op imod deres søvnkvalitet. Konklusionen er fremkommet via spørgeskemaer om vaner, helbred, oplevelser med mere. Konklusionerne viste med stor tydelighed, at de deltagere, der brugte deres mobiltelefon lige inden, de lagde sig til at sove, oplevede en dårligere og mere forstyrret søvn, sammenlignet med dem, der ikke brugte mobilen. 58% af deltagerne oplyste, at de benyttede deres mobil, lige inden de skulle sove. Det var i højere grad de yngre voksne, der anvendte mobilen før sengetid samt i selve søvnperioden. Både daglig, natlig og problematisk mobilbrug er direkte forbundet med dårlig søvnkvalitet, men mobilbrug i søvnperioden er den faktor, der stærkest associeres med forstyrret og dårlig nattesøvn i forhold til andre tidspunkter. Så først og fremmest skal mobiltelefonen – og også gerne andre elektroniske elementer – ud af soveværelset for at sikre en god søvnkvalitet. Du kan læse hele artiklen HER
 
5. Inaktivitet kan være fatalt, for vi mennesker er skabt til at bevæge os. Mange af os tager evnen til at bevæge os og klare almindelige daglige gøremål for givet, men det er en evne, vi kan miste, hvis vi ikke passer på os selv. Allerede fra vi er 25 år, begynder vi at tabe muskelmasse, og bruger vi ikke vores muskler dagligt, så kan det medføre alvorlige funktionsnedsættelser, når vi bliver ældre. Det kan gøre det vanskeligere at klare selv helt basale, dagligdags gøremål og det kan øge risikoen for alvorligere følgesygdomme. I sidste ende kan det føre til immobilitet. Immobilitet taler man om, når vi taber muskelmasse i en sådan grad, at vi bliver svagere, får sværere ved at bevæge os naturligt, sværere ved at klare helt basale opgaver som at klæde os på, gå uden støtte, holde balancen og rejse os op fra en stol. Det kan påvirke vores dagligdag, men det kan også gøre os syge. Du kan læse mere HER
 
Ønsker du at komme igang med disse fem enkle råd, så kan du herunder downloade min e-bog MADPLAN 2.0 helt GRATIS. Planlægning er nøgleordet, så her finder du madplaner, tips og opskrifter, der kan hjælpe dig til en langt lettere hverdag. Indkøb kun en gang om ugen og mindre madlavning, fordi du kan lave dobbeltportioner og således have mad til to dage ad gangen. Download MADPLAN 2.0 helt gratis lige HER
 
 
 

Kan PFAS forureninger bare ignoreres?

 
Philippe Grandjean
 
Professor Philippe Grandjean har skrevet et interessant indlæg i Ugeskrift for Læger. Det handler om myndighedernes håndtering af PFAS forureningen, og deres ageren i forhold til, når vi danskere uforvarende udsættes for PFAS forurening, som tilfældet var for eksempel i Korsør. Her havde kvæg græsset på områder, hvor der havde været øvet brandslukninger - med PFAS-holdige midler. Myndighederne kendte til forureningen, og de, der uvidende om PFAS problemet, spiste kvæget, fik målt tårnhøje niveauer af PFAS i kroppen. 
 
Philippe Grandjean foreslår stille og roligt, at den danske regering i sådanne sager følger de internationale retningslinier om, at den enkelte kan bede om analyse og opfølgning, hvis vedkommende har været udsat for påvirkning fra toksiske stoffer. Han mener, at man skylder den enkelte borger dette, når man har påført en uønsket forurening, uden at  informere om risikoen. Han tilføjer:  "Dansk forskning har faktisk været medvirkende til, at grænseværdierne for PFAS er blevet sænket. Senest har den amerikanske miljøstyrelse anbefalet en yderligere markant sænkning, hvor de vigtigste PFAS vurderes som værende næsten lige så giftige som dioxin, som er verdens farligste stof. Denne beslutning er baseret på toksisk virkning på immunsystemet – en effekt, der i sig selv er alvorlig nok, men som måske også kan være årsag til, at i hvert fald visse former for PFAS må regnes for kræftfremkaldende. Der er med andre ord grund til at tage forureningen alvorligt."  
 
Den danske Miljøstyrelse har til trods herfor tilladt brugen af PFAS i et væk; i pesticider, i medicin, i hospitalsudstyr, i regntøj, i udendørstøj, i sko og støvler, møbler, tæpper, maling, køkkenudstyr og sågar i pesticider, der sprøjtes ud over vores mad, og i meget, meget mere. Ingen gør noget for at tilbagekalde eller ændre. Så der er rester i konventionelle fødevarer, men endnu værre er det vel, at der idag er PFAS i det drikkevand, vi indtager halvanden til to liter af hver dag. Kan vi ikke forlange, at myndighederne renser vandet, før det sendes ud, så vi og vores børn ikke udsættes for unødig sygdomsrisiko gennem drikkevandet? 
TAK til Philippe Grandjean, du kan læse hele indlægget HER

 

Sørg for tilstrækkeligt med D-vitamin

 
D-vitamin
 
Vi ved, at tilstrækkeligt høje D3 vitaminniveauer er livsvigtige for os mennesker. Det hormonlignende vitamin er først og fremmest vigtigt for immunforsvaret, hormonbalancen og knoglestyrken, og D3 vitamin har i det hele taget rigtig mange beskyttende funktioner i kroppen. Tilstrækkelige niveauer kan også beskytte huden mod forbrænding fra solens stråler. Nyere forskning viser også, at niveauerne af D3 vitamin i kroppen har betydning for såvel dine kolesterolniveauer som dit blodtryk, og dosis er individuelt betinget og afhænger blandt andet af vægt og hudfarve.  
 
Et studie med 15.600 sunde deltagere har vist, at i takt med at D vitaminniveauerne i blodserum steg, så faldt deltagernes LDL-kolesterolniveauer markant. Omvendt viste undersøgelsen også at lave D3 vitaminniveauer kunne føre til forhøjede LDL kolesterolniveauer. Meget tyder på, at der er en klar sammenhæng mellem niveauerne af LDL kolesterol og så blodets indhold af D vitamin. D3 vitamin har også betydning for dit blodtryk, og mangel på det vigtige vitamin ser ud til at kunne forårsage forhøjet blodtryk. For højt blodtryk er en snigende lidelse, der blandt andet kan hænge sammen med øget risiko for hjertekarsygdomme. D3 vitamin kan således også virke effektivt til sænkning af blodtrykket blandt mennesker med et lavt indhold af D3 vitamin.

Resultaterne af disse studier tegner et billede af, at tilstrækkeligt høje D3 vitaminniveauer ikke blot er vigtigt for immunforsvaret og knoglesundheden, men også kan spille en rolle såvel i reguleringen af kolesterol og andre lipider samt i blodtryksreguleringen. Yderligere forskning er nødvendig, så desværre kan det godt have lange udsigter, såfremt D3 vitaminindtag aktivt skal inddrages i klinisk praksis. Set i lyset af, at mere end 50% af alle danskere mangler D3 vitamin i november måned, er det være et godt sted selv at tage fat. Optimale niveauer ligger
 imellem 80-120 nmol/l D3 vitamin i blodet året rundt. Dosis er som sagt individuel og afhænger af blandt andet vægt og hudfarve. Faktisk foreslår helt ny forskning, at det danske anbefalede daglige indtag femdobles. Læs mere HER og HER
 
 

Ekstrakt fra røde ris sænker kolesterolet

 
røde ris
 
Røde ris, der i øvrigt smager godt, indeholder et stof, der effektivt kan regulere dine kolesterolniveauer. Det er stoffet monakolin K, der indirekte kan regulere kolesteroldannelsen ved at påvirke enzymet HMG-CoA-reduktase. Monakolin k har samme kemiske struktur som det syntetiske lægemiddel lovastatin, der anvendes som kolesterolsænkende medicin, de såkaldte statiner.
 
Ekstraktet fra røde ris fermenteres med gærsvampen Monascus purpureus. Røde gærris indeholder også naturligt en række umættede fedtsyrer og plantenæringsstoffer. Det er dog primært stoffet monakolin K, der hjælper kroppen med at regulere kolesterolniveauerne ved at sænke LDL- og hæve HDL-kolesterolniveauerne. Flere studier, heraf også dobbelt-blindede, randomiserede, kontrollerede placebostudier, har vist, at ekstrakt fra fermenterede røde ris er effektivt. Der blev ikke rapporteret om ubehag eller bivirkninger ved indtag blandt deltagerne i forsøgene, men gravide og ammende anbefales ikke at spise ekstrakt fra røde ris.
 
Jeg kender en del mennesker, der på ganske kort tid har fået deres LDL kolesterolniveauer sænket ved at tage ekstrakt af røde ris. Det er let og for de fleste helt bivirkningsfrit. Du kan komb med 100-års pakken, og personligt foretrækker jeg Pharma Nords Cholessin. Læs mere HER  
Dette er IKKE en reklame, jeg er blot ægte begejstret
 

Drik rødbedesaft mod højt blodtryk

 


Du kan sænke dit blodtryk helt enkelt og naturligt med rødbedesaft. Rødbedesaft er i stand til effektivt at sænke dit blodtryk, det viser nyere forskning. Rødbeders høje indhold af naturligt nitrat og andre mineraler og sporstoffer kan have en overordentlig positiv indvirkning på dine indre balancer, herunder dit blodtryk. Blot 1-2 dl friskpresset, gerne økologisk, rødbedesaft dagligt er således en af de mest effektive, naturlige midler til afbalancering af blodtrykket. Du kan købe det færdiglavet eller presse det selv. Ovenstående rødbedesmoothie kan også anvendes. 

En meta analyse har konkluderet, at rødbedesaft har blodtrykssænkende effekt, og i et af de medtagne studier målte forskerne blodtrykket på forsøgsdeltagerne over en 24-timers periode efter indtagelse af enten fire doser rødbedesaft (i alt 100 g) eller vand. De målte også nitrat niveauet i urinen før indtagelse og op til 24 timer senere. De fandt at at såvel det systoliske som det diastoliske blodtryk blev sænket over en periode på 24 timer blandt de deltagere, der indtog rødbedesaft, i forhold til de deltagere, der blot drak vand. Forskerne konkluderede, at effekten af en dosis på 100 g rødbedesaft var særdeles positiv i forhold til deltagernes blodtryk. Disse resultater styrker beviserne for, at mineralrige grøntsager som rødbeder kan sænke blodtrykket.
Du kan læse hele artiklen HER

 

De skønneste artiskokhjerter

 
Artiskokhjerter

Artiskokhjerter på krydderurtecreme er en virkelig delikat, velsmagende og let ret, der kan serveres som forret eller tilbehør til middagen. Opskriften her
Artiskokhjerter kryddercreme 
 

Rodfrugter med hummus

 
Rodfrugter med hummus
 
Nyd de sunde og velsmagende rodfrugter med denne lune salat af bagte rodfrugter og hummus. Let og lækker. Du finder opskriften her
Bagte rodfrugter med hummus 

Grillede fenikkel m squash

 
Fennikel
 
Denne delikate ret fra Kirsten Skaarups hånd, byder på grillede fennikel, der serveres med en skøn squashcreme. En delikat ret, hvor smagene spiller perfekt sammen. Find opskriften her Grillede fennikel med squashcreme 

Til en hyggeaften...

 
Lasagne
  
Den lækreste lasagne med ekstra grønt fra Louisa Lorangs hånd. Du kan sagtens lave en stor portion, så du har til to dage, og for en vegatarisk version erstatter du blot kødet med 200 g svampe. Lasagne med ekstra grønt 

MADPLAN
 
 
Fik du downloadet e-bogen MADPLAN 2.0? Du kan downloade e-bogen helt GRATIS indtil på søndag lige HER

Kender du en eller flere, der kunne være interesseret i at modtage Madforlivet nyhedssbrev, så er de meget velkomne og modtager ved tilmelding en gratis e-bog til en værdi af kr. 99,-. Nyhedsbrevet udkommer en gang om ugen og er gratis. De kan tilmelde sig lige HER 

Jeg glæder mig til at komme i haven og få plantet ud. Skulle du også have lyst til at følge med i mit liv, i tilblivelsen af nye bøger og retter og andre hyggelige tiltag, så er du SÅ velkommen her på Instagram
 
Følg gerne min side her på og få svar på eventuelle spørgsmål Facebook
 
Skulle du have spørgsmål eller blot savne viden eller inspiration til sunde og lækre opskrifter, så husk at du kan søge i mere end 2000 artikler og opskrifter lige her på Madforlivet 
 
Jeg ønsker dig en god uge
Anette