I Danmark er vi mange, der er vokset op med skolemælk, og sloganet: ”Mælk er sundt og giver stærke knogler.” Varierende forskning har sat spørgsmålstegn ved den moderne komælks sundhedsværdi, og den usikkerhed har, i kombination med en større miljøbevidsthed, blandt andet medført en kæmpe stigning i salget af plantemælk som ris-, mandel-, havre- og nøddemælk og et fald i salget af den mere traditionelle komælk. Faktisk er det samlede salg af plantemælk firedoblet i løbet af de seneste ti år. Men er plantedrikke egentlig sundere end komælk?

Ikke nødvendigvis. Det nutidige udvalg af plantedrikke, fremstillet af blandt andet havre, mandel, soja eller ris byder, overraskende for mange, på en lang række tilsatte ingredienser, som kan ligge langt fra det, vi forbinder med sundt. Det kan være en række tilsatte tilsætningsstoffer som for eksempel sukker, sødestoffer, raffinerede omega 6 planteolier, stabilisatorer og fortykningsmidler, salt og sommetider også smagsstoffer. Det kan sagtens være, at de smager godt, men jeg blev dybt overrasket, da jeg gennemgik en lang række produkter med plantedrikke, og der kan også ifølge den seneste forskning sættes et stort spørgsmålstegn ved næringsværdien.

En nylig undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet, hvor forskerne analyserede indholdet af makro- og mikronæringsstoffer i ni forskellige typer plantedrikke, viste, at plantedrikke generelt har et lavere indhold af vitaminer og mineraler sammenlignet med komælk, dog med en enkelt undtagelse i form af E-vitamin. Instituttet konkluderer, at plantemælk ikke ernæringsmæssigt kan erstatte komælk. Faktisk viser undersøgelser også, at megen plantemælk ifølge DTU bør høre til under betegnelsen ”ultraforarbejdet”.

Nu er jeg pragmatiker, og mener også, at vores daglige valg kan være præget af kvalitet, økologi og mængder. Personligt har jeg aldrig drukket særlig meget komælk, men jeg spiser med glæde gode oste fra øko ko og ged, og jeg laver også hjemmelavet og velsyrnet yoghurt og kefir på både økologisk ko- og kokosmælk, ligesom jeg laver min egen mandel- og havremælk. Jeg mener også, at jeg er lykkes med at finde økologiske plantedrikke, hvor der hverken er tilsat raffinerede omega 6 solsikkeolie, sukker eller andre tilsætningsstoffer. For eksempel Provamel.

Jeg er absolut fortaler for god mad, tilberedt af de allerbedste, økologiske råvarer, men jeg tilstræber at finde en fornuftig middelvej, uden at være fanatisk, heller ikke med mælkeprodukter. Derfor har jeg personligt valgt at bruge lidt Thise græsmælk i min kaffe. Jeg drikker 1-2 kopper kaffe hver dag, så de par sjatter græsmælk gør nok ingen stor skade, hverken på mig eller miljøet. Foretrækker mine gæster plantemælk eller fløde, så har jeg også altid det i køleskabet, men som med alt andet: af højeste økologiske kvalitet.

Jeg undres dog ofte over vores iver efter partout at erstatte kød, mælk, ost og alt muligt andet. Hvorfor ikke bare købe de bedste økologiske kvaliteter, og så bare spise mindre af det? Hvorfor skal alting erstattes, når der i en lang række tilfælde kan sættes spørgsmålstegn ved produkternes kvalitet?

Måske er vi bare forskellige, og jeg er fuldstændig klar over, at plantedrikke ud fra en miljøbetragtning udleder langt mindre Co2 end komælk. Jeg lever fornuftigt, jeg tilstræber at være miljøbevidst i mine valg, men forstår ikke, hvordan fødevarer, som jeg på ingen måde betragter som sunde, pludselig kan hitte, bare fordi de betegnes veganske. Er vores mad ikke primært tænkt som middel til at holde os sunde?

Så, som sagt er kvalitet, økologi og mindre mængder mine pejlemærker, og for mig personligt den bedste løsning, både for vores sundhed og for klodens. Ønsker du at leve vegansk, så husk økologien, og brug så bare vand i stedet for mælk eller lav selv din mandel- eller havremælk? Så ved du, hvad der er i, og bruger ikke penge på noget, som udgiver sig for at være sundt, selvom det muligvis slet ikke er det?
Du kan læse hele artiklen her Er plantemælk sundere end komælk?
Og finde opskriften her på Hjemmelavet Mandelmælk og havremælk 

I disse dage udrulles den skræmmende historie om PFAS forureningen.
Det er urovækkende, det vi for øjeblikket kan læse i danske medier med Berlingske Tidende i spidsen. Det handler om evighedskemikalierne PFAS, der igennem mange år har forurenet jord, grundvand og verdenshave - også her i Danmark. Der har allerede været skrevet meget om de enorme sundhedsrisici, der er forbundet med PFAS stofferne, men måske har vi kun set toppen af isbjerget?

En amerikansk miljøadvokat afslører nu til Berlingske Tidende de rystende facts om kemikaliefabrikanternes hensynsløse fortielser og vildledninger af offentligheden, som gav dem mulighed for systematisk at forgifte miljø og mennesker i årtier. Nu advarer han Europa, hvor de samme fabrikanter fortsætter deres uansvarlige ageren.
Den amerikanske miljøadvokat, Robert Bilott, der i mange år har kæmpet mod amerikanske kemikaliegiganter, advarer nu alle os europæere i et stort interview i Berlingske. For de sundheds- og miljøskandaler, som siden 1990’erne har vakt opsigt og vantro i USA – ja, de findes også i stor stil her i Europa. Og ifølge Bilott bør vi europæere omgående gribe ind.

Historien om industrien, der udleder tonsvis af virkelig giftige kemikalier direkte ud i vores vand?
Det er skræmmende læsning om evighedskemikalierne PFAS. Flere medier - med Berlingske i spidsen - bringer i disse dage historien. Selvom der allerede har været skrevet meget om de enorme sundhedsrisici, der er forbundet med PFAS, har vi måske kun set toppen af isbjerget.

Den amerikanske miljøadvokat, Robert Bilott, har i mange år kæmpet mod amerikanske kemikaliegiganter, og nu advarer han europæerne i et stort interview i Berlingske. For de sundheds- og miljøskandaler, som siden 1990’erne har vakt opmærksomhed i USA – ja, de findes også i stor stil her i Europa. Og ifølge Bilott bør vi omgående gribe ind. ”Myndighederne har lige nu et ansvar for at vise, at vi har lært noget af historien,” udtaler han til Berlingske, hvor han også omtaler PFAS som en global trussel mod folkesundheden, som ikke kun påvirker os, men også vores børn og generationer efter dem.

Robert Bilott fik øjnene op for problematikkerne med PFAS i 1990’erne, da en landmand i West Virginia mistænkte, at den amerikanske kemikalievirksomhed Dupont lod kemisk affald sive ud i et vandløb, hvorfra hans køer drak. Da størstedelen af køerne efterfølgende døde, viste det sig, at deres organer var forstørrede og misfarvede. Bilott forfulgte sagen og fandt trods stor modstand fra virksomheden frem til, at problemet skyldtes PFOA, som er et af PFAS evighedskemikalierne. Virksomheden brugte stoffet til at fremstille Teflon, som blandt andet findes i stegepander, tandtråd, gulvtæpper, regnjakker, mademballage, brandskum og mange andre dagligdags produkter. Stoffet ophober sig i vand, jord, dyr og mennesker og kan ikke nedbrydes.

Virksomheden Dupont var ifølge Bilott fuldt ud klar over, at PFOA kunne føre til forskellige kræftformer i dyr, og at det trængte ned i drikkevandet. Både den omtalte landmand og hans kone fik kræft. Ja, selv flere af Duponts egne ansatte fødte børn med alvorlige misdannelser, uden at det fik virksomheden til at ændre kurs. Internt i Dupont gik PFOA under navnet ”Djævelens pis,” hvilket vist taler for sig selv.

Bilott informerede den amerikanske miljøstyrelse om det farlige stof i 2001, men først ti år senere færdiggjordes en undersøgelse, der beviste en sandsynlig forbindelse mellem PFOA og nyre- og testikelkræft, sygdomme i skjoldbruskkirtlen, Colitis, svangerskabsforgiftninger og højt kolesterol. Der gik endnu to år, før Dupont stoppede brugen af PFOA – dette dog blot for at erstatte det med et andet PFAS-kemikalie, GenX. Virksomheden, som siden har skiftet navn til Chemours hævdede længe, at dette stof var meget nemmere at nedbryde – men den amerikanske miljøstyrelse har siden konkluderet, at det er lige så farligt og svært nedbrydeligt som PFOA.

”Der har været en intens lobbyindsats for at forhindre handling,” siger Bilott til Berlingske og fortsætter: ”De vildleder stadig offentligheden, forskerne og lovgiverne til at tro, at vi endnu ikke har nok videnskabelig viden til at stoppe dem. Det er frustrerende at se, at det bliver ved.”

Er PFAS forureningen lige så slem i Europa og i Danmark?
JA, tyder det på, og så er vi tilbage ved begyndelsen: Advarslen til Europa. For Chemours opererer ikke kun i USA. Virksomheden er nu også kommet i fokus i Holland, hvor den gennem mere end 60 år med fuldt overlæg har forurenet, blandt andet ved at udlede tonsvis af sundhedsskadelige kemikalier i Merwedefloden, som løber ud i Nordsøen – hvor størstedelen af danske fisk bliver fanget. I Holland har man fundet PFAS i drikkevandet, som var 13.000 (!) gange højere, end den hollandske grænseværdi.

Alle disse problematikker har været kendt viden for de amerikanske myndigheder i snart 25 år – men det er først for nyligt, at det hollandske folk har fået viden om katastrofen. Robert Bilotts historie illustrerer en cocktail af overlagt vildledning af offentligheden, politikere, der vender det blinde øje til og en rystende tendens til at sætte hensynet til industrien højere end befolkningens sundhed.

Miljøstyrelsen: Danskerne må leve med kræftfremkaldende gift i drikkevandet (Ingeniøren)
Bilotts fortælling understreges i en anden artikel bragt i Ingeniøren. Her sættes der fokus på, at flere danske byer, herunder København og Aarhus, står over for en alvorlig udfordring med forurenet drikkevand, som skyldes PFOA, netop ét af de stoffer, den amerikanske advokat advarer imod. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) klassificerede i 2023 PFOA som kræftfremkaldende på linje med asbest. Miljøstyrelsens reaktion på, at det i øger risikoen for kræft er rystende. Fra styrelsen lyder det nemlig, at ”det må danskerne bare leve med,” for det kan ”ikke betale sig at sætte ind.”

Den nedre grænse for PFOA i drikkevandet er 2 nanogram pr. liter, selvom man erkender, at der ikke er en nedre grænse for den kræftfremkaldende virkning. Miljøstyrelsen mener dog selv ifølge et svar til Ingeniøren, at de har ”taget højde for dette, således at så få borgere som muligt har risiko for at udvikle kræft.”

I mine øjne skal man lede længe efter en mere arrogant holdning til vores allesammens sundhed. Jeg vil give Bilott ret, når han siger, at vi står overfor et globalt problem, og efter min mening også et kæmpe problem med en skrupelløs industri og deres alt for indflydelsesrige lobbyister.

Der findes 12.000 forskellige PFAS-kemikalier, som vi ikke kender den langsigtede effekt af, udover at de er drønfarlige for vores helbred. Og at kemikalierne – imens politikerne sidder på deres hænder og tager større hensyn til industrien end til helbredet hos oa allesammen - bare hober sig op. I vores jord, i vores drikkevand, i vores mad og i vores kroppe.

Skal dere en revolution til?
Problemet bliver ikke mindre af at vente. Tværtimod. Vi har løsningerne, så vi kan rense drikkevandet, før det sendes ud. Det gør de allerede flere steder i landet, hvor kommunerne har skønnet det uansvarligt at drikke det, fordi PFAS niveauerne er så høje. Men det er tilfældigt, og hensynet til penge og politik overstiger ofte hensynet til vi danskeres sundhed.

Vi har før været first movers her i Danmark, nemlig da vi som det første land i verden forbød transfedtsyrer, fordi vi døde af at spise dem. Vi kan gøre det samme nu med PFAS og sætte et godt eksempel for resten af verden. Vi mangler bare nogle ærlige og modige politikere, der tør sætte en stopper for denne sindssyge og omfattende brug af sygdomsfremkaldende kemi, ovenikøbet sprøjtes den udover vores mad. Også godkendt af Miljøstyrelsen!

Selvfølgelig skal vi ikke blive ved med at finde os i, at industrien får lov til at lege russisk roulette med vores liv og helbred. Forbyd PFAS, og forbyd, at industrien fortsat kan producere løs til skade for os allesammen. Skal der virkelig en revolution til, før vi får et forbud mod VERDENS FARLIGSTE KEMIKALIER?
Læs hele artiklen HER 
OG her kan du læse mere om, hvordan du selv renser dit vand