|
|
|
|
I dette ekstra nyhedsbrev kan du læse historien om den modige fiskehandler fra Aarhus, der nægter at sælge konventionelle opdrætslaks i sin forretning. Alle jer mangeårige læsere af Madforlivet nyhedsbrev ved, at jeg om nogen har skrevet om de efter min mening forfærdelige forhold og skrækkelige foder, som konventionelle opdrætslaks er underlagt. Jeg spiser ellers det meste, men jeg har ikke rørt konventionelle opdrætslaks i mange år, måske fordi jeg har kendt til, hvad de består af. Nu melder fiskehandler Jakob Clausen, femte generation fiskehandler i Aarhus, ud; "Jeg ønsker ikke længere at sælge konventionelle opdrætslaks, for jeg kan ikke stå inde for kvaliteten." Du kan læse hele artiklen herunder.
Vil du gerne være sundere, så er det en god ide at finde andre kilder end konventionelle laks til din omega 3, OG tilbered dine måltider med masser af grønsager. Et helt nyt forskningsprojekt konkluderer, at vejen til sundhed skal findes i grønsagsrige måltider. Vi skal ganske enkelt spise mere økologisk grønt! Du kan hente god hjælp til det i Kirsten Skaarups og min nye e-bog Grønt på gaflen - kom godt i gang i det grønne køkken Her finder du vores bedste tips og råd samt 25 enkle og lækre, grønne opskrifter, som hele familien vil elske. Vi har lagt vægt på velsmagende og lette opskrifter samt gode tips og råd. Du kan læse mere herunder.
Prøv også en Super sund smoothie samt de grønne frikadeller med salat her i weekenden, det hele smager noget så godt.
Rigtig god weekend
Anette
|
|
|
|
|
|
Historien om en modig fiskehandler
|
|
I Aarhus har vi heldigvis Clausen’s fiskehandel, der siden 1888 har stået for fisk af høj kvalitet til alle os aarhusianere. Faktisk så længe, at den kan kalde sig landets ældste fiskehandel. I dag er det Jakob Clausen, der som 5. generation styrer butikken. Han har truffet et valg, som har placeret ham midt i et veritabelt stormvejr; han vil nemlig ikke længere sælge konventionelle opdrætslaks.
Jeg forstår godt Jakob Clausen, for jeg har i MANGE år på Madforlivet.com skrevet om konventionelle opdrætslaks, hvordan de opdrættes, og hvad deres foder består af. Det er ikke læsning for sarte sjæle. Konventionelle opdrætslaks fodres ofte med en blanding af GMO-soja og dårlige, ødelagte fedtstoffer, i visse tilfælde ligefrem med transfedtsyrer. De metoder, man anvender indenfor konventionelle fiskeopdræt, lader efter min mening meget tilbage at ønske, så Jakob og jeg er helt på linje her.
Der anvendes også en del medicin og sågar pesticider i de konventionelle lakseopdræt, og spørgsmålet er, om det overhovedet er en sund spise? Under alle omstændigheder, så er resultatet det, at de norske og færøske opdrætslaks har et særdeles lavt indhold af omega 3 fedtsyrer, hvis noget overhovedet. Derimod er indholdet af omega 6 fedtsyrer højt på grund af foderets høje indhold af GMO genmodificeret soja. Alt i alt en ganske uheldig cocktail, set ud fra en sundhedsbetragtning.
Jakob Clausen er en modig mand, men hvor er det godt, at han nu bakkes op af et par andre fiskehandlere, for det er vigtigt, at vi får taget denne her debat. Til orientering er Jakob Clausen som konsekvens af sin udmelding blevet eksluderet fra bestyrelsen i Danmarks Fiskehandlere. Den lader vi lige stå lidt... Hele fødevarebilledet er idag vanskeligt gennemskueligt, og vi danskere både køber og spiser mad hver dag, som vi tror er god og sund, men som ikke er det. Jeg håber og tror, at får vi gjort op med det, så vi får lettere adgang til rigtig mad i stedet for industriens manipulerede frembringelser. Det vil kunne have kæmpestor indflydelse på vores generelle folkesundhedstilstand.
Forestil jer, hvis landets supermarkedskæder var lige så modige som Jakob? Tænk, hvis de valgte at fjerne alle ultraforarbejdede fødevarer, som vi ved potentielt kan gøre os syge? Tænk, hvis de – uanset økonomiske hensyn – kun valgte at sælge varer som de kvalitetsmæssigt kan stå inde for og som er med til at gøre os sundere? Ligesom Jakob. Så ville verden se anderledes ud, vores landbrug og fødevareproduktion ville ændre sig – til det bedre. Derfor skal Jakob have vores støtte, og vi skal lære at spise andre fisk.
Hvordan får vi så vores omega 3, tænker du måske, og hvilke fisk kan jeg spise? Her er det, at Jakob og jeg ikke er helt enige, for jeg tænker PFAS og kviksølv forureningen ind i ligningen, hvilket vi for mig at se heller ikke kan lukke øjnene for jf. min artikel om PFAS. Derfor spiser og anbefaler jeg personligt økologiske laks og ørreder. Deres foder ser nemlig helt anderledes ud end de konventionelles, her er nænsomt fremstillet fiskemel fra små fisk som ansjoser og sardiner den primære ingrediens, der er ingen medicin, de har plads at leve på, og produktionen er bæredygtig. Jeg spiser også sardiner og ansjoser i salater og dressinger, lidt kværnede hørfrø over min grønne morgengrød, og så tager jeg hver dag Zooca omega 3, fremstillet af plankton, et efter min mening et helt suverænt produkt og god kilde til omega 3.
Hele dimensionen omkring vores fødevarekvalitet er noget, vi i den grad trænger til at drøfte, lære om og gøre noget ved. For vi har alle sammen et ansvar for vores egen, men også for jordens sundhed; producenterne, forretningerne og os selv som forbrugere.
|
|
|
|
|
Så er den her, vores helt nye e-bog - Grønt på gaflen
|
|
Har du også lyst til at starte året sundt med flere grønsager på middagstallerkenerne, så har Kirsten Skaarup og jeg besluttet at gøre det let for dig. Vi har derfor skrevet en helt ny e-bog, GRØNT PÅ GAFLEN – kom godt i gang i det grønne køkken, der gør det let og velsmagende at spise mere grønt. Vi forklarer det hele grundigt i den nye bog, der tager dig i hånden og guider dig stille og roligt ind i det grønne køkken.
GRØNT PÅ GAFLEN – kom godt i gang i det grønne køkken - rammer lige ned i tidens diskussion om ultraforarbejdede fødevarer. Den nye bog åbner døren til en helt anderledes verden, hvor råvarerne er uforarbejdede, sunde og økologiske og uden alskens kemi.
Udover alle vores bedste tips og råd, får du også 25 enkle og lækre plantebaserede opskrifter, som hele familien vil elske. Ikke mindst fortæller vi om, hvordan du kan lave grøn mad, der smager. Smagen er nemlig alfa og omega, hvis vi skal lykkes med grønnere spisevaner, og maden er altså først sund, når den bliver spist og ligger i maven.
Og der sker små mirakler, når grønkål, selleri, kartofler og gulerødder iklædes deres fineste puds og forvandles til velsmagende og indbydende middagsretter. I selskab med sunde jomfruolier og plantebaserede proteiner, guider bogen dig til, hvordan du let og uden besvær fremtryller smukke måltider, der både mætter, smager og er gode for såvel dit eget helbred som dine kæres og miljøets.
Du kan let anvende bogens råd og opskrifter, og for eksempel starte med at introducere en eller to grønne opskrifter om ugen. Erfaringerne viser os, at du givetvis derefter får lyst til at fortsætte de grønne måltider, ganske enkelt fordi de smager så dejligt og ligger så godt i maven. De er lette at tilberede og gør på alle måder godt.
|
|
|
|
|
Super sund grøn morgen smoothie
|
Nærende Grøn morgen smoothie med probiotika. Denne super smoothie med probiotika er ikke alene sund, den er også livgivende og velsmagende. Den indeholder sunde grønsager, og drikker du den til morgenmad, så vil du ikke alene føle dig mæt og tilpas, du vil også automatisk øge dit indtag af både grønsager, fibre og næringsstoffer. Du finder opskriften her Super sund grøn morgen smoothie
|
|
|
|
|
Prøv grønne frikadeller her i weekenden, de er en genial spise og en suveræn måde, hvorpå såvel børn som voksne kan få flere sunde grøntsager indenbords. Denne opskrift på sunde, grønne frikadeller er let at lave, og du kan sagtens lave ekstra, som kan fryses ned. Grønne frikadeller
|
|
|
Denne mættende quinoa salat med gulerodsdressing smager fantastisk godt og er velegnet som selvstændig frokostret eller som tilbehør til grønne frikadeller. Salaten er let at lave.
Du kan finde hele opskriften her
|
|
|
|
|
Fik du købt vores nye e-bog Grønt på gaflen? Bogen giver dig en fantastisk start på året og inspiration til en grønnere hverdag uden ekstra besvær, men med masser af sundhed. Køb bogen til KUN kr. 29,- HER
Du er også velkommen til at tippe venner og familie og Madforlivet nyhedsbrev og alt, hvad vi tilbyder og sætter fokus på. De kan sagtens nå at tilmelde sig, og nyhedsbrevet er helt gratis. Tilmelding lige HER
Skulle du have lyst til at følge med i mit liv og i tilblivelsen af nye retter og andre hyggelige tiltag, så er du SÅ velkommen her på Instagram
Skulle du have spørgsmål eller blot savne viden eller inspiration til sunde og lækre opskrifter, så husk at du kan søge i mere end 2000 artikler og opskrifter lige her på Madforlivet
Ha' det rigtig godt Anette
|
|
|
|
|
|