Denne udgave af Madforlivet nyhedsbrev byder på en GRATIS e-bog til dig med titlen Tyvstart dagen GRØNT. Bogen indeholder vigtig viden om, hvorfor grønsager er så vigtige for vores sundhed, og en række opskrifter, der gør det let, velsmagende og uden besvær at tyvstarte dagen grønt. Omdrejningspunktet for bogen er Professorens grønne energigrød, der har gået sin sejrsgang landet over, men her præsenteres i enklere udgaver af energigrød og -drikke. Let og lækkert for hele familien, og ved at følge rådene giver du dig selv og din familie optimale livsbetingelser. Vi har selv ansvaret, for at gøre det bedste vi kan, og for at ha' det godt. Her får du lidt hjælp. Du kan downloade e-bogen gratis HER
 
Du kan læse mere herunder om de store fordele ved at blende grønsager. Det er ikke bare nemt – det er også effektivt. Blenderen bevarer alle de gavnlige fibre, men frisætter også grønsagernes vitaminer og mineraler, så du får størst mulig gavn af dem. 
 
Du kan gøre det endnu nemmere for dig selv ved at benytte dig af det frysetørrede grønkål, kun en spiseskefuld svarer til cirka 100 g kål. Du kan læse mere om det herunder og benytte dig af den gode pris lige nu. 
 
Derudover, så har aviserne bragt overskrifter med ordlyden 'Svindel med kosttilskud'. Hvad det dækker over, er ganske enkelt en uklar, mærkværdig og underlig lovgivning, men hvorfor gøre forbrugerne urolige med sådanne overskrifter? Læs min kommentar til sagen herunder. 
 
Sædvanen tro, finder du også superlækre opskrifter på skønne plantefrikadeller med perlebyg, en frisk og delikat salat med rødbeder og brombær (undskyld fejl i opskriften i sidste uge), italiensk inspirerede linse "kød"boller samt den skønneste selleri-appelsin salat. 
 
Du kan også roligt glæde dig til næste uges udgave af Madforlivet nyhedsbrev, der bringer godt og interessant nyt. Jeg ønsker jer allesammen en dejlig uge... 
Anette     
 
 

NY GRATIS e-bog - Tyvstart dagen GRØNT

 
Tyvstart dagen GRØNT
 
Rådet om, at vi helst skal spise 600 gram grønsager og frugt – flest grønsager – hver dag, er opstået på baggrund af solid forskning. Det kan faktisk være ganske afgørende, at vi følger dette råd, hvis vi gerne vil leve et liv i raskhed og glæde.

600 gram kan forekomme som en stor mængde grønsager og frugt, særligt hvis du kun spiser grønsager til aftensmåltidet, og det er faktisk årsagen til denne lille bog. Målet med den er at gøre det lettere for dig at få flere velsmagende grønsager indenbords, også uden det store besvær. Professor Oluf Borbye Pedersen, Københavns Universitet, er manden, der har vist os betydningen og potentialet i vores tarmmikrober. Han er også manden, der solidt og klogt på den baggrund udviklede Professorens grønne energigrød, der netop er topnæring for vores tarmmikrobiom og dermed vejen til større sundhed.
 
Læs med her og følg professorens råd med lette og lækre opskrifter. Tyvstart dagen grønt. Du kan downloade e-bogen helt GRATIS her Tyvstart dagen GRØNT
 
 

Derfor er det godt at blende

 
Derfor er det godt at blende

Den kærligste gestus, vi kan udvise overfor os selv, vores tarmmikrobiom og vores sundhed, er at spise mindst 600 gram økologiske grønsager i forskellige farver hver eneste dag, for fiberrige og farverige grønsager er nu engang tarmmikrobernes livretter. Og tarmmikrobiomet er omdrejningspunktet for vores sundhed.
Alligevel er det svært for mange at få det gjort. Løsningen kan ligge i at blende nogle af sine grønsager. Det er ikke bare nemt – det er også effektivt. Blenderen bevarer alle de gavnlige fibre, men frisætter også grønsagernes vitaminer og mineraler, så du får størst mulig gavn af dem. Fordelene står i kø...
Læs mere her Drik dine grønsager

 

Prøv det frysetørrede grønkål

 
frysetørret grønkål
 

Har du en travl hverdag, så kan du også vælge økologisk frysetørret grønkålspulver. Her svarer kun 4 gram til cirka 50 gram frisk grønkål, så en god spiseskefuld giver cirka det, der svarer til 100 gram grønkål. Den frysetørrede kål er let at anvende, du kan for eksempel komme den i den grønne morgengrød, i smoothien eller i morgenomeletten og dermed tyvstarte dagen supersundt. Du kan også let supplere aftenens grønsager, pesto eller supper med denne super sunde kål i frysetørret form. Pakken indeholder 250 gram frysetørret grønkål, der er fremstillet ved hjælp af miljøvenlig grøn el. Køb 250 gram KUN 149,-HER 
Dette er ikke en reklame, jeg er begejstret! 

 

 

Bare lige kort om Fødevarestyrelsens stikprøvekontroller

 
Stikprøvekontroller
 
Stikprøvekontroller, foretaget for nylig af Fødevarestyrelsen, har vist, at cirka hver anden kosttilskudsvirksomhed har anvendt ”ulovlige anprisninger” i markedsføringen af deres kosttilskud. Dette er blevet hårdt formidlet i pressen. 
 
Reglerne siger for eksempel, at man ikke må skrive på et kosttilskud, at det hjælper mod ledsmerter, gør dig sundere eller mindsker diverse symptomer. Det står i modsætning til medicin, hvor der er anvendt store summer på forskning i produktets effekt, og hvor præparatet ofte kan patenteres. Her kan anprisninger frit anvendes, når produktet er godkendt jf. Sundhedsstyrelsen.
 
Kosttilskud hører under Fødevarestyrelsen, og her er 61% af de kontrollerede kosttilskudsvirksomheder blevet sanktioneret for at bruge sundheds- eller sygdomsanprisninger i forbindelse med salg eller markedsføring af deres kosttilskud. Jeg har lyst til at berolige I mange, der har skrevet til mig om dette. De voldsomme overskrifter kan lede os til at tro, at det var 61% produkterne, der var noget galt med. At firmaerne har fået bøder på grund af forkerte anprisninger, betyder ikke nødvendigvis, at der er noget galt med produkterne. 
 
Det er selvfølgelig væsentligt, at virksomhederne følger reglerne for anprisning, når de markedsfører deres produkter, og der er absolut firmaer, der går over grænsen og anpriser produkter, der slet ikke kan leve op til de store ord i reklamerne. MEN meget kunne nu også tyde på, at Fødevarestyrelsen med fordel kunne gennemgå reglerne for at se, om de nu også er rimelige og logiske. Lige nu virker det efter min mening ikke logisk, at en helsekost- forhandler eksempelvis ikke må fortælle kunderne, at ingefær kan hjælpe mod gigt. Dette er blot et eksempel af mange.
 
Lad os derfor håbe, at både Fødevarestyrelse og presse får læst op på tingene og finder fornuften, logikken og etikken frem, også når det gælder formidlingen omkring kosttilskud. Der findes rigtig mange gode kosttilskud på markedet, og det gør efter min mening heller ikke noget, hvis de gode historier engang imellem fortælles. For eksempel at effekten af vitamin- og mineraltilskud af høj kvalitet faktisk kan hjælpe, som jeg mærker det hver eneste dag.
Læs lidt historisk med HER

 

Rødbedesalat med brombær

 
Rødbedesalat
 
Delikat og mættende rødbedesalat med feta og brombær, fyldt med velsmag og næring. Salaten kan nydes, som den er eller serveres til grønne frikadeller eller andet proteinrigt. Beklager fejlen i opskriften i sidste uge...
Find den rettede 
opskrift her 
Rødbedesalat med brombær 
 
 

Skønne, grønne frikadeller

 
Plantefrikadeller med perlebyg
 
Disse plantefrikadeller er virkelig lækre og velsmagende, og de er nemme at tilberede. Du kan sagtens lave til flere dage og så fryse ned, så du har let mad til travle dage.
Opskriften er udviklet af Anette Hoeg Nielsen her
Plantefrikadeller med perlebyg
 
 

Lækker selleri-appelsinsalat

 
Selleri-appelsinsalat
 
Let og superlækker salat. Denne Selleri-appelsin salat er enkel, frisk og delikat, og den er velegnet til alle former for kød, postejer og vegetariske retter. Salaten er let at tilberede.
Du finder opskriften her
Selleri-appelsinsalat 
 

"kød"boller m/linser i tomat

 
kødboller med linser og tomat
 
Delikate og velsmagende`kød´boller med linser og tomatsauce kan kombineres med almindelig pasta, squashpasta samt tomatsauce. Opskriften er fra Anette Hoeg Nielsens bog “Det grønne årstidskøkken”.
 

 
 
TAK fordi du følger med her i Madforlivet nyhedsbrev. Huskede du at downloade din GRATIS gave? Hvis ikke, kan du nå det her Tyvstart dagen GRØNT  Vidste du, at også dem, du kender og holder af, er mere end velkomne til at tilmelde sig mit GRATIS nyhedsbrev, og de får ovenikøbet også denne e-bog med som gave, når de tilmelder sig HER 

Skulle du også have lyst til at følge med i mit liv, i tilblivelsen af nye bøger og retter og andre hyggelige tiltag, så er du SÅ velkommen her på Instagram
 
Følg gerne min side her på og få svar på eventuelle spørgsmål Facebook
 
Skulle du have spørgsmål eller blot savne viden eller inspiration til sunde og lækre opskrifter, så husk at du kan søge i mere end 2200 artikler og opskrifter lige her på Madforlivet 
 
Jeg ønsker dig en god uge
Anette