|
|
 |
 |
|
Når du spiser sunde, uforarbejdede råvarer som årstidens økologiske grønsager, sunde ekstra jomfruolier, nødder, kerner, rigtigt rugbrød og gode proteiner, så belønnes du med et velafbalanceret blodsukker, mindre inflammation, hurtigere mæthed OG ikke mindst et sundt tarmmikrobiom. Alt dette er den mest direkte vej til sundhed og indre balance. Alt for mange af os lever med for høje blodsukker- og inflammationsniveauer i kroppen, hvilket kan føre til ubehag, ledsmerter og sygdom. Faktisk er inflammation en underliggende årsag til rigtig mange sygdomme. Du kan formentlig undgå megen bøvl ved at spise masser af årstidens grønsager, rigtigt fuldkorn, sunde olier og gode proteiner til hvert måltid.
Som ekstra gevinst hjælper disse råvarer dig også med at øge tarmens frigivelse af stoffet GLP-1. GLP-1 er et hormon, der frigives i tarmen efter måltiderne i højere eller mindre grad. Mængden der frigives, afhænger af, hvad du spiser, og hvordan du lever. Hormonet hjælper med at balancere blodsukkeret ved at stimulere frigivelsen af insulin og reducere dannelsen af glukagon. Det får dig med andre ord til at føle dig hurtigere mæt, og øgede GLP-1-niveauer kan således hjælpe dig ved ustabile blodsukkerniveauer, diabetes og overvægt.
Derfor er dette nyhedsbrev dedikeret til hyggelige, vinterlige måltider med alle de sunde og grønne råvarer, der kan hjælpe dig til mindre inflammation, lavere blodtryk og et kolesterol i balance. Der er fokus på glade gulerødder, der er super sunde og sygdomsforebyggende. Vi skal også omkring rødbederne, der udover at smage dejligt, også har blodtrykssænkende effekt. Der er selvfølgelig masser af skønne opskrifter med gulerødder og rødbeder og en hel masse andre skønne, økologiske grønsager, ligesom ugen måske kan bruges til at bage et RIGTIGT rugbrød af de allerbedste råvarer. Du finder det hele herunder.
Og så lige et lille skriv om plastikforurening, der bare er overalt. Den vokser år for år, og hvis vi fortsætter ufortrødent, så forventes det, at produktionen er tre-firedoblet inden 2050. Derfor opfordrer jeg jer varmt til at støtte Henrik Beha's Plastic Change. De gør en KÆMPE forskel og er med til at sænke det samlede forbrug af plastik i verden. For bare 50,- om måneden kan du hjælpe dem til at fortsætte deres store arbejde. Du kan også gøre en konkret forskel ved at undlade engangsplastik og vita wrap mm. i hverdagene og bruge det genanvendelige Wrappy til madrester etc. Det er på tilbud lige nu, læs med herunder.
Jeg ønsker jer allesammen en dejlig og hyggelig uge OG glæd jer til næste uges nyhedsbrev, det udkommer med en gave til alle modtagere. Kender du en eller flere, der kunne have interesse i at modtage Madforlivet nyhedsbrev, så er de så velkomne, og udover en gave i næste uge, så får nytilmeldte også min e-bog MAD til en værdi af kr. 99,- helt gratis HER
Anette
|
|
|
|
|
|
Vi SKAL have mindre plastik i verden - du kan også gøre noget
|
 |
|
Jeg har igennem en årrække støttet Henrik Beha's Plastic Change, som virkelig gør et kæmpe stykke arbejde for at nedbringe mængden af plastik i verden. Plastic Change er som observatører tilknyttet FN’s Miljøprogram og har således direkte adgang til miljødiskussioner på FN niveau. Plastic Change sidder desuden i styregruppen i den internationale bevægelse Break Free From Plastic, som har en tilslutning fra mere end 1300 organisationer fra hele verden. Organisationerne deler fælles værdier om miljøbeskyttelse og arbejder i retning af en verden uden plastikforurening. De rådgiver ligeledes politikere og regeringer, når der skal drøftes plastikpolitik. Summa summarum, de har indflydelse.
Igår modtog jeg denne mail fra Henrik, som skriver; "hvis du har 2 minutter, vil jeg gerne fortælle lidt om, hvordan vi arbejder i Plastic Change...
Mens du læser disse ord, fosser der, hvad der svarer til en lastbil fyldt med plastikaffald ud i vores verdenshave. Plastikforureningen er overalt. Den vokser år for år, og hvis vi fortsætter ufortrødent, forventes det, at produktionen er tre-firedoblet inden 2050.
Men det kan virke helt uoverskueligt, for hvor skal man begynde, hvis man vil dette allestedsværende problem til livs. Så hvordan gør vi det i Plastic Change? Prøv at forestille dig, at du træder ud på badeværelset. Gulvet er sjaskvådt, og du opdager, at du har glemt at lukke for vandhanen. Hvad gør du nu? Begynder du at tørre gulvet op, eller er du først omhyggelig med at få lukket for vandet? Her vil de fleste nok svare, at det mest naturlige er at lukke for hanen. Det samme gør sig gældende for plastik, der fosser ud i vores natur og miljø - vi skal “slukke for hanen”. Fra vands og til lands - og fra engangsbrug til flergangsbrug.
Da jeg stiftede Plastic Change tilbage i 2014, begyndte vores arbejde med ekspeditioner på havet. Vi sejlede i Middelhavet, i det Caribiske Hav, tværs over Stillehavet fra Los Angeles til Hawaii til Fransk Polynesien, hvor vi foretog forskningsbaserede undersøgelser af plastik i havet. Dengang var der ikke mange, der talte om plastikforurening hjemme i Danmark, og kun få havde videnskabelige data på området.
Meget har ændret sig siden. Plastikforurening er i dag blevet dokumenteret i et helt andet omfang, og fra politisk side er der kommet større opmærksomhed omkring problemet - både i Danmark og internationalt. Derfor er Plastic Change i dag sejlet i havn og gået på land for at komme tættere på dér, hvor problemet med plastik begynder: Længe før, det ender i havet. Problemet begynder nemlig allerede på fabriksbåndet, når plastik designes og produceres.
Alt for meget af den plastik, der fremstilles i dag, går til engangsemballager med ekstremt kort levetid og lav markedsværdi. I modsætning til engangsbrug står genbrug, hvor produkter og emballager vaskes, fyldes op og bruges igen og igen. Det skal vi have gjort til et ledende princip i måden, vi producerer og anvender plastik på. Og det er den kamp, som vi i Plastic Change i dag kæmper for. Vi skal reducere plastikproduktionen, så vi kun benytter plastik, hvor det rent faktisk er nødvendigt, og vi skal blive langt bedre til at genbruge. Denne grundtanke er forankret i alt det, vi arbejder for i Plastic Change. For alle har ret til at leve i en verden uden plastikforurening. Vær med til at skabe den verden." STØT Plastic Change HER
Du kan læse mere om Plastic Change HER
|
 |
|
|
|
|
En god ting, du kan gøre, for at undgå unødig plast...
|
 |
|
Vita wrap, sølvpapir eller stanniol indeholder plastik og metaller og kan – i værste fald – afgive uønskede stoffer og aluminium til din mad, såfremt du pakker den ind i eller tilbereder maden i plast eller alu.
Jeg har ikke haft vita wrap og stanniol i mit hjem i mange år. Det skyldes, at såvel sure som salte og fede fødevarer aldrig bør pakkes ind i hverken vita wrap eller stanniol, og efter min mening slet ikke tilberedes i sølvpapir eller alubakker. Skadelige stoffer herfra kan migrere til visse madvarer, når de kommer i kontakt med hinanden. Plast er på utallige måder problematisk og sølvpapiret kan afgive blandt andet aluminium til maden. Aluminium kan i sådanne tilfælde – når du spiser maden – ophobes i din organisme og potentielt forårsage skade på dit nervesystem, hjerne og fertilitet. Derfor; Drop plast, stanniol og sølvpapir.
Et andet aspekt er de miljømæssige påvirkninger, for også her kan plast, stanniol og aluminium udgøre en belastning. Produktionen af det belaster CO2 regnskabet og forårsager stor skade. Sølvpapir og brugen af aluminium og plast udgør en trussel mod såvel vandmiljø som natur.
Derfor er mit råd: Skift vita wrap, stanniol og sølvpapir ud med Wrappy eller gammeldags madpapir. Skift staniolbakkerne ud med et stegefad af smedejern. Gemmer du madrester, så dæk skålen med en tallerken, inden du sætter den i køleskabet eller brug det geniale Wrappy til at pakke det ind i. Det er økologisk, genanvendeligt og virkelig godt. Køb med STOR rabat HER
Tilbudspriserne er gældende til og med søndag den 16.02.25
Dette er ikke en reklame, jeg er bare begejstret
|
 |
|
|
|
|
Et GODT, økologisk surdejsrugbrød er bare super sundt...
|
|
Måske kan du finde tid i løbet af ugen eller weekenden til at bage et rigtig godt surdejsbrød. Der er nemlig kæmpestor forskel på et hjemmebagt rugbrød, bagt på surdej af økologisk, stenkværnet rugmel og hele kerner og så det færdige rugbrød, du kan købe i supermarkedet, der ofte består af blandt andet hvidt raffineret hvedemel, maltsirup og dårlige olier. Og så er det både hyggeligt at bage og det dufter noget så dejligt. Det kan bare varmt anbefales.
|
|
|
|
|
SPIS MASSER AF ØKO GULERØDDER OG RØDBEDER...
|
|
|
|
|
|
|
|
Modvirker gulerødder kræft?
|
 |
Det er efterhånden veldokumenteret, at spiser du mange økologiske grøntsager, så kan det beskytte os mod udviklingen af en lang række velfærdssygdomme som hjertekarsygdomme, diabetes og kræft. Der forskes dog til stadighed i at forstå sammenhængene mellem mad og sundhed helt til bunds. For eksempel viste en befolkningsundersøgelse for 25 år siden, at dem, der spiste mange gulerødder, havde en mindre risiko for at udvikle tarmkræft. Siden har forskerne arbejdet på at finde ud af, hvorfor det forholdt sig sådan, og alle pile peger i dag i retning af, at særligt to bitterstoffer i fællesskab har en positiv indvirkning.
De to bitterstoffer hedder falcarinol og falcarindiol, og de findes i bitre gulerodssorter. Når de begge er til stede, ser de ud til at kunne aktivere processer i kroppen, der beskytter os mod kræft og type 2-diabetes. Forsøg med rotter har vist, at tilstedeværelsen af de to bitterstoffer kunne reducere forekomsten af tarmkræft med op til 80 %, og at bitterstofferne ikke alene besidder en forebyggende effekt, men også kan hæmme væksten af eksisterende tumorer. Forskerne er i gang med at undersøge, om en lignende effekt ses hos mennesker. Forvent-ningen er, at man ikke når helt op på samme succesrate som hos rotterne, men at man vil kunne se en reduktion i forekomsten af tarmkræft på 20 – 30%.
I gulerødder fungerer falcarinol og falcarindiol som naturlige pesticider, der beskytter mod insekter og svampeangreb. Formodningen er, at de hos mennesker kan styrke immun-forsvaret og i en eller anden grad beskytte os mod hjertekarsygdomme, kræft og type 2-diabetes.
Tilsyneladende skal både falcarinol og falcarindiol være til stede, for at den kræfthæmmende effekt er stor nok til at have betydning. Desværre er de fleste bitterstoffer efterhånden avlet ud af de danske gulerodssorter, fordi danskerne foretrækker den søde fremfor den bitre smag, men måske kan de genintrodu-ceres, når resultaterne af de igang-værende forsøg publiceres.
Falcarinol kobler sig til andre proteiner og skaber dermed et helt nyt protein, som kroppen ikke kan genkende. Dette aktiverer vores immunforsvar og øger antallet af hvide blodlegemer i kroppen. Processen kan hjælpe kroppen med at nedkæmpe kræftceller. Falcarindiol, som findes i gulerodens skræl, kan tilsyneladende reducere aktiviteten i de såkaldte COX-enzymer, som øger inflammation og celledeling, og som kan hæmme den naturlige celledød, som sikrer, at gamle eller syge celler i kroppen bliver erstattet af nye, sunde celler. Alle tre faktorer spiller en rolle i udviklingen af kræftsygdomme.
Man har indtil nu ikke observeret bivirkninger hos mennesker, som spiser mange falcarinol- og falacrindiolrige grøntsager, og det giver håb for, at den kommende forskning kan lede os til et kræftforebyggende stof uden alvorlige bivirkninger. Falcarinol og falcarindiol findes desuden i persillerod, pastinak, bladselleri, dild, persille og ginseng. Sørg dog for at vælge de økologiske grøntsager og krydderurter, da de indeholder flere næringsstoffer end de konventionelle. Du kan læse med her
Kan gulerødder beskytte mod kræft?
|
|
|
 |
|
Guleroden hører til blandt danskernes favoritgrønsager. Den er billig, knasende sprød, indeholder masser af fibre men kun cirka 40 kalorier per 100 gram, og så kan de fleste lide smagen af gulerod. Du kan spise den rå eller tilberedt, og du kan faktisk også anvende den i kager og retter. Se her.
Det med at spise mange fiberrige grønsager er vigtigt. En undersøgelse har fornylig slået fast, at indtag af fiberrig mad kan reducere risikoen for tidlig død med op til 30%. Undersøgelsen blev offentliggjort i det medicinske tidsskrift The Lancet. Det er WHO, der står bag undersøgelsen, og de har valgt at gennemgå de seneste 40 års forskning på området for at se, hvor højt det optimale indtag af kostfibre skal være for at have livsforlængende og sundhedsfremmende effekt.
Det magiske tal er 29 gram kostfibre, og 29 gram fibre i kosten hver dag kan faktisk betragtes som en genvej til sundhedsgevinster på alle hylder. Fibre er optimal næring for de vigtige gavnlige tarmbakterier, som er med til at kode og styrke immunforsvaret. De giver også fylde og mæthed i maven uden at koste i kalorieregnskabet. Desuden renser kostfibrene tarmen for skadelige stoffer som hormonaffald og brugt kolesterol og hjælper til med at styrke tarmen.
Kostfibre er grove kulhydrater, som kan passere mavesyren og tyndtarmen næsten uden at blive nedbrudt. Fibrene stimulerer hele fordøjelsessystemet og virker forebyggende mod blandt andet kræft, betændelsestilstande og hjertekarsygdomme. Forskningen viser ligefrem, at risikoen for sygdom falder proportionalt med, hvor mange kostfibre en person indtager per dag. Effekten af at indtage 29-30 gram fibre om dagen reducerer din risiko for udvikling af en række sygdomme. Undersøgelser af Hadza jægere i Tanzania viser, at deres tarmbiota er langt mere mangfoldig og varieret end vores vestlige, og det bevirker, at de har et stærkere immunforsvar og færre sygdomme. Den mere mangfoldige tarmbiota tilskrives det faktum, at Hadzaerne spiser over 100 gram kostfibre om dagen. Vi indtager i Vesten kun gennemsnitligt 15-20 gram dagligt.
Fødevarer, der er rige på kostfibre er blandt andet grove grønsager som gulerødder og kål og visse typer frugt. Rigtigt fuldkorn, eksempelvis hjemmebagt rugbrød eller rugbrød, bagt af stenkværnet rugmel, er ligeledes fiberrigt. Men det er faktisk kun én ud af ti danskere, der når op på 500 g grønsager hver dag. Det hele bliver heller ikke nemmere af, at mange af os foretrækker hvidt hvedebrød og relativt fiberfattige, vandige grøntsager som agurk, grøn salat, gulerod og tomat. Børn foretrækker grøntsager, der er milde, sprøde, søde og rå. Så også her er gulerødder en optimal råvare.
Gulerødder er næringsrige og fiberrige, og det kan derfor betale sig at inkludere dem i dine måltider hver eneste dag. Det kan være i en smoothie, i en salat eller bagte med citron eller hummus. Du optager betacarotenerne fra gulerødder bedst, hvis gulerødderne dampes eller bages og serveres med lidt god, økologisk ekstra jomfruolivenolie.
Du kan læse og dele denne artikel her
Mit bedste sundhedsråd 2025
|
|
|
|
|
Rødbedesaft kan nedbringe blodtrykket - helt naturligt?
|
 |
|
Du kan sænke dit blodtryk med rødbedesaft – helt naturligt. Rødbedesaft kan sænke dit blodtryk let og effektivt, det viser ny forskning. Rødbeders høje indhold af naturligt nitrat og andre mineraler og sporstoffer kan have en overordentlig positiv indvirkning på dine indre balancer, herunder dit blodtryk. Blot 1-2 dl friskpresset rødbedesaft dagligt er således en af de mest effektive, naturlige midler til afbalancering af blodtrykket.
En ny meta analyse konkluderer, at rødbedesaft har blodtrykssænkende effekt, og i et af de medtagne studier målte forskerne blodtrykket på forsøgsdeltagerne over en 24-timers periode efter indtagelse af enten fire doser rødbedesaft (i alt 100 g) eller vand. De målte også nitrat niveauet i urinen før indtagelse og op til 24 timer senere. De fandt at at såvel det systoliske som det diastoliske blodtryk blev sænket over en periode på 24 timer blandt de deltagere, der indtog rødbedesaft, i forhold til blot at drikke vand. Forskerne konkluderede, at effekten af en dosis på 100 g rødbedesaft var særdeles positiv i forhold til deltagernes blodtryk. Disse resultater styrker beviserne for, at mineralrige grøntsager som rødbeder kan sænke blodtrykket.
Det er også en god ide at drikke tilstrækkeligt med vand, hvis dit blodtryk er for højt. Alene det at drikke tilstrækkeligt med frisk og rent vand hver dag, kan have en positivt afbalancerende effekt på blodtrykket. Læs mere HER og HER
|
|
|
|
|
|
Delikat og mættende rødbedesalat med feta og brombær, fyldt med velsmag og næring. Salaten kan nydes, som den er eller serveres til grønne frikadeller eller andet proteinrigt. Find opskriften her
|
|
|
De skønneste selleribøffer
|
|
Selleribøffer smager fantastisk godt, er lette at lave og tilfører masser af mæthed og fibre. Jeg laver ofte disse selleribøffer, de er mine favoritter til både aftensmad og frokost med en god salat til. Du finder opskriften her
De skønneste selleribøffer
|
|
|
|
|
Gulerødder er topsunde - prøv denne lækre gulerodssmoothie
|
|
Gulerodssmothie er en delikat, cremet og let smoothie, og en god måde, hvorpå du kan få dine sunde og fiberrige gulerødder. For at optage flest muligt af gulerøddernes gavnlige næringsstoffer, så er det en god ide at kombinere gulerødderne med lidt godt fedt. Det kan være fra et surmælksprodukt eller mandelmælk som her, men det kan også være fra en god ekstra jomfruolie. Gulerødderne til denne smoothie er dampet let, for det giver en mere cremet og lækker smoothie, men du kan også anvende dem rå. Du kan finde opskriften her Gulerodssmoothie
|
|
|
|
|
|
Denne gulerodspostej er let at lave og smager rigtig skønt. Gulerodspostej er vegetarisk og glutenfri, og den kan anvendes både til frokost som til aftensmad. Du kan anvende gulerodspostej som en selvstændig ret, eventuelt med en grøn salat til, alt. som tilbehør Gulerodspostej
|
|
|
|
Bare den allerbedste gulerodskage, der kan bages i springform eller i rugbrødsform og serveres til hverdag eller til fest. Kagen smager fantastisk godt, den er glutenfri og stammer fra min bog Gaven til maven.
Du kan finde opskriften her
|
|
|
|
|
|
